Baggrund
Læsetid: 4 min.

I retten: »Jeg havde lige nået at få poserne, men så var politiet der«

Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne. I retssal 23 i Københavns Byret er en 24-årig mand tiltalt for at have solgt kokain på Distortion-festivalen
»Det kunne have været bedre, det kunne have været værre. Der er ikke noget af det, der er fedt,« siger K, da han forlader retssalen efter at have modtaget sin dom.

»Det kunne have været bedre, det kunne have været værre. Der er ikke noget af det, der er fedt,« siger K, da han forlader retssalen efter at have modtaget sin dom.

Mia Mottelson

Moderne Tider
2. januar 2021

Poserne med kokain var til ham selv. Det var ikke nogle, han havde tænkt sig at sælge.

Det forklarer K fra vidneskranken i Københavns Byret. Han taler med en dyb, rolig stemme og svarer kort på alle spørgsmål.

Til Distortion i 2018 var han i gang med at købe syv poser kokain bag en technoscene på Vesterbro, da han fik øje på en civilbetjent. Ham og sælgeren skyndte sig at gå hver til sit, og derfor nåede K ikke at betale sælgeren de 2.500 kr., han havde i lommen.

»Jeg havde liget nået at få poserne, men så var politiet der, og så ville jeg bare nå at komme væk.«

Sådan lyder K’s forklaring på, at han havde syv små poser med i alt tre gram kokain og 2.500 kr. på sig, da en politimand visiterede ham.

Anklageren mener, det forholder sig lige omvendt. K var ikke køberen, men sælgeren. Da han blev pågrebet, var han i gang med at sælge nogle af poserne, og de 2.500 kr. var fra de poser, han allerede havde solgt i løbet af dagen.

K er altså både tiltalt for at være i besiddelse af kokain med henblik på salg og for allerede at have solgt kokain. Han erkender at være i besiddelse af stoffet, men nægter sig skyldig i resten.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her