Godt nyt
Læsetid: 10 min.

Listen over dårlige nyheder i 2020 er alt for lang. Her er en liste over de gode

Fra coronakrise over økonomisk krise til personlige kriser – 2020 har for mange været et dårligt år. Men der er faktisk også sket gode ting. Information har bedt en række førende eksperter inden for hvert deres felt om at fremhæve de vigtigste
Vi er blevet bedre til at forstå sammenhængen mellem klimaforandringerne og skovbrande i for eksempel Australien eller Californien, som har været hårdt ramt af brande i 2020.

Vi er blevet bedre til at forstå sammenhængen mellem klimaforandringerne og skovbrande i for eksempel Australien eller Californien, som har været hårdt ramt af brande i 2020.

Josh Edelson

Moderne Tider
23. december 2020

Rækken af dårlige nyheder har været lang i 2020.

Det begyndte med en coronakrise, som i løbet af foråret blev til en økonomisk krise, og med den fulgte kriser for virksomheder og personer i de områder, som blev ramt hårdest. I lande som Italien udviklede coronakrisen sig til en krise for hele sundhedssystemet, fordi hospitalerne blev overbelastet af de mange patienter.

Og selv om man i Danmark undgik dette, blev coronakrisen herhjemme en social og personlig krise for mange, som ikke kunne komme på arbejde eller i skole, til koncert, konfirmation eller begravelse.

Sådan kunne man fortsætte listen. Men så meget desto mere grund er der til at skrive en anden liste over de gode ting, der også er sket i 2020, og som vi måske har overset. Vi har bedt en række førende eksperter inden for klima, økonomi, sundhed, videnskab, natur og international politik om at hjælpe os. 

Klima:

»Pandemien har vist, at vi er i stand til at omstille os«

Jens Hesselbjerg, professor og klimaforsker ved Niels Bohr Institutet, medlem af FN’s klimapanel, IPCC

– Hvad er det bedste, der er sket i 2020?

»Det er COVID-19. Pandemien har vist, at vi er i stand til at omstille os, både på beslutningstagerniveau og som samfund. Mange har indtil nu ikke troet på, at vi kan ændre vores måde at leve på, og det har været en del af hele klimaproblemet. Men det har vi gjort nu.«

»For eksempel er jeg med i FN’s Klimapanel, hvor vi i stedet for at mødes, har holdt vores møder online. Jeg sidder derhjemme ved et skrivebord eller ude i køkkenet, hvis min kone også arbejder hjemme.«

»Samtidig sker der faktisk noget på klimaområdet. For fem år siden var verden på vej mod en opvarmning på 3,5 grader i slutningen af dette århundrede, men i dag ser det ud til at være to grader. Så der er flyttet markant på ambitionsniveauet. Det er stadig skåltaler og hensigter på papir, men det kunne se ud til, at verden faktisk begynder at reagere. Og det, synes jeg, er positivt. Det er ikke det samme, som at vi er i mål, men uden ambitionerne og talerne ville vi aldrig komme i mål.«

– Hvad er det værste, der er sket i 2020? Og det skal helst ikke være for langt, for interviewet handler om de gode ting, der er sket i 2020.

»Jeg kan nævne noget, som både er godt og dårligt, nemlig at vi er blevet bedre til at forstå sammenhængen mellem klimaforandringerne og skovbrande i for eksempel Australien eller Californien. Det gode ved det er, at vi ved mere og dermed kan fortælle beslutningstagerne, at man kan gøre noget for at forhindre brandene. Men den dårlige nyhed er, at naturbrandene er 80 procent mere sandsynlige i dag, end hvis vi ikke havde haft klimaforandringer.«

– Hvad gør du for at holde humøret oppe?

»Passer mit arbejde. Jeg har jo vænnet mig til, at problemstillingen er alvorlig, men jorden går jo ikke under i morgen. Og jeg mærker også, at vi som forskere ikke taler for lukkede ører, men trænger igennem. Det giver mig håb.«

Natur:

»Man giver naturen mere plads, både i haverne og i byerne«

Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet

– Hvad er det bedste, der er sket i 2020?

»Det er helt utvivlsomt, at regeringen har sat penge af til naturnationalparker og mere urørt skov i Danmark. Natur på naturens præmisser, hvor der for eksempel vil være plads til planter som engblommer eller kobjælder, eller markfirbenet, som engang levede på marker, eller svampe som knoldslørhatte og koralpigsvamp, eller fugle som sort stork, kongeørn eller kirkeugle. De er tilpasset den vilde natur og har en kraft og magi, som man helt undervurderer. Men at komme ud i et naturområde, hvor der er store dyr, som står og ånder i kulden og ryster pelsen og bare står helt fredfyldt og græsser, det er nærmest ubeskriveligt. Men jeg vil lige sige, at der er sat penge af til naturnationalparker, som dækker to procent af det samlede danske landareal. Så selv om det er et meget, meget positivt skridt i den helt rigtige retning, er det et lillebitte skridt.«

– Hvor godt er det sammenlignet med de dårlige ting, der er sket?

»Det er gået stille og roligt ned ad bakke, ligesom det plejer. Der er ikke sket noget ekstraordinært dårligt for naturen i 2020, arterne derude er ligeglade med corona, men det har været lidt af et annus horribilis for sommerfuglene, formentlig fordi vinteren har været lang og fugtig. Det er ikke nogens skyld. Men det er vores skyld, at sommerfuglene i dag lever i så små og fragmenterede bestande, og når der så kommer et år med dårligt sommerfuglevejr, så gør det virkelig nas.«

– Hvad giver dig håb?

»Den der vildhedsbølge, vi ser. Der er en tendens til, at man giver naturen mere plads, både i haverne og i byerne. Man lader græsplænen blive til en blomstereng eller skærer toppen af et træ og ser, om der udvikler sig fugleliv i det. Det er en slags løsriven sig fra bondesamfundets nyttetænkning. Man lader naturen folde sig ud helt af sig selv og dyrker det vilde uden et bestemt formål. Det er meget mere livsbekræftende, end hvis man planlægger sin have i alle detaljer og kører ned på planteskolen for at realisere planen. So fucking what? Hvad skal vi bruge det til?«

Videnskab:
»Mine kolleger har nu bevist, at Mælkevejen har et sort hul i centrum«

Anja C. Andersen, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet

– Hvad er det bedste, der er sket?

»Det må være, at mine kolleger har fået Nobelprisen i fysik. De har været i gang i 20 år og har nu påvist, at Mælkevejen har et sort hul i centrum. Det er et meget godt eksempel på, at forskning er det lange, seje træk. Der er selvfølgelig eksempler på, at man snubler over noget, at man går rundt ude på pløjemarken og pludselig finder guldhornene, men det meste forskning tager lang tid.«

– Hvorfor er det så godt?

»Inden for astrofysik stiller vi de helt store spørgsmål. Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi her? Mennesket har nok altid siddet og stirret op i stjernehimlen og stillet sig selv den slags spørgsmål, og i den proces opdager vi som astronomer forskellige ting, som gør os i stand til at forstå verden bedre. Det kan vi udnytte til at gøre livet bedre for mennesker. For eksempel bygger en moderne CT-skanner, som er vores bedste våben i kampen mod kræft, på vores grundlæggende forståelse af atomkerner.«

– Hvis man beskæftiger sig med det ydre rum, hvor meget betyder det så, om det går op eller ned her på jorden?

»Det betyder noget. For eksempel har vores kikkerter været lukket ned under pandemien, så vi ikke har kunnet lave observationer. Vi blev sendt hjem ligesom andre offentlige ansatte og blev først åbnet i fase fire sammen med natklubberne.«

– Hvad giver dig håb?

»Under pandemien har mange forskere inden for sundhed været gode til at dele viden. Der er stor forskel på forskellige forskningsfelter, for eksempel deler vi alt inden for astronomien. Ingen kan alligevel tjene penge på fire atomer fra Andromeda-galaksen. Sådan har det ikke været inden for medicin, men under pandemien har man arbejdet sammen, og det er meget positivt, for det, som bringer os fremad som menneskehed, er, at vi lægger vores talenter sammen.«

Sundhed:
»Mange er klar til at passe på andre mennesker«

Thea Kølsen Fischer, klinisk professor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i virusepidemier

– Hvad er det bedste, der er sket i 2020?

»Det må være, at man hurtigt fik identificeret og genomsekventeret det virus, som udløste pandemien. Jeg læste om et større udbrud af atypisk og alvorlig lungebetændelse i Wuhan første gang den 31. december 2019, og der kan være lang vej, fra man opdager et sygdomsudbrud, til man finder ud af, om det skyldes et virus, en bakterie eller en forgiftning. Det var man ikke klar over. Det var lokaliseret i Wuhan, og 41 eller 49 personer var alvorligt syge. Men så gik der kun nogle dage, og så kom meldingen om, at det var en ny coronavirus. Og kort tid efter blev hele genomet sekventeret og delt med resten af verden.«

– Hvorfor er det en af de bedste nyheder i år?

»Fordi det gav os en idé om, at det kunne være rigtig smitsomt og sprede sig hurtigt. Der var ikke nogen grund til at tro, at det ville blive i Kina, og denne viden gjorde os i stand til at forberede os og reagere.«

– Hvad giver dig håb?

»At vi nu er så tæt på at have effektive vacciner. Jeg håber, at de fremadrettet vil vise sig også at være 100 procent sikre på den lange bane.«

– Hvad gør du for at holde humøret oppe?

»Jamen, jeg ved, at vi kommer gennem det her. Der er mange mennesker, som viser et utroligt samfundssind. Det, der holder mig kørende, er, at så mange er klar til at passe på andre mennesker. Det er noget af det vigtigste. Og så oplever jeg i mit arbejde en unik høj grad af samarbejdsvilje og vidensdeling på tværs af faggrupper, regioner og lande, hvor eksperter uselvisk stiller deres unikke viden til rådighed for andre midt i den værste krisetid. Det løfter mig, ikke mindst her efter mange arbejdsuger med mange timers dagligt arbejde fra tidlig morgen til midnat.«

Økonomi:
»Man fik meget hurtigt etableret hjælpepakker«

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, økonomiprofessor på Københavns Universitet, tidligere formand for Det Økonomiske Råd og senior fellow ved tænketanken Kraka

– Er der sket noget godt i 2020?

»Det er svært at komme i tanke om noget, der går den rigtige vej. Men jeg vil nævne hjælpepakkerne og den stimulerende finanspolitik. Hele den måde, man håndterede de økonomiske konsekvenser af nedlukningen var hurtig og resolut. Det var en meget vanskelig situation, hvor vi af sundhedsmæssige grunde var nødt til at lukke ned, men man fik meget hurtigt etableret hjælpepakker, som har betydet overlevelse for mange virksomheder.«

»Min kone er selvstændig psykolog og har gjort brug af en hjælpepakke. Jeg hjalp hende med at udfylde ansøgningen, og det var helt fantastisk enkelt at have med at gøre. Hurtig udbetaling. Jeg var faktisk ret imponeret.«

– Hvor godt er det sammenlignet med de dårlige ting, der er sket?

»Det kan aldrig være lige så godt, som coronaen er dårlig. Men når vi nu fik corona at slås med, så var den type af indsats virkelig god.«

– Hvad giver dig håb?

»Det må være menneskets store opfindsomhed og tilpasningsevne. Når vi står over for et problem, så kan der gå en meget voldsom og kreativ proces i gang. Du kan tage coronaen som eksempel. I januar eller februar blev vi klar over, at vi står over for et stort problem, og mindre end et år senere har vi faktisk en vaccine. Så mennesket kan, når det virkelig vil. Men det gælder om at få sat ind på andre områder. Et af af de områder, hvor jeg er mest bekymret, er klimaet. Der får vi virkelig brug for meget stor opfindsomhed og tilpasningsevne.«

International sikkerhed:
»At USA planlægger at sætte demokrati tilbage på dagsordenen«

Anja Dalgaard-Nielsen, chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet og tidligere afdelingschef i PET

– Hvad er det bedste, der er sket i 2020?

»Jeg vil nævne udviklingen i NATO. I slutningen af sidste år blev der i NATO holdt et møde, hvor man skændtes internt, og hvor Macron blandt andet kaldte NATO hjernedødt. Jeg tænkte: Uha, det står skidt til i den transatlantiske alliance. Men der skete så det, at man nedsatte en gruppe, som skulle komme med et bud på, hvordan vi kan styrke NATO’s sammenhængskraft. Den gruppe har jeg siddet med i, og selv om vi repræsenterede ti forskellige lande og havde meget forskellige udgangspunkter, lykkedes det faktisk efter næsten 100 virtuelle møder at blive enige om nogle bud på, hvordan det kan ske.«

– Hvorfor er det vigtigt?

»Fordi det går tilbage for demokratierne i verden. Vi er ikke længere i 1990’erne, hvor demokratiet så ud til at gå sin sejrsgang verden over, og derfor er det supervigtigt for en demokratisk småstat som Danmark at være med i en klub som NATO. Det er en forsikringspolice i forhold til vores selvstændighed og frihed.«

– Hvad giver dig håb?

»At en ny amerikansk administration planlægger at sætte demokrati tilbage på dagsordenen som en eksplicit udenrigspolitisk værdi for USA. Det giver håb.«

– Har du et godt råd, hvis man synes, det har været et hårdt år?

»Forskningen viser, at jo mere man følger nyhedsstrømmen efter for eksempel et terrorangreb, desto mere angst og stress føler man. Så jeg vil anbefale, at man lukker en lille smule ned, når de dårlige nyheder fylder meget. Det kan være et godt, lavpraktisk råd, men man skal selvfølgelig ikke lukke øjnene for den verden, vi lever i.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Her er en god nyhed til listen.
Med Danmark uden mink kan "vi" leve op til EU's miljøkrav (kilde dr.dk/nyheder)

Niels Jacobs, Hanne Zachariassen, Anna Louise Finck-Heidemann, Per Christiansen, Jens Christensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar