Feature
Læsetid: 7 min.

Sorte huller er populære i coronatid: »De mest eksotiske fænomener i verdensrummet«

Korrespondent Mathias Sonne fik sig en astrofysisk åbenbaring på en bayersk landevej. Den førte til en samtale med professor Heino Falcke, der har været med til at tage verdens første billede af et sort hul og er troende kristen. »Kun stædige ateister vakler ikke lidt i deres tro, når de kigger på et sort hul,« mener han
Nobelprisen gik i år til forskere, der utrætteligt og originalt har forsøgt at forstå sorte huller. Her ses en grafisk repræsentation af et sort hul.

Nobelprisen gik i år til forskere, der utrætteligt og originalt har forsøgt at forstå sorte huller. Her ses en grafisk repræsentation af et sort hul.

Eso/EPA/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
12. december 2020

Vejen svingede let til højre, mens bløde klippeskrænter langsomt rejste sig på begge sider af bilen. Det gik jævnt opad, så himlen stod som et biograflærred i forruden. Netop i det øjeblik brød solen gennem skyerne og skabte en halv regnbue mod syd.

Egentlig sad jeg bare i en lejebil i Bayern på vej på reportage om amerikanske NATO-soldater i Tyskland. Altså en yderst prosaisk situation, hvor man ikke forventer at blive overvældet af kosmisk tvivl.

Men på radiostationen Deutschlandfunk Kultur var der pludselig breaking news: Den tyske fysiker Reinhard Genzel fra Max-Planck-Institut i München havde sammen med amerikaneren Andrea Ghez og briten Roger Penrose vundet Nobelprisen i fysik.

Genzels præstation: Et utrætteligt og originalt forsøg på at forstå sorte huller og ikke mindst på at observere et sort hul med det poetiske navn Sagittarius A* i centrum af Mælkevejen.

Det er et helt uhæmmet kompakt foretagende, der befinder sig omkring 26.000 lysår her fra jorden – heldigvis, for det sluger alt omkring sig og udfordrer den moderne fysik til kanten og lidt længere.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her