I retten: »Han virker nervøs, så vi beslutter os for at skygge ham«

Knap 13.000 kroner. Så mange penge i kroner og euro havde J i sin pung, da han blev anholdt midt om natten i december af politiet. Spørgsmålet er, om pengene stammer fra kokainsalg. Det skal retten tage stilling til en vintermandag i Frederiksberg Ret.

J har skuldrene godt oppe om nakken og skutter sig lidt i den armygrønne dynejakke, da han bliver ført ind i retslokale 104. Joggingbukserne er løse og koboltblå. Han er afrikaner. Oprindeligt fra Nigeria, hvor han har en kone og et barn. Men han har opholdstilladelse i Spanien, hvor han har arbejdet i landbruget de seneste seks-syv år, fortæller han. Siden november har han været i Danmark. Og her har han ifølge anklagemyndigheden handlet med stoffer.

Ude at samle flasker

Politiet anholdt J lidt før midnat den 14. december sidste år i en lejlighed i nærheden af Flintholm Station, hvor han lå og sov. Ved siden af sig på madrassen havde han et halvt gram kokain og de nævnte penge i slidte og krøllede sedler. Anklagemyndigheden mener, pengene stammer fra salg af mindst 25 gram kokain. Han erkender, at det halve gram stoffer var hans, men det var til eget forbrug, siger hans forsvarer. Resten nægter han.

»Inden du lægger dig til at sove i lejligheden, var du ude at gå, er det rigtigt,« spørger anklageren.

J forklarer på engelsk med stærk accent. En kvindelig tolk oversætter.

»Jeg var ude og samle tomme flasker. Det er mit arbejde. Jeg var lige faldet i søvn, da politiet anholdt mig. De kom om natten.«

Han kan ikke svare på, præcis hvor længe han har været hjemme, da politiet stormer lejligheden. Tre timer har han sagt i grundlovsforhøret.

»Og det var din kokain, de fandt?« spørger anklageren.

»Ja. Ja.«

»Hvor havde du det fra?«

»Fra Istedgade.«

»Til dig selv?«

»Ja, til mig og min kæreste.«

J forklarer i detaljer, hvad politiet spurgte ham om ved anholdelsen, og hvad han har sagt til sin forsvarer. Den kvindelige dommer bryder ind:

»Du snakker og snakker, men intet af det, du siger, er relevant for sagen. Du skal bare svare på det anklageren spørger om,« siger dommeren.

En vægt med kokainrester

I en pung fandt politiet 500 euro og 9.250 kroner. J fortæller, at han havde euroerne med sig fra Spanien. Resten er penge, han har tjent ved at samle flasker og ved at »vædde på fodbold«, som han siger.

Politiet fandt også to Nokia-telefoner, en smartphone, plastik, som typisk bruges til indpakning af stoffer, samt en digital vægt med, hvad der lignede kokainrester på. J vil godt kendes ved telefonerne.

Anklageren spørger til vægten.

»Den ved jeg ikke noget om,« siger J.

Forsvareren spørger, hvor han mest har opholdt sig i Danmark, siden han kom hertil.

»Et sted for sorte mennesker ved Nørrebro Station. Nogle gange sover jeg der, når jeg er færdig med at arbejde. Men i december var det for koldt at være udenfor. Derfor ringede jeg til en ven, for at finde et sted at sove,« forklarer J.

»Da du blev anholdt, var der andre i lejligheden?«

»Ja, der var en anden sort fyr.«

»Hvem var han?«

»Det ved jeg ikke. Vi havde kun kendt hinanden i tre dage.«

Narkopolitiet slog døren ind

To vidner kommer ind på skift. De er begge betjente fra narkoafdelingen. Kenneth og Niklas hedder de. Plyssede fyre i løse bukser, hættetrøjer og sneakers.

Den første, Kenneth, fortæller, at han var på civil patrulje ved Flintholm Station, da han fik øje på tiltalte.

»Han kigger sig meget over skulderen. Og han virker nervøs, så vi beslutter os for at skygge ham.«

J låser sig ind i en opgang og går op på fjerde sal, og kort efter beslutter politiet sig for at skride til anholdelse. De slår døren ind og finder to afrikanske mænd, der sover. Tiltalte har det halve gram kokain liggende på madrassen.

»De har tit stoffet liggende lige i nærheden, så de kan sluge det, når politiet kommet. Men det når han ikke,« siger Kenneth.

Det andet vidne, Niklas, finder ved ransagningen en digital vægt i køkkenet »af den type, som vi ofte finder hos sælgere af narko«, siger han.

Han har også undersøgt J’s to knaptelefoner. Og de viser, at J har været i kontakt med blandt andre ’Tony’ ’Eddie’ og ’Mac’ og flere andre, som alle står i politiets systemer – dømt for handel med euforiserende stoffer.

Afgørelse på 20 minutter

I sin procedure kalder anklageren tiltaltes forklaringer for »yderst utroværdige«. Den mistænkelige adfærd, pengene, remedier til salg af narko, telefoner med forbindelser til andre narkodømte. Det peger alt sammen i retning af, at J har handlet med kokain. Og det skal han have fire måneders fængsel for. og han skal udvises af landet.

Forsvarer Michael Steffensen mener derimod, at politiet ikke har bevist, at hans klient rent faktisk har handlet med stoffer. Der er ikke fundet store stofmængder i lejligheden. Og hvad med ham den anden fyr? Kunne vægten og plastikken ikke lige så godt tilhøre ham?

Forsvareren mener, J skal idømmes mellem syv og ti dages fængsel for det halve gram kokain. Men hvis dommerne virkelig tror, pengene hidrører fra stofhandel, skal J ikke have mere en 60 dage.

Voteringen tager mindre end 20 minutter. J bliver kendt skyldig og får fire måneders fængsel. Han bliver også udvist med indrejseforbud i seks år.

»Vi er fuldstændig overbeviste om, at det, du har beskæftiget dig med i Danmark, er narkohandel,« siger dommeren.

Både kokain og penge konfiskeres. J modtager dommen. Forsvareren henvender sig til ham, inden politiet tager ham med i arresten igen:

»Nu må du ringe til din familie i Afrika. Der er ingen restriktioner mere.«