Et liv er forbi: Bryderen, slideren og bedstevennen

En januardag i 1936 fødte Jenny Lyngh Madsen på Fredlygaard i Melby en dreng. Bagefter sagde jordemoderen: »Jeg tror søreme, der er en til.«

»Nej,« sagde Jenny, »Jeg har fem i forvejen.«

Sådan kom Keld til verden – et kvarter efter sin tvillingebror, Kurt. Han var splejset ved fødslen, men voksede sig til en stærk, lille knægt, der ligesom sine seks søskende lærte at grave kartofler, hakke roer og muge ud. Gården kom før skolen.

Keld Lyngh Madsen var 13 år og havde gået til brydning nogle år i klubben Heros med sine brødre Kurt og Jacob, da der i 1949 blev afholdt DM i brydning i Sønderborg. Keld ville gerne med og cyklede hele vejen til stævnet fra Nordsjælland. Efter at have vundet sit første danske mesterskab cyklede han retur igen. Han var ikke bare stærk, men også viljestærk.

Tvillingerne var vidt forskellige: Keld var muskuløs, mørk i løden og håret; Kurt var spinkel, kridhvid og rødhåret. På brydemåtten var Kurt teknikeren; Keld var slideren. For at undgå at konkurrere med hinanden stillede de op i hver sin vægtklasse.

’Stater-Madsen’

Keld Lyngh Madsen blev både sjællandsk mester og dansk seniormester flere gange, og han deltog i VM to gange. Bryderbrødrene Lyngh Madsen var lokale celebriteter. De var blandt andet i Billed-Bladet, og på et foto i familiens album står Kurt og Keld i jakkesæt og stråhat med hver sin kuffert inden deres afgang til VM 1962 i Ohio. Turen til USA gav Keld det livslange øgenavn ’Stater-Madsen.’

I 1956, da Keld var 21 år, gjorde han en pige fra Frederiksværk gravid. De blev aldrig kærester, men hun beholdt barnet, og Keld bevarede kontakten til datteren, Helle. Kort efter mødte han sygeplejersken Rita Lunde på den lokale skadestue.

Når der var slagsmål på bodegaen, og de unge mænd kom så galt afsted, vidste de, at hvis Frøken Rita Lunde havde vagten, var der ingen barmhjertighed: Sår og flænger blev badet i jod og lappet sammen uden pylren.

Keld faldt for sygeplejerskens kontante facon, de blev et par, blev gift i 1966 og sammen byggede de deres drømmehus med udsigt over Arresø. Keld havde selv købt grunden, tegnet huset og hevet alle murstenene hjem, og huset dannede rammen om et rigt socialt liv gennem et halvt århundrede med talrige middage, kortklubaftener og grillfester. Rita og Keld Lyngh Madsen elskede at være værter for deres mange venner.

Gav altid en hånd med

Parret havde egentlig opgivet at få børn, og derfor var de lykkelige, da de fik først Rikke i 1971 og siden Mette i 1975, da Keld var 39 år.

En slem bækkenløsning efter anden fødsel belastede dog Rita så meget, at hun måtte forlade arbejdsmarkedet og gå hjemme fra 1988.

Keld Lyngh Madsen var først arbejdsmand på Stålvalseværket, men gik i voksenlære som klejnsmed og arbejdede siden som VVS-mand. Og han sagde sjældent nej til at give en hånd med. Hverken når hans gamle mor bad om hjælp med høsten, når sommerhusejere havde et sprunget vandrør, eller hvis der skulle sluttes en toiletvogn til byfesten. Rita kunne aldrig regne med, at han passede spisetiderne. For alle havde Stater-Madsens nummer. Til gengæld kom han indimellem hjem med et rådyr i bagagerummet, som han havde byttet sig til for en tjeneste.

I fritiden fandt man ham i køkkenhaven eller med familien i skoven i hestevogn med en madpakke. Da børnene var små, kørte familien Europa tyndt med en camp-let efter bilen. Senere ville Rita gerne ud og se mere af verden og lokkede Keld med til både Grønland, Afrika og Rusland.

I bryderklubben Heros var Keld Lyngh Madsen et forbillede. Han gav aldrig op på måtten og løb hurtigere end mange, der var yngre end ham. I en årrække underviste han børn og unge og ledede senere klubbens motionsafdeling, hvor der blev løftet vægte og løbet lange ture en gang om ugen. Han var æresmedlem i Heros og kom til det sidste i klubben hver eneste torsdag. De senere år mest for at holde sig i gang og for tredje halvleg.

Nej til livsforlængende medicin

Da Rita døde pludseligt i 2006, følte Keld sig meget alene. Men ikke længe. Efter et halvt år præsenterede han nyforelsket sine døtre for kæresten Inger. De boede hver for sig, men sås hver dag og fik et par gode år sammen, inden hun blev syg med demens. Til sidst var han single, men aldrig alene. Han vedblev at mødes med sine mange venner i alle aldre. Og selv om døtrene foreslog ham at flytte til noget mindre, nægtede han at flytte fra sit elskede hus, hvor han kunne sidde og nyde udsigten ud over søen helt til spirerne på slottet i Hillerød.

Hen over foråret 2020 blev Keld Lyngh Madsen ramt af en blodprop og forskellige infektioner. Til sidst var det kun hans enorme viljestyrke, der holdt sammen på det hele. Og en dag i slutningen af april besluttede han at sige nej til livsforlængende medicin. Efter at have sagt farvel til de mennesker, han gerne ville se, døde han i løbet af et par dage. Han forlod livet sammen med solens sidste stråler omgivet af sine tre døtre.