Interview
Læsetid: 2 min.

Sundhedsprofessor om coronasmitten: »De næste to til tre måneder bliver de vanskeligste«

Vaccinerne er et stort fremskridt, men giver ikke en her og nu-effekt, siger Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet. Og det vil være et sundhedspolitisk gamble, hvis vi ikke får lavindkomstlandene med på vaccinevognen
Mange lande i Afrika vil ikke nå en vaccinedækning på mere end op mod 15 procent af deres befolkning inden udgangen af 2022, vurderer professor Flemming Konradsen. Her ses en COVID-19-patient på et hospital i Sydafrika, der er ramt af et stort smitteudbrud lige nu.

Mange lande i Afrika vil ikke nå en vaccinedækning på mere end op mod 15 procent af deres befolkning inden udgangen af 2022, vurderer professor Flemming Konradsen. Her ses en COVID-19-patient på et hospital i Sydafrika, der er ramt af et stort smitteudbrud lige nu.

Rodger Bosch

Moderne Tider
2. januar 2021

– Er vaccinen den månelanding, statsminister Mette Frederiksen (S) gør den til?

»Ja. Alene det, at man har udviklet så mange forskellige vacciner inden for ti måneder og er kommet i mål med flere rigtig gode profiler i forhold til både effekt og bivirkninger, er en vild præstation.«

– Når nu vi har vaccinen, hvor bekymret er du så for de stigende smittetal?

»Jeg er rigtig bekymret. De næste to til tre måneder bliver de vanskeligste. Vi er på et meget højt niveau af smittespredning, sundhedssystemet skal håndtere mange indlæggelser, og det er vanskeligt at holde smitten væk fra de mest sårbare. Og selv om vi er godt i gang med at vaccinere, får vi ikke en her og nu-effekt.«

Privatfoto
– Hvornår får vi vores normale hverdag tilbage?

»Det kommer an på, hvem ’vi’ er. Danmark er i en meget gunstig situation. Vi har penge til at indkøbe de mest virksomme og veldokumenterede vacciner i store mængder. Vi har en veletableret infrastruktur og kan målrette indsatsen mod de mest sårbare, så effekten kan vise sig hurtigere og mere dækkende end de fleste andre steder på jorden. Inden for få måneder vil vi se en effekt på antallet af døde og indlæggelser, men vi skal langt ind i 2021, før vi opnår lave niveauer af smittede, og først til efteråret har vi formentlig reduceret smittespredningen så meget, at vi kan overgå til en mere normal tilværelse.«

– Hvad er risikoen ved, at Afrika og andre lavindkomstlande vil halte langt bagefter med vaccinationer?

»Mange lande i Afrika vil ikke nå en vaccinedækning på mere end op mod 15 procent af deres befolkning inden udgangen af 2022. Selv om kontinentet er mindre direkte hårdt ramt af pandemien på grund af demografien med mange unge og få ældre, kan man frygte et større udbrud i de afrikanske storbyer, som vi har set i for eksempel Sydafrika.

Flemming Konradsen

55 år.

Professor i global sundhed ved Københavns Universitet.

Har i sin forskning særligt fokus på de miljømæssige faktorer, der påvirker udbredelsen og kontrollen af blandt andet myggebårne sygdomme.

Har boet og forsket i blandt andet Sri Lanka, Ghana, Pakistan, på Zanzibar i Tanzania og i Indien.

Og det kan ikke betale sig hverken fra et humanitært, sikkerhedspolitisk, handelspolitisk eller udenrigspolitisk perspektiv ikke at støtte de fattigste lande.

Hvis vi i Europa og USA vælger at fastholde vores tilkøbte kapacitet af vacciner til os selv, vil det have store konsekvenser i verdens 92 fattigste lande. Samtidig vil en pandemi ude af kontrol blandt milliarder af mennesker, hvor virus hele tiden replicerer sig selv, øge risikoen for spredning af mutationer til fare for alle verdens befolkninger, inklusive i Danmark. Så det er et kæmpe gamble ikke at få lavindkomstlande og deres befolkninger med på vaccinevognen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her