Alarm
Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: »Gør noget«, råber klimaaktivister og whistleblowere, men ingen orker at lytte

I Æsops fabel kommer landsbyens beboere farende, når hyrdedrengen råber »ulven kommer«. I virkeligheden er der ingen, der orker at lytte til alarmisterne
Den internationale klimabevægelse 350 demonsterer i København.

Den internationale klimabevægelse 350 demonsterer i København.

Sarah Hartvigsen Juncker

Moderne Tider
20. februar 2021

Alle kender den gamle traver om »drengen, der råbte ulv«. Drengen keder sig lidt derude på marken og råber for sjov, at en stor ulv nærmer sig for at æde fårene. Landsbyens mænd kommer løbende de første to gange, drengen råber, og bliver rasende, når de finder ud af, han holder dem for nar. Tredje gang gider de ikke løbe derud. Og ulven tager både fårene og drengen. Man skal ikke sådan gå og spille smart, for det ender galt.

Men der er også mere i fablen. For der synes at være noget særligt ved drengens løjer, som ikke bare er almindelige drengestreger, men handler om at sætte hele samfundet i alarmberedskab. Består drengens nydelse ikke netop i at stikke en pind i myretuen for at se den i febrilsk bevægelse og på den måde beherske den for en stund? Sådan noget må straffes hårdt, fortæller fablen os. Drengen påkalder ulven, og han får ulven. Er ulven ikke netop straffen for drengens nydelse?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Mennesker kan sende en maskine til Mars,
men de kan ikke udrydde sult eller begrænse sig på Jorden.

Der er næppe megen fremtid for mennesket på Jorden.

Menneskets skaberkraft er enestående. Hvis vi tør sætte denne fri, kan vi udrydde sult og og kan løse klimaproblemerne. Men det er den eneste vej og jo før vi indser dette jo bedre.

Eva Schwanenflügel

"Måske har vi brug for en alarmisme, der er mindre profileret og mere spøgelsesagtig. Hvor det hverken er kendiskapital eller videnskabelig status, der belærer os om, at det er tid at handle, men hvor afsenderen er mere ubestemmelig og samtidig tættere på. Ikke mere volumen og mere råben, men en insisterende hvisken. Man kunne aktivt og organiseret gå efter en uhyggelig effekt – en fornemmelse af, at »the call is coming from within the house«, som det hedder i gyserfilmene."

Sådanne alarmknapper har vi skam allerede opfundet.
Det er fobier.

Fx xenofobi, som politikerne altid har formået at udnytte til at så splid i befolkningen, selvom andre og mere farlige problemer pressede sig på, såsom klimaforandringer, biodiversitetskrise og pandemier.

Så det gælder om at finde det fobiske element, når man alarmerer, som CVA just har analyseret sig frem til ;-)

Jeg skal lige være helt med her Eva. Anbefaler du at man dyrker fobier, så man gennem frygt animerer befolkningen til klimahandling?

Jeg vil anbefale at læse Hans Roslings “factfullness” i stedet.

Eva Schwanenflügel

Nej, Torben S Rose, jeg forsøgte at videreformidle ironi, hvilket ser ud til at falde helt til jorden.. :-}

Den var jeg ikke kvik nok til at fange, tak for opdateringen ;-)

Niels-Simon Larsen

Jeg var spændt på konklusionen af artiklen, da jeg selv er meget involveret. Den var en skuffelse. Jeg var ellers enig i artiklen hele vejen.
Den der skriver sådan en slutning, står selv udenfor, og så er det udtryk for en total opgivelse - jeg gider ikke gøre noget, for det er alligevel forbi om lidt.

Kære Analytiker: sig det lige højt for dig selv. Har du børn så sig det også til dem. Sig det til alle, der står dig nær og mærk så efter, hvad der sker med dig!

Jeg var ikke engang ikke kvik nok til at fange pointen med artiklen. Så nu er jeg i tvivl om det er mig eller artiklen, det er galt med?

Niels-Simon Larsen

Søren Dahl: Jeg tror pointen er en beklagelse, og som der står i overskriften, ingen gider lytte. Man skal dog ikke beklage, at andre ikke gør noget, man skal selv gøre, det man kan, for der er aldrig nok, der gør nok. Jeg kunne selv have været med på billedet, for jeg er altid med til demonstrationerne, og kan altid beklage mig og tage gift over, at vi er så få, men det er bedre at tænde et lille lys end at forbande mørket, som det hedder.

Mogens Kjær, Søren Dahl, Mads Lundby og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar