Langsomme samtaler
Læsetid: 12 min.

Kapitalismen har vundet globalt – det kan blive demokratiets nederlag

Det, der sker i verdensøkonomien lige nu, er ifølge den verdensberømte serbisk-amerikanske økonom Branko Milanovic uforståeligt. Det flyder med penge, men priserne stiger ikke. Uligheden vokser enormt mellem dem, der har aktier, og dem, der ikke har. Men udviklingen ser også ud til at løfte de fattige i USA, Europa og Latinamerika
Jeg ser grundlæggende demokrati som et middel. Mange ser det som et mål i sig selv, og det er der noget rigtigt i. Men jeg tror også, at mange er villige til at veksle dele af demokratiet til mere økonomisk sikkerhed og muligheder, siger Branko Milanovic.

Jeg ser grundlæggende demokrati som et middel. Mange ser det som et mål i sig selv, og det er der noget rigtigt i. Men jeg tror også, at mange er villige til at veksle dele af demokratiet til mere økonomisk sikkerhed og muligheder, siger Branko Milanovic.

Jesse Jacob

Moderne Tider
30. januar 2021

Langsomme samtaler findes også som ugentlig podcast. Du kan høre den her eller ved at søge på ’Langsomme samtaler’ i din podcast-app.

Branko Milanovic har oplevet noget, som nærmest ingen i verden kan komme til at opleve i dag:

Han er vokset op i et samfund, der ikke er kapitalistisk.

»Der var to ting, som var meget tydelige for mig og de fleste af mine venner dengang,« forklarer Milanovic.

Han er født i 1953 og voksede op i det kommunistiske Jugoslavien længe før, Vesten vandt Den Kolde Krig, og den gamle verden faldt sammen i Østeuropa:

»De kapitalistiske samfund var demokratiske, og det var de samfund, vi voksede op i, ikke.«

Der var stor forskel, minder Milanovic om, på eksempelvis Jugoslavien, Albanien og Sovjetunionen, det var vidt forskellige lande med hver deres version af kommunismen.

»Jugoslavien var et relativt åbent samfund, og opbakningen til det diktatoriske regime var relativt stærk. Men vi vidste, at der var grænser for, hvad vi kunne sige og gøre, og at der ikke var politiske partier hos os.«

Det var den ene ting.

»Det andet, som også var negativt, var, at der var mere vækst i de kapitalistiske samfund. Væksten i de socialistiske lande faldt meget i 1960’erne, så forskellen mellem de mere udviklede kapitalistiske samfund og de socialistiske lande blev større og større.«

– Er det en historisk fordom hos mig, hvis jeg tænker, at I tænkte på de kapitalistiske samfund som velstående og frie – i modsætning til jeres?

»Sådan tænkte jeg. Men det er svært at generalisere. Jeg havde venner, som var stalinistisk venstreorienterede, men også nogle, som var meget liberale. Selv var jeg nærmest socialdemokrat.«

Milanovic var tiltrukket af marxismen, fordi det var en teori, som kunne forklare hele økonomien og hele historien, og han var usædvanligt god til matematik. Så han studerede økonomi og afleverede i 1987 sin ph.d.-afhandling om ulighed i Jugoslavien:

»Det var en åbenbaring for mig, da jeg opdagede, at man kunne bruge data til at studere forholdene mellem de sociale klasser og folks indtægter. ’Wow,’ tænkte jeg dengang. Sådan har jeg faktisk haft det lige siden.«

I dag bor Branko Milanovic i Washington, og han er en af de mest indflydelsesrige ulighedsforskere i verden. Hans bog Global ulighed er blevet et internationalt referenceværk, fordi han med en verdensberømt graf, der er formet som en elefant, viser, hvordan de rigeste og de fattigste i verden er blevet rigere af globaliseringen, mens de vestlige arbejderklasser og lavere middelklasser er stagneret. Globalt anskuet er uligheden faldet under de sidste 40 års globalisering, fordi flere hundrede millioner i blandt andet Kina, Indien og Indonesien har oplevet voldsom økonomisk fremgang, men uligheden i de enkelte lande er steget.

Jeg har taget kontakt til Milanovic for at få hans analyser af nogle af de spørgsmål, som verdenssituationen stiller os: Hvornår bliver ulighed til et problem? Har pandemien skabt større ulighed? Hvordan har krisen påvirket styrkeforholdet mellem den amerikanske og den kinesiske kapitalisme? Sagt på en anden måde: Hvem er vor tids vindere og tabere?

En grusomt afklarende oplevelse

Milanovic’ seneste bog er Capitalism Alone fra 2020, hvor han i indledningen hævder, at kapitalismen er det første system i verdenshistorien, som ideologisk og økonomisk er blevet globalt dominerende. Der er mange forskellige former for kapitalisme, men der ingen stærke alternativer eller rivaler. Det er derfor, der ifølge Milanovic ikke er nogen, der i dag vokser op i samfund, som ikke er kapitalistiske.

»Jeg tror, at det har været en fordel for mig, at jeg har haft så forskellige oplevelser, simpelthen fordi det tvinger mig til at se på tingene fra lidt anderledes vinkler,« som han siger.

Milanovic kender i kraft af sin opvækst kapitalismens fortryllende tiltrækningskraft og forklarer, at den er så stærk som politisk system, fordi den taler til noget, alle mennesker gerne vil: realisere sig selv, udrette noget, blive belønnet og sammenligne belønningerne i konkurrence med andre mennesker. Men han kan også statistisk afdække dens elendigheder og vise, hvordan det, der begynder som et løfte om frihed for alle, kan udvikle sig til ufrihed, umyndiggørelse og fattigdom. Han har studeret og afdækket ulighed i årtier. Først var det ikke en erkendelse, som skabte offentlig opstandelse, at uligheden var stigende i de vestlige samfund:

»Der var den her tro, som var særligt stærk i USA, på, at det ikke gjorde noget, at de rige blev rigere, fordi middelklassen samtidig voksede. Og eftersom flere og flere kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, steg husstandsindkomsterne, selv om lønnen ikke gjorde det,« husker Milanovic.

Men nu er ulighed blevet et erkendt problem. Bøger om ulighed bliver til globale bestsellere, og når verdens absolutte overklasse mødes til World Economic Forum i Davos, er det blevet et ritual, at de skal beklage uligheden.

– Hvad er det, der har forandret den offentlige samtale om ulighed – finanskrisen forekommer mig at være et vendepunkt, men også Pikettys bog og din egen elefantgraf?

»Ja, der er sket et meget markant skifte. Og jeg er enig i, at finanskrisen var den udløsende begivenhed. Den offentlige stemning havde længe været, at man kunne få mere og mere, fordi det blev nemmere at låne penge til forbrug. Banker, politikere og andre autoriteter: Alle sagde, at man bare skulle låne til det, man havde brug for, så folk købte huse og biler, som de slet ikke kunne betale for med deres indkomster.«

Men så kom krisen. Hårdt og hurtigt. Bankerne gik ned, og lånene skulle betales tilbage:

»Det var en grusomt afklarende oplevelse for mange,« siger Milanovic.

Branko Milanovic

  • Født i 1953.
  • Voksede op i det kommunistiske Jugoslavien, hvor han blev uddannet som økonom og i 1987 afleverede sin ph.d-afhandling om ulighed.
  • Blev efterfølgende ansat som cheføkonom i Verdensbanken, hvor han tilegnede sig meget af det datamateriale, som har været grundlaget for hans bøger og forskning.
  • Hans seneste bog er ’Capitalism Alone’ fra 2020, hans hovedværk er ’Global Ulighed’ fra 2016, som på dansk er udkommet på Informations Forlag

Pludselig opdagede almindelige amerikanske lønmodtagere, at deres indkomster ikke var steget med deres forbrug, og flere millioner måtte forlade deres hjem:

»Det blev meget tydeligt for folk, at der var den her gruppe på toppen. Ikke kun top en procent, måske top fem eller ti procent: ’De har det virkeligt sjovt, og de tjener ti gange så meget som os. Og vi kan ikke engang betale vores regninger’. Jeg tror, mange på det tidspunkt opdagede, at der var noget galt.«

Forsvarlig og uforsvarlig ulighed

Men ulighed er også et svært tema. Det er jo ikke altid noget negativt. Hvordan skal man forstå ulighed?

»Det er et vanskeligt spørgsmål, fordi ulighed er et underligt formløst begreb. Mangel på ulighed kan også været et problem. Jeg har en ven, som studerede ulighed i det kommunistiske Tjekkoslovakiet. Han sagde, at det enkelte menneske ikke havde mulighed for at præge sit eget liv. Først voksede man op, så fik man højere løn ligesom alle andre, når man blev ældre. Og lavere løn, når man gik på pension. Og sådan sluttede det. Det er selvfølgelig ikke godt.«

Der er ifølge Milanovic også former for ulighed, som kan forsvares etisk. Nogle vil gerne arbejde meget, og de skal have mere i løn end dem, der ønsker at arbejde mindre. Nogle mennesker opfinder noget, som kommer en masse andre mennesker til gode. De skal også belønnes for det. Andre opfinder ikke noget:

»Der er rigtig mange måder at opgøre ulighed på. Man kan ikke afgøre objektivt, hvornår ulighed bliver til et problem. Men der kommet er punkt, hvor uligheden virker imod samfundet, fordi folk bliver i stand til at klare sig på deres baggrund, deres arv og deres forbindelser. Og så bliver de så velhavende, at de kan ændre reglerne i deres favør og bevare deres magt og velstand som privilegier.«

For mange afdækkede finanskrisen, at USA var blevet sådan et samfund, hvor de få i toppen levede uden økonomiske eller juridiske risici, fordi de styrede et spil, som de mange i bunden ikke kunne præge og var fuldstændig udleveret til.

– Det sjove er, at nu, hvor der er kommet offentlig bevidsthed om ulighed som et samfundsødelæggende problem,  har vi også fået studier, der viser, hvor svært det er at gøre noget ved det politisk. Du er selv inde på i dine bøger, at nogle af de mest effektive midler til at nedbringe ulighed har været krige, katastrofer og pandemier …

»Ja, men man skal være forsigtig med historiske analogier. Der er mange analyser af, hvad epidemier har betydet for ulighed, som bygger på, hvad pesten gjorde ved Europa i 1300-tallet. Dengang døde en tredjedel af befolkningen, så der blev mindre arbejdskraft overalt. Det betød, at lønningerne steg, arbejdere blev mere værdifulde, og mange af de undertrykkende feudale institutioner blev svagere. Men det kan vi jo ikke bruge til meget i dag. Heldigvis er en tredjedel ikke døde. Det er en helt anderledes situation.«

– I denne uge er der Davos-topmøde, og vi har fået den efterhånden obligatoriske analyse af, at uligheden er steget igen ...

»Det er særligt i år et rigtigt budskab, fordi vi har oplevet en voldsom stigning i topformuer i verden og et utroligt stærkt aktiemarked i USA. Der var ingen, der havde forudset, at det ville blive konsekvensen af den politik, som er blevet ført. Der er mange helt basale antagelser i økonomien, som vi skal genoverveje nu.«

En situation helt uden fortilfælde

Renterne er faldet til nærmest ingenting, og der er blevet pumpet milliarder ud i den amerikanske økonomi. Engang lærte vi, at pengene ville blive mindre værd, og priserne ville stige, hvis man skabte flere penge og smed dem ud i samfundet. Men det har ikke været tilfældet denne gang:

»Det er en økonomisk situation helt uden fortilfælde, vi befinder os i. Et beløb, der svarer til en femtedel af det amerikanske bruttonationalprodukt, er blevet kastet ud i den amerikanske økonomi. Og det har ikke betydet noget for priserne overhovedet.«

De økonomiske antagelser, som ligger til grund for vores penge- og finanspolitik, er altså ifølge Milanovic blevet stærkt udfordrede af det, der er sket i 2021.

– Det lader til, at den politik, som er blevet ført for at holde hånden under de svageste og de mest udsatte, fører til, at alle, der har kapital, flytter den til aktier, så uligheden mellem aktionærer og ikkeaktionærer stiger ekstremt. Tror du, at pandemien vil øge uligheden?

»Ja, vi kan på den ene side se, at det har været godt for toppen af samfundet. Men vi kan på den anden side også se, at den måde at pumpe likviditet ud i samfundet på, har hjulpet de fattige – i USA, i Europa og i Latinamerika.«

Milanovic fremhæver Brasilien som et land, hvor regeringens store pakke, som skulle øge den økonomiske aktivitet, har gjort mere for de laveste klasser, end den normalt ville have gjort:

»Så jeg er ikke sikker på, at uligheden i de enkelte lande vil stige. Vi har ikke solide tal endnu, og jeg er meget spændt på at se, hvordan det her ender.«

Et økonomisk kapløb

Et andet tema i Capitalism Alone er den globale kamp mellem to forskellige former for kapitalisme: den liberale og demokratiske kapitalisme, som vi har i Vesten, og den form for statsstyrede kapitalisme, der er udviklet i Kina, og som Milanovic kalder for den »politiske kapitalisme«.

– Jeg voksede sjovt nok op i 1980’erne i Vesten med den samme forestilling om, at kapitalisme og demokrati hang sammen, som du voksede op med i Jugoslavien i 1960’erne. Men i dag har vi set, at kapitalismen også kan udvikle og styrke autoritære samfund som Kina. Hvad er der sket?

»Kapitalismen har vundet globalt, fordi den har skabt den indre etik hos den enkelte om, at du har ret og pligt til at realisere dit begær efter velstand. Kultur og økonomi hænger på den måde sammen. Det er jo en succes. Men det betyder også, at de samfund, som kan levere økonomiske fremskridt for deres borgere, opnår opbakning i deres befolkninger. Og det, kan vi se nu, er ikke nødvendigvis demokratiske samfund.«

Det er ikke kun en konflikt mellem USA og Kina, understreger Milanovic. Vietnam, Laos, Burma, Rusland og Tyrkiet er andre eksempler på samfund, der er kapitalistiske, men ikke gennemført demokratiske. Selv i EU er et land som Ungarn muligvis ved at bevæge sig mod en form for politisk styret kapitalisme, hvor borgerne opnår økonomiske fremskridt og demokratiske tilbageskridt på samme tid.

»Hvis du forestiller sig, at sådanne lande gennem en teknokratisk ledelse faktisk overhaler os i velstand, og hvis de kan skabe langt større vækst end os, vil deres systemer også fremstå mere attraktive for os. Det er konsekvensen af, at det kapitalistiske begær efter rigdom er blevet installeret som en indstilling til verden og til os selv i det enkelte individ.«

Sat på spidsen kan den kapitalistiske succes på den måde føre til demokratisk fiasko, anfører Milanovic:

»Hvis du også forestiller dig, at folk fra Kina, som er meget rigere end europæerne, kommer til Europa, som de allerede gør nu, men i meget større omfang, og demonstrerer, at de kan købe de store huse, og viser, at de har skabt bedre biler og flyvemaskiner, vil styrkeforholdet være vendt om. Så vil folk i Europa blive tiltrukket af deres system, selv om der ikke er flere konkurrerende partier og frie og regelmæssige valg, fordi de leverer det, folk drømmer om.«

Det var ifølge Milanovic en af grundene til, at den kommunisme, han voksede op med, faldt sammen: Velstanden var større i Vesten, og der var bedre mulighed for at få de ting, man som forbruger drømte om. Det var ikke stemmeret, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, men økonomien, som vandt Den Kolde Krig for Vesten:

»For mig at se er kampen mellem den liberale og den politiske kapitalisme derfor mest af alt et økonomisk kapløb. Og hvis den vestlige kapitalisme bliver økonomisk tilbagestående, vil der i Vesten opstå en trang til, at vi skal gøre ligesom de andre, fordi de har mulighed for at tjene flere penge og købe det, de drømmer om.«

Demokrati som et middel

– Det er for mig at se et dystert perspektiv. Men det fremgår så også af din bog, at du faktisk vurderer, at den liberale kapitalisme har bedre muligheder for på langt sigt at skabe en stærkere økonomi?

»Jeg vil gerne gøre min egen holdning til demokrati klar. Jeg ser grundlæggende demokrati som et middel. Mange ser det som et mål i sig selv, og det er der noget rigtigt i. Men jeg tror også, at mange er villige til at veksle dele af demokratiet til mere økonomisk sikkerhed og flere muligheder. Jeg vil så sige, at demokrati også er et særdeles effektivt middel.«

Det skaber et mere effektivt samfund, at man i et demokrati kan skille sig af med de ledere, som ikke er kompetente, hvilket er anderledes vanskeligt under den politiske kapitalisme, bemærker Milanovic. Og man bliver i et demokrati langt hurtigere presset til at ændre en politik, som ikke fungerer for fællesskabet:

»I et demokrati kan man hæve skatterne efter pres fra vælgerne, hvis man kan se, at det ødelægger økonomien, at de er for lave. Eller man kan gøre det modsatte og sænke skatterne, hvis de er for høje. Det er en af grundene til, at jeg mener, at demokratierne har nogle store fordele i den globale økonomiske konkurrence.«

»Studierne viser også, at der i demokratierne generelt er meget mere stabil vækst. Du kan i den politiske kapitalisme ende som Kina lige nu, men du kan også ende som Congo. Der er langt større udsving mellem de økonomiske scenarier i de lande, og der er langt mindre, du kan stille op som borger, hvis det går den forkerte vej. Det er efter min opfattelse en af grundene til, at demokratierne står stærkt i den globale kamp om kapitalismen.«

Det siger sig selv, at det ikke er afgjort på forhånd. Meget har forandret sig på en måde, som ingen kunne forudse, dengang Milanovic voksede op i Jugoslavien og troede på, at de rigeste samfund også ville skabe frihed. I dag vokser børn op i samfund, som de ved, vil forblive kapitalistiske. Men de ved ikke, hvilken kapitalisme der vinder. 

Dette er en redigeret udgave af et ZOOM-interview, som fandt sted den 26. januar. Se eller gense videosamtalen her.

Se hvem Rune Lykkeberg interviewer næste gang og tilmeld dig det virtuelle arrangement her. Det er gratis for Informations abonnenter.

Serie

Langsomme samtaler der sætter verden sammen

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer nogle af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner – og tager sig god tid til at gøre det. Sammen med navne som Jan-Werner Müller, Shoshana Zuboff, Thomas Piketty, Cornel West og Branko Milanovic, kommer de rundt om poesi og popmusik, politik og moralsk orden.

Alle afsnit findes også som podcast. Søg på ’Langsomme samtaler’ i din foretrukne podcast-app, eller vælg her:

 

Seneste artikler

Podcast

Langsomme samtaler der sætter verden sammen

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer nogle af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner – og tager sig god tid til at gøre det. Sammen med navne som Jan-Werner Müller, Shoshana Zuboff, Thomas Piketty, Cornel West og Branco Milanovic, kommer de rundt om poesi og popmusik, politik og moralsk orden. Interviewene kan også ses på video.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Problemet er jo lige præcis dette pavlovske tankemønster, der står i vejen for og eksploiterer menneskers fineste egenskab: at gøre sig positivt gældende til glæde for et fællesskab.
Belønningen er den fattige erstatning for at få lov til at stråle i kraft af det, man møjsommeligt har gjort sig selv i stand til - ligesom alle andre på hver deres område.
Det er selvfølgelig det lille samfunds måde at tænke på. at der ikke er en masse, hvor den enkelte kan erstattes, men hvor alle gode kræfter på hver deres måde bidrager til at etablere et kulturelt og politisk fællesskab under lige vilkår, fordi det ikke er forbruget, men gerningen, der giver livsfylden.

Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Bent Gregersen, Jens Ole Mortensen, Ruth Sørensen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Belønningen er den fattige erstatning for at få lov til at stråle i kraft af det, man møjsommeligt har gjort sig selv i stand til - ligesom alle andre på hver deres område."

Hvis vi kan inkludere at dét, man 'gør sig selv i stand til' er uløseligt forbundet til/med dét, 'de andre gør én i stand til' - og omvendt, så giver det god mening.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen, Steffen Gliese, Mogens Holme og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

"I dag vokser børn op i samfund, som de ved, vil forblive kapitalistiske."
Her ligger det grundlæggende problem. Hvis det er rigtigt, er vi fortabt. Kapitalismen vil med en naturlovs nødvendighed destruere vore fælles livsbetingelser. Noget som Milanovic tilsyneladende slet ikke forholder sig til.

Peter Marckwardt, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Torsten Jacobsen, Erik Winberg, Karsten Nielsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Ib Jørgensen, Milanovic mener jo at der findes kapitalisme, som ligefrem giver demokratiske fordele - men det kan vel næppe undre at fremstillingen er således når den tidligere jugoslaviske forbundsstat beskrives som kommunistisk (den var vel nærmere klassisk socialdemokratisk med relativt få totalitære træk).

"Nogle vil gerne arbejde meget, og de skal have mere i løn end dem, der ønsker at arbejde mindre. Nogle mennesker opfinder noget, som kommer en masse andre mennesker til gode. De skal også belønnes for det". Er dette virkelig en analyse, der er evidens for i den økonomiske videnskab? Eller er det - som jeg har mistanke om - en ren normativ betragtning, der afspejler Milanovics egne præferencer og politiske holdninger?
Dette er også et godt eksempel på, at redigerede aviser ikke nødvendigvis er afgørende bedre end de internetfora, hvor man frit og frejdig kan fremsætte alle mulige og umulige påstande og hvor der ikke skelnes mellem viden, bevislighed, evidens, dokumentation, meninger, synspunkter og holdninger.

Steen K Petersen, Torsten Jacobsen, Bent Gregersen, Karsten Nielsen, Bent Nørgaard, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Søren Dahl, i nogenlunde samme tomme kategori indskriver følgende udsagn fra Milanovic:
"Først voksede man op, så fik man højere løn ligesom alle andre, når man blev ældre. Og lavere løn, når man gik på pension. Og sådan sluttede det. Det er selvfølgelig ikke godt.«"

Lise Lotte Rahbek

Underligt, der er ikke et eneste ord om forbrug af naturressourcer.
Økonomi og kapitalisme er ikke fritsvævende størrelser, men afhængige af, at der findes tilstrækkelige ressourcer at bygge økonomi og kapitalisme på.
Groft sagt: kapitalisme kan ikke funderes i en recirkulerende system.

Steen K Petersen, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Kapitalisme, såvel som kommunisme, har vist sig at være er umådeligt stærke kræfter, faktisk så stærke at man gør klogt i at temme dem. Det er her demokratiet kommer ind i billedet. Noget tyder nemlig på at demokrati (den ægte og oplyste udgave) er det vidundermiddel, der gør at det hele ikke ender med at køre af sporet. Problemet i de lande der stadig hænger fast i totalitære systemer er at demokrati kommer ikke i pulverform, som dem der fjernede Sadam Hussein og Gaddafi troede. Demokrati skal, lidt på samme måde som en plante, elskes frem, ligesom det dør hvis det ikke får tilstrækkelig næring i form af lige dele kærlighed og sund fornuft. Behandlet rigtigt, vil demokratiet kunne opfylde de mål der tjener både menneskeheden og den planet vi bor på bedst. Målene indbefatter naturligvis hverken krig, overforbrug, forurening eller fattigdom noget sted i verden. Længe leve demokratiet - for nu ikke at sige Socialdemokratiet!

Søren Kristensen

Trold kan tæmmes, så kan kapitalisme også.

Steffen Gliese

Kapitalismen står jo tværtimod i vejen for megen opfindertrang og mange opgaver løsning - fordi den forudsætter, at nogle andre skal investere i dem og på den måde udgøre en bremse for fremskridt.
Men man kunne lægge andre kriterier til grund, hvis man i stedet muliggjorde offentlig finansiering på andre grundlag, f.eks. mindre naturbelastning, co2-neutralitet, fælles eller socialt betinget ejerskab m.m. Reelt kunne det være at skabe reel non-profit ejerskab som en forberedelse til et udvekslingssamfund, der bliver mere og mere påtrængende.

Ib Christoffersen

Problemet er vi er blevet for gode til at producere, så gode at vi ikke aner hvad vi skal bruge alt det skrammel til. Men systemet, uanset politik er baseret på mere produktion.

Hanne Utoft, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Er denne artikel af Branko Milanovic skrevet før reddit brugere investerede, stort, i Gamestop-aktien.

Jeg vil foreslå at vi i denne svære coronatid, stoler mere på den økonomiske videnskab. Som siger.- Vi bør investere langsigtet, bæredygtigt og med hjertet. Jeg vil foreslå at vi alle bruger en smule af vores husholdningsbudget og investerer i firmaer som er på konkursens rand. På den måde redder vi arbejdspladser og holder hjulende kørende . og vores samfund behøver ikke tære på vores BNP med store hjælpepakker. Det kunne brede sig til andre lande . Og mange millioner kan investere en smule. og dermed holde økonomien kørende.- Win Win. Og vi kan blive ved evigt.
Tja. Det er vist ikke helt sådan , som mainstrem økonomerne siger . Hvad er shortselling ?
Man investerer i at en aktie vil falde. Eller rettere. Man låner aktier til værdi 100. Sælger dem, hurtigt, til værdi 100. Og når de falder i værdi. Til f.eks. 80, betales lånet tilbage og man har tjent 20. På den ene side får pensionsselskaber og andre investeringsselskaber der repræsenterer "Helt Almindelige mennesker" mulighed for at sælge aktierne inden de taber i værdi. Og på den anden side er der nogle som mister alt. og pengene fosser ud af statskasser.
Der er så nogle unge mennesker på reddit platformen, som har oplevet at deres forældre har mistet alt under finanskrisen, som beslutter sig for, i stor stil, at investere i Gamestop-aktien.
Med det resultat at shortsælgerne mister store beløb i aktier. og hvis det griber om sig vil markedet i tider som disse, hvor man ,næsten kun, kan tjene penge ved at satse på at virksomheder går ned , blive ustabilt. Short regulerer, faktisk, aktiemarkedet og forhindrer at bobler springer. og der vil , i tider som disse , være endnu flere virksomheder der går ned hvis mange millioner mennesker bar aktierne oppe på konkurstruede virksomheder.
Men de fleste mennesker på kloden er ikke medlem af denne finansielle klub eller ønsker ikke at være det. Og de unge mennesker fra reddit har sendt en besked. Det er ikke vigtigt at være inden for i jeres klub. Bliver vi pressede nok dræber vi jeres bison. I Afrika og Indien og mange såkaldt fattige lande er kryptovaluta meget udbredt. og de stiger jo nok efter at der er blevet investeret i Gamestop aktien. Så det behøves jo ikke at være dumme penge, hvis man samtidigt investerer i et andet økonomisk system.
Vi har klimabevægelser som tilskriver klimaforandringer og uddøen af arter den finansielle sektor. Der er fattige indiske og afrikanske befolkninger som er bekendt med kryptovaluta. Der er milliarder, som vil kunne finde et incitament til at undergrave det økonomiske system og vores verdensorden. Det eneste som kræves er internetforbindelse og en smartphone.
Aktieopkøberne fra reddit har sendt en besked. Og det næste kan, billedligt talt, blive et hestehoved i fodenden af sengen.

Jeppe Lindholm

Såvel kapitalisme som kommunisme er demokratiets fjender.

Jeppe Lindholm, kapitalisme er et samfundsøkonomisk system - og kommunisme er en ideologi, som i henhold til Marx forudsætter et udstrakt demokrati efter primært deltagende, direkte og selvforvaltende principper. Kapitalismen er svært problematisk for demokratiet, men kommunismens visioner og perspektiver kan givet bidrage til demokratisk udvikling - hvilket liberalismens i visse tilfælde også kan.

Jeppe Lindholm

Endelig en artikel, som samler nogenlunde op på verdenssituationen:

www.berliner-zeitung.de/politik-gesellschaft/haben-die-liberalen-demokra...

Anders Hüttel

Der er for langt mellem Top og Bund. Der er for langt mellem Øst og Vest. Og alligevel har vi aldrig været mere forbundet siden Berner Lee opfandt Hypertext Transfer Protocol og vi senere fik skype, next og alt det andet.
Når man stoler på få, når man er på indersiden af førerbunkeren er der ikke langt til diktaturet.

Vi ser nu Men In Black og vi så De Gule Veste. De hævder at de værner om Demokratiet men de værner kun om status quo. Mennesker ser desværre kun det, som er nærmest på dem selv.

Fakta er, at vi netop er blevet Verdenmestre, vi er 354 dage inde i corona og hver dag, er en ny dag i vores fælles fremtid. Og hvordan skal den skræres?

Jeg tror ikke at Julemanden, Maersk, Lego, Coca Cola, Grundfoss og Coop og Bæredygtig Landbrug redder andre end dem selv. Så vi må allernådigst bede dem betale deres mons og skat. Så vi har råd til vores F-35 jager-bombere og at jeg kan gå til genoptræning efter 2 blodpropper i hjernen. På draget ved at lave "ingenting" som tidligere arbejdsløs og nu sygemeldt.