Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Min mand nægter at lade sig vaccinere

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læsere. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – alle får to svar
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læsere. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – alle får to svar

Mia Mottelson

Moderne Tider
16. januar 2021

Min mand ønsker ikke at tage en coronavaccine. Han er 44 år og ved nogenlunde helbred. Han er ikke blevet tilbudt vaccinen endnu, men han er nærmest urokkelig.

Han vil »ikke have sprøjtet noget i armen«, og han er »ikke bange for en kinesisk forkølelse«. Det fylder ret meget herhjemme, for jeg synes, det er torskedumt, og jeg vil selv have vaccinen, så snart jeg får muligheden.

Har I nogle gode argumenter? Jeg har foreløbig sagt til ham, at vaccinen er sikker, og at der er mange, som får følgevirkninger af corona.

— Hustruen

Svar I:

Vist er det torskedumt af din mand ikke at ville lade sig vaccinere. Men så meget desto vigtigere er det, at du selv bliver vaccineret, så snart det er muligt. Så er der da en til at passe ham, hvis han bliver syg. Men du kan roligt gøre ham opmærksom på, at hans holdning er usolidarisk, da han jo kan blive smittebærer også uden for hjemmet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg har kaldt covid19 for "flagermuseforkølese" og sammenlinet den med både alminlig influenza og svineinfluenza. Om det virket ved jeg dog ikke.

Lise Lotte Rahbek

Der er også mulighed for at sende bud efter alle hans venner, familie og arbejdskolleger til sådan en slags intervention,
hvor alle siger med tårer i øjnene, at de elsker ham, men ikke vil se ham nogensinde mere, hvis han ikke bliver vaccineret, fordi han er til fare for fællesskabet, og så må han bo alene i en campingvogn ude i en skov uden menneskekontakt og spise svampe og rødder resten af hans liv. Eventuelt sammen med nogle andre af dem, som 'fællesskabet' ikke kan være bekendt.
(Hov, det billede minder om.. , nå pyt). Fællesskabssyndere må dø. )

Henriette Bøhne, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

"Har I nogle gode argumenter?"

Sig til ham, at du ikke vil undvære ham, så for din skyld bedes han vaccinere sig.
Min kone er sygeplejerske, på en afd. med coronaindlagte... også i denne weekend.

Winnie Stærke, Anne-Marie Krogsbøll, Morten Balling, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Anna Louise Finck-Heidemann anbefalede denne kommentar

eller fortælle ham, at hvis/når han bliver smittet, så er det ikke dig, der passer ham, det må han klare selv. Det er måske lidt barsk, men det er han også selv, og der skal skarp lud til skurvede hoveder

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Anna Louise Finck-Heidemann anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en sørgelig baggrund at give afkald på sex på.

Halfdan Illum, Mads Bech Madsen, Henriette Bøhne, Jesper Frimann Ljungberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Han vil ikke vaccines men han vil formodentlig gerne have lægehjælp og respirator når og hvis han får en alvorligt forløb af denneher kineser forkølelse.
Eller fraskriver han sig også morderne lægehjælp og medicin. Alle de selvopfundet teorier om vaccine, er helt til grin.
Jeg går ind for et vaccinepas. Det vil effektivt udelukke de klaphatte fra det offentligt liv mv.

Peter Engelbrecht

Uanset om man kalder pandemiens virus, influenza, corona eller noget andet, har den indtil videre slået 2 mill mennesker ihjel på verdensplan og i Danmark er vi sluppet “billigt” i forhold til andre steder.

Lad ham kalde det en kinesisk forkølelse men lad ham forstå at du langt fra deler hans synspunkter og argumenter for ikke at blive vaccineret.

Det virker som en mandeting / machoting det der med at være på tværs og frasig sig et godt argument.

Jeppe Lindholm

Tænker han ikke vil vaccineres for at kunne bruge det som undskyldning for fremover at have separate soveværelser.

Jeppe Lindholm

Tænker han ikke vil vaccineres for at kunne bruge det som undskyldning for fremover at have separate soveværelser.

Martin Bæksgaard Jakobsen

Skæg forudindtaget vinkling om, at selvfølgelig er manden idiot - både i læserbrevet, begge svar og hele kommentarsporet. I stedet for at lægge op til en dialog omkring fordele og ulemper for en rask 44-årig mand at blive vaccineret. I den dialog kan man jo også inddrage det faktum, at vi endnu ikke ved, om vaccinen forhindrer smitten og viderebringelse af virus, men man blot ikke selv får covid. Men så bliver det jo selvfølgeligt lidt svært at udskamme den stakkels mand for at være usolidarisk.

Kristian Sørensen, Flemming Berger, ingemaje lange og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Martin B. J. Du forstår ikke sarkasmen, ser jeg. Prøv igen.

Mads Kjærgård

Det er lidt svært for argumentet ved den første nedlukning var, at vi alle skulle smittes men langsomt! Vi har altså Mette Frederiksens og Søren Brostrøms ord for, at det er det rigtige at gøre! Og det kan bevises ved at finde gamle nyhedudsendelser frem! Det er ikke farligt, dine chancer for at blive syg er 0,5 procent og nu er det jo kommet frem, fra officel kilde, at vaccinen ikke virker! Så hvad fanden! Hvad skal man så bruge det til? Så vidt jeg kan se, så er han hverken bedre eller dårligere stillet end andre, måske faktisk bedre!

Mads Kjærgård

Desforuden skal vi følge mantraet om at beskytte de svage, så burde vi give vore vacciner til 3. verdens lande ikk? :-)

Morten Balling

@Martin Bæksgaard Jakobsen

En virus kan ikke forplante sig selv som en bakterie kan. I stedet benytter vira sig af værtsorganismer. Her pumper virussen sit eget DNA/RNA ind i værtsorganismens celler, som derpå går i gang med at reproducere virussen. Med Covid-19 foregår dette bla. i lungerne, så den virus der produceres af cellerne dernede, kan derpå udåndes og smitte andre. Dette vil en vaccine begrænse væsentligt, simpelthen fordi man kun udånder virussen når man er smittet, samtidig med at risikoen for at man bliver smittet reduceres når man vaccineres.

Det er dog også væsentligt at forstå at virus normalt muterer, og at en mutation kan føre til at vaccinen ikke fungerer længere. Det er der formentlig ikke eksempler på endnu, selvom man generelt holder vejret og krydser fingre, hver gang en ny mutation dukker op. Her er det igen en fordel at alle lader sig vaccinere. Mutationer sker tilfældigt uden mål, og jo færre som er smittet, jo færre mutationer vil der kunne opstå.

Poul Skaanning, Henriette Bøhne, Inge Lehmann, Carsten Munk og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Mads Kjærgård

"...og nu er det jo kommet frem, fra officel kilde, at vaccinen ikke virker!"

Hvor har du læst det henne? Qanon? Trumps Twitter før han blev lukket ned? Nationen?

Jeg har linket denne video i en anden tråd, men prøv at se den (den hele), hvis du tør og så lad mig høre om du stadig synes Covid-19 ikke er farlig.

edition.cnn.com/videos/health/2021/01/12/parking-lot-funeral-coronavirus-sara-sidner-dnt-lead-vpx.cnn/video/playlists/coronavirus/

Btw. så er din chance for at blive smittet heller ikke 0,5%. Beklager hvis jeg misforstår dig og du er ironisk, eller hvis du bare har drukket af potten.

Per Meinertsen, Henriette Bøhne, Inge Lehmann, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Munk og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

bruger manden maske, når han går ud?