Coronavirus
Læsetid: 10 min.

Kinas coronavacciner er billige. Den politiske efterregning kan være stor

Mens vestlige lande har hamstret coronavacciner til deres egne borgere, forsøger Kina at udbrede sine vacciner til udviklingslandene. Fremstødet handler både om imagepleje, økonomi og geopolitik. Spørgsmålet er, om det er en god handel for modtagerlandene
Brasilien er et af de lande, som har indgået aftaler om at teste og modtage vacciner fra Kina. Her får Raimunda Nonata på 70 år et skud med den kinesiske CoronaVac i Cachoeira do Piria i det nordlige Brasilien.

Brasilien er et af de lande, som har indgået aftaler om at teste og modtage vacciner fra Kina. Her får Raimunda Nonata på 70 år et skud med den kinesiske CoronaVac i Cachoeira do Piria i det nordlige Brasilien.

Tarso Sarraf

Moderne Tider
23. januar 2021

»Kina ønsker med sin udvikling af vacciner mod coronavirus at gøre godt på globalt plan.«

Sådan lød det fra den kinesiske præsident, Xi Jinping, i maj sidste år. Et budskab, han siden har gentaget i forskellige variationer ved internationale topmøder. Særligt udviklingslandene skal nyde godt af Kinas velvilje, for Xi Jinping har lovet at sikre vacciner til en overkommelig pris. Modsat de vestlige lande, der hamstrer store mængder vacciner til egne borgere, har Kina altså altruistisk valgt at stille billige vacciner til rådighed for resten af verden.

Det er en smuk fortælling, men den er kun delvist sand.

For Kina er ikke kun ude på at spille rollen som den gode samaritaner. Landet udnytter også situationen til at høste geopolitiske gevinster, siger seniorforsker Yanzhong Huang, der har skrevet flere bøger om global sundhed set i et kinesisk perspektiv.

»There is no such thing as a free lunch,« som han siger på en telefonforbindelse fra den amerikanske udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign Relations i New York. »Intet er gratis i internationale relationer.«

Strategiske interesser

De seneste måneder er vacciner blevet en værdifuld handelsvare for de lande, der har doser i overskud. En vare, der både kan veksles til penge, politisk indflydelse og prestige. Og i Kinas tilfælde handler det om alle tre ting, påpeger Yanzhong Huang.

»Kina vil gerne udøve blød magt og samtidig udvide deres markedsandele. Gerne i lande, hvor de har strategiske, politiske interesser – eksempelvis Indonesien og Filippinerne. Ved at hjælpe bestemte lande er det også underforstået, at man positionerer sig bedre i forhold til forskellige territorielle konflikter,« siger Yanzhong Huang.

Kina har netop en territoriel uenighed med de to sydøstasiatiske lande om dele af Det Sydkinesiske Hav, og med vaccinefremstødet kan Beijing altså styrke sin position i stater, hvor der er en betragtelig Kina-skepsis. Og ifølge Yanzhong Huang er Kina gået målrettet efter udvalgte lande med vaccinesamarbejdet, mens man har forbigået andre.

»Den kinesiske udenrigsminister, Wang Yi, er netop vendt hjem efter en rundrejse i Afrika, men selv om Kina flere gange har lovet at hjælpe kontinentet med vacciner, landede han ikke en eneste aftale,« siger Yanzhong Huang.

Det afrikanske kontinent er tilsyneladende ikke en lige så vigtig strategisk brik for Kina i det globale puslespil som eksempelvis lande i Sydøstasien. 

Den kinesiske vaccine vinder også frem i Latinamerika, hvor både Chile og Brasilien – regionens største land, der er hårdt ramt af pandemien – netop har godkendt den såkaldte CoronaVac-vaccine.

Mulige studehandler i Pakistan og Tyrkiet

At der er blevet spillerum for Kinas vaccinediplomati, skyldes i høj grad, at de vestlige lande har haft travlt med at sikre deres egne borgere og derfor ikke har tilgodeset udviklingslandene, mener Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet. Det magttomrum har andre globale spillere udnyttet.

»Fordi blandt andet USA har været fraværende i de internationale aftaler omkring fordeling af vacciner, samtidig med at de rigeste lande har reserveret en stor del af produktionskapaciteten til sig selv, når det gælder de første godkendte vacciner fra Moderna og Pfizer, er spillepladen blevet helt åben for lande som Rusland og Kina. Og det kan komme til at få store implikationer globalt,« siger han.

Selv om det ikke kan dokumenteres endnu, er han ikke i tvivl om, at nogle af de udviklingslande, der har desperat brug for virksomme vacciner, har indgået studehandler med Kina til gengæld for hjælpen. Han hæfter sig eksempelvis ved de meget begrænsede protester fra Pakistan mod Kinas behandling af deres muslimske mindretal.

»Hænger den kurs sammen med Kinas løfte om leverancer af vacciner? Og hvilken indflydelse køber Kina sig til i Sydøstasien ved at levere vacciner til Indonesien? Vi ved det ikke, men ud over et bedre image og kommercielle interesser er det nærliggende at tro, at der også ligger mere i de aftaler,« siger Flemming Konradsen.

Mistanken om, at Kina kræver politiske modydelser for vaccinerne, har også trængt sig på i Tyrkiet. I en række internationale medier beskyldte den tyrkiske opposition for nylig Kina for at forsinke de 50 millioner lovede vaccinedoser til Tyrkiet for at presse landet til at ratificere en aftale, de to lande indgik i 2017 om de 50.000 uighurer, der lever i Tyrkiet. Med aftalen risikerer uighurer, der ikke har fået tyrkisk statsborgerskab, at blive sendt tilbage til Kina, hvor det muslimske mindretal blandt andet risikerer at blive interneret i arbejdslejre.

En moralsk fiasko

Ifølge den internationale ngo Oxfam har velstående nationer i Europa og USA reserveret så mange vacciner, at de vil kunne vaccinere deres borgere op til flere gange inden udgangen af i år. Danmark har eksempelvis indgået aftaler om forhåndsindkøb af 15 millioner doser.

Samtidig er størstedelen af verdens udviklingslande hægtet totalt af vaccinekapløbet. Flemming Konradsen påpeger, at kun op mod 15 procent af landene i Afrika forventes at være vaccineret ved udgangen af 2022.

Det fik i denne uge Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør i WHO, til at rette en skarp kritik mod verdens mest velstående lande for at føre en ’mig først’-strategi. Han sagde samtidig, at de vestlige landes opførsel forsinker det internationale vaccinesamarbejde, COVAX, der skal sikre to milliarder vaccinedoser til 92 lav- og mellemindkomstlande inden udgangen af 2021. Et projekt, der i forvejen halter, fordi USA indtil videre ikke har meldt sig ind i samarbejdet – Joe Biden har dog annonceret, at han agter at gøre det.

»Det, vi ser nu, er både en moralsk og politisk fiasko. Men jeg er ikke overrasket. Jeg ville være mere overrasket, hvis de rige lande havde rakt en hjælpende hånd ud til de fattige lande,« siger Yanzhong Huang.

Et dårligt omdømme

Vaccinehamstringen er ikke alene usolidarisk, den er også politisk problematisk, påpeger Eyck Freymann, ph.d.-kandidat ved Oxford University med Kina som speciale. Han er forfatter til bogen One Belt One Road: Chinese Power Meets the World, som udkom sidste år.

Brasiliens sundhedsminister, Eduardo Pazuello, holdt mandag pressekonference i ministeriets distributionscenter i Sao Paolo, hvorfra CoronaVac skal fordeles ud over landet. Omtrent samtidig kom det frem, at den kinesiske vaccine måske ikke holder, hvad den lover.

Brasiliens sundhedsminister, Eduardo Pazuello, holdt mandag pressekonference i ministeriets distributionscenter i Sao Paolo, hvorfra CoronaVac skal fordeles ud over landet. Omtrent samtidig kom det frem, at den kinesiske vaccine måske ikke holder, hvad den lover.

Miguel Schincariol
I et essay i magasinet Foreign Affairs luftede han for nylig sin bekymring over, at Vesten overlader det til Kina at forsyne verdens fattigste lande med vacciner.

»Vi giver Kina en enestående mulighed for at skaffe sig nye allierede og understøtter deres ønske om at indtage en magtposition globalt,« siger Eyck Freymann.

Den væsentligste grund til, at Kina har kastet sig ind i vaccinediplomatiet, er ifølge Eyck Freymann dog ikke ønsket om politisk indflydelse, men at landet vil reparere på sit omdømme efter det oprindelige nederlag med at kontrollere COVID-19.

»Denne her virus kommer fra et vådmarked i Kina, som burde have været reguleret. Kina tillod den at sprede sig, de løj om omfanget og blev ved med at lade folk rejse ud af Wuhan og til andre lande indtil slutningen af januar 2020. Men nu vil Kina gerne have vendt historien til, at Kina med sit uovertrufne politiske system formåede at bekæmpe virussen og bagefter hjalp resten af verden med at komme sig,« siger Eyck Freymann.

Kejser Xi Jinping

Han kalder det »spekulationer uden beviser«, at Kina skulle lægge pres på udviklingslandene til gengæld for vacciner.

»Det ville være alt for åbenlyst,« siger han. »For mig er det helt tydeligt, at status er langt mere værdifuldt for Kina end geopolitisk pres.« 

Så snart Kina havde fået kontrol over COVID-19 i foråret, begyndte landet at sende masker, respiratorer og sundhedspersonale til andre dele af verden, der var hårdt ramt af pandemien. Kinesiske embedsmænd og politikere brugte udtrykket, at hjælpen kom via »sundhedens silkevej«.

Og det er ikke tilfældigt, at Kina bruger silkevejen som metafor.

Vaccinediplomatiet er ifølge Eyck Freymann et led i Kinas ønske om at skabe en moderne silkevej – det såkaldte One Belt One Road-projekt. Præsident Xi Jinpings prestigeprojekt handler om at forbinde Kina med store dele af verden via et net af nye transportveje – ligesom den gamle silkevej i senmiddelalderen. Programmet bliver brugt til at udbrede Kinas økonomiske og politiske tilstedeværelse i både Asien, Afrika og Europa. Men der er langt mere end investeringer på spil:

»One Belt One Road handler også om at sikre præsident Xi Jinpings eftermæle. Det er en symbolsk, ideologisk kampagne, der skal placere Kina på verdenskortet som det mest magtfulde land i verden,« siger Eyck Freymann.

Ifølge forskeren ønsker Xi Jinping at genrejse landet med de gamle kinesiske dynastier som forbillede – dengang hele verden vendte ansigtet mod riget i Øst:

»Det er den verdensorden, Xi Jinping ønsker at geninstallere. Han ser sig selv som en moderne inkarnation af de tidligere kinesiske kejsere,« siger Eyck Freymann.

En lukrativ branche

Samtidig har Kina fra begyndelsen satset på at bruge pandemien som en anledning til at positionere sig som en videnskabelig stormagt.

»På vaccineområdet har Kina ikke tidligere spillet den store globale rolle, og de har set det her som en mulighed for at erobre et kommercielt rum. Vacciner er jo big business,« siger Flemming Konradsen.

Eyck Freymann er enig:

»Vaccineindustrien er meget lukrativ, og samtidig er det et symbolsk skridt fremad i Kinas strategi om at blive en teknologisk supermagt,« siger han.

Kinesiske medicinalfirmaer har netop nu fem vacciner i den sidste testfase, og 16 forskellige lande, herunder Tyrkiet, Brasilien og Indonesien, har tilsluttet sig testsamarbejdet og fremskyndet godkendelsesprocessen mod at få hurtige leverancer, når vaccinerne er klar.

Ti lande har indtil videre bestilt mere end 380 millioner doser af den kinesiske vaccine CoronaVac, selv om den endnu ikke har opnået officiel godkendelse i landene. Eksempelvis har Indonesien – som er det land i Asien, der har de højeste dødstal – bestilt 125 millioner doser.

Kina ruller sig ud

Kina har kun vaccineret omkring 50 millioner af deres egne borgere – en dråbe i den kinesiske befolknings store hav. Det skyldes, siger myndighederne, at de har god kontrol med sygdommen, og at de hellere vil sende vaccinerne ud i verden, hvor de kan gøre mere gavn. Og det haster: Kina har brug for, at deres vacciner opnår stor udbredelse hurtigt. Det er nemlig nu, de har størst handelsmæssig værdi, siger Flemming Konradsen.

»Om tre år er verden oversvømmet med vacciner mod COVID-19, og så har de ikke den samme værdi,« siger han.

Undersøgelser tyder på, at Kinas vacciner er væsentligt mindre effektive mod sygdommen end de første godkendte vacciner fra Pfizer og Moderna. Men i andre henseender har Kina en fordel i kapløbet:

»Den kinesiske stat understøtter også vaccinens udrulning, og det sætter nogle af de vestlige virksomheder skakmat. Pfizer kan måske tilbyde vaccinerne, og også flyve dem til Nairobi og Addis Ababa, men Kina kan understøtte deres vaccine med logistikcentre, opbevaringsfaciliteter og træning af personale, og så stiger værdien af vaccinerne, fordi de leverer hele pakken,« siger Flemming Konradsen.

Det brasilianske problem

Kina er Brasiliens største handelspartner, og Brasilien er et af de lande, der har meldt sig som testland mod at være blandt de første, der modtager vacciner. Mere end 200.000 personer er døde af COVID-19 i Brasilien, og efter planen skulle landet begynde at vaccinere befolkningen i slutningen af januar.

I sidste uge kom det dog frem i flere internationale medier, at den kinesiske vaccine CoronaVac ifølge brasilianske eksperter ikke var lige så effektiv som lovet. Tests ved Butantan Instituttet i Sao Paulo viste, at vaccinen kun var 50 procent effektiv, mens firmaet selv havde angivet en effektivitet på 78 procent.

Udmeldingerne fik straks præsident Jair Bolsonaro til at kritisere vaccinens troværdighed. Noget, han allerede har gjort i flere omgange – det er nemlig ikke præsidenten, der står for den endelige godkendelse.

Sinovac, som står bag vaccinen, har indtil videre ikke udtalt sig om kritikken. Men der er altså en potentiel risiko for, at Kinas plan om at bruge vacciner som løftestang til at forbedre image kan ende som en fiasko.

»Det ville naturligvis være en kæmpe ydmygelse for Kina,« siger Eyck Freymann, der finder det dybt mistænkeligt, at Kina ikke har publiceret data for de vacciner, landet allerede er godt i gang med at eksportere.

»Siden de ikke gør det, kan vi gætte på, at det nok er enten, fordi de ikke er så effektive, som de siger, eller fordi vaccinen har flere bivirkninger,« siger han.

Samaritaner eller skummel spiller

Uanset hvad Kina får ud af sit vaccinediplomati – om det er international shine, bedre handelsaftaler eller politiske indrømmelser – forsøger Kina at knække et moralsk og sundhedsmæssigt problem i udviklingslandene, som de vestlige lande indtil videre ikke er gået helhjertet ind i at løse.

»Er Kina den gode samaritaner, eller plejer de egne interesser? Vi kan bekymre os over deres motiver, men vi kan også vælge at anerkende, når Kina gør ting, som rent faktisk er frugtbare. Og hvis de vælger, at det er i deres interesse at vaccinere befolkningen i Brasilien, kan man også bare sige: ’Godt for dem’,« siger Eyck Freymann.

Flemming Konradsen mener også, at vi skal passe på med ikke at sætte os for højt op på den moralske hest:

»Vores måde at drive udviklingsbistand på er jo heller ikke uden politiske, diplomatiske og handelspolitiske bagtanker. Det er ikke sådan, at vi bare kan sige, at Kina opererer særligt skummelt,« siger Konradsen.

Det er ikke nyt, at lande prøver at fremme deres strategiske interesser, når de bedriver global sundhedspolitik.

»Nu er det bare nogle andre, der gør det. Og spørgsmålet er, om vi har overvejet, hvilken konsekvens det har, bistands- og sikkerhedspolitisk, når vi overlader den spilleplade til et land som Kina. Det er jeg ikke sikker på, at vi har.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Må jeg foreslå et alternativ til Line Vaaben 'forklaringer' fra NSA? Kina søger venner der kan modvirke vestlig aggression. Meget naturligt vil jeg mene.
Og Pakistan skulle holde mund overfor Kinas politik i Xinjiang mod at få vacciner? Stupid, udokumenteret og primitiv koldkrigspropaganda. Jeg kan anbefale Vaaben at læse pakistanske aviser. Det gider hun nok ikke. De er ellers engelsksprogede de fleste. De fortæller en helt anden historie.

Jan Fritsbøger, Anders Graae, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, John Andersen, Søren Dahl og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Det er imponerende, synes jeg, at Kina kunne stoppe pandemien i deres land vha. smittehygiejne - endda så dygtigt, at de kan levere vacciner globalt, fordi de ikke behøver dem til sig selv.
Desværre hører vi ikke rigtig noget om, hvordan de bar sig ad.
Det kunne vi ellers godt bruge at vide noget om, så elendigt som det går os her i Vesten med at håndtere denne smitte.
Danmark er ikke det ringeste land til at håndtere smitten, men vacciner til trængende lande, det magter vi jo ikke. Vi kan ikke undvære dem!
Der er muligvis meget, vi kan kritisere Kina for, men jeg har svært ved at få øje på noget reelt.
Deres konfucianisme er fremmed for os, men er den kritisabel?
Er en kold krig mellem Kina og USA nødvendig?
Kunne de ikke begge have større gavn af at samarbejde?
Kunne EU formidle?

Jan Fritsbøger, Anders Graae, Kai Birk Nielsen, Torben K L Jensen, Per Christensen, kjeld hougaard, John Andersen, Søren Dahl og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Om det er imagepleje, propaganda, geopolitisk strategi eller ren altruisme - måske en kombination og hvis det redder millioner af menneskeliv er det vel ikke så tosset endda..?

Jan Fritsbøger, Torben K L Jensen, kjeld hougaard, John Andersen, Arne Thomsen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er vel bedre at smide vaccine i hovedet på folk frem for bomber. Og så er det jo også billigere for at få en kapitalistisk vinkel med.

Anders Graae, Torben K L Jensen, Arne Thomsen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

Når en mand siger: "There is no such thing as a free lunch", så ved vi, at han er liberalistisk fundamentalist, og derfor bør man betragte hans øvrige ytringer med en vis skepsis.

Jan Fritsbøger, Christian Mondrup, Torben K L Jensen, John Scheibelein, Minna Rasmussen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er jo også et sundhedsfagligt argument, som vi i Vesten glemmer: For mens vi sikrer os vaccine nok til, at vi alle sammen kan blive vaccineret fire gange, så får virussen adskillige år til at mutere og hygge sig i Afrika... Og så får vi den tilbage igen i en nigeriansk variant e.l., som har muteret så meget, at vores vaccine ikke virker. Så kan vi sidde der på vores bjerg af ubrugelig vaccine... Sært, at vi aldrig bliver klogere...

Jan Fritsbøger, Minna Rasmussen, Jeppe Lindholm, Kurt Nielsen, Per Christensen, kjeld hougaard, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kinas computere er billige. Den politiske efterregning kan være stor
Kinas elektroniske komponenter er billige. Den politiske efterregning kan være stor....
Sådan kunne man fortsætte. Alligevel køber vi Apple-computere fremstillet 100% i Kina og Apple-telefoner, hvori der er kinesiske komponenter, hvis ikke de helt er fremstillet i Kina. Kan man overhovet købe en computer eller en telefon uden kinesiske komponenter. "Den politiske efterregning kan være stor".
Jo, der kan koges mange artikler på det suppeben.

John Andersen

Det slår aldrig fejl. Når Kina gør noget positivt, så skal vore medier nok finde en negativ vinkel. ”It is called China Bashing.”

Jan Fritsbøger, Arne Thomsen, Anders Graae, Torben K L Jensen, Søren Dahl og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Jeg ser artiklen som en del af Informations, og ”den frie danske presses” kampagne OPERATION FRYGT. Våres ledere i Vesten har vist sig inkompetente i denne virus situation og befinder sig i et kaos hvor politiske ledere diskuterer maske eller ej, hvem vandt valget? Etc. Jeg forstår om grunden under text forfatterens fødder kan skride. Giv frygt for ”de anderledes andre” styrker selvfølelsen. Ungarn anvender Russisk vaccine – va’ med en fordømmelse? Eller er Trumpismens mentalitet i Danmark i aftagende?

Jan Fritsbøger, Torben K L Jensen og Ture Nilsson anbefalede denne kommentar

Jeg har svært ved at tro på en organiseret "OPERATION FRYGT", Kjeld Hougaard. Men jeg tror, at vores journalister gennem deres læsning af engelske og amerikanske aviser lader sig inspirere af de angelsaksiske landes frygt for ikke fortsat at dominere verden. Derfor er de fleste artikler i vestlige medier skrevet ud fra dette konkurrenceperspektiv og er derfor ”Kina-skeptiske” eller ligefrem Kina-fjendtlige.
Men er det virkelig i dansk interesse, at bekæmpe en modvægt mod den hidtidige amerikanske dominans? Politisk er Kina bestemt ikke et forbillede, vi kan bruge til noget, men det er en billig kritik at sige:
- at Kina kun er ude på at spille rollen som den gode samaritaner
- at landet udnytter situationen til at høste geopolitiske gevinster samt politisk indflydelse og prestige
- at Kina gerne vil udøve blød magt og samtidig udvide deres markedsandele
- at stille spørgsmålstegn ved, om Kina har ret til at positionere sig i forhold til forskellige territorielle konflikter.
Hvis Kina gennem vaccinedonationer IKKE forsøgte at skaffe sig prestige, geopolitiske gevinster, politisk indflydelse, udvidede markedsandele og positionere sig i forhold til forskellige territorielle konflikter, ja så var de da elendige kinesiske politikere. En dansk udenrigsminister, der ikke forsøgte at sikre Danmark prestige, geopolitiske gevinster, politisk indflydelse, udvidede markedsandele og positionere sig i forhold til forskellige territorielle konflikter, ville da straks skulle udskiftes med en bedre. Så de kinesiske politikere gør altså det samme, som alle andre politikere i verden gør. Nu tager de så vaccinedonationer til hjælp. Længere behøvede den artikel ikke være.

John Andersen, Jan Fritsbøger, Arne Thomsen og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Fra artiklen:
"selv om Kina flere gange har lovet at hjælpe kontinentet med vacciner, landede han ikke en eneste aftale"

Ifølge Morocco World News kommer der en sending kinesiske Covid-19-vacciner til Marokko den 27. januar, altså på onsdag.
Hvor mange, det drejer sig om, er ikke nævnt, men der står at Marokko har købt 66 millioner doser.