Brevkassen: Skal vi nå at spare op til begravelsen?

Vi har i vores arbejdsliv haft gode middeklassejob og -indtægter. Vi har oftest brugt, hvad vi tjente, også på vores sønner og børnebørn. Vi har klaret os fint uden anden gæld end realkreditgæld. Men uheldige omstændigheder ved et hussalg – vi bor i dag til leje – har nu efterladt os med en bankgæld, som er betalt om et par år – og før, hvis vi skruer ned for alt.

Og det er vi lidt uenige om. Den ene af os synes, det vil være flovt, hvis vi dør, og der ikke er til begravelsen, men tværtimod er gæld til banken. Den anden mener ikke, der er noget at være flov over: Børnene hænger ikke på gælden, og en begravelse eller to kan de vel nok betale, efter alt det vi har givet dem.

Skal vi prøve at forlade verden uden gæld – vi er begge raske, men man ved aldrig ... ? Og hvad er værst: at drengene skal betale begravelsen, eller at banken eventuelt bliver snydt? (Forkortet af red.)

— De gamle jyder, 70+

Svar I:

Når vi snakker penge, er den eneste gæld, I skal bekymre jer om, den der står i vejen for et godt liv. Jeres sønner hænger ikke på mere, end de til sin tid vedstår af arv og gæld.

Med hensyn til banken vil det moralsk rigtigste være at skifte til Danske Bank og efterlade dem så stor en ubetalt regning som overhovedet muligt. Så snyder I ikke nogen, der ikke er langt værre svindlere end jer.

— Jon Jørgensen

Svar II:

Jeg holder med den mindst opsparingsvillige af jer. I har både været ansvarlige og generøse gennem jeres arbejdsliv, og der er intet i jeres brev, der tyder på, at jeres sønner lider nogen nød. Og banken gør helt sikkert ikke. Uanset hvad I gør, har I ikke noget at skamme jer over. Boligmarkedet er et lotteri, og I trak så en nitte.

Hvis I var mine forældre, ville jeg klart foretrække, at I tænkte mere over, hvad I har lyst til at lave nu, hvor I er sunde og raske pensionister, end på hvad en begravelse løber op i nu til dags. Hav så dejlig en alderdom som muligt. Det behøver ikke være ekstravagant, jeg synes bare, det ville være en skam, hvis I holdt jer tilbage fra at rejse rundt og besøge gamle venner, tage med børnebørnene på udflugt, gå til koncerter, i biografen, eller hvad I nu kan lide. Når den slags altså lader sig gøre igen.

Selv om det er respektabelt at ville gå gældsfri i graven, skal I hellere nyde den frihed, I faktisk har, og få nogle smukke oplevelser med hinanden, hver for sig og sammen med alle dem, der kunne tænkes at dukke op til jeres begravelser.

— Lone Nikolajsen