Nazila Kivi: Jeg har en hang til litterær promiskuitet

— Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»I øjeblikket er jeg meget optaget af monstre og det monstrøse i litteraturen. Ikke kun klassiske monstre som Mary Shelleys Frankenstein, en i øvrigt utrolig vigtig bog i vestlig litteratur, men også af de monstre og ’monstergjorte’ størrelser, som forekommer i mange former i samtidens skønlitteratur herhjemme. Særligt det kvindelige som det monstrøse, det vil sige det fremmed- og umenneskeliggjorte, interesserer mig i mine læsninger som kritiker. Derfor vil jeg anbefale flere bøger: Ida Marie Hedes Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer? og Asta Olivia Nordenhofs Penge på lommen giver meget subtile, men stærke fortællinger om det såkaldt kvindeliges forhold til krop, materialitet og kapitalisme og er aktuelle lige nu.«

— Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Umiddelbart ville jeg sige Dostojevskijs Brødrene Karamazov, som jeg læste som alt for lille, da jeg sneg mig ind i min fars læsebibliotek, og som siden havde mange mareridt om. Men taget i betragtning, at jeg brugte fra cirka 2009 til 2019 på at få et dansk forlag til at udgive Shahrnush Parsipurs Kvinder uden mænd, så tror jeg, den må tage prisen i øjeblikket. Men jeg tror, det kan ændre sig med tiden.«

— Hvad er den værste bog, du har læst?

»Åh, jeg tror, det var en bog af en dansk præst af en eller anden højreradikal skole. Den er heldigvis glemt igen.«

— Hvilken type læser er du?

»Jeg er alle typer af læser. Det begyndte med ren passion som barn, måske også eskapisme, både fra virkeligheden og flugt fra at blive tvunget til at tage eftermiddagslur. Siden er det blevet til et arbejde. Men jeg er også en meget troløs læser, jeg kan springe fra bog til bog og frem og tilbage, en slags litterær promiskuitet, må jeg vel indrømme, selv om det ikke er idealet.«

— Hvornår læser du?

Jeg prøver at holde arbejdsrelateret læsning i arbejdstiden og lystlæsning til fritiden, men i virkeligheden flyder det hele sammen, og jeg læser på alle mulige og umulige tidspunkter, hvor det kan lade sig gøre. For nylig er jeg begyndt også at lytte til bøger, men må indrømme, at papir appellerer til mine sanser på en måde, som hverken lyd- eller e-bøger kan mønstre.«