Hjemmearbejde
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Jeg havnede nøgen i et videomøde, hva’ nu?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så skriv – alle får to svar?
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så skriv – alle får to svar?

Mia Mottelson

Moderne Tider
23. januar 2021

Vi har ikke knaldet under et videomøde, men mindre kan også gøre det.

I morges var min kone tidlig i gang på coronakontoret (spisestuen), da jeg var på vej i bad. Netop da jeg tændte for vandet, lød der et brag fra stuen, så jeg løb ind og så hende ligge i resterne af en stol, der var kolapset. Jeg løb hen, bukkede mig over hende, fik hende på benene, samlede stumperne af stolen sammen – og gik i bad.

Desværre overså jeg, at hun var midt i et online ledelsesmøde på jobbet. »De lod som ingenting,« sagde hun beklemt bagefter. Hun siger, hun vil tie det væk. Men det nager hende, så jeg synes, hun skal få kvitteret over for sine kolleger, så der ikke hænger en uafsluttet pinlighed imellem dem.

Skal hun tie eller sige noget – og givet fald hvad?

— Nøgenløberen, 61

Svar I:

Åh, der er så meget at blive nervøs for og af, når vi alle sidder her og glor ind i en lille skærm. Man kan sige, at følelserne sidder helt uden på Teams.

Hvis jeg var i din kones situation, ville det især nage mig, at jeg ikke kunne mødes og grine afslappet af oplevelsen ved kaffemaskinen eller over frokosten, men at alting, også små, skæve hverdagshændelser som denne, partout er noget, der enten forbliver usagt, eller arkiveres som et punkt på en mødedagsorden.

På min arbejdsplads har det hjulpet på den trælse nervøsitet, at flere er begyndt at spise frokost sammen – dagsorden strengt forbudt! Ja, man får en halv time mere ved skærmen, men det lille afbræk er perfekt til at vende alt det, der ikke skal til referat. Prøv at foreslå din kone den løsning?

Og hvad ville kollegerne i øvrigt ikke tænke, hvis de så, hun brasede sammen, og du så bare sang videre under bruseren?

– Espen Fyhrie

Svar II:

Se det sådan her: Det gode ved anden bølge er, at vi efter førstebølgefølelsen af fremmedgjorthed krydret med til tider akavet omstillingsiver (sang på altaner, du var nuttet!) er blevet pragmatikere – og blaserte. JA, det er mit barn, der skriger af mig, hver gang jeg vil sige noget om #MeToo til hele avisen på Teams. Og JA, det der er opvask, eftermiddagsmorgenhår, en træt teenager, et ansigt filmet nedefra i dårligt soveværelseslys. »Er vi færdige nu, så jeg kan komme ud og tage trusser på?«, spurgte en brusebadsvåd kollega efter 30 minutters morgenmøde. Ja. Bare sluk skærmen, før du rejser dig.

Eller ved du hvad? Gør hvad du vil. Og din diller, Nøgenløber, i heroisk blafrende hast mod din nødstedte hustru er også bare en af de der ting. Længe endnu bor vi uden gardiner i en digital verden og afslører hver dag, at også vores private liv er ordinære. Men ensomheden, der følger med, kan måske afhjælpes en smule af scener som din. Her bliver din kones liv – næsten – interessant for hendes kolleger.

— Katrine Hornstrup Yde

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lasse Reinholt

Er du sikker på at kollegaerne synes det var pinligt? For det er da ret normalt at man er nøgen derhjemme. Jeg kan ikke helt forstå problemet. Men det er da lidt uhøfligt at de ikke spurgte, om hun var OK efter stolen brasede sammen...

Anne-Marie Krogsbøll

Spørgsmålet lyder konstrueret i mine ører - det vil jeg da i hvert fald håbe, at det er....

I foråret så jeg et nyheds-skype-interview med direktøren for turistbranchen (har glemt, hvad hun hedder - Ulla et eller andet), som blev interviewet hjemme fra dagligstuen - og ind i billedet bag hende kom en mandsperson i underbukser spadserende forbi...

Det synes jeg da var ret muntert :-) Så er verden da ikke helt af lave på trods af corona :-)

Anne-Marie Krogsbøll

Nej, det var ikke "Ulla et eller andet" - det var en anden...

Anne-Marie Krogsbøll

Og det var heller ikke turistbranchen - det var Hotel- og Restaurationsbranchen.... Sorry...

Men sjovt var det...en god gerning midt i elendigheden...