Coronakrisen viser, at dem med magt er fristet til at misbruge den. Men vi kan gøre noget ved det

»For at man ikke skal misbruge magten, må tingene indrettes, så magt sætter en stopper for magt.«

Ordene stammer fra Montesquieu, den berømte franske filosof, som især er kendt for sin magtfordelingslære. Han så det som »en evig erfaring, at ethvert menneske, der har magt, er tilbøjelig til at misbruge den«, og han foreslog derfor, at magten i en stat skal deles.

Montesquieus ideer præger stadig vores måde at tænke magt på: Hans remse om den lovgivende, udøvende og dømmende magt har haft afgørende indflydelse på organiseringen af moderne demokratier, og tredelingen er skrevet direkte ind i den danske grundlov.

Men selv om magten i et land skal deles, må adskillelsen ikke være for hård. De, der vedtager landets love, skal nemlig også kunne gribe ind, hvis de, der er sat til at håndhæve lovene, ser stort på dette ansvar og regerer efter forgodtbefindende. I Danmark skal Folketinget således både optræde som lovgiver og føre kontrol med den udøvende magt – regeringen.

Spørgsmålet er imidlertid, om Folketinget er i stand til at varetage denne kontrolopgave på effektiv vis – et spørgsmål, der er særligt aktuelt oven på den netop udgivne murstensrapport om regeringens coronahåndtering.

Et alvorligt demokratisk problem

Rapporten, der bærer den mundrette titel Rapport vedr. håndtering af COVID-19 i foråret 2020, er resultatet af en gruppe sundheds- og samfundsfaglige eksperters arbejde. Eksperterne fik til opgave at »afdække, hvilke muligheder Folketinget havde for at føre kontrol med regeringens ageren og samspil under nedlukningen«, og konklusionen er klar: Det haltede gevaldigt på dette område.

Som læser forstår man, at den »omfattende hastelovgivning«, som regeringen iværksatte for at håndtere COVID-19-krisen, indebar »mange og vidtgående bemyndigelser til ministrene«. Den nye pandemi krævede ekstraordinær og hurtig handling, og i den forbindelse blev der flyttet betydelig magt fra Folketinget til regeringen og dens embedsværk.

Hastelovgivningen medførte ikke blot, at Folketinget i coronakrisens første dage »må træffe sine beslutninger på et grundlag, som er afgørende forringet« sammenlignet med normalt. Rapporten fremhæver også, at regeringen udnyttede den nye situation i længere tid end nødvendigt: »Udredningsgruppen (eksperterne, red.) er i lyset af erfaringerne fra foråret 2020 ikke overbevist om, at tidspresset, der begrundede fravigelsen fra de normale procedurekrav, gør sig gældende med samme styrke, da man når frem til slutningen af marts 2020.«

Regeringen fortsatte altså med at svække Folketingets kontrolmuligheder ved at haste love igennem, selv om der – efter de første ugers tumult – ikke var grund til det. Og i den forhastede proces ligger, som rapportens forfattere udtrykker det, »kimen til et alvorligt demokratisk legitimitetsproblem«. Man kunne også konkludere lidt mindre diplomatisk på sagen: Regeringens krisehåndtering bar præg af en særdeles problematisk magtfuldkommenhed.

Krisen som katalysator

Skal vi undgå lignende sager fremover, må vi ifølge rapportens forfattere udvikle »procedurer, der i fremtidige krisesituationer sikrer mulighederne for forudgående parlamentarisk inddragelse og kontrol«. Et af deres konkrete – og interessante – forslag er, at den nuværende offentlighedslov skal revideres, så det blandt andet bliver lettere for folketingspolitikere at kigge regeringen og dens embedsværk i kortene.

Som offentlighedsloven er skruet sammen i dag, kan regeringen i vidt omfang tilbageholde centrale informationer, der indgår i dens arbejde, for Folketingets medlemmer. Dette forhold gør det selvsagt svært for Folketinget at kontrollere regeringen effektivt – ikke bare i en krisetid, men også under normale omstændigheder.

I den forstand identificerer eksperterne – med coronakrisen som katalysator – en systembrist i det politiske Danmark, som rækker langt ud over tidens ekstraordinære omstændigheder. For det er på ingen måde første gang, at vi hører om, hvordan den gældende offentlighedslov spænder ben for Folketingets vigtige kontrol med regeringen. Siden loven blev ændret og indskrænket betydeligt i 2013-14, har alt fra politikere og journalister til forvaltningseksperter og Ombudsmanden råbt vagt i gevær.

Vælger Folketinget derfor at følge ekspertgruppens anbefaling, vil Danmark ikke alene være rustet mod magtmisbrug i fremtidige kriser. Folketinget vil også styrke sin generelle kontrol med den til enhver tid siddende regering. Med en udvidet offentlighedslov bliver det lettere for Folketinget at vide, hvornår det skal sætte foden ned og holde regeringsmagten stangen.

Så selv om coronakrisen har vist, at Montesquieu endnu en gang havde ret i, at enhver, der har magt, er fristet til at misbruge den, efterlader eksperternes rapport os også med et optimistisk budskab: Vi kan, hvis vi vil, gøre det lettere at lade magt sætte en stopper for magt i vores folkestyre.