Kommentar
Læsetid: 4 min.

Vores amerikanske drøm

Trump viste, at det er risikabelt at være afhængig af et politisk omskifteligt USA med nationalistiske tilbøjeligheder. Det vil være letsindigt af Europas ledere at negligere den lektie
De Forenede Stater er tilbage, konstaterede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen begejstret i ugens løb. Men de gode gamle dage kommer ikke igen, blot fordi Trump er væk.

De Forenede Stater er tilbage, konstaterede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen begejstret i ugens løb. Men de gode gamle dage kommer ikke igen, blot fordi Trump er væk.

Francisco Seco

Moderne Tider
23. januar 2021

På USA’s højrefløj taler man gerne om Real America – et ædelt land fjernt fra kysternes højtuddannede reservater, hvor almindelige mennesker knokler, går i kirke og kører i pickup truck. I Europa trives en lidt anden forestilling – eller måske snarere forhåbning – om, hvad det sande Amerika er. Den gav EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen udtryk for, da hun i denne uge begejstret konstaterede, at »De Forenede Stater er tilbage«.

Det, der med Joe Bidens indtog i Det Hvide Hus er tilbage, er naturligvis den udgave af USA, som vi europæere har det bedst med: et USA, der priser sine allierede, tror på internationale institutioner, klimaforandringerne og kollektive løsninger på globale problemer.

Spørgsmålet er, hvad det er, Europa har været vidne til med tugtelsen under Trump: Fake America? En præsident så usandsynlig og excentrisk, at man aldrig igen risikerer at stå over for en amerikansk leder, der sår tvivl om NATO og beskriver EU som en institution »skabt for at udnytte USA«? Eller et tegn på dybereliggende tendenser, som vi gør klogt i at indrette os efter?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Niklas Hessel

PESCO - tja ....

Indtil videre har man talt om at rationalisere våbenproduktionen blandt de 25 medlemslande.

Det kan bestemt være fornuftigt nok.
Efter hukommelsen så er der ca. 150 våbensystemer i brug blandt de 25 lande -
og ca. 35 våbensystemer i brug i USA.

Så selvfølgelig kan der rationaliseres; men det er måske politisk umuligt -
hvert enkelt land vil fremme sin egen våbenproduktion.

I UK bliver PESCO fremhævet som bevis på at EU ville oprette eget, forenede forsvar !!
og alle brexiters slår 7 Kors for sig og glæder sig endnu mere over Brexit.

Men al det har i bedste fald lange udsigter - der er ikke antydning af planer herfor.

Men for en sikkerheds skyld, har Danmark bedt sig undtaget for medlemsskab af PESCO, så vi står udenfor sammen med Malta.

Ja tak, - men hvor længe varer det?

Nu hvor bestyrtelsen over stormen på kongressen har lagt sig, - som blot var en lille prut politisk, er det måske på tide at rette blikket mod den reelle fare "i det amerikanske demokrati"!

Stormen på kongressen var blot en pøbelhandling uden bagtanke, drevet af den frie tro som Amerika giver sine borgere ret til, og nu som tidligere har været drivkraften bag mange retninger af religionsfortolkning med skumle bagtanker.

Detsidste, "skumle bagtanker" skal vi ikke lægge for langt væk i utide, for tænker man lidt over det lange forløb med præsident Trump, så har især republikanerne i senatet med Mitch McMConnell været dybt involveret i at beholde Trump i præsidentstolen, og lige til det sidste - inden stormen på kongressen, har de i passivitet støttet Trumps ageren hele vejen igennem.

Det skuespil der her har foregået og været foregivet af de republikanske senatorer er helt ryggesløst og amoralsk og uden tilhørsforhold til en demokratisk opfattelse, - magten, den politiske smagte dem godt, så godt at de fastholdt tavsheden, lige indtil stormen på kongressen, og de var nødt til at frasige dette offentligt.

Havde der ikke været moralsk ansvarlige delstatsledere, der klart afviste Trumps forsøg gang på gang, at få omstødt valgresultatet, havde vi set et politisk kup fra republikansk side, - her skal det lige erindres, at de republikanske senatorer forhold sig tavse overfor Trump og hans udfald, åbne som tilslørede overfor presset på delstatspolitikernes for at underkende valgresultatet.

Først i det sidste sekund anerkendte republikanerne i senatet med Mitch McConnel i spiden valgresultatet. - men det skete næsten i tavshed.

Som det ses virker det som om der ikke en utilfredshed iblandt de republikanske senatorer over den magtudøvelse som Trump stod for i hele perioden, - den tavse tilfredsheds tilstedeværelse bekræfter ligesom af denne antagelse.

Fremtiden står foran alle, - og amerikanske politisk, for en dag skal der igen være valg til præsidentposten igen, og nu hvor magtens sødme har været smagt af republikanerne, skal man næppe forvente de ikke ønsker sig tilbage til "de gode tider"(med Trump), men lige nu mangler de kandidaten, der kan sælge varen, og det er kun et mindre problem, for ambitionerne findes et eller andet sted i Amerika.

Det politiske var. "Så nær ved og næsten" men uden at opfylde drømmene, at opstår et tomrum der på et eller andet tidspunkt skal opfyldes, og så vil Amerika miste sit demokrati for altid til republikanerne, - og kun en ny borgerkrig kan ændre på dette, - hvis ikke det modsatte bliver tilfældet, - at alle selvudnævnte nationalistiske patrioter bliver dem der skal sørge for ro og orden på den "gode gammeldags maner" - "her og nu"!