Feature
Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Birgit Aarestrup skrev om hver eneste eng i landsbyen

Birgit Aarestrup havde en stærk skabertrang og en dyb interesse for historie. Som pensionist var hun særdeles aktiv i den lokalhistorisk forening. Hun skrev otte bøger om alt, hun kunne grave frem om sin landsbys fortid
Moderne Tider
9. januar 2021
Birgit Aarestrup arbejdede på en af sine bøger, til ugen før ugen døde.

Birgit Aarestrup arbejdede på en af sine bøger, til ugen før ugen døde.

Privatfoto

Da hendes mand døde, besluttede Birgit Aarestrup at grave ned i historien.

Hun indrettede et hjemmekontor i sit hus og satte sig til at skrive lokalhistoriske bøger om den midtjyske landsby Dollerup, hvor hun boede.

Hun spurgte naboer om anekdoter fra gamle dage og tilbragte mange timer i træk på de nærliggende historiske arkiver i Viborg og Hobro med næsen nede i kirkebøger og gamle kort over landsbyens matrikler. Hun fortsatte sin research, indtil hun fyldte 88.

Hendes mål var at kortlægge alt, der var at vide om det bakkede landskab omkring hende, og i Dollerups Lokalhistoriske Forening var de andre amatørhistorikere forundrede over hendes enorme drive og grundighed.

Birgit Aarestrup

  • Født den 22. september 1932.
  • Uddannet på Kunstindustriskolen i København (i dag Danmarks Designskole).
  • Var direktrice på tekstilfabrikken Hanse Konfektion, hvor hun arbejdede i cirka 30 år.
  • Forfatter til den lokalhistoriske bogserie ’Mit Dollerup’.
  • Efterlader sig tre døtre, seks børnebørn og to oldebørn.
  • Død den 25. september 2020.

    Birgit Aarestrup skrev om landsbyens oprindelige seks gårde. Hun dokumenterede endda minutiøst historien om hver eneste af de tilhørende enge, der i flere århundreder blev købt og solgt igen og igen af forskellige bondefamilier i et virvar af ejerskifter.

    Her måtte selv hendes historienørdede venner fra foreningen kærligt og velmenende foreslå, at det måske ikke betød det store for den almindelige læser med en så detaljeret historik over, hvem der ejede hvilken eng hvornår.

    Men det tog Birgit Aarestrup sig ikke af. For hende betød grundigheden alt.

    Hun havde fået masser af fritid, da hun blev pensioneret kort efter sin mands død. Og selv om hun ikke satte ord på det, virkede det, som om det var vigtigt for hende at fylde tilværelsen ud med historieprojektet, fordi hun nu var blevet alene.

    Designskole

    Birgit Aarestrup kendte Dollerup ud og ind. Det var her, hun blev født, døde og boede det meste af sit liv.

    I sin ungdom nåede hun et smut til København i 1950, hvor hun i fire år læste på Kunstindustriskolen. Hun blev uddannet i at sy, tegne og designe tøj. Hendes far havde en tekstilfabrik i Dollerups tidligere kornmølle, og Birgit Aarestrup kom til at stå for blandt andet at designe jakker, skjorter og kimonoer.

    Senere blev hun direktør – ’direktrice’, som det hed dengang – for hele fabrikken, der på et tidspunkt talte 35 medarbejdere.

    Hun blev gift med en tidligere klassekammerat fra folkeskolen, Jørn Ingemar, og fik tre døtre, men efter ti års ægteskab blev hun skilt.

    I 1981 flyttede hun sammen med en ny mand, dyrlægen Ebbe Aare Jensen. De blev gift seks år senere, og han døde kort tid efter deres bryllup.

    Læste hele verdenshistorien

    Hjemme hos Birgit Aarestrup bugnede det med bøger, og når man kom ind, stod der bogreoler til højre og venstre. Hun var glad for Steen Steensen Blicher, Jeppe Aakjær og H.C. Andersens eventyr. Men hendes interesse for fortiden var dyb, så hun læste især historiebøger. Hendes hylder var fyldt med viden om verdens, Danmarks og Midtjyllands historie, og hun havde alle 21 bind af Politikens verdenshistorie stående, som hun læste fra første til sidste side.

    Hun besad også en enorm skabertrang. Den kom til udtryk i hendes tøjdesign og skrivning, men hun fandt også et afløb for den i sin have, hvor hun brugte meget tid på at omplante og redesigne – specielt da hun blev ældre.

    I timevis kunne hun stå eller sidde på knæ ved sine blomster og buske og luge. Så ringede hun ofte til sine voksne børn og fortalte dem om kejserbusken, rosenbedet eller den store tobakspibeplante, der kravlede op ad terrassen.

    »Nu blomstrer roserne. Det er fantastisk!« sagde hun begejstret i telefonen.

    Den sidste bog

    Birgit Aarestrups to første bøger beretter om landsbyens gamle mølle, hvor hendes fars tekstilfabrik kom til at ligge. De næste seks bind skulle handle om hver af landsbyens seks oprindelige gårde.

    I de sidste år af sit liv havde Birgit Aarestrup dårligt hjerte, og hun led af KOL. Hun kom på sygehuset en uge inden, hun døde. Her fyldte hun 88, og tre dage efter sin fødselsdag, måtte hun se sig slået af sygdommen. Hun forblev klar i hovedet til det sidste, og så sent som ugen før arbejdede hun stadig videre på sine bøger.

    Hun manglede kun at færdiggøre en enkelt; den, der beskrev landsbyens sjette og sidste oprindelige gård.

    Efter hendes død fik Birgit Aarestrups gamle venner fra Dollerups Lokalhistorisk Forening lov af hendes døtre til at komme ind på det efterladte hjemmekontor og bladre igennem arkivet af mapper og kladder. Her fandt de en omfattende samling research om den sidste gård på hendes computer. De arbejder nu på at skrive den færdig for hende.

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Følg disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her