Naturvidenskab
Læsetid: 14 min.

Verden er i krise, og hvis vi vil forstå den, må vi først forstå naturvidenskaben

Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier
Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, og det står efterhånden klart: Vi må alle have en vis forståelse for naturvidenskab, hvis vi skal forstå verden i dag. Men hvor skal man starte? Gennem hele 2021 fortæller Information naturvidenskaben forfra – lige fra universets uendelighed over jordkloden og klimaet til genernes mysterier

Jesse Jacob

Moderne Tider
2. januar 2021

Tryk play, hvis du vil have artiklen oplæst.

De har snart stået der en måned, og det er ved at blive koldt. Jack Tell Jørgensen skifter sokker siddende på rytterstatuens sokkel og skutter sig. Der foran Christiansborg har han og en lille gruppe andre slået lejr for at protestere mod regeringen og de tiltag, den påstår skal mindske epidemien, som i 2020 ramte hele kloden, herunder planen om en ny epidemilov.

De tror ikke på det.

Så de overnatter foran Folketinget, laver bål, råber til politikerne, og nærmest hver eneste dag kommer der folk forbi, som giver dem mad og varm kaffe og deltager i protesterne ved at slå på grydelåg, metalfade og rugbrødsforme, så det lyder, som om en hel skrotplads er blevet levende og har dannet et bluesband.

»I min verden er det et forholdsvist stort opspind,« siger Jack Tell Jørgensen om coronapandemien.

»Jeg tror ikke, at der er noget corona på den måde. Jeg tror, det er en slags influenza, som har været her før.«

Vi snakker lidt om, at videnskabsfolkene har sekvenseret generne i virussen, og at de siger, at det ikke er influenza, og at dødeligheden er højere, men alt det har Jack Tell Jørgensen ikke helt fidus til.

»Der er jo flere holdninger i videnskaben,« siger han.

»Det fantastiske ved videnskab er jo, at du kan have en viden, og så kan du få ny viden, der decideret overskriver den gamle.«

Derfor mener han ikke, at man skal låse sig fast på én forklaring. Lige nu, stående i slutningen af 2020, er hans oplevelse, at videnskab bliver brugt som en undskyldning, et våben, så politikere kan tilrane sig mere magt, og det vil han ikke finde sig i. Derfor har han protesteret i 24 dage indtil videre, og han har ikke tænkt sig at stoppe.

Jack Tell Jørgensen mener ikke, der er videnskabeligt belæg for at indføre restriktioner for at mindske smitten med COVID-19. »Der er jo flere holdninger i videnskaben,« siger han.

Jack Tell Jørgensen mener ikke, der er videnskabeligt belæg for at indføre restriktioner for at mindske smitten med COVID-19. »Der er jo flere holdninger i videnskaben,« siger han.

Ditte Valente

Naturen som kampplads

Coronademonstrationerne ved Christiansborg er blot det seneste eksempel på, hvordan dele af civilsamfundet, naturvidenskaben og den politiske verden støder sammen. Naturvidenskaben danner ikke et fælles grundlag for debatten, men er selv til debat. I det her tilfælde er protesterne drevet af folk, der ikke har den store tillid til, hvad videnskabsfolkene siger.

Omvendt forholder det sig med de mange klimaprotester de seneste år. Her kræver demonstranter politisk handling og omstilling på baggrund af naturvidenskabelige målinger og fremskrivninger, der siger, at vi ødelægger verden for de kommende generationer.

»Lyt til videnskaben,« er slagordet her.

Ud over coronakrise og klimakrise kunne man også nævne biodiversitetskrisen, hvor mennesket udrydder dyreliv og hele arter i et foruroligende tempo, som et tredje sammenstød, der er med til at slå fast, at naturen i disse år banker temmelig insisterende på til vores liv, samfund og hverdag. For at kunne agere i den verden kræver det, at vi har et fælles grundlag at diskutere naturen ud fra – og det kræver indsigt i naturvidenskaben.

Det er baggrunden for, at Information nu laver en stor serie om naturvidenskab, hvor vi forsøger at genopdage og forklare naturvidenskaben helt forfra.

Universet bliver bevidst om sig selv

Ideen om, at naturvidenskabelig dannelse er en forudsætning for at forstå verden i dag, kom til Information via en entusiastisk partikelfysiker ved navn Mads Toudal Frandsen. Sammen med omtrent 40 andre forskere fra Videnskabernes Selskabs ungdomsafdeling, Det Unge Akademi, sad han mellem blankpolerede søjler og under tunge lysekroner, overvåget af 49 for længst afdøde videnskabsfolk på et kæmpe maleri på bagvæggen og lyttede til et foredrag om denne avis’ formidling af filosofi og samfundsvidenskab.

»Hvad med naturvidenskaben,« spurgte Mads Toudal Frandsen.

Den var fraværende i foredraget og i den offentlige samtale, mente han. Men, sagde han, måske var det netop nu – i lyset af de store naturkriser – at man skulle lave om på dét.

Den idé har Information grebet. Uden naturvidenskaben kan vi ikke fuldt ud begribe vores verden og menneskets og samfundets plads i den. Derfor vil vi i 52 artikler gennem hele 2021 fortælle naturvidenskaben forfra, fra universets uendelighed over kloden og klimaet til genernes mysterier. Bid for bid, med en artikel om ugen, går vi på jagt efter de store sammenhænge.

Men der er også andre gode grunde til at beskæftige sig med naturvidenskab, pointerer Mads Toudal Frandsen, som siden mødet i Videnskabernes Selskab er blevet lidt af en husven af Information.

Hans pointe er, at naturvidenskaben har værdi i sig selv og er stærkt betagende.

»Naturvidenskaben er en rejse og en fortælling om, hvor vi er kommet fra,« siger han.

»Og det er en fortryllende fortælling, for der er så mange tilfælde, hvor vi kunne have været gået til grunde, masser af scenarier, hvor stoffet ikke ville have samlet sig, men hvor det lige præcis gjorde. Hele universets udviklingshistorie er både en krimi og et drama, og at vi overhovedet er her og kan erkende verden og bruge vores nysgerrighed er helt fortryllende.«

Når den tyske filosof Hegel talte om verdensånden, der bliver sig selv bevidst, ser Mads Toudal Frandsen universet for sig. Han ser Big Bang, hvor partikler slynges ud, samler sig i atomer, samler sig i molekyler, skyer, sfærer, galakser, stjernesystemer og kloder; han ser Jorden, den tredje planet fra Solen, hvor livet opstår, evolutionen udfolder sig, millioner af fejltagelser, fremskridt og tilbageslag foregår, og en dag rejser mennesket sig op og vandrer, og mennesket bygger et radioteleskop, og nu kigger mennesket ud i universet og tilbage i tiden og helt tilbage til Big Bang.

»Dét er jo i en vis forstand universet, der bliver sig selv bevidst,« siger han.

En absurd kort videnskabshistorie

Det er også sådan, det hele begynder. Mennesket ser på verden og forundres. Vi kalder vores art for homo sapiens, det vidende menneske, og det er ikke bare selvros. Når den danske videnskabshistoriker og professor emeritus Helge Kragh skal starte forfra, går han tilbage til stenalderen – 8.000-10.000 år tilbage – for herfra findes overbevisende vidnesbyrd om, at stenaldermennesket var interesseret i både matematik og astronomi.

»Det er helt sikkert, at disse meget primitive mennesker grublede over verden, og hvorfor den er, som den er – og særligt hvorfor himlen er, som den er. Uanset hvor langt man går tilbage, kan man spore den drift,« forklarer han.

Det ligger simpelthen til os, den elementære nysgerrighed er et træk, som evolutionen har bygget ind i mennesket, og så er den altså den første og helt afgørende komponent i udviklingen af naturvidenskaben.

Det er bare ikke det eneste, der skal til, før man for alvor kan begynde at tale om videnskab.

Hvad der menes med det, kan man forstå ved at se på de store historiske flodkulturer, det mægtige Mesopotamien og Egypten. De havde udviklet avancerede talsystemer og matematik og kortlagt stjernehimlen minutiøst allerede 3.-4.000 år før Kristi fødsel. Og for at kunne bygge pyramiderne skulle de have styr på geometrien, kende stenblokkene, som skulle udskæres, og udtænke meget avancerede systemer til transport, hvilket igen krævede avanceret problemløsning og abstrakt tænkning.

»Men det var en måde at udvikle viden på med et bestemt formål,« siger Helge Kragh.

Og når man fik opfyldt sit formål, var man tilfreds.

Lidt frækt kunne man sige, at viden skulle kunne omsættes til værdi, og dermed at det berygtede slogan »fra forskning til faktura« nærmest lige så godt kunne have været sagt af den mægtige farao Keops som af den ret upopulære danske videnskabsminister Helge Sander, der i 00’erne lancerede netop det slagord.

Egypternes frembragte viden fejlede ingenting, men der manglede noget, for at det kunne blive videnskab: »De havde ikke nogen teori,« siger Helge Kragh.

»De beskrev, hvordan verden var, men de spurgte ikke om årsagen til den.«

Så kom grækerne

Det er årsagen til, at de fleste peger på den store græske kultur omkring 400 før Kristi fødsel som det store paradigmeskifte, når de skal opridse naturvidenskabens fødsel. Antikkens Grækenland var et overskudssamfund i den forstand, at man havde råd til, at en lille gruppe mennesker kunne blive fritaget fra fysisk arbejde og i stedet ernære sig som filosoffer, og derfor rendte mænd med navne som Platon og Aristoteles og Pythagoras og Arkimedes rundt med krøllet skæg og store armbevægelser og kom med det ene dristige bud på verdens sammenhæng efter det andet.

»Og koblingen mellem teoretisk spekulation på den ene side og empiriske iagttagelser på den anden er hele essensen i naturvidenskaben dengang som nu. Det handler ikke bare om at beskrive naturen, men om at forsøge at forstå den,« opsummerer Helge Kragh.

Sådan kunne en makker som matematikeren Euklid bevise, at vinkelsummen i enhver trekant er 180 grader, uden at man som sådan skulle bruge det til andet end at vise, at noget under visse omstændigheder er sandt.

»Og dét er en græsk specialitet,« siger Helge Kragh.

Én udregnede Jordens omkreds ret præcist, og en anden fremlagde den dristige teori, at alting består af atomer – ordet kommer af atomos, som betyder udelelig – og lige det var måske mere held end forstand, men det ændrer ikke på, at naturvidenskabens taburet efter grækernes mellemkomst nu stod på to ben: undersøgelse af verden og teorier om den.

Det tredje ben blev tilføjet omkring år 1600, hvor den såkaldte naturvidenskabelige revolution fandt sted. Hvor grækerne havde en idé om, at ting er, som de er, opstod nu en ny idé om, at man kunne underlægge sig naturen – at man kunne genskabe den, dissekere den, manipulere den, forklarer Helge Kragh. Og det er hemmeligheden bag det næste store spring.

»I bakspejlet kan vi se, at det, som grækerne manglede, var eksperimentet,« siger han.

Nok opnåede de fantastiske resultater inden for matematik og astronomi, men det er først omkring den naturvidenskabelige revolution, at der for alvor »kom boller på suppen«, som Helge Kragh siger. Det var et »virkelig enormt paradigmeskift«.

»For man erkender, at sand viden om naturen kun er sand, hvis det kan testes i form af eksperimenter«.

Vævet ind i vores kultur

På Christiansborg Slotsplads har demonstranterne også forsøgt sig med lidt eksperimenter. For eksempel var det regnvejr på et tidspunkt, men så dannede de en cirkel rundt om et bål, og det var, som om den opstigende varme fik regnvejret til at gå væk, fortæller Jack Tell Jørgensen og peger op.

»Det var i hvert fald den observation, jeg gjorde, og det kan jeg jo kalde videnskab, hvis jeg vil,« siger han.

Ret hurtigt erkender han dog, at det nok ikke er så videnskabeligt, at det gør noget.

I protest mod coronarestriktionerne slår demonstranterene på grydelåg, metalfade og rugbrødsforme for at vække opsigt og give deres utilfredshed til kende.

I protest mod coronarestriktionerne slår demonstranterene på grydelåg, metalfade og rugbrødsforme for at vække opsigt og give deres utilfredshed til kende.

Ditte Valente

Vi taler lidt om koblingen mellem videnskab og politik. At mange ser det, som om videnskaben skal redde os. I første omgang med en vaccine mod COVID-19, men den køber han ikke helt.

»Jeg tror ikke på dem, jeg tror, at det kan gøre lige så meget skade, som det gavner,« siger han om vaccinen.

Selv om han altså gerne vil afvise visse resultater, synes han generelt, at »naturvidenskab er fint«. Det er heldigt nok, for den er svær at undslippe.

Måske er det at spænde buen for hårdt at sige, at naturvidenskaben gennemsyrer alting, men det er tæt på. Den naturvidenskabelige modus operandi – troen på rationelle argumenter og sund fornuft og ideen om, at kritisk diskussion er nødvendig for at pille ned, hvad ikke længere kan stå, og derved bevæge os fremad – er vævet ind i vores kultur.

Sproget er også et eksempel: En elev, der tager et pludseligt skridt i sin udvikling, tager et ’kvantespring’; nu er han måske endda én, man skal ’regne med’? Og når vi taler om, at noget skal have en vis ’kritisk masse’ for at fungere, bruger vi en metafor, der, som den norske professor Svein Sjøberg har bemærket, er taget fra udviklingen af atombomben.

Den dybeste uvidenhed 

Siden den naturvidenskabelige revolution er videnskaben vandret videre. Videre gennem Oplysningstidens optimistiske tro på, at alt kunne sættes på formel. Videre gennem en romantisk flirt med naturfilosofien og glorificeringen af den geniale videnskabsmand. Videre ind i positivismen med kampråbet: viden gennem erfaring og observation! Én lang march mod sandheden om verden, kunne det ligne.

Men reelt har det været chok på chok på chok. Ideen om, at videnskabsmanden går ind i laboratoriet og finder Sandheden, er forkert. Videnskabsmanden går måske nok i laboratoriet og finder et sæt resultater, der adskiller sig radikalt fra det, man forestillede sig, men det er først efter fortolkning af resultaterne og præsentation for andre videnskabsfolk, først efter diskussioner og kampe, at noget nyt anerkendes som værende sandt. Hvilket vil sige: Det, vi nu kan blive enige om, er sandt.

Og når naturvidenskaben har taget en af sine store ture, har selve grundsynet på verden og mennesket skælvet. For hvad betyder det for menneskets plads i verden, når vi med ét ikke længere er centrum for solsystemet? At solsystemet blot er ét blandt milliarder af andre? Eller at vi deler fælles forfader med aberne og ikke er skabt i Guds billede til at regere over alt andet?

Her kommer vores entusiastiske partikelfysiker Mads Toudal Frandsen på banen igen. For ifølge ham befinder vi os netop nu på grænsen til endnu en af de store revolutioner. Eller som han siger: »Videnskaben er i en fuldstændig vild situation.«

Det er lidt ligesom omkring år 1900, siger han. Godt nok fandtes der også avantgardefysikere dengang, men andre rendte rundt og mente, at alt var opdaget. At der kun var detaljer tilbage.

»De troede, at fysikken var slut.«

Men så kom Einstein med sin relativitetsteori, og så kom Bohr og kvantemekanikken. Og hvor alting i den gamle fysik havde en årsag, kunne ting ske i kvantemekanikken helt uden årsag. Bare fordi de skete.

I dag er fysikken virkelig ikke slut, for det har vist sig, at over 95 procent af universet består af mørk energi og mørkt stof, som er noget radikalt andet end det stof, vi kender, og som vi troede udgjorde verden. Meget tyder på, at vi står på tærsklen til et paradigmeskifte og stirrer ind i et mørklagt rum.

»Det flippede ved vores tid er,« siger Mads Toudal Frandsen, »at der er så meget, vi ved, vi ikke ved. Jeg kan ikke se noget tidspunkt i civilisationens historie, hvor man kunne sige det.«

»To et halvt tusinde år efter at Empedokles lavede sin teori om de fire elementer, er verden bare i løbet af de seneste 50 år eksploderet i hovedet på os.«

Han fører hånden gennem håret.

»Det er den absolut ideelle situation for naturvidenskaben. Det er jo opdagelse!«

Ananas i stedet for coronatest

Ovre på Christiansborgs Slotsplads er demonstranterne parate til at få verden rystet. Det er sådan set hele formålet:

»Jeg ønsker en revolution, hvis jeg skal sige det kort,« siger Jack Tell Jørgensen.

»Re-vo-love-tion, altså kærlighed, ikk’.«

Når man spørger ham, hvad der kunne overbevise ham om, ansigtsmasker for eksempel bremser smittespredning, kommer han med et eksempel. Han har arbejdet som nedriver, og der giver det mening at have maske på.

»Glemmer du at tage masken, så får du virkelig dårlige tænder, så har du støv i hele kæften. Men her … Jeg kender dårligt nogen, som har haft corona. Et par stykker måske, og det er ikke engang værre end mandeinfluenza, siger de.«

I midten af billedet står Niels, han er også en del af demonstrationen.

I midten af billedet står Niels, han er også en del af demonstrationen.

Ditte Valente

Jack Tell Jørgensen har en makker, der hedder Niels, som også er en del af demonstrationen og overnatter under en presenning på slotspladsen. Han er sikker på, at videnskaben om corona er fake, og han tror overhovedet ikke på, at testene virker.

»Man kunne lige så godt give folk et stykke ananas og sige, at hvis det svier i munden, så har man corona. Det er lige så åndssvagt,« siger han.

Hvis nu han kendte nogen, der var døde – eller kunne se et katastrofescenarie omkring sig – så ville han være tilbøjelig til at tro, at sygdommen var farlig. Men det kan hverken han eller Jack Tell Jørgensen se.

Farvel til intuitionen

Her støder vi ind i et af videnskabens hverdagsproblemer i mødet med offentligheden, nemlig at det enten kræver et ret højt niveau af indsigt eller i det mindste et vist mål af tillid, hvis man skal acceptere realiteter, som man ikke selv kan sanse.

Det går et stykke hen ad vejen. Det er til at begribe, at Jorden er rund og kredser om Solen, og at selv det største træ i høj grad er bygget ud af luften, fordi det gennem fotosyntesen spalter molekylet CO2 og bruger kulstoffet – altså C-atomerne – til at bygge sig en ordenligt tyk stamme. Så langt så godt.

Men at en protons radius er 0,831 milliontedele af en milliontedel af en millimeter er jo lige så umuligt at forstå, som at det synlige univers strækker sig over en million millioner millioner millioner kilometer. Og det er trods alt størrelser, som burde være til at forstå rent logisk. Oveni kommer relativitetsteorien og kvantemekanikken og mørkt stof, som ikke kan begribes med logik og intuition, som vi kender det fra hverdagen.

»Billederne virker ikke længere. Man kan ikke se det for sig,« siger Mads Toudal Frandsen.

»Vi må forlade vores intuition.«

Og hvad er der så at stå på? Ifølge Mads Toudal Frandsen er det bedste bud på et begyndelsespunkt matematikken – det er naturens sprog. Og gennem ligninger kan man beskrive og forstå det ubegribelige – ikke intuitivt eller visuelt, men … matematisk.

Hvad vil det sige? I filmen The Matrix har en gruppe rebeller afkoblet sig den kæmpestore computersimulation, som alle andre lever i, og de står sammen i et fartøj og kigger på en masse grønne tal, der strømmer ned over en computerskærm. De, der kan læse tallenes koder, kan nu se om bag dem og skue ind i den simulerede verden, hvor kampscener og flyvende kugler udspiller sig.

Men det er desværre ikke sådan, man ser verden, når man forstår matematik, forklarer han.

»Men i glimt ser jeg et hjørne af noget.«

Det bliver dér, vores rejse ind i videnskaben begynder fra – i matematikkens verden. I næste afsnit skal vi møde en mand, der opdagede en ny planet i vores eget solsystem uden nogensinde at kigge op fra sine formler.

Jesse Jacob

Serie

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser.

I denne serie ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv.

Hele serien findes også som oplæste artikler – du kan høre dem her eller klikke på afspilleren inde i selve artiklen.

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Seneste artikler

  • Mysteriet om mørkt stof og mørk energi, fortæller os, hvor lidt vi egentlig ved om universet

    6. marts 2021
    Alle partiklerne, atomerne, molekylerne, asteroiderne, planeterne, stjernerne og galakserne udgør kun meget, meget lidt af universets indhold – cirka fem procent, mener man i dag. Resten befinder sig i mørket som mørkt stof og mørk energi, og det er to meget store mysterier
  • Nobelpristager bag planetrevolutionen: »Jeg er helt besat af at finde Jordens tvilling«

    27. februar 2021
    Det er ikke kun på Mars, vi søger efter liv. De seneste årtier har astronomien oplevet en regulær planetrevolution, fundet tusinder af fjerne planeter, og nu spejder man efter tegn på liv. Schweiziske Didier Queloz var med til at starte det hele og fik i 2019 nobelprisen for sin indsats. Han tror på liv i rummet og er besat af ideen om at finde en planet, der ligner vores
  • Bliver du svimmel og forvirret af kvantemekanik? Godt. Så er du ved at forstå det

    20. februar 2021
    Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange af indsigterne skyldes en piberygende mand, der udskød sin bryllupsrejse, fordi han havde fået en vild idé
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Møller Nielsen

Det er lidt trist, at den første artikel om naturvidenskab indeholder en alvorlig fejl om fotosyntesens mekanik.
Carbondioxid bliver ikke spaltet ved fotosyntesen. Det gør derimod vand. Carbondioxid indgår i kemiske processer med hydrogenet fra vand, og der opbygges derved carbonhydrater som glukose mm.

Malcolm McGugan, Alvin Jensen, Erik Karlsen, Niels Jakobs, Bjørn Lisbjerg, Peter Fenger Lund, Søren Ferling og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

'Hvis nu han kendte nogen, der var døde – eller kunne se et katastrofescenarie omkring sig – så ville han være tilbøjelig til at tro, at sygdommen var farlig. Men det kan hverken han eller Jack Tell Jørgensen se.'
Ja og hvis jeg ser ud af mit vindue kan jeg ikke se at jorden er rund, altså er den flad

Malcolm McGugan, Ib Gram-Jensen, Alvin Jensen, Erik Karlsen, International Press Centre Skindergade 7, Kim Houmøller, Søren Fosberg, Ete Forchhammer , Flemming Kjeldstrup, Peter Engelbrecht, Per Christiansen, Jens Kofoed, Inge Lehmann, Jørgen Larsen, Marianne Stockmarr, Anders Reinholdt, Lars N. Jensen, Sven Elming, Lillian Larsen og Bjarne Møller Nielsen anbefalede denne kommentar

Demonstrationerne ved Christiansborg er blot det seneste eksempel på, hvordan dele af civilsamfundet og den politiske verden støder sammen. Det flippede ved vores tid er, at der er så meget, vi ved at politikerne og økonomerne ikke ved. Vores samfund er i krise. Lige nu, stående i starten af 2021, er vores oplevelse, at de økonomiske ideologier bliver brugt som en undskyldning, et våben, så politikere kan tilrane sig mere magt, og det vil vi ikke finde os i.

Reelt har de sidste tyve år været chok på chok på chok. Vi tror ikke længere på politikerne, vi ved at de kan gøre lige så meget skade som gavn. I protest mod fattiglovene slår demonstranter på grydelåg, metalfade og rugbrødsforme for at vække opsigt og give deres utilfredshed til kende.

Det ligger simpelthen til os; det elementære sociale oprør er et træk, som evolutionen har bygget ind i mennesket, og så er den altså den første og helt afgørende komponent i udviklingen af samfundet. Det er bare ikke det eneste, der skal til, før man for alvor kan begynde at tale om samfundsvidenskab.

I protest mod fattiglovene slår demonstranter på grydelåg, metalfade og rugbrødsforme for at vække opsigt og give deres utilfredshed til kende. Måske er det netop nu, i lyset af de store samfundsomvæltninger, at man skulle lave om på dét. Den idé har vi grebet. Uden underklassen kan ingen fuldt ud begribe samfundet og menneskets og borgernes plads i den. Derfor vil vi gennem hele 2021 fortælle samfundsvidenskaben forfra. Hvad med uligheden, spørger vi.

Her kommer vores progressive borgere på banen igen. For ifølge dem befinder vi os netop nu på grænsen til endnu en af de store sociale revolutioner. Eller som de siger: Samfundet er i en fuldstændig vild situation. Det er lidt ligesom i forrige århundrede, siger de. Godt nok fandtes der også liberalister dengang, men andre rendte rundt og mente, at alt var under forandring. At vi kun skal få generationer tilbage før borgerne havde en ide om et lige udgangspunkt i livet for alle.

Ovre på Christiansborgs Slotsplads er demonstranterne parate til at få verden rystet. Det er sådan set hele formålet: De ønsker et socialt oprør, hvis man skal sige det kort. Selv her i Coronatiden har vi lov til at trække vejret, vi har ret til at spise og et sted at bo. Vi skal ikke berettige vores eksistens, vi tæller med som mennesker. Til politikerne vil vi sige; I kan godt trække jeres love tilbage, dem der skaber social vold mod os, alle de love der påbyder os at leve i fattigdom. Selvom vi ikke belaster på klimaregnskabet, da vores forbrug er minimalt, da vores klima-udslip er i bund, så findes vi, vi eksisterer. Vi, underklassen eksisterer og har ret i os selv. Vi har berettigelse fordi vi er.

Det bliver dér, vores rejse ind i samfundet begynder fra næste uge – i den virkelige verden. Her skal vi møde alle borgere, der opdagede at verden forandrer sig hver eneste dag. I hele 2021 vil vi blive ved med at banke på potter og pander, og pisse på jeres sukkermader, for at bevise at vi er her, indtil meningsdannerne ikke længere kan ignorere vores tilstedeværelse.

Vi stoler på vores intuition, og lytter til dem som lever i fattigdom hver eneste dag. Hvad har de at leve af? Ifølge borgerne er det bedste bud på et begyndelsespunkt mennesket selv – det er vores hverdag. Og gennem livet kan man beskrive og forstå det ubegribelige – ikke teoretisk, men intuitivt.

Hvis nu alle borgere kendte dem, der var døde af fattiglovene, eller kunne se det katastrofescenarie som politikerne har skabt, så ville de være tilbøjelig til at tro, at politikerne var farlige. Men det kan hverken medierne eller de formuende se. Her støder vi ind i et af videnskabens hverdagsproblemer i mødet med offentligheden, nemlig at det enten kræver et ret bredt niveau af indsigt eller i det mindste et vist mål af empati, hvis man skal acceptere realiteter, som man ikke selv lever i.

Vores pointe er, at mennesket har værdi i sig selv og er stærkt betagende. Kampen mod fattigdommen er en rejse og en fortælling om, hvor vi er kommet fra. Og det er en fortryllende fortælling, for der er så mange mennesker, som kunne have været gået til grunde, masser af scenarier, hvor solidariteten ikke ville have samlet os, men hvor det lige præcis gjorde. Hele samfundets udviklingshistorie er både en krimi og et drama, og at vi overhovedet er her og kan erkende samfundet og bruge vores nysgerrighed er helt fortryllende.

I dag er samfundsvidenskaben virkelig ikke slut, for det har vist sig, at borgerne tror på mennesket, som noget radikalt andet end pengene, den teori vi kender, og som økonomerne troede udgjorde verden. Meget tyder på, at vi står på tærsklen til et paradigmeskifte og stirrer ind i en oplyst og solidarisk fremtid.

Ideen om, at økonomerne går ind i det helligste i ministerierne og finder sandheden, er forkert. Økonomerne tror måske nok på computermodellerne og finder et sæt resultater, der dog adskiller sig radikalt fra det, andre kan se i hverdagen, men det er først efter fortolkning af resultaterne til egen fordel, først efter diskussioner med magteliten og kampe med toppen af fagbevægelserne - som for øvrigt selv er en del af overklassen - at den neoliberale ideologi anerkendes som værende sandt på Christiansborg. Hvilket vil sige: Det, de nu kan blive enige om, er sandt.

Og når magtnetværket har taget en af sine store ture, har medierne og borgerne skælvet. For hvad betyder det for borgernes plads i hierarkiet, når vi med ét ikke længere er centrum for systemet? At medierne blot er et magtværktøj som alle andre? Eller at kommissærerne i EU deler fælles forfader med de neoliberale økonomer og er skabt i kejserens billede til at regere over alt andet?

Hvad vil det sige? I ministerierne har en gruppe økonomer afkoblet sig den kæmpestore menneskemængde og den virkelighed, som alle andre lever i, og de ser sammen i et regneark og kigger på en masse sorte tal, der strømmer ned over en computerskærm. De, der kan læse tallenes koder, kan nu se om bag dem og skue ind i den simulerede verden, hvor magtkampe og interesseorganisationer udfolder sig. Men det er heldigvis ikke sådan, vi ser verden, som borgerne oplever samfundet.

Ritzaus Bureaueu, Malcolm McGugan, Flemming Berger, Peter Mikkelsen, Per Christiansen, David Adam, Steen K Petersen, Finn Jakobsen, Ebbe Overbye og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Jeg glæder mig til at læse artikelserien, men undlad venligst den roterende figur.

Andreas Hebsgaard Andersen, Malcolm McGugan, Alvin Jensen, Allan S. K. Frederiksen, John Andersen, Henrik Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Ervin Lazar, Carsten Munk, Anders Reinholdt, Marianne Stockmarr, Karen Møller E., Thomas Tanghus og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Man kan kun ønske Information held og lykke med artikelserien, men allerede efter den første artikel kan det siges, at den enten kræver en gevaldigt minutiøs research eller at nogen med sikker viden leverer kerneinformationen til artiklerne.

Grækerne overtog skriften fra Nærorienten omkring -750 og Pythagoras blev født ca. -580, og det er grunde til at sætte den europæiske udskillelse fra Orienten lidt tidligere end -400. Der er sådanne (Thomas S. Kuhn), som anser Ptolemæisk astronomis tilstand for en skandale, men i det 19. århundrede vandt den tanke frem, at naturvidenskaben burde være forbillede for alle videnskaber. Idéen er fortsat temmelig fremherskende, og det kan der være grunde til at være bekymret over, men ikke at naturvidenskaberne i et længere stykke tid har været omfattet af, hvad et nutidigt, oplyst menneske bør have en vis indsigt i.

Anna Sørensen

HUSK nu at få naturvidenskabens mange BEGRÆNSNINGER med!!
Vi står i mange kriser lige nu, herunder klodens kæmpestore naturkrise, som en alt for snæver anvendelse af naturvidenskaben er direkte skyld i!!
Så husk nu at livet er langt mere end det vi kan direkte måle og veje på vores stadig ret primitive måleværktøj. ;o)

Ole B. Lindqvist, Flemming Berger, Dan D. Jensen, Ete Forchhammer , Peter Mikkelsen, Henrik Andersen, Jes Grand Graversen, Martin Rønnow Klarlund, Jens Ole Mortensen, Kurt Nielsen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Emil Davidsen

Håber information forsøger at få lidt med fra dem der anvender naturvidenskaben i dagligdagen. Ingeniørere, men, også faglærte samt sundhedsfagligt personale (læger/sygeplejersker). Mht til Jack Tell, kunne en flink journalist ikke få arrangeret et besøg på et af hovedstadens hospitaler? Så kan han da få syn for sagen samt evt en snak med en sygeplejerske og/læge på en af covid-afdelingerne. Tror det vil være bedre givet ud end artikler om naturvidenskab...

David Zennaro, Alvin Jensen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Torben S Rose

@Anna Sørensen
"HUSK nu at få naturvidenskabens mange BEGRÆNSNINGER med!!
Vi står i mange kriser lige nu, herunder klodens kæmpestore naturkrise, som en alt for snæver anvendelse af naturvidenskaben er direkte skyld i!!"
Jeg ser ingen begrænsninger i naturvidenskaben - tværtimod ubegrænsede muligheder, som vi mennesker skal gøre alt for at dyrke. Samtidig mener jeg ikke at naturvidenskaben bliver brugt snævert, men derimod meget bredt, da følelser, ideologier, snæversyn og forsigtighedsprincip ofte ligger bag "videnskabelige opdagelser" og begrænser den uhørte menneskelige kreativitet der kan frisættes.
For mig at se, er der kun en vej for menneskeheden og det er at omfavne naturvidenskaben og sikre at nysgerrighed bliver dyrket.
Vi skal frem, ikke tilbage - ellers ser jeg ingen fremtid for menneskeheden.
Brian Cox har skrevet nogle glimrende bøger, som er en hyldest til naturvidenskaben. Bl.a. "Human universe", som jeg varmt kan anbefale.

Malcolm McGugan, Niels K. Nielsen, Søren Fosberg, Mads Lundby og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Morten Balling

»Der er jo flere holdninger i videnskaben,« siger han.

"That's just like, your opinion, man" - the Dude

Alle mennesker har ret til at have en subjektiv holdning til om en striktrøje er pæn eller grim, men alle mennesker har ikke ret til deres egen virkelighed. Den findes der pr. definition kun én af, og det er smart nok den vi kalder "virkeligheden". Virkeligheden er den vi lever i, og den har mange navne. Nogle kalder den Universet, andre kalder den for naturen. Her er det væsentligt at forstå at ordet Universet dækker over alt, inkl. holdninger til æstetik, videnskab, galakser og biosfære.

»Det fantastiske ved videnskab er jo, at du kan have en viden, og så kan du få ny viden, der decideret overskriver den gamle.«

Sådan fungerer det ikke rigtigt. Det er korrekt at bla. Kuhn påpegede at videnskaben ikke er statisk og at den udvikler sig med tiden. NU ved vi ikke rigtigt hvad tid reelt er for en dims, men artiklen her nævner eksemplet med Einstein. Han påviste (og andre beviste) at tid er at betragte som en del af det vi tidligere kaldte rum, altså at tid er en dimension ala de rumlige dimensioner (op/ned, ud/ind og til siden). Dermed beviste han også at den opfattelse af tyngdekraften vi havde kendt siden Newton ikke var komplet, men den dag i dag benytter man stadig Newton i f.eks. ingeniørers arbejde, fordi Newtons fysik var en afsindig god model af virkeligheden.

En model er en (typisk matematisk) beskrivelse af virkeligheden. Det er ikke det samme som virkeligheden, på samme måde som en nyhedsartikel ikke er det samme som den begivenhed artiklen beskriver. Vi insisterer dog på at nyhedsartiklen skal være "sand" og ikke noget journalisten selv har fundet på. På samme måde stiller vi krav til videnskaben. Her må man ikke lyve med vilje, og hvis man bevidst udelader noget væsentligt, så regnes det også som værende snyd.

Helt tilbage til de gamle filosofer har det været kendt at man dybest set ikke kan vide noget 100% sikkert. Filosofisk kaldes det induktionsproblemet. I praksis betyder det at ligemeget hvor mange gange vi stikker et termometer i kogende vand og måler 100 grader C, så kan vi aldrig være 100% sikre på at der ikke sker noget som vil ændre Universet således at vi i morgen målte 101 grad C i stedet for. Det er bare ufatteligt usandsynligt at det sker.

Iflg. kvantemekanikken kan det f.eks. lade sig gøre at gå igennem en væg. I fysikken ser man noget sådant ske hele tiden, men kun nede i de meget små størrelser. Sandsynligheden for at du lige nu kunne rejse dig op og gå gennem en væg findes, men sandsynligheden for at det lykkes er så lav at du skal indstille dig på at prøve mange gange, hvor du i stedet bare vil opleve at løbe panden mod muren, bogstavelig talt. Hvor længe man skal blive ved med at prøve kan vi ikke sige nøjagtigt, men i gennemsnit vil du skulle blive ved med at årøve indtil Universet er "dødt".

Hvorfor er den viden overhovedet interessant? Hvorfor skal vi overhovedet have videnskab? Folk overlevede også før videnskaben eksisterede. Artiklen beskriver trangen til at vide og nysgerrigheden, men hvis man tager de videnskabelige briller på, hvor vil vi så overhovedet have et skab hvor vi gemmer viden?

Det bedste svar er at viden giver os en evolutionær fordel. Viden sætter os i stand til at forudsige fremtiden, og det kan ofte afgøre liv eller død. Selv dem som er mest skeptiske overfor videnskab vil normalt ikke tvivle på at det både gør ondt og er livsfarligt at blive kørt ned. Af samme grund vil de ikke gå over vejen hvis der kommer en bil imod dem. De ved og det sætter dem i stand til at forudsige, og dermed handle fordelagtigt.

Godt at se at Informeren er ved at vågne. Bedre sent end aldrig. Det er selvfølgelig altid nice at kunne læse anmeldelser af et skuespil på et lokalteater, men lige nu er der i høj grad basis for at bruge energien lidt mere konstruktivt, og det er ikke fordi Informerens læsere ikke generelt har hjertet på rette sted. Det lader bare til at for mange af dem er opdraget til at tro for meget på at det hele nok bare er en social konstruktion, og at videnskab er indviklet. Alligevel går de ikke ud foran en bil, med mindre de har næsen i deres smartphone.

Niels K. Nielsen, Niels Jakobs, Henrik Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Per Christiansen, Jan Weber Fritsbøger, Ole Henriksen, Jes Grand Graversen, Torben S Rose, Jens Ole Mortensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Peter Olsen

Hvis du skulle skrive en definition til en ordbog af ordet "værdi", hvad ville det så være?

"der er jo flere holdninger til videnskaben siger han"

Det er jo her problemet opstår. Og der hjælper en "opremsning" af viden jo ikke.

I Danmark startede det med Anders Fogh Rasmussen og hans kamp mod de tyranniske smagsdommere.

I al den tid det stod på, hylede store masse af den 4 statsmagt med på den sang. De angreb aldrig præmissen. Så nu er viden og fakta anerkendt som mening.

Så måske det var bedre med at Information fokuserede på den videnskabelige metode og hvad der skal til før man skifter "mening" inden for videnskaben.

Måske man også skulle gå folk som Jack Tell Jørgensen på klingen, hvad der skal til for at en mening blev en anden inden for videnskaben og hvad der skal til før han ville acceptere skiftet.

Man skulle måske også have spurgt ham, om han stadigt går til læge når han er syg, fordi de baserer jo alt på meninger. Meninger han helt klart ikke stoler på.

Allan S. K. Frederiksen, David Zennaro, Alvin Jensen, Søren Fosberg, Ete Forchhammer , Peter Mikkelsen, Jesper Frimann Ljungberg, Per Christiansen, Jan Weber Fritsbøger, Ole Henriksen og Torben S Rose anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Her kan man så spørge hvor stor en trussel disse teltene og deres protest udgøre?
Er der en risiko for at andre ( nær sagt vi andre) kan gøre større skade hvis vi vil forhindre dem eller presse en eller anden form for omvendelse igennem?
De må da hjertens gerne nå frem til at de tog fejl, hvis dette sker aldeles uden tvang eller pres, men måske er dette ikke noget alle andre skal medvirke til.
Noget helt andet. En opvurdering af videnskaber virker vanskelig at forene med en fuldstændig afvisning af alt europæisk, eller, hvis man foretrækker det udtryk, alt "vestligt".
Dette uanset vanskeligheder med at afgrænset begge dele fra det der ikke er med

Dette oplysningsprojekt er meget sympatisk. Det er vigtigt at vi diskuterer på et informeret grundlag. Vi skal bare ikke være naive som 1700 tallets oplysningsfilosoffer og tro, at oplysning i sig selv vil få mennesker til at vælge det 'sande og gode'. Vi mennesker er jo ikke kun rationelle dyr, der altid handler efter hvad der tjener fællesskabets og vort jegets bedste. Det er jo ikke fordi informationerne om problemernes årsager ikke findes allerede, at folk nægter deres eksistens, eller finder på deres egne hjemmestrikkede forklaringer. Det drejer sig om dannelse eller manglen på samme. Med det mener jeg evnen til at deltage i diskussioner med respekt for rationelle argumenter. Det er jo det som ikke blot vores videnskab er opbygget på, men også afgørende for vores demokrati. Så jeg håber at denne artikel serie ikke kun bliver om videnskabelige facts, men i lige så høj grad en dannelsesrejse

David Zennaro, Ib Gram-Jensen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Søren Fosberg og Simon Ross Stenger anbefalede denne kommentar

Det er ikke blot verden, der er i krise, det er vores fælles Europa også.

Det spanske skib Open Arms har reddet 265 mennesker fra små både i Middelhavet, og er nu på udkig efter en havn, der tillader dem at lægge til. giver dem mulighed for at gå af land, Skibet har anmodet om tilladelse til docking i Italien, men her har man ikke villet svare.

Et andet sted, i EU-landet, Kroatien, godt en dags-bil-rejse fra Danmark udspiller der sig i disse dage en sand naturkatastrofe af bibelsk omfang medens resten af Europa holde et behageligt nytår.

Et meget stort område af landet, der bl.a. omfatter 3 købstæder og et meget stort antal landsbyer er blevet ramt af et meget stort antal jordskælv over mere end en uge, hvoraf nogle skælv har en voldsomhed, der nærmer sig det teorietisk mulige.

Tusindvis af bygninger er totalt raseret, og mange mennesker bor og sover på hvide have-plaststole med lidt plastik over sig i regnvejret, medens temperaturen ligger lige over nul grader.

Der er både dræbte, kvæstede og alvorligt sårede. Hospitalerne er også stærkt skadede. Og i blot en enkelt mellemstor by, Petrinja, med 28.000 indbyggere skal 90% af husene rives ned.

Dette er ikke erklæret som katastrofeområde, da det indebærer, at andre love træder i kraft, som regeringen ikke ønsker. Og som de eneste der foruden Røde Kors foretager sig noget som helst, er tusinder af uorganiserede frivillige, der gør det store humanitære arbejde, der nødvendigvis skal foretages, medens myndighedernes koordinering er totalt fraværende. Regeringen - den har blot sendt en slags politisk kommissær med ministerrang, der skælder ud på de frivillige, der nat og dag og helt uden betaling yder der humanitære arbejde, der burde forventes af myndighederne.

Så ja, - verden er i krise, men det er vores Europa sandelig også - Humanitær krise, hvor man simpelt hen blæser sine medborgere en hatfuld.

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Erik Karlsen, Jens Ole Mortensen, Flemming Berger, Ete Forchhammer og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

@Gert Romme, jeg forstår og deler dine bekymringer men mangler dit forslag til , hvordan du ser denne krise løst?

Der er en tendens til, at problemerne opsummeres men sjælendt et bud på en løsning. Det samme gør sig gældende når politikere finder fejl hos hinanden men aldrig byder ind og tager ansvar.

Peter Engelbrecht,

Jeg bor i jordskælvområdet, og vores hus er skadet, men ikke totalskadet. Og genopbygningen skal jeg nok selv finansiere, hvis forsikringsselskabet ikke vil deltage. Og vi kan flytte til vores hus i Sverige, hvis det tager for lang tid (formentli år) at skaffe bygningsmaterialer og håndværkere. Men der er altså op mod 80.000 andre, der ikke er i samme situation.

Min løsning er, at vi alle deler hinandens humanitære problemer. - Altså at EU fordeler flygtningene mellem landene. Og at andre EU-lande sender hjælp og eksperter til hinandens naturkriser.

David Zennaro, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Erik Karlsen, Ruth Sørensen, Jens Ole Mortensen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Ete Forchhammer og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Det forekommer mig at være en lidt poppet, useriøs begyndelse på en artikelserie om naturvidenskab... eller såmænd videnskab i det hele taget. Fortsætter artiklerne ad dette spor, tja så ved jeg da hvad jeg roligt kan springe over... men måske ikke ligefrem derfor, jeg holder avis?

Niels Christensen

'Coronademonstrationerne ved Christiansborg er blot det seneste eksempel på, hvordan dele af civilsamfundet, naturvidenskaben og den politiske verden støder sammen. Naturvidenskaben danner ikke et fælles grundlag for debatten, men er selv til debat. I det her tilfælde er protesterne drevet af folk, der ikke har den store tillid til, hvad videnskabsfolkene siger.'

At dele af civilsamfundet er hyper skeptiske mennesker er hovedproblemet. Måske mindre i Danmark end eks. i Tyskland hvor Querdenker udgør et relativ større antal. - Og deres blanding af højrefløj og yderliggående venstrefløjs paranoide gør det kompliceret. Ideen om at 5G er en sammensværgelse er latterlig og viser at de her mennesker slet intet ved om udvikling af mobiltelefoni foregår.

Det er biodiversiteten som viser os mangfoldigheden på denne planet, så måske er der stadigvæk plads til et par anderledes tænkende. Videnskaben er ikke truet, men godt rodfæstet i vores kultur, og netop derfor kan vi tillade os lidt rummelighed i tænkningen. Vi må alle have en vis forståelse for mennesket, hvis vi skal forstå samfundet i dag. Så, lyt til menneskerne, er slagordet herfra.

Det vi har diskuteret mest i 2020 er samfundsvidenskaben; hvilke samfundsformer/systemer der klarer sig bedst igennem kriserne. Diskussion kan vise sig at frembringe den aller vigtigste erkendelse i vores tid. Trods alt bliver den menneskelige intuition stadigvæk brugt som et kreativt udgangspunkt for nye ideer - før matematikken sætter ind med at bygge forklaringsmodeller.

Problemet med pandemien er ikke et par demonstranter der ikke anerkender videnskaben, men at det kunne betale sig at flyve milliarder af turister verden rundt. De ressourcestærke er virussens bedste ven, heri ligger den første lærdom om Corona.

Vi står midt i en klimakrise, en biodiversitetskrise og en pandemi, det står efterhånden klart. Alle disse problemer har vi kendt til i generationer, uden seriøst at tage fat på at løse dem. Klimakrisen har vist os at det er de formuende i de rigeste lande der udleder mest CO2. Problemet er at alle hænger fast i det de har - særligt i disse år hvor naturen banker temmelig insisterende på til vores liv, samfund og hverdag.

Søren Fosberg

Naturvidenskab finansieres ofte i forhold til hvordan forskernes arbejdsgivere og investorer (både stat og private) vurderer muligheden for profit og magt som følge af forskningsresultaterne. Fri forskning eksisterer vel ikke, alle forskere kæmper om investorernes gunst og ve den der ikke forstår hvad der kan pirre en investors fantasi. Sådan er det jo. Selv fritænkere som Bohr og Einstein endte som bekendt som abombe udviklere i Los Alamos. Man kan også se på kunstfinansiering som i renaissancen hvor malerne i Firenze næste ikke lavede andet en at male Madonna og barnet i en uendelighed fordi det kunne deres fromme mæcener godt lide at have hængende på væggen. Måske ville de hellere have malet deres mæcener?

Man kan ikke fortænke hvis den kritiske offentlighed mistænker en krise som Corona pandemien for at være en snedig plan om at luske penge op af lommerne på borgerne til medicinalindustrien. Tillid til det private erhvervsliv er jo ikke ligefrem i top, ejheller til de offentlige institutioner. Og så må det gå som det gør - med stupid larm og ballade på Slotspladsen. Ak ak, de stakkels naboer...

Det andet store problem er at cyberspace ganske vist giver adgang til megen viden men i endnu højere grad til meninger. Her kan man hente en mening om alt hvad hjertet begærer, helt uden at tilegne sig den viden der ellers skal til for at danne sig en mening. Den unge mand på Slotspladsen har da også en masse meninger, men ved han hvad han snakker om? Næppe. Det er alt for besværligt at undersøge baggrunden, man plukker meninger som man plukker blomster. Farve, form og duft.

Jørgen Mathiasen

Den ene del af naturvidenskaben sørger for teorien, den anden sørger for at omsætte det i praksis (for kapitalen), og så har vi fået verdenshavene oversået med plastik, plyndret undergrunden for ressourcer, sendt livsfarlige mængder af CO2 i luften og produceret våben til masseudryddelse.

Den naturvidenskabelige erkendelse har muliggjort og dens udøvere har i ikke så få tilfælde også fremmet den adfærd, som gør mennesket til en trussel for sig selv og alt andet levende. Samtidigt hermed dokumenterer og forklarer naturvidenskaben virkningen af den instrumentelle fornuft, som kapital, teknik og politik klynger sig til.
Vi venter spændt på at se, hvordan Informations artikler vil forholde sig til dette centrale problem.

Et simpelt spørgsmål fra en lægmand:

Har man virkelig forstået krisen og naturvidenskaben, hvis man bygger et primitivt anlæg til oplagring af nukleart affald lige ved siden af epicentret for et meget voldsomt jordskælvs-serie, der har gjort tusinder af mennesker hjemløse. En sådan nuklear losseplads skal jo ligge der i tusinde af år?.

For det gør Kroatien faktisk i det jordskælvsramte Banovina-område tæt ved grænsen til Bosnien I Hercegovina.

Bjarne Møller Nielsen
02. januar, 2021 - 09:31

"Det er lidt trist, at den første artikel om naturvidenskab indeholder en alvorlig fejl om fotosyntesens mekanik.
Carbondioxid bliver ikke spaltet ved fotosyntesen."

Bjarne,
helt forkert er det nu ikke, da CO2 bliver reduceret i processen. Det forkerte i mine øjne er, at H2O er fraværende i sætningen. Man kan ikke lave poly- eller monosaccharider ved hjælp af CO2 alene.

Hvad jeg studsede over i artiklen, var til gengæld denne del:
"Men så kom Einstein med sin relativitetsteori, og så kom Bohr og kvantemekanikken. Og hvor alting i den gamle fysik havde en årsag, kunne ting ske i kvantemekanikken helt uden årsag."

Den moderne fysik blev indledt i år 1900 med Max Plancks kvanteteori og i 1905 med Einsteins beskrivelse af den fotoelektriske effekt, hvor han brugte Planck. Og sandsynlighedsbegrebet i kvantemekanikken var ikke en Bohr-opfindelse, men det er selvfølgelig forståeligt, at man gerne vil hædre det nationale bidrag. :-)

Morten Balling

Bohr var stædig da han var oppe imod Einstein i den berømte sag om at gud ikke spiller terninger. Respekt for dét! Einstein var en af de tunge drenge på det tidspunkt. Til gengæld står Bohr's tolkning af kvantemekanikken formentlig for skud, og personligt har jeg altid haft det svært ved at acceptere "Fordi sådan er det bare" som et svar på spørgsmålet "Hvorfor?". Specielt når det kommer til noget så fundamentalt.

Morten Balling

@Andreas Christensen

En af de ting man slås med i videnskaben er Cherry Picking. Dvs. at nogen sorterer i den viden man har, og så konkluderer på de specifikt udvalgte data. Et eksempel: Der findes sorte svaner her på planeten, men de er som bekendt sjældne. Hvis du så sådan en, og derpå konkluderede at alle svaner i hele Universet var sorte, så ville du tage fejl.

Prøv at se på udviklingen af den globale gennemsnittemperatur de sidste 200 år, og så insister på at temperaturen ikke er steget. Hvis du ikke kan det, så find en brugbar forklaring på hvorfor temperaturen er steget. Mange har prøvet på at forklare det med alt muligt andet end drivhusgasser, men det er ikke lykkedes endnu. Til gengæld er der skræmmende god korrelation mellem befolkningstal, energiforbrug, CO2 udledning og temperaturen. Hvis du kan overbevise den samlede videnskab om at det ikke skyldes mennesker, eller at temperaturen ikke stiger, så hatten af for det. Du er bare oppe imod rigtigt mange som mener at kunne bevise noget andet, så dine argumenter skal være solide.

Jeg fristes lidt til at spørge hvad din agenda er, men spørgsmålet er om du selv ved det? Hvad er det du er bange for? Det er tydeligvis ikke at menneskeheden er ved at have slidt planeten ned til et niveau, hvor den ikke længere kan sikre vores overlevelse.

Jørgen Mathiasen

@Morten Balling
Dit eksempel med den sorte svane kan man ikke anfægte, men det fænomen, du beskriver, kalder vi "induktionsfejlen". Man har set 1 eller 827 røde køer og laver på det grundlag den regel, at alle køer er røde. Aristoteles anså induktion for at være holdbart, David Hume gjorde ikke og han har siden 1700-tallet haft førertrøjen. Ikke desto mindre fortsætter vi med at anvende induktion!

Torben S Rose

Som beskrevet tidligere er jeg stor tilhænger af videnskaben og tror, at det er her vi skal finde løsningen på vores problemer, men videnskaben er under pres. De sidste tre kommentarer berører dette problem. Videnskaben lider under en publish-or-perish-mentalitet hvor cherry picking få frit spil. Typisk kan man så beskylde sin modpart (med rette ) for at gøre brug af cherry picking, men glemmer, at man selv er skyldig i samme. Problemet er at vi almindelige mennesker ikke har en jordisk chance for at finde ud af hvad der er op og ned og derfor må basere vores holdninger på følelser. Dette gør sig også gældende for et overvejende flertal af politikere, som ovenikøbet bladet ideologi i cocktailen (det kan vi andre også gøre). Jeg er enig med Andreas Christensen i, at klimakrisen ikke behandles korrekt i medierne, hvor en stræben efter klik, dyrker sensationshistorierne, som så igen påvirker følelser. (pointerne i Andreas Christensens indlæg i øvrigt kan jeg med sikkerhed både få be- og afkræftet, så dem tager jeg ikke stilling til)
Forkert anvendelse af videnskab vil medføre dyre ineffektive beslutninger, så lad os nu får videnskaben tilbage på sporet. MEDIER VÆR JERES OPGAVE VOKSEN.

Ib Gram-Jensen

Angående Jakobshavns vækst er forklaringen angiveligt følgende, også ifølge NASA:

"Det er ifølge forskerne blot et udtryk for en fast svingning i klimaet, der får den Nordatlantiske havstrøm til at blive koldere og siden varmere hvert 5. til 20 år. Klimasvingningerne er kendt som den Nordatlantiske Oscillation (NAO).

Havstrømmen vil igen blive varmere, og siden vil afsmeltningen af Jakobshavn accelerere igen."

(videnskab.dk/naturvidenskab/en-groenlandsk-kaempegletsjer-bliver-tykkere-og-større-men-det-er-ikke-et)

Morten Balling

@Jørgen Mathiasen

Løsningen på problemet (på engelsk: The Problem of Induction) hedder statistik. Det ved du sikkert allerede, men i og med at man aldrig kan være 100% sikker, og i og med at videnskab koster mange penge, så vælger man i stedet et "arbitrært" tal, f.eks. 95% og så siger man at hvis man er "95% sikker", så er man sikker nok til at man vil spille spareskillingerne på at ens resultat er sandt.

I nogle tilfælde ønsker man at være endnu mere sikker, f.eks. da man fandt Higgs partiklen. Her kunne man være 99,9999997% sikker på at det signal forsøget spyttede ud ikke kunne være noget andet, og der må man bare sige, at hvis man havde så stor sandsynlighed for at vinde på et skrabelod, så ville jeg stort set ikke bestille andet ;)

Morten Balling
04. januar, 2021 - 12:15

"...personligt har jeg altid haft det svært ved at acceptere "Fordi sådan er det bare" som et svar på spørgsmålet "Hvorfor?". Specielt når det kommer til noget så fundamentalt."

Ydmyghed er en særlig force inden for naturvidenskab. Det er ikke alt, der kan forklares (og det er ikke kun inden for kvantemekanikken), og det må man bare acceptere, indtil man finder en forklaring, der holder.

I øvrigt blev ordet "kvantemekanik" først anvendt i 1925, hvor man om Bohr's teori brugte udtrykket "den gamle kvanteteori".