Interview
Læsetid: 8 min.

Ban Ki-moon: »Det er meget svært at finde politikere, som tager globalt ansvar«

Parisaftalen i 2015 blev et vendepunkt. Ikke for udledningen af drivhusgasser, som er fortsat med at stige, men for det internationale samarbejde, siger tidligere generalsekretær for FN Ban Ki-moon til Information. Nu er det vigtigt, at der bygges videre på den: »Der er ikke noget alternativ til at handle«
Jublen var stor, da man til COP21 vedtog Parisaftalen. Og selv om det ikke virker lovende med hensyn til at opfylde aftalens ambition om at begrænse temperaturstigningen til to grader, ser tidligere FN-generalsekretær aftalen som et vendepunkt på et helt afgørende område: det internationale politiske samarbejde.

Jublen var stor, da man til COP21 vedtog Parisaftalen. Og selv om det ikke virker lovende med hensyn til at opfylde aftalens ambition om at begrænse temperaturstigningen til to grader, ser tidligere FN-generalsekretær aftalen som et vendepunkt på et helt afgørende område: det internationale politiske samarbejde.

Anadolu Agency

Moderne Tider
2. januar 2021

Verdenslederne kunne næsten ikke få armene ned.

De stod på scenen til klimatopmødet i Paris i 2015 med hinanden i hænderne og armene over hovedet, mens de kiggede ud over de tilstedeværende diplomater og politikere. De smilede og klappede. Midt på scenen stod FN’s klimachef Christiana Figueres og den daværende franske udenrigsminister Laurent Fabius og mellem dem den daværende generalsekretær for FN, Ban Ki-moon. I et lysegrønt slips og med et stort smil.

Ikke så underligt, for som han siger til Information i dag:

»Det havde taget ni år at komme dertil.«

Det er fem år siden, at 195 lande underskrev Parisaftalen og dermed forpligtede sig til at holde de globale temperaturstigninger »et godt stykke under« to grader. Helst under halvanden. Efter mange års topmøder var det lykkedes at få verdens lande til at nå til enighed om at nedbringe udledningerne af drivhusgasser og arbejde for at forhindre omfattende klimaforandringer. Det var en »monumental triumf« og et »dramatisk vendepunkt«, sagde generalsekretæren dengang i en tale på topmødet.

Billedet af statslederne med armene over hovedet blev et symbol på dette.

I dag er de fleste lande stadig langt fra at leve op til målene i Parisaftalen. Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) er udledningerne de seneste ti år steget med næsten halvanden procent om året, bortset fra det seneste år under nedlukningen. Hvis de vender tilbage til samme niveau som før pandemien, vil verden være på vej mod tre graders opvarmning i dette århundrede.

Målt i udledninger blev Parisaftalen altså ikke det dramatiske vendepunkt, som Ban Ki-moon talte om i 2015.

»Men det er den første og den eneste aftale, hvor vi som menneskehed i fællesskab besluttede os for at sikre en bæredygtig udvikling. Hvis man tænker tilbage på Kyoto-protokollen fra 1992, så var hverken USA eller Japan eller en række af de andre store udledere med. Hvis man tænker på klimatopmødet i København i 2009, så ville de fleste af de udviklede lande ikke være med til begrænse de globale temperaturstigninger til halvanden grad. Nu er vi på vej ind i et ny tid for den internationale klimapolitik,« siger Ban Ki-moon til Information.

Derfor ser han stadig Parisaftalen som et vendepunkt. Ikke som det endelige, men som et af mange mindre vendepunkter i kampen for at holde den globale opvarmning så langt nede som muligt – og som et vendepunkt på et helt afgørende område: det internationale politiske samarbejde.

En ubehagelig indsigt

Den tidligere generalsekretær sidder på sit kontor i Seoul, Sydkorea.

Han har afsat en halv time til at tale med Information over Zoom og har sat sig foran en blå baggrund med små logoer for organisationen Boao Forum for Asia, som er Asiens pendant til World Economic Forum. Han smiler og har små briller med tyndt stålstel.

Ban Ki-moon tiltrådte som generalsekretær i FN i 2007 og var fra begyndelsen engageret i klimaspørgsmålet. Han har i sin tid i FN fået kritik for at være for anonym og bureaukratisk, men ingen har været i tvivl om hans engagement i klimaet. I en tale kort efter sin tiltrædelse sagde han blandt andet, at selv om formålet med FN under hans ledelse stadig skulle være at forhindre krig og sikre fred – som det havde været siden etableringen efter Anden Verdenskrig – så var formålet også at forhindre alvorlige klimaforandringer.

»Truslen mod menneskeheden og planeten fra klimaforandringerne er mindst lige så stor som truslen om krig,« sagde han dengang.

Han var generalsekretær under en række klimatopmøder og begyndte i årene op til topmødet i Paris at rejse ud til flere af de områder i verden, hvor klimaforandringerne har forandret livet for mennesker og dyr.

»Jeg været næsten alle de steder, hvor man kan se klimaforandringerne,« siger han og begynder at remse op: Fire gange i Arktis og en gang i Antarktis, hvor isen smelter og langsomt trækker sig tilbage. I Indonesien, hvor regnskoven bliver ryddet og pløjet op til produktion af palmeolie. I Tchad i det centrale Afrika, hvor de store søer forsvinder og efterlader landet som tør ørken.

»Jeg har rejst sammen med pressen og stået der på isen og advaret om, at den smelter og fører til højere vandstand. Det har været mit budskab gennem alle årene,« siger Ban Ki-moon.

Han kalder årene op til Parisaftalen »meget frustrerende«.

– Hvad var frustrerende?

»Først og fremmest var det meget udfordrende at have Kina med. Men også Indien og Brasilien,« siger han.

En af hans assistenter sufflerer i baggrunden.

»Og Rusland.«

Kina er verdens største udleder af drivhusgasser, men har ifølge den tidligere generalsekretær været meget vanskelig at forhandle med.

– Har du et godt råd til de politikere, som i dag på samme måde forsøger at samle verdens lande i klimakampen?

»I dag har vi ikke noget valg. Der er ikke noget alternativ til at handle.«

– Men hvad nu, hvis de andre lande alligevel ikke lytter?

»De skal handle som globale ledere. Ikke som nationale politikere. De skal basere deres politiske lederskab på globalt medborgerskab. Det har været en ubehagelig indsigt for mig, at det er meget svært at finde politikere, som tager globalt ansvar. De tænker nationalt. De er ligeglade med globale problemer. Men de bør lytte til Greta Thunberg og de unge mennesker, som råber op og udfordrer lederne.«

– Men mange siger: Vi lytter skam til Greta Thunberg. Det er bare mere kompliceret.

»Det siger de måske. Jeg har appelleret til medlemslandene i FN mange gange og fået svaret: Hr. generalsekretær, jeg forstår til fulde, hvad du siger, men jeg skal lige genvælges først. Hvis jeg ikke bliver genvalgt, kan jeg ikke gøre noget for klimaet. Når jeg bliver genvalgt, vil jeg helhjertet støtte dig. Men så glemmer de alt om det. De bliver gidsler i deres egen indenrigspolitik.«

»En global selvmordspagt«

De seneste måneder har en række lande meldt nye og mere ambitiøse klimamål ud.

I begyndelsen af december blev EU’s stats- og regeringsledere enige om at gøre hele EU klimaneutralt i 2050. Dermed kan Europa blive det første klimaneutrale kontinent i verden. I Asien har Sydkorea og Japan meldt ud, at de vil være klimaneutrale i 2050, mens Kina vil være det i 2060.

Og det er »bemærkelsesværdigt«, siger Ban Ki-moon og tilføjer med det samme:

»I hvert fald for Kina.«

Men de store lande har ikke gjort nok, mener han.

»For nylig har en del af dem meldt ud, at de vil være klimaneutrale i 2050, men der er kun seks lande i verden, som har vedtaget det som lovgivning,« siger han.

– Hvem har gjort for lidt?

»For det første har USA været fraværende de sidste fire år. Mange af de europæiske lande har forsøgt at gå forrest for at få flere lande med, men når man taler om teknologisk og finansiel støtte til udviklingslande, så kunne de også have gjort langt mere. Medmindre de store lande går forrest og viser et godt eksempel, så bliver det ekstremt svært at nå målet om 1,5 graders opvarmning. Selv to grader er måske ikke muligt.«

I forbindelse med femårsdagen for Parisaftalen sagde den nuværende generalsekretær i FN, Antonio Guterres, at medlemslandene stadig ikke er på vej i den rigtige retning. Landene har forpligtet sig til at holde temperaturstigningerne så tæt på halvanden grad som muligt.

»Men forpligtelserne i Paris var langtfra nok til at nå det mål – og selv disse forpligtelser bliver ikke overholdt,« sagde Guterres.

António Guterres og Ban Ki-moon har omtalt den nuværende kurs som henholdsvis »selvmorderisk« og »en global selvmordspagt«.

– En »global selvmordspagt«. Hvad mente du med det?

»Hvis vi ikke formår at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, så vil menneskeheden stå over for en eksistentiel trussel. Geologer advarer om, at vi er på vej mod en sjette masseuddøen. Det er en meget alarmerende advarsel. Hvordan kan det ske i det 21. århundrede? Vi lever i den mest udviklede periode i historien. Vi må kunne gøre det langt bedre,« siger Ban Ki-moon.

Danmark er et »idolland« 

Den tidligere generalsekretær kender en del til den danske klimapolitik.

Da Information mødte ham under FN’s ekstraordinære klimatopmøde i efteråret sidste år, kaldte han Danmark et »idolland« for andre lande i verden.

»Danmark er et af de mest klimavenlige lande i verden. Både hvis man kigger på mængden af vedvarende energi og de politiske mål,« siger han.

Han kender den danske klimalov med de bindende målsætninger om at nedbringe udledningerne af drivhusgasser. Et år efter vedtagelsen af loven har regeringen kun fundet en trejdedel af de reduktioner, som er nødvendige for at nå målet om 70 procents reduktion i 2030 sammenlignet med 1990, viser regeringens egen redegørelse fra december. Men hvis man ser bort fra det og fokuserer på omfanget af vedvarende energi og de overordnede mål, så er Danmark ifølge den tidligere generalsekretær et forbillede.

»Så jeg har en stor beundring for Danmark. I det hele taget gør de europæiske lande meget på klimaområdet, men Danmark har været helt fremme og har inspireret mange lande,« siger han.

Danmark udleder hvert år CO2 svarende til omkring 0,1 procent af verdens samlede udledninger. Derfor bliver det i den danske debat ofte fremført, at vores andel af den samlede udledning er så lille, at reduktioner ikke betyder noget for den globale opvarmning. Men sådan kan man ikke stille det op, mener Ban Ki-moon.

»Danmark er et lille land målt på befolkning og areal. Men I er et stort land, når det handler om grøn energi og ren luft. Jeg har bedt mange om at tage ved lære af Danmark.«

– Kan du give et konkret eksempel på, at Danmark har inspireret et andet land til at gøre noget på klimaområdet?

»Når du lige spørger …«

Ban Ki-moon tænker sig kort om.

»Jeg kan ikke komme på noget konkret land. Men jeg har brugt Danmark og flere andre skandinaviske lande som eksempler, vi skal lære af.«

– Så hvis man tvivler på, om det overhovedet betyder noget, at et lille land som Danmark gør noget ...

»Det skal I ikke gøre.«

Håb

Jeg finder billedet af verdenslederne på scenen i Paris frem på min skærm.

Med Zoom deler jeg det med den tidligere generalsekretær, som fra sin plads foran sin computer på kontoret i Seoul kan se sig selv stående med armene i vejret. Det er et billede af de sidste minutter under COP21 i Paris, men også et billede af det første håb i mange år.

»Findes det håb stadig,« spørger jeg.

»For mig findes håbet blandt andet i, at USA med Joe Biden som præsident vil tage internationalt lederskab. Det har jeg meget høje forventninger til. Men det er ikke bare USA eller Danmark eller de europæiske lande, som kan gå forrest, for vi har alle et moralsk ansvar til at handle.«

– Og med din erfaring fra politiske forhandlinger, er det så din forventning, at landene vil tage det moralske ansvar på sig?

»Jeg er sikker på, at man i dag er meget mere bevidste om problemets alvor end tidligere. Og jeg opfordrer de politiske ledere til at vise et globalt politisk lederskab.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

God artikel med en god tidligere general sekretær for FN.

Det virker som om at verdens ledere stadigvæk opfører sig som en flok lemminger, der i en døs er på vej ud over kanten. Men vi er altså nødt til at vågne op fra fantasi forestillingen om evig vækst, og vi er nødt til at starte med os selv.

Det er nødvendigt at lægge maksimalt pres på den social demokratiske regering, for at få dem til at leve op til deres flotte regerings grundlag. Regeringens nuværende fodslæbende holdning er ganske enkelt en skandale.

Se nu at få vedtaget en seriøs CO2 afgift, som mange eksperter - incl. Dansk industri - er enige om er det mest effektive - og uundværlige værktøj i værktøjs kassen for at nå målet om 70 % CO2 reduktion i 2030.

Det vil motivere danske virksomheder til den grønne omstilling, og det er der rigtig mange arbejdspladser og eksport muligheder i fremadrettet. Forudsat – at man ligger forrest i feltet.

Lige nu glider Danmark bagud og ”Point of no return” rykker faretruende nærmere - alt alt for hurtigt.

CO2 afgifter har virket glimrende i Sverige - og så vil det også virke glimrende i Danmark, da vores 2 lande ligner hinanden på mange parametre.

Mette F og co - kom nu ind i kampen og tag ansvar for vores børn og børnebørns fremtid!!!