Feature
Læsetid: 9 min.

Afrikas migranter tager hellere til Saudi-Arabien end EU

Trods tortur, tørst og vold valfarter afrikanske migranter gennem det krigshærgede Yemen for at komme til Saudi-Arabien. Flere forsøger at nå frem til den rige golfstat end til Europa. Efter coronaen sidste år satte migrationen næsten i stå, er den nu på vej op igen. For pandemien har ramt den afrikanske økonomi hårdt
Etiopiske migranter går i land i Yemen sidste sommer. Siden 2015 har Saudi-Arabien og de andre golfstater efterhånden overhalet Europa som det foretrukne migrationsmål for afrikanske migranter.

Etiopiske migranter går i land i Yemen sidste sommer. Siden 2015 har Saudi-Arabien og de andre golfstater efterhånden overhalet Europa som det foretrukne migrationsmål for afrikanske migranter.

Nariman El-Mofty

Moderne Tider
30. januar 2021

Et grufuldt billede har brændt sig fast i hukommelsen.

En menneskesmugler i Yemen torturerer fattige afrikanske migranter for at få dem til at ringe hjem og bede om penge til den videre rejse. En ung etiopisk mand hives ud af flokken. Han bliver slået og sparket. Men han har ingen penge. Så bliver en tom colaflaske presset mod hans ene øje. Der bliver hamret hårdt på bunden af flasken, og den unge mand ender med at miste sit ene øje.

»I drømme kan jeg stadig se min vens øje falde ud af hovedet på ham. Det er umuligt at glemme.«

Det fortalte den 24-årige Temam Ahmed, da jeg sidste år mødte ham under et besøg i et Røde Kors-center for deporterede migranter i byen Gobessa cirka fem timers kørsel syd for Addis Ababa i Etiopien.

Temam er spinkelt bygget, men ser næsten endnu mindre ud, fordi han er iført en alt for stor Røde Kors-vest som tegn på, at han er en af centrets frivillige og derfor har samtaler med andre hjemsendte migranter om deres traumatiske oplevelser.

»Jeg har også taget kurser i førstehjælp og den slags, og jeg forsøger at hjælpe, hvor jeg kan,« siger han.

Mange af migranterne i centret har flere gange taget den over 2.000 kilometer lange tur fra Etiopien gennem nabolandet Somalia eller Djibouti og videre gennem Yemen til Saudi-Arabien. Men for Temam Ahmed var én tur rigeligt. Efter fire års illegalt arbejde på byggepladser og gartnerier rundt omkring i det saudiske kongerige blev han deporteret i 2018 og mistede de fleste af sine opsparede penge. Han har ikke haft lyst til at tage af sted igen, selv om han stadig ikke har fundet noget job.

»Jeg vil hellere dø som en fattig mand her i Etiopien end at risikere at dø på rejsen igen,« siger Temam Ahmed.

Golfen frem for Europa

Siden den europæiske flygtningekrise var på sit højeste i 2015, har Saudi-Arabien og de andre Golfstater efterhånden overhalet Europa som det foretrukne migrationsmål for afrikanske migranter. Middelhavet er blevet mindre trafikeret af både med migranter end det Røde Hav mellem Afrika og Den Arabiske Halvø.

Det skete første gang i 2018, hvor 141.000 migranter krydsede Middelhavet, mens hele 160.000 krydsede Adenbugten over til Yemen, Saudi-Arabiens krigshærgede naboland. I 2019 faldt antallet af middelhavskrydsninger yderligere til lige omkring 123.000 – heraf var kun 11.500 af migranterne ankommet i både – mens antallet af migranter, der sejlede over Adenbugten endnu en gang var tæt på 150.000. De egentlige tal er formentlig langt højere, fordi FN’s opgørelser kun medregner migranter, organisationen selv har været i kontakt med.

»De fleste migranter rejser irregulært og ved hjælp af menneskesmuglere, så det er et meget konservative tal, vi arbejder med,« siger Malambo Moonga, der er programchef i Addis Ababa i FN’s organisation for migration, IOM.

Årsagerne til den øgede migration mod Saudi-Arabien og den dalende migration mod Europa er ifølge IOM, at ruten til Europa både er blevet dyrere og farligere siden 2015, da trafikken var på sit højeste.

»I dag kan det koste op mod 20.000 euro at komme fra Etiopien til Italiens kyst, og det er der ikke mange etiopiere, der har råd til,« siger Malambo Moonga.

En anden forklaring er, at Saudi-Arabien har et stort ureguleret arbejdsmarked, hvor man forholdsvist let kan få et ufaglært job som landbrugsarbejder, gedehyrde eller arbejder på en byggeplads. Selv om der er masser af voldelige konflikter i Etiopien, fortæller næsten 90 procent af migranterne, som IOM har kontakt til i Yemen, at de migrerer af økonomiske årsager.

Der er da også over 30 millioner mennesker, der lever i ekstrem fattigdom i Etiopien – altså med en indkomst på under 1,9 dollar om dagen. Hertil kommer, at landet døjer med en eksplosiv befolkningsvækst – indbyggertallet har for længst passeret 100 millioner, så landet i dag er Afrikas næstmest folkerige kun overgået af Nigeria. Ifølge Verdensbanken bliver omkring 2,5 millioner unge etiopiere hvert eneste år en del af arbejdsstyrken; langt flere, end der er arbejde til.

At passere gennem et af verdens værste humanitære katastrofeområder i Yemen bliver derfor af mange set som en del af prisen for at finde et arbejde og en fremtid.

»Det er hovedsageligt unge mænd, der migrerer, og de gør det ud fra en meget dyb desperation efter at hjælpe deres familier økonomisk. Derfor virker turen gennem Yemen ofte som en risiko, der er værd at tage. Drivkraften bag migrationen er stærkere end frygten for at dø,« siger Malambo Moonga.

Fire gange gennem Yemen

For en del af migranterne er drivkraften tilmed så stærk, at de tager turen mere end én gang.

Den 23-årige Sefadin Abdellah, som jeg også mødte i Gobessa, har for eksempel forsøgt at migrere til Saudi-Arabien ikke mindre end fire gange. Han har betalt menneskesmuglere for at komme over Adenbugten. Han har vandret gennem Yemen og mærket borgerkrigen på nært hold. Og fire gange er han er blevet deporteret.

»Det kan godt være, jeg tager af sted igen, hvis jeg ikke snart finder arbejde herhjemme,« siger Sefadin Abdellah.

Han har en cool attitude i sin åbenstående US-Army-skjorte og stramme sorte jeans. Han virker ikke som et offer, men fremstår både fattet og selvsikker. Men også temmelig rastløs.

Sefadin fortæller, at han var 16 år, første gang han forsøgte at migrere. Han havde hørt om jobmulighederne i Saudi-Arabien og ville som den ældste i en stor søskendeflok gøre noget for at bidrage til familien. Han stjal lidt penge og rejste uden at sige det til nogen. Men efter den første lange gåtur i plastiksandaler fra Etiopien til Somalia blev han kidnappet af menneskesmuglere, inden han overhovedet nåede om bord på smuglerbåden til Yemen.

»De spærrede mig inde i flere uger og tvang mig til at ringe hjem til min familie. De slog og sparkede mig, så min far kunne høre min gråd. Hvis ikke jeg skreg højt nok, kunne de finde på at give mig elektrisk stød,« siger han.

Hans fattige familie gav efter. Solgte nogle geder og sendte penge, så torturen kunne stoppe – men også så sønnens tur mod Saudi-Arabien kunne fortsætte.

På båden over Adenbugten husker Sefadin mest stanken af urin og lyden af migranter, der blev voldtaget af menneskesmuglere. I Yemen var det varmen og tørsten, han led under. Det mest nedslående var dog mødet med det saudiske politi nær grænsen. Sammen med hundredvis af andre blev han fængslet og sendt med fly tilbage til Etiopien.

Skammen som mislykket migrant

Saudi-Arabien har i forskellige omgange lanceret gigantiske deportationskampagner rettet mod de illegale indvandrere efter at have indgået lyssky aftaler med migranternes hjemlande. Etiopien er i den sammenhæng det vigtigste. I 2017 sendte det saudiske regime mindst 350.000 etiopiere ud af landet, og kadencen var fortsat høj i både 2018 og 2019 med deportationer af over 10.000 migranter hver eneste måned alene til Etiopien, viser FN’s opgørelser.

»Saudi-Arabiens deportationer er enormt brutale. Folk bliver stuvet sammen i fly uden nogen ejendele. Mange af dem endda uden sko,« siger Adam Moe Fejerskov, seniorforsker ved DIIS og forfatter til en rapport om de hjemsendte etiopiske migranter.

Rapporten beskriver, hvor svært det er for de tilbagevendte migranter at falde til i lokalsamfundet igen efter deporteringen på grund af skam, stigmatisering og gæld. Derfor tager mange af sted igen.

»Når migranterne lander i Addis Ababa, rejser de ikke altid hjem til deres familier. De er bange for konsekvenserne ved at vende hjem som fejlslagne migranter. Måske har deres familier stiftet gæld på grund af dem, og derfor er der mange, der hurtigt rejser ud igen,« siger Fejerskov.

Da Sefadin Abdellah blev lukket ud af lufthavnen i Addis Ababa efter første deportation, anede han knap nok, hvor han var. Han lånte en telefon hos Røde Kors og ringede hjem. Et par dage senere kom hans far med bussen for at hente ham.

»Det var det værste øjeblik på hele turen. Han sagde ikke noget. Men jeg kunne mærke, at han var skuffet,« siger Sefadin Abdellah.

Tortur er hverdag

Noget andet, som DIIS-rapporten gør klart, er, hvor stor migrationen til Golfstaterne er, selv om vi mest hører om migranter med kurs mod Europa.

»Der er ufatteligt mange unge etiopiere, der hele tiden tager ud på de her ekstremt voldelige og traumatiserende rejser, hvor stort set alle er vidne til drab og tortur. Men det er ikke noget, hverken Etiopien, Golfstaterne eller myndighederne i Europa forholder sig til,« siger Adam Moe Fejerskov.

Samtidig er over to millioner etiopiere på flugt fra konflikt og sult i deres eget land – såkaldte internt fordrevne personer.

»Og den næststørste gruppe er de etiopiere, der migrerer til Golfstaterne og især Saudi-Arabien,« siger Adam Moe Fejerskov og tilføjer så:

»Det er jo meget sigende, at alene den etiopiske migration over Adenbugten i flere år har været større end den samlede afrikanske migration over Middelhavet.«

Migration i en coronatid

Sådan var det i hvert fald, indtil coronaen ramte.

I foråret 2020 gik strømmen af migranter over Det Røde Hav næsten fuldstændig i stå – ligesom det også skete mange andre steder. Grænser blev lukket, migranter strandede på ruterne, og volden mod de fremmede potentielle smittebærere eskalerede. Nogle etiopiske migranter i Yemen sejlede ligefrem tilbage over Adenbugten for at komme hjem. Men de fleste sad fast i uhumske detentionscentre og kunne hverken komme frem eller tilbage.

»2020 har været et forfærdeligt år at være migrant. Mange af ruterne blev pludselig meget besværlige og endnu dyrere at rejse på. Folk strandede og blev låst inde i detentionsfængsler i flere lande, og det har også været meget svært for FN og ngo’er at hjælpe migranter i nød,« siger Danielle Botti, migrationsanalytiker og regional koordinator ved Mixed Migration Centre, der er en del af Dansk Flygtningehjælp. Man kan aflæse coronaeffekten i statistikkerne, påpeger hun.

»Vi kan se et dramatisk fald i antallet af migranter, der ankom til Yemen sidste år. Vi taler om 100.000 færre migranter end året før.«

Rejserestriktionerne er kun en del af forklaringen. Væsentligere er det formentlig, at corona ramte de afrikanske økonomier hårdt, så tusindvis har mistet job og indkomst og ikke har kunnet afsætte penge til lange migrationsrejser i en usikker tid.

Nu er tallene dog begyndt at stige igen, påpeger Danielle Botti. I sidste kvartal af 2020 var migrationen stadig på lavt blus i forhold til normalen med i alt 4.413 registrerede ankomster i Yemen sammenlignet med 30.432 i samme periode året før. Men det er dog en stigning på næsten 200 procent i forhold til kvartalet før, hvor der kun ankom 1.505 migranter til Yemen.

»Der kommer nok til at være lavere migrationstal i nogle måneder endnu. Men vi må også forvente, at efterhånden som verden bliver normal igen, så stiger migrationen også igen,« siger Danielle Botti.

Ifølge Adam Moe Fejerskov skal man ikke tro, at pandemien vil dæmpe de afrikanske migranters rejselyst særlig længe. Selv om de fleste afrikanske lande ikke har oplevet store sundhedsmæssige implikationer af COVID-19 endnu, kommer de til at betale en pris for pandemien i form af faldende vækst på grund af blandt andet mindre international handel og mindre udviklingsbistand.

»Fordi coronaen har en negativ effekt på de afrikanske økonomier og dermed på udsigten til at skabe nye job, vil flere afrikanere på længere sigt også migrere,« siger han. »Derfor tror jeg, at coronaen på lidt længere sigt får en accelererende effekt på migrationen.«

Samtidig har pandemien forværret situationen for mange af de migranter, der befinder sig på ruten mod Golfen:

»Coronaen har ændret folks syn på migranter, fordi de nu også bliver set som smittebærere,« siger Adam Moe Fejerskov. »Det betyder, at de her migranter, som man måske i forvejen ikke brød sig om, nu er endnu mindre velkomne, og det legitimerer endnu mere vold.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her