Et liv er forbi: Som Hus Forbi-sælger fik Gunnar Ankerstjerne Søeberg det meste af sit liv igen

Når Gunnar Ankerstjerne Søeberg stod foran Bilka i Horsens og solgte Hus Forbi, var der flere i omegnen, der gerne kørte et ekstra stykke vej for at komme om og hilse på ’Onkel Gunnar’, som han blev kaldt.
Gunnar Ankerstjerne Søeberg var en varm og venlig mand, der kunne lide at sludre med de mange forskellige mennesker, der kom forbi. Han hjalp folk hen til bilen med varerne, og kom der en børnefamilie, gav han gerne børnene en tur på sin elscooter.
Det var jobbet som Hus Forbi-sælger, der fik Gunnar Ankerstjerne Søeberg på nogenlunde rette kurs.
Far og fængselsdom
Han blev født i Horsens og havde tre søskende. Som barn skiftede han skole syv gange, fordi familien flyttede familien rundt fra by til by. Hans far var kriminel og tog et par gange Gunnar med på tyvetogter.
Måske derfor fik Gunnar Ankerstjerne Søeberg selv senere en kriminel omgangskreds. Han fik aldrig en uddannelse og tog et job som lastbilchauffør. Han bosatte sig i Horsens og fik en datter, Line. Hun var nogle gange med, når han var på langtur.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Go rejse
Hvorfor skal vi først høre om ualmindelige almindelige mennesker når de dør. Kender du typen kunne jo have været forbi.