Retten til at være offline
Læsetid: 9 min.

For 100 år siden vandt arbejderne kampen for otte timers arbejdsdag. Nu begynder fritidskampen

Der mangler en regulering af grænsen mellem arbejdstid og privatliv, mener et flertal i Europa-Parlamentet, som vil skabe en grundlæggende rettighed til at være offline. Er det en vigtig arbejdskamp i det 21. århundrede, eller et opgør med en fleksibilitet, som også lønmodtagerne nyder godt af?
Forklædt som fleksibilitet trænger arbejdslivet ind på flere og flere af døgnets timer.

Forklædt som fleksibilitet trænger arbejdslivet ind på flere og flere af døgnets timer.

Katrine Bælum

Moderne Tider
30. januar 2021

Du har måske hørt parolen: »Otte timers arbejde. Otte timers hvile. Otte timers frihed.«

For godt 100 år siden gik danske arbejdere på gaden for at demonstrere for kortere arbejdsdage. De gik gennem de brostensbelagte gader i København iført sixpences og høje hatte med daværende statsminister Thorvald Stauning forrest. I en lang frakke og med et alvorligt blik. På billeder fra dengang kan man se ham gå foran hundredvis af mænd med faner: »Otte timers arbejde. Otte timers hvile. Otte timers frihed.«

De fleste kender også betydningen af demonstrationerne dengang, om ikke fra historiebøgerne, så fra deres egen hverdag: Siden fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer blev enige om at indføre en otte timers arbejdsdag i begyndelsen af forrige århundrede, har det være normen på det danske arbejdsmarked. Otte til fire.

Men nu er en ny kamp om arbejdstiden måske begyndt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Med andre ord: Hvis beslutningen i sidste uge er begyndelsen på en ny kamp om arbejdstiden, så kan den kamp komme til at vare flere år."

Jamen, det er da fint - almindelige mennesker kan sagtens vente i årevis på at en i øvrigt fornuftig tanke kan hakkes gennem EU-maskineriet og komme ud på den anden side som symbolsk kompromis mellem EU-parlamentarikere, deres direktion (undskyld, kommission) og lobbyisterne. EU er effektivt, hævdes det - vi kan intet uden EU, når det kommer til beskyttelsen af almindelige menneskers vilkår.

Alvin Jensen, Flemming Berger og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Det er en problemstilling der igennem tiderne, altid har eksisteret for sømænd, der jo bor på deres arbejdsplads. Hvorfor der også findes regler for hviletid, da arbejdsgivere som det fremgår af artiklen kan have svært ved at forstå, folk ikke bare står til rådighed døgnet rundt.

Reglerne findes i lov om hviletid til søs. Ikke at jeg kan anbefale dem til brug andre steder, da de ikke virker til søs.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese og John Scheibelein anbefalede denne kommentar

Det er tankevækkende hvor lille udvikling der sker for arbejdstagere på 100 år.

Da jeg for snart 40 år side læste MBA (Master), fremkom en meget omfattende rapport fra en stort USA-universitet, der sort på hvidt dokumenterede, at hvis levestandard og indkomst for alle mennesker i verden forblev helt uændret, kunne alle nøjes med at arbejde cirka 2 timer hver dag, hvis man fjernede alt unødigt. Og det unødige var faktisk reklamer og markedsomkostninger samt alle de overflødige, der forsørges via arbejdsfrie indkomster.

Alvin Jensen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese, Peter Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Mange dyr går i hi om vinteren og vi har allerede forsøgt at kompensere for mørket med vintertid. Men er det nok? Burde vi ikke bare arbejde færre timer om vinteren?

Hvor er nutidens krigere (f.eks fagforeningerne?), kampen synes at være gået i stå, er det ikke på tide med en 4 dages arbejdsuge, hvor man f.eks. kun arbejder 32 timer som norm?

Livet suser derudaf, jeg oplever mange mennesker som ikke lever, men som arbejder, deres liv er meget indskrænket og begrænset, og det gælder i alle livets perspektiver, egen udvikling (ud over på arbejdet), se og være sammen med sine børn, øvrige familiemedlemmer, venner og andre fællesskaber. Mange mennesker, inkl. undertegnede, er ofte brugte og trætte efter en arbejdsdag og i weekenden skal vi slappe af og lade op.

Hvis familierne og menig mand fik en dag ekstra om ugen til at kunne holde fri i og dyrke alt det som man ellers ikke når, eller nok ofte ikke har energi til, så tror jeg at det vil betyde mindre sygdom, mindre stress og mere velbefindende generelt, altså i sidste ende være samfundsgavnligt når man ser det i et større perspektiv.

Vi skal turde at tænke kreativt og ud over nutidens rammer på området og naturligvis vil det have en pris både for arbejdsgiverne, men også for lønmodtagere som nødvendigvis må gå ned i løn, spørgsmålet er bare om det ikke vil være det hele værd, især på sigt.

En 4 dages arbejdsuge vil også kunne give mere fleksibilitet på arbejdet, samtidigt med, at det kunne give plads til flere i arbejde, for der er ingen der siger, at arbejdspladsen behøver lukke ned 3 dage om ugen, der kan f.eks. laves 2 holds uge skift, eller man kan krydse ind over hinanden m.m.

Er det ikke snart på tide med en 4 dages arbejdsuge som norm, intet er sket på den front de sidste 30 år?

Alvin Jensen, Jan Nielsen, Martha Bernild, Steen K Petersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Alle er bange for lediggangen, og det bliver næppe noget, coronapausen ændrer på, når man ser, hvor ophidsede folk bliver af at kunne tage den med ro i en periode.
Vi er jo blevet heftigt bombarderet med moralske holdninger, der ikke er vore, fra reformert side i de seneste årtier, og gang på gang nævner nogle den for os helt irrelevante 'Kapitalismen og den protestantiske etik', der driver den grundlæggende perverse puritanisme i USA og England ud i absurde forestillinger om arbejdet som moralens grundlag. Det er svært at finde i de skrifter, Luther lægger til grund for den evangelisk-protestantiske kirke, og som Grundtvig yderligere gav en særlig dansk vinkling, hvor forstand og kunnen tilfører arbejdet liv og lyst, men ikke en panisk jagt på overflod.

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Søren Kristensen, Carsten Munk og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

klimakrisen viser at vi arbejder, producerer og forbruger alt alt for meget,
og så er der endda virkelig mange som slet ikke arbejder, men forsørges enerådende af deres position som besiddere,
og det foregår jo på et plan som ingen der arbejder kan opnå, og de er da i den grad overflødige som den amerikanske undersøgelse viste,
faktisk er de hovedårsag til langt det meste overforbrug og dermed til klimakrisen,
ejendomsretten bør nytænkes med inspiration fra nord-amerikas indianere, som fandt det helt absurd at den hvide mand mente jorden (landområder) kunne ejes.
og som sædvanlig er årsagen til problemet grådighed ( og magt ) .

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Hvor er nutidens krigere (f.eks fagforeningerne?), kampen synes at være gået i stå, er det ikke på tide med en 4 dages arbejdsuge, hvor man f.eks. kun arbejder 32 timer som norm?"

Fagforeningerne er fortidige krigere; idag er det lige før man (i bedste fald) kan tale om et Stockholm-syndrom når det kommer til fagforeningskoncerners forståelse for arbejdsgivernes konstante bekymringer for vækstmulighederne; alternativt har vi at gøre med et overlagt klassebedrageri.

Som nogle er inde på, har den angelsaksiske promovering/forcering af neoliberalisme, hvis penge- og arbejdsudbudspolitikker strukturelt har bl.a. tvunget fagforeningerne i defensiven og ansvarliggjort dem for arbejdsgiverinteresser, fra op gennem 1980'erne og frem til idag, spillet en betydelig rolle for amputationen af den historiske arbejder- og fagbevægelse. Særligt har politikudviklingen i EU-regi på en lang række områder enten dikteret eller provokeret en neoliberal udvikling i specielt Eurolandene, men også i øvrige EU-lande, og for de fleste europæiske befolkningers vedkommende gælder det at man desværre, og af flere indlysende årsager, ikke har eller får kendskab til EU's semestre, landespecifikke meldinger, pakkeudviklinger, reformprogrammer, stabilitets- og konvergensprogrammer m.m., som ret åbenlyst beskriver hvad man vil, også på længere sigt. Og det har i praksis meget, meget lidt med folkestyre at gøre.

Inge Lehmann, Peter Hansen, Jan Nielsen, Bent Larsen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Anders Reinholdt og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Så bange er vi for forandringer, ar vi ikke engang tør gøre fodboldmålene en halv meter bredere, selv om alle ville elske nogle flere mål i fodbold; hvordan skulle vi så gøre os forhåbninger om at ændre afgørende vilkår på arbejdsmarkedet?

René Arestrup

Jeg nægter at være tilgængelig 24-7, uanset hvad man kalder det. De teknologiske muligheder skal ikke diktere hvad jeg bruger min afmålte tid på, uanset forventninger. At andre mennesker, ganske frivilligt og ureflekteret, lader teknologien og de teknologiske muligheder invadere - og intimidere - deres liv, er ikke mit problem, uanset at jeg dermed udsætter mig selv for at blive fremstillet som selve problemet.

Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Jacob Nielsen og Michael Christiansen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Som jeg ser det er EU en del af problemet, og ikke løsningen på det. Et blandt mange eksempler er transportbranchen, hvor chauffører, de fleste udenlandske, kører rundt på vejene død trætte, makset ud på arbejdstid, men minimeret på hviletid og løn. Alene fordi EU har en ambition at er appelsin skal koste det samme i Tromsø som i Madrid. Derfor er Maastricht traktaten, og den liberalisering den medførte, skadelig for lønmodtageren men godt for producenten.

Jacob Nielsen, EU's politisk-ideologiske sigtelinjer med fokus på vækst, digitalisering, produktivitet, konkurrence, frihandel og en stadig øget udveksling af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft m.m. spiller ihvertfald en betydelig rolle for at mange mennesker med værdisætninger som René Arestrup (g.d. kl. 17.03) forudser risiko for at blive udpeget som kulturelle problemer; sabotører af konkurrencestatens nødvendigheder. Og du har fuldstændigt ret i at EU har været stærkt impliceret i europæiske landes liberalisering/salg af egne transportsektorer, infrastrukturer, statsaktiver o.a. - foruden en tilpasning til EU-elitens digitale og slet skjulte, homoøkonomiske visioner for uddannelse, sundhed, folkeoplysning o.a. Systemer som PISA har EU omfavnet og støttet som murbrækker for et udueligt testregimente og et kvantificeringsparadigme af tayloristisk tilsnit i vore grundskoler og uddannelsessektor - i takt med den omfattende digitaliseringsbølge, som enhver dansker i t-shirt kan se for en stor part er ressourcer ud ad vinduet.