Brevkassen: Hvis niecen flytter ind, bliver hendes mor og far sure

Min dejlige niece på 17 har spurgt, om hun må bo hos mig, til hun er færdig med gymnasiet. Jeg er alene og har plads i både hus og hjerte, så selvfølgelig må hun det.
Hendes forældre havde en hård skilsmisse for otte år siden, som kostede en del tillid. Hun siger, de er ligeglade med hende, at hun ikke kan stole på dem, og at de kun tænker på sig selv. Det er ikke helt rigtigt, men det er hendes oplevelse, og den tager de ikke alvorligt nok, efter min mening.
Så jeg er sikker på, at et pusterum hos yndlingsfasteren vil være godt for hende, men jeg ved også, at hendes forældre vil give mig skylden, hvis hun vender dem ryggen – sådan vil de se på det.
Jeg lovet mig selv altid at holde med hende, men kan jeg undgå konflikten med hendes forældre? Det kan I sikkert ikke svare udtømmende på, men et par gode stikord ville jeg blive glad for.
– Fasteren uden egne børn
Svar I:
Hvis der er noget, der er giftigt at blande sig i, så er det andres opdragelse og forhold til deres børn. Derfor tvivler jeg på, at du undgår konflikt med din nieces forældre, med mindre de er indforståede med, at hun bor hos dig en tid.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »