Feature
Læsetid: 11 min.

Rigsretten kan ses som Folketingets atomknap. Men spørgsmålet er, om den virker efter hensigten

Efter at Instrukskommissionen offentliggjorde sin delberetning, tales der nu om muligheden for en rigsretssag mod Inger Støjberg. Men hvad er den sjældent brugte rigsret overhovedet for en institution? Og er den tidssvarende og effektiv nok, når det handler om at drage politikere til ansvar for magtmisbrug?
Rigsretten består af 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal lægdommere, der er partimedlemmer og bliver udpeget af Folketingets partier. Professor Jens Elo Rytter mener, at der kan være grund til at overveje, om modellen er tidssvarende: »De sager, vi kender fra nyere tid – Ninn-Hansen-sagen og Støjberg-sagen – handler om jura. Jeg synes godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om tiden er løbet fra det politiske islæt.«

Rigsretten består af 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal lægdommere, der er partimedlemmer og bliver udpeget af Folketingets partier. Professor Jens Elo Rytter mener, at der kan være grund til at overveje, om modellen er tidssvarende: »De sager, vi kender fra nyere tid – Ninn-Hansen-sagen og Støjberg-sagen – handler om jura. Jeg synes godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om tiden er løbet fra det politiske islæt.«

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
19. december 2020

I denne uge blev en rigsretssag mod en dansk minister for første gang i mange år diskuteret som en reel mulighed. Det skete, da Instrukskommissionens delberetning, som blev offentliggjort mandag, slog fast, at det var »klart ulovligt« at adskille alle asylpar uden undtagelser, og at den tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) var advaret om det. Delberetningen konkluderer også, at Støjberg har givet »urigtig og misvisende information til Folketinget«.

Derfor vil et politisk flertal nu have uvildige advokater til at vurdere, om der er grundlag for at rejse en rigsretssag, mens Liberal Alliance, De Radikale og Alternativet allerede har besluttet sig for at støtte en rigsretssag.

Det er et sjældent anvendt værktøj, som nu pludselig befinder sig i centrum af dansk politik. Sidste gang, der blev gennemført en rigsretssag, var i 1995, da den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen blev idømt fire måneders betinget fængsel i Tamilsagen for at have standset familiesammenføringer for tamilske flygtninge uden om Folketinget. Inden da fandt den seneste sag sted i 1910.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Kristian Villesen & Marina Veis Høi

Rigsretten består af 15 dommere plus 15 personer udpeget af Folketinget, ialt 30 personer.

Erik Ninn-Hansen blev dømt med dommerstemmerne 15-5, ialt 20 personer.
Med dommerstemmerne 12-8 blev han idømt fire måneders betinget frihedsberøvelse.

Hvad er det blevet af de sidste 10 stemmer ??

I min optik er sagen klar, hun behøver ikke dømmes ved rigsret med hvad det medfører, hun skal bare trække sig som retsordfører og næstformand i venstre. Hendes indflydelse skal være på niveau med alm.medlem af folketinget i V. som Løkke er p.t. Uforståeligt at han så gider det, men salig er de enfoldige ... sv.

Margit Johansen

Nej vi har ikke brug for rigsretssager i de to sager om manglende lovhjemmel. I det seneste tilfælde om mink har alle indrømmet fejl og en minister er gået - men den nødvendige lovhjemmel er efterfølgende indhentet. I tilfældet med instrukskomissionen er den foreløbige delkonklusion tydelig: der var - og er stadig ikke - ikke lovhjemmel til at adskille ægtepar uden individuel sagsbehandling - men der var heller ikke givet en direkte ulovlig instruks. I begge tilfælde må ansvaret hvile på de ledende embedsmænd som ikke i tilstrækkeligt omfang - kun lige til at redde egen røv - sørgede for at advare politikerne. Vi har brug for en domstol for uansvarlige embedsmænd, da vi ellers sidder tilbage med mistanken om at de forfølger personlige -eller politiske hævnmotiver.

Krister Meyersahm

Støjberg er folketingets pligt og ansvar.

Folketinget skal ikke løbe fra eget ansvar og gemme sig bag advokater eller rigsretten i spørgsmålet om Støjbergs skæbne.

Det er folketingets absolutte pligt at gribe ind når et medlem har overtrådt sit mandat. Overholder et medlem ikke landets love er medlemmet ikke værdig, i Grundlovens mening, til at sidde i folketinget og skal ubetinget fratages sin valgbarhed, jvnf. § 33. Det er folketingets pligt at eksekvere dette.

Jeg opfordrer folketinget til at lukke sagen på værdig måde ved at benytte grundlovens regler om valgbarhed.

Inge Lehmann, Rikke Nielsen, Gitte Loeyche, Søren Cramer Nielsen, Mogens Holme, kjeld hougaard, Jens Kofoed, Katrine Damm, Elisabeth From, Gert Romme og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Krister Meyersahm 20. december, 2020 - 09:25

Ahr .... Grundlovens §33 skal bruges med stor forsigtighed.

Det må være i første omgang den lokale vælgerforening og dernæst vælgerne, der afgør, hvem der skal have sæde i Folketinget.

For mig er det soleklart, at danske lovgivne politikere slet ikke er modne til at behandle disse sager mod andre danske politikere.

Hvis civilsamfundets borgere overtræder gældende lovgivning, bliver sager over bagatel-størrelse automatisk ført til domstolene. Og hvis borgeren dømmes, er det domstolen, der afgør om der er formildne eller skærpede omstændigheder. Men i dette tilfælde vil de lovgivne politikere tilsyneladende forbryde sig mod magtens tredeling, der er elementært i et demokratisk retssamfund, og vil agere dommere.

Alene dette forløb viser, at Danmark i høj grad har behov for en totalt uafhængig forfatningsdomstol, der også har pligt til at tage sager op på eget initiativ. Og folketingets ombudsmandsinstitution er jo heller ikke ligefrem meget heldig med sine sager.

Erik Pedersen, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Flemming Kjeldstrup, Ken Sass, Søren Cramer Nielsen, Mogens Holme, Poul Søren Kjærsgaard, Katrine Damm og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Gert Romme - Baggrunden for, at det kræver flertal i Folketinget at indlede en sag mod et medlem af Folketinget, er at undgå, at statsmagten kan lukke munden på Folketingets medlemmer gennem anholdelser og grundløse anklager.

Ønsket om en forfatningsdomstol ... tja, kig på EU, Tyskland eller USA, hvor forfatningsdomstolen er gået hen og blevet ganske politisk. Mon ikke mindre kan gøre det? Måske en udvidelse af ombudsmandsinstitutionens beføjelser til også at kunne opfordre til en mere omfattende undersøgelse eller måske en rigsretssag?

Krister Meyersahm

Torben Lindegaard.
Selvfølgelig skal største forsigtighed anvendes men, at overtræde eller vise foragt for landets love bør udløse folketingets pligt til at aktionere. Det er ikke vælgernes afgørelse om et medlem har mistet sin valgbarhed. Vælgerne må vælge hvem de vil men folketingets afgør, om de valgte er valgbare og til dette formål har tinget et stående udvalg som i den grad bør vise respekt for deres opgave.

Der er forskel på de to sager ud over lovhjemmel, hvoraf den ene er på plads, den vedtages i morgen. Men måske var der lovhjemmel, det er der jo flere der påstår og som kender til tingene. Ikke mandagstrænere.:) i minksagen.
Støjberg har løjet op til flere gange i folketing og samråd, så det skal have en konsekvens, det er V der skal fælde den.

@ Morten Poulsen,

Grundlæggende mener jeg, det er meget vigtigt, at borgerne kan have tillid til, at demokratiet og retssamfundet fungerer. Og loven er faktisk lige for alle - både borgere og lovgivere.

Derfor mener jeg, at hvis der er blot den mindste tvivl om, at lovgivere har overtrådt lovgrundlaget i en given sag, bør denne sag automatisk vurderes af en domstol. Og den mest kompetente domstol til dette formål, bør, efter min mening, være en politisk uafhængig forfatningsdomstol.

Samtidig vil eventuelle sager, der relaterer til Lov om ministres ansvarlighed, blive taget alvorligt, så der rent faktisk bliver ført civilretslige sager mod ministre, der, som det ofte siges i Danmark, "kører helt ud til kanten" af lovgrundlag eller/og vedtagne konventioner.

Og efter min opfattelse fungerer Bundesverfassungsgericht i Karlsruhe ganske godt i relation til dens hensigt. Præcis som danske domstole, afgør den udelukkende sager efter gældende lovgivning. Og hvis nogen i fuld alvor kan mene, at dens afgørelser er politiske, må det være fordi, de ikke mener, at lovgrundlaget behøver at blive overholdt. Men alternativt kan man jo også arbejde for lovændring på de områder, hvor man ikke er enig med forfatningsdomstolen.

Så nu skal Trine Bramsen også for rigsret så hun helt åbenlyst har løjet for folketinget, da medlemmer af beredskabsstyrelsen har deltaget i aflivning af mink, i modstrid af Bramsens udtalelser.

Jacob Schønberg

Rigsretten er et grundlovsværn ! Den er skabt til at dømme i Mette Frederiksens sag som jo er en grundlovsovertrædelse der koster Danmark over 20 milliarder kroner ! den duer ikke til IS lille sag fordi 1 anklageskriftet er uklart, der er ingen beviser på at hun har givet en ordre om ulovligheder og sagen er alt for lille til en Rigsret , da der kun en få skadelidte og de er ikke ret skadede. At overtræde en konvention midlertidigt - men samtidig overholde dansk lov er ikke nogen stor forbrydelse

Stop! den går ikke Nils Bøjden. Bramsen har Ikke løjet, men gengivet den besked hun fik for ledelsen af beredskabstyrelsen, da hun spurgte. Denne besked var forkert, det er undskyldt officielt af direktøren og beklaget. Bramsen er så så fin, at hun siger, jeg vil ikke hænge nogen ud, de folk har arbejdet i døgndrift. Synderen er direktøren, hvad han også har sagt på TV, så intet i den sag. At Knuth og en andre V person, vil forfølge sagen på ny ved samråd, gør dem begge rent til grin.

Nils Bøjden - Søren Pape Poulsen er en mere åbentlys kandidat til en rigsret. Efter en dom fra EU-domstolen, der dybest set dømte logningsbekendtgørelsen i modstrid med EU-retten, gennemtvang han, at den ulovlige praksis skulle fortsætte. Der er vist et civilretsligt søgsmål i gang mod ham, men den slags har det med at løbe ud i sandet, fordi domstolene vægrer sig ved at tage politiske sager op.

For 7. gang, der er ikke sket grundlovsbrud mht. til minksagen. og der er ikke løjet. Det bliver da ikke bedre af man digter historier for at få ret. Nogle embedsmænd kan få ørerne i maskinen, men ikke Mette F. Og de to styrelser, her er også sket fejl., men ikke grundlovsbrud.
Kr. Jensen fra V begik et åbenlyst grundlovsbrud, adm. efter en ikke lov i skat, men både VKO sagde bare pyt. Tror ikke engang han fik en næse, DF holdt jo hånden over grundlovsbrydere det har de gjort mange gange, hvor det passede med egen politik. I de gamle VKO dage.

Nye borgerlige er ikke bedre,

Man skal ikke blande Støjbergs ulovlige REGIME og mink. Som Folketingsmedlem og minister skal man overholde Grundloven, det er indiskutabelt - uanset om man er Rød, blå eller stribet.
Støjbergsagen er er et studie i modbydelighed, ondskab og løgnagtighed udover manglende lovlighed - Der er helt åbenlyse og helt bevidste lovovertrædelser. Selvfølgelig skal der være en rigsretssag !

Inge Lehmann, Erik Pedersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Der skal i hvert fald ske noget andet end, hvad der sker lige nu.
Vi skal over i en tilstand, hvor også politikere er lige for loven (ift. borgerne).

Det kan ikke nytte noget, at der sidder politikere, der har kunnet nøjes med at give en undskyldning
for noget, der kunne give op til flere års fængsel efter straffeloven, hvis denne politiker havde været uden politisk immunitet.

Det kan ikke nytte noget med politisk kammerateri og ditto studehandler som værktøj til at sylte strafbare handlinger. Det er jo at sammenligne med korruption.

Det kan ikke nytte noget, at vi, som borgere, vurderer sagernes strafbarhed ud fra vores egne politiske holdninger.

Der skal en politisk neutral domstol til at vurdere disse sager. Gerne på initiativ af ombudsmanden.

"Nils Bøjden. Bramsen har Ikke løjet, men gengivet den besked hun fik for ledelsen af beredskabstyrelsen, da hun spurgte. "

I ministersammenhæng er det at lyve.

Så er der Mogens Jensen, der både løj og handlede ulovligt. Han var udmærket klar over at der ikke var lovgivningsgrundlag for hans handlinger.

https://www.information.dk/indland/leder/2020/11/mogens-jensen-begaaet-k...

Så var der Morten Bødskov som løj for folketingets retsudvalg.

Osv. Osv.

Man skal passe på hvad man ønsker sig. Man risikerer at få sit ønske opfyldt.

Og undskyldninger er ligegyldige. Vi har ikke brug for angrende syndere i regeringen. Hellere nogen der står ved deres handlinger.

"Som Folketingsmedlem og minister skal man overholde Grundloven, det er indiskutabelt - uanset om man er Rød, blå eller stribet."

Og det gjorde Mogens Jensen så ikke, da han var klar over at han udstedte ulovlige ordrer.

William Mannicke

Nils Bøjden.

Har Bramsen talt sandt eller har hun løjet?

En minister en PRICIPELT ansvarlig for alt under resor området.

MEN:
Hivis ministeren modtager informationer fra embedsværket, som er falske/urigtige, bevidst eller ubevidst, er ministeren så ansvarlig for falske oplysninger.?

Her er det at den vigtige formulering i ministeransvarlighedsloven kommer ind:
Har ministeren bevidst eller grov uagtsom, givet urigtige/løgnagtige oplysninger til folketinget.

Dette forbehold, er så og sige det eneste, der står imellem en minister og oplysninger fra embedsværket, i forhold til folketinget
Men er det rimeligt at en minister skal stå til ansvar for ”falske” oplysninger, bevidst eller ubevidste,

På denne måde er alle ministre i prisgivet embedsværket, som jo altså også i yderste konsekvens, kan fælde en minister på forkerte oplysninger.

I Bramsen tilfælde, nogle værnepligtige, der følger en ordre/besked fra en person, som tilsyneladende ikke ved/ eller godt ved, at det må de faktisk ikke.

Som minister, har man naturligvis tillid til, at alt foregår efter givne forskrifter, og når man så får at vide, at det gør det, ja, så siger man det.

Måske skulle man kigge ministeransvarlighedsloven efter i sømmene.

Men jeg tror næppe, der i denne sag er rigsretspotentiale.

"Har Bramsen talt sandt eller har hun løjet?

"

Hun har løjet idet hun har meddelt at der ikke har delatget personer fra forsvaret eller beredsskabsstyrelsen i aflivning afmik. Dette er modsagt af medlemm ef beredskabsstyrelsen som har deltaget i aflivning.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12642779/vaernepligtige-modsiger-f...