Interview
Læsetid: 9 min.

Antropolog: Vi arbejder for meget. Og vi tager fejl, hvis vi tror, det er en del af vores natur

For mange af os fylder arbejde det meste af vores liv. Men behøver det være sådan? I en ny bog undersøger den sydafrikanske antropolog James Suzman, hvor vores forståelse af arbejde kommer fra – og hvordan vi måske kan gøre op med den. Det handler blandt andet om at skele til Ju/’hoansi-folket i Kalahariørkenen
Pause? Ikke rigtigt, men der er intet naturgivent i, at arbejdet for fleste fylder hele deres liv, siger James Suzman.

Pause? Ikke rigtigt, men der er intet naturgivent i, at arbejdet for fleste fylder hele deres liv, siger James Suzman.

Alex Wong

Moderne Tider
20. februar 2021

James Suzman ligner ikke den typiske professor. Som han sidder med sit uglede hår i en ulden, åbenstående skovmandsskjorte på en Zoom-forbindelse fra sit hjem i Cambridge, England, ligner han snarere en vildmand. Af og til fører han en lille dims op til munden. »Jeg er gammel ryger,« siger han. »Lige for tiden prøver jeg at holde mig til damp.«

På sin vis inkarnerer han den stereotype forestilling om en vild antropolog, en art sydafrikansk pendant til Rane Willerslev. Derfor er det måske heller ikke så underligt, at de to er gode venner. Når han er i Danmark, bor han ofte hos den danske antropolog, der ligesom Suzman har været tilknyttet University of Cambridge. Sidst de så hinanden, tog de på tur til Sverige, hvor de jagede elge.

»Vi skød ikke noget, men drak en hel flaske whisky og vendte slukørede tilbage til København.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Man kan begynde med at dele det arbejde der er. Flere vil så arbejde mindre og flere vil få mere fri tid. Den fri tid kan de så bruge på at genopbygge det lokalsamfund som de er dele af og som pga menneskers tillærte fascination af arbejdsfetischen har ligget brak siden 1950erne. Genopbygningen kunne bestå i at lokalsamfundet overtager statlige og kommunale opgaver med børnepasning, ældre- og sygepleje og andre omsorgsopgaver. Det ville betyde at BNP ville falde men velfærdsmålene til gengæld styrkes. Samtidig vil forbruget mindskes ligesom klimaødelæggelsen osv.
Hvor svært kan det være?

Mikkel Ellersgaard Sørensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Ninna Maria Slott Andersen, Gert Romme, Birte Pedersen, Freja Gam Østergaard, Kurt Nielsen, Jette Boldsen, Alvin Jensen, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Keynes' drøm ser vi hos Karl Marx med målet om reduktion af det samfundsmæssigt nødvendige arbejde til fordel for "verdammt ernste Arbeit". Som eksempel herpå angiver han musikalsk komposition. Fra nyere tid kan man nævne André Gorz, der i bogen "Farvel til proletariatet" (1981), hvori han fremhæver "»ikke-klassen« af »ikke-arbejdere« som det mulige samfundsmæssige subjekt, der kan afskaffe arbejdet".

Steffen Gliese, Gert Romme, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Mon ikke arbejdet altid vil fylde mest for de fleste, enten som en velsignelse eller en forbandelse.

Endelig et fremskridt for 'Myten om fremskridtet'

Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jamen, vi skal jo løbe længere på literen som Den-Lille-Svindler siger. Nu skal vi jo så til at løbe endnu længere på den liter med at skabe grøn vækst og omstille samfundet.

- Den-Lille-Svindler fortjener virkelig sit navn.

Vi er alle sammen ved at arbejde os halvt til døden. Farer rundt i et væk. Også efter lukketid. For vi kan ikke længere holde ud, at sætte stille bare et øjeblik. Og værst af alt, så gør vi ALT hvad vi kan for at opdrage vores børn til at sadle op og komme med på vognen. Mange børn har allerede stress symptomer og ved ALT om, hvor rigtig vigtig det er at fare med, hvis man vil blive til et eller andet i verden.

Og værst af alt. Jo hurtigere vi farer rundt, jo hurtigere får vi ødelagt endnu mere af verden. Det er virkelig en syg forestilling det med at løbe endnu hurtigere på literen. Og når vi så har et øjeblik, så har vi da virkelig fortjent at shoppe igennem og rejse verden rundt for at slappe af.

Men vi kan jo ikke stoppe - For hvor skal pengene komme fra. Så vi løber videre. Terminen skal betales. Og det uanset hvad.

Steen K Petersen, Lillian Larsen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Og Ju/’hoansi-folket i Kalahariørkenen?

- Ja, de skal satme også i gang. Der er mange huller, som skal graves i sådan en ørken

Peter Engelbrecht

Uanset hvem der har skylden for hvor meget vi arbejder og i stedet for skal se fremad bliver den største udfordring at skabe sig en identitet der ikke rimer på arbejde.

Alle præsenterer sig altid med titel frem for interesse eller blot ved navn. Det er derfor så mange for det psykisk dårligt når de mister deres arbejde, de lægger alle deres æg i den samme kurv og kan ikke finde ud af at være menneske

Anne Svendsen, Lillian Larsen, Gert Romme, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Som sædvanlig halter Information og resten af verden efter Århus! :-))

Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer (SABAE) er en forening, der stiftedes i 1979 i marxistiske og anarkistiske kredse med base i Århus.:

"Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge!"

https://da.wikipedia.org/wiki/Sammenslutningen_af_Bevidst_Arbejdssky_Ele...

Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Da jeg, for efterhånden en del år siden, læste MBA efter en økonomisk uddannelse, var et stort USA-universitet fremme med en omfattende undersøgelse baseret på globalt niveau, der i øvrigt blev skrevet faglitteratur om.

Konklusionen af undersøgelsen var, at hvis verden gjorde sig fri for alt overflødigt arbejde, - markedsføring, - konsulenter, - personer med arbejdsfri indkomster, og andre der ikke bidrog til nødvendig produktion, så videre, som alle direkte og indirekte betaler til, vil verdens befolkning kunne opretholde deres daværende levestandard ved omkring 1 daglig times arbejde.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek, Jeppe Lindholm, Peter Engelbrecht og William Mannicke anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

I dag kræver det en akademisk uddannelse at dyrke gulerødder.

Inden akademiseringen af Danmark gjorde vi bare arbejdet uden tanker om vi var uddannet eller hvor kompliceret og ansvarsfuldt det var. Helt uden møder, helt uden projektering og helt uden konsulent bistand. Vi gjorde det bare. Effektiv, billig og holdbart, samt samvittighedsfuldt. Og helt uden der gik kludder og kukkeluk i det. For det var bare arbejde.

Det var tiden før cafe latte og hævesænkeborde var opfundet.

Jeppe Lindholm

En HK kontoruddannelse koster samfundet under 100.000 kr.. At uddanne en akademiker og sætte vedkommende til det HK'erne tidligere gjorde koster samfundet op mod 2.000.000 kr..

De sidste 25 års "moderne" udvikling har på ingen måder gjort os lykkeligere. Tværtimod.

Lise Lotte Rahbek

Jeppe Lindholm
Istedet for at holde blikket stift rettet mod akademikere og hævesænkebordenes velsignelser, er der måske tid til at tænke lidt over udtrykket, du selv bruger "at sætte nogen til at gøre noget".
Hvem er det, der kan 'sætte nogen til noget'?
I kraft af hvad, kan de pågældende 'sætte nogen til noget'?
Hvad - og hvem - er det godt for?
I hvor stor en del af menneskets historie har det været brugt 'at sætte nogen til noget' og kunne det magtforhold eventuelt være en del af problemet, fremfor hævesænkeborde og akademikere?

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Der er noget helt galt med vores arbejdsmoral

Det med identiteten knyttet til arbejde forsvinder når man bliver pensionist. Men det skal vi selvfølgelig ikke have lov til at nyde alt for længe. Hvem er det egentlig der bestemmer?

Fransk Dolkeparti - Arbejd til vi dør
https://www.youtube.com/watch?v=SeDOvKtRIgU&list=RDSeDOvKtRIgU&index=1