Vinteren kommer. Og det er rigtig dårligt for smittebekæmpelsen

Da statsministeren i mandags lukkede store dele af Danmark delvist ned, indledte hun med ordene: »Jeg ved godt, at dagens meldinger vil være nedslående for mange. Vinteren er kun lige startet. Vi har nogle kolde og hårde måneder foran os. Nu bliver det med endnu flere begrænsninger.«

Men hvad ved vi egentlig om vejrets påvirkning af coronasmitten? Er der brug for flere og hurtigere restriktioner om vinteren end om sommeren?

Helt overordnet er svaret ja. Selv om corona er en ny sygdom, som vi endnu ikke forstår til bunds, så peger al forskning på, at vejret har en både direkte og en indirekte betydning for smitten.

Den direkte betydning handler om temperaturen, sollysets og luftfugtighedens indvirkning på virussen. Den indirekte – som var den, som blev italesat af statsministeren på pressemødet – handler om, at vi opholder os mere indendørs og er tættere på hinanden, når det er koldt udenfor.

Der er derfor reel grund til at forvente, at smitten vil brede sig endnu mere på den nordlige halvkugle i de kommende måneder.

Kai Chen er epidemiolog på Yale University og medforfatter på et helt nyt studie, som endnu ikke er fagfællebedømt og publiceret. Sammen med sine kolleger har han indsamlet store mængder data om blandt andet vejrforhold og smittespredningen i 900 amerikanske amter. Og tendensen er klar:

»Vi kan konkludere, at der er en sammenhæng mellem temperaturen og smitten – og at der især er en sammenhæng mellem luftfugtigheden og smitten,« siger Kai Chen.

De præcise tal for, hvor meget smitten stiger og falder med temperaturen og luftfugtigheden, ønsker han ikke at fortælle til medier, før studiet er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, da de endelige tal kan blive justeret under en fagfællebedømmelse. Men sammenhængen mellem vejr og smitte »er signifikant«, understreger han. Det er altså ikke en sammenhæng, som kan forklares med tilfældigheder.

»Hvis temperaturen falder, og luftfugtigheden falder – altså, hvis man har et koldere og tørrere klima – så vil smitten blive højere,« siger Kai Chen.

Luftfugtighed vigtigere end temperaturen

De resultater passer med flere andre forskningsresultater, som enten er udgivet eller under udgivelse. Kai Chen og hans kollegers studie er baseret på store mængder smitte- og vejrdata, men andre studier med andre metoder – blandt andet undersøgelser af selve virussen – har tidligere vist en lignende sammenhæng. Derfor ved man, at virus lever kortere, når den udsættes for sollys og høje temperaturer, og tilsvarende længere, når den udsættes for lavere temperaturer.

Amandine Gamble er infektionsbiolog ved University of California (UCLA) og medforfatter på et nyt studie, som heller ikke er publiceret og fagfællebedømt endnu, men som bekræfter teorierne om, at vejforholdene påvirker virussen:

»Vi konkluderer, at virussen har en halveringstid på omkring halvanden time, når det er 27 grader varmt, og luftfugtigheden er på 65 procent, mens halveringstiden er helt oppe på et døgn, når det er ti grader varmt, og luftfugtigheden er på 40 procent,« siger hun.

Mens man har vidst i et stykke tid, at temperatur og sollys spiller ind, så er især luftfugtigheden en væsentlig og hidtil underbelyst faktor, mener Amandine Gamble.

Luftfugtighed er også noget, som meget få mennesker tænker over: »Ingen går jo rundt og måler luftfugtigheden i deres hjem,« siger hun.

Det studie, som Kai Chen er medforfatter på, viser, at både temperatur og luftfugtighed har betydning, men det konkluderer i lighed med Amandine Gambles studie, at »luftfugtigheden spiller en større rolle end temperaturen«.

Gamble har sammen med sine kolleger undersøgt steder, hvor der er koldt og lav luftfugtighed, som for eksempel flyvemaskiner og slagterier. Den type steder er der grund til at være ekstra påpasselig i forhold til smitte, påpeger hun.

En sæsonafhængig virus

En af de store ubekendte ved coronasmitten i foråret var, om virussen ville opføre sig som andre influenzasygdomme. Blandt andre den amerikanske præsident, Donald Trump, var optimistisk og forventede nærmest, at virussen ville forsvinde af sig selv, når vejret blev bedre.

»Det fik han ikke ret i,« siger Christian Wejse, som er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Men meget tyder på, at virussen minder om en sæsoninfluenza, påpeger han.

»Der viste sig at være en sammenhæng mellem vejret og smitten, som vi også så herhjemme i sommer, hvor smittetallene var lave. Jeg tror heller ikke, det er et tilfælde, at udbruddet startede dybt inde i Kinas fastland, hvor det er meget koldt i december, og at det i januar bevægede sig til Iran, hvor der også er koldt – og til skisportssteder i Europa,« siger Christian Wejse.

I denne uge kom de hidtil højeste smittetal i Danmark, og Christian Wejse forventer – ligesom de amerikanske eksperter – at epidemien vil sprede sig yderligere på den nordlige halvkugle i vinteren.

»Jeg tror, vi kan forvente, at de kommende kolde måneder bliver præget af rigtig meget COVID-19-smitte,« siger han.

Han påpeger også, at man så øget smitte, mens det var vinter på den sydlige halvkugle, blandt andet i Australien. Når coronaen ikke forsvandt helt herhjemme i sommer – ligesom sæsoninfluenzaen plejer at gøre – og når den er kommet kraftigt tilbage allerede tidligt på efteråret, er det ifølge Christian Wejse formentlig, fordi meget få er immune. Derfor er der flere, som potentielt kan blive smittet.

Det samme gjorde sig gældende med svineinfluenzaen i 2009. Dengang var der også kun få, som var immune, og derfor bredte sygdommen sig hurtigt og tidligere på året.

En dæmper på immunsystemet

Som nævnt har vejret både en direkte og en indirekte effekt på coronasmitten. Man ved, at det er langt mere sandsynligt at blive smittet indendørs end udendørs, og da vi opholder os mere inde om vinteren, vil det automatisk øge risikoen.

»Hvor man om sommeren måske tager på picnic i en park, tager man til middag hos venner og familie om vinteren. Man er tættere sammen, og derfor er der en betydelig indirekte effekt,« siger Amandine Gamble fra UCLA.

Og den effekt mener Thomas Benfield, som er professor og forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, er central:

»Om sommeren er det naturligt at opholde sig udenfor og åbne vinduer og døre. Så jeg hælder til, at det er den menneskelige adfærd, der varierer med årstiderne, som har en stor effekt på smitten – mere end det er variationerne i vejret i sig selv.«

Og selv om man ved, at eksempelvis sollys er med til at forkorte levetiden for coronavirus, »så kan man jo ikke vende vrangen ud på sit hjem«, siger han.

Den udendørs luftfugtighed er af samme grund formentlig heller ikke en vigtig faktor, siger de forskere, som Information har talt med.

Imidlertid kan den indendørs luftfugtighed have stor betydning, påpeger Amandine Gamble:

»Vores huse bliver meget tørre, når vi varmer dem op om vinteren. Det er noget, der er grund til at være bekymret over. Virus vil leve længere, hvis luftfugtigheden er lavere end 40 procent, og det er ikke ualmindeligt i opvarmede huse. Det behøver ikke at være supertørt, før det er et problem.«

Derfor er rådet om at lufte hyppigt ud meget vigtigt, siger hun.

Professor Thomas Benfield understreger også, at luftfugtigheden har en effekt på, hvor modtagelige vi er over for smitten:

»Det skyldes, at vores slimhinder tørrer ud. De antistoffer, som bliver udskilt i slimhinderne, og som skal neutralisere virus, er afhængig af en vis luftfugtighed for at flyde. Hvis luftfugtigheden er meget lav, så kan det ikke flyde.«

Kulden påvirker også vores immunsystem, siger han:

»Mange har hørt deres mor sige: ’Nu skal du ikke blive kold, for så får du lungebetændelse’, og der er faktisk noget om det,« siger Thomas Benfield.

»Når man afkøler kroppen, falder temperaturen i næsen, og så virker immunsystemet ikke lige så godt. Hvis der er én grad mindre, end der plejer at være i næsen, så er det nok til, at immunforsvaret ikke virker optimalt.«

Amandine Gamble nævner, at man for at bekæmpe smittespredningen kunne installere maskiner, som kan fugte luften på for eksempel arbejdspladser og måske også i private hjem for derved at minimere smitten.

Det samme påpeger Kai Chen fra Yale University, selv om han ikke forventer, at det er noget, som ligger lige om hjørnet. Han understreger også, at selv om man kan minimere risikoen for smitte ved at ændre på luftfugtigheden, så er nogle af de allerede kendte råd om eksempelvis social afstand, brug af mundbind og god håndhygiejne vigtigere.

Modsatrettede tendenser

Julen er på vej. Og ud over vintervejrets betydning for smitten, er der også andre grunde til at være særlig bekymret for coronaeffekten ved en højtid, som normalt er fyldt med sociale arrangementer.

På pressemødet mandag begrundede Mette Frederiksen restriktionerne med den kommende højtid.

»Hvis smitten er for høj, når vi går ind i juleferien, risikerer vi at miste kontrollen over smitten. Og vi risikerer også, at epidemien løber løbsk, når vi kommer ind i januar og februar. Det må ikke ske,« sagde statsministeren.

Lektor ved Aarhus Universitet Christian Wejse er enig i, at en højtid som julen er ekstra bekymrende.

»Det hænger sammen med det, man kan kalde tværgående aktiviteter. At vi er sammen på kryds tværs med nogen, vi ikke er sammen med i vores daglige boble af arbejdskolleger og nær familie. Det er faren i det. Og fordi vi rejser en del, kan der ske smittespredning fra steder med høj forekomst til områder med lav forekomst,« siger han.

Infektionsbiolog Amandine Gamble siger, at fordi mange mødes med familier og venner i julen, bliver det afgørende at teste ekstra mange i perioden, så folk kan isolere sig selv, hvis de er syge.

Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital ser også en fare for, at man på grund af højtiden slækker på forsigtigheden:

»Selv om vi ikke har set bedstemor i tre måneder, så gør vi det alligevel, fordi det er jul.«

Et plaster på såret er ifølge forskerne, at vi – fordi mange ikke går på arbejde og i skole i juleferien – samtidig kan forvente et fald i smittespredningen på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

»Der er en inaktivitet i julen, som kan medføre en dæmpning af smittetrykket. Så man kan sige, at der er to modsatrettede tendenser hen over julen,« siger Christian Wejse.

Information har i forbindelse med artiklen kontaktet Statens Serum Institut (SSI), som har til opgave at rådgive regeringen om smitsomme sygdomme, for at høre deres vurdering af vejrets betydning for coronasmitten. Men SSI’s presseafdeling svarer, at det »ikke er noget, SSI har særlig viden om«.