Idedebat
Læsetid: 3 min.

Coronakrisen viser, at dem med magt er fristet til at misbruge den. Men vi kan gøre noget ved det

Med sin klare opfordring til at revidere offentlighedsloven peger den nye rapport om regeringens coronahåndtering på en systembrist, der rækker langt ud over krisetider
Den netop udgivne murstensrapport om regeringens coronahåndtering konkluderer, at Folketingets muligheder for at føre kontrol med regeringen under nedlukningen var ringe.

Den netop udgivne murstensrapport om regeringens coronahåndtering konkluderer, at Folketingets muligheder for at føre kontrol med regeringen under nedlukningen var ringe.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
13. februar 2021

»For at man ikke skal misbruge magten, må tingene indrettes, så magt sætter en stopper for magt.«

Ordene stammer fra Montesquieu, den berømte franske filosof, som især er kendt for sin magtfordelingslære. Han så det som »en evig erfaring, at ethvert menneske, der har magt, er tilbøjelig til at misbruge den«, og han foreslog derfor, at magten i en stat skal deles.

Montesquieus ideer præger stadig vores måde at tænke magt på: Hans remse om den lovgivende, udøvende og dømmende magt har haft afgørende indflydelse på organiseringen af moderne demokratier, og tredelingen er skrevet direkte ind i den danske grundlov.

Men selv om magten i et land skal deles, må adskillelsen ikke være for hård. De, der vedtager landets love, skal nemlig også kunne gribe ind, hvis de, der er sat til at håndhæve lovene, ser stort på dette ansvar og regerer efter forgodtbefindende. I Danmark skal Folketinget således både optræde som lovgiver og føre kontrol med den udøvende magt – regeringen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Frederik Drivsholm

Derfor var det også ærgerligt, at Venstre & Socialdemokratiet efter det sidste folketingsvalg præcis opnåede 90+mandater. De kan dermed blokere for en reel Offentlighedslov - begge synes at have glemt deres rødder som oprører ift Enevælden og overgangsperioden m/Estrup.

Den 3 mia. for dyre minkaftale viser, at S vil gøre meget for at fortsætte valgperioden ud med Mette Frederiksen ved roret.

Inspireret af kommentaren fremsendte jeg følgende.
Magtfuldkommenhed og demokratisk afsporing

Philip Larsen skriver sin i kommentar ”Når magten går for vidt må den
kontrolleres”, at offentlighedslovens urimeligheder kan ændres hvis der er
politisk vilje.
Det fik mig til at spekulere over hvad man stiller op med statslige og
kommunale selskaber, som f.eks. Ørestadsselskabet/By og Havn, som ikke giver
offentligheden adgang til konkrete sager, herunder diverse forundersøgelser
før politisk vedtagelse og igangsættelse af diverse anlæg.
De folkevalgte i bestyrelsen har tavshedspligt, uanset om det handler om
vigtige informationer eller om hemmeligt baggrundsviden, der både har
offentlighedens interesse, samt de politiske beslutningstagere.
F.eks. siger rygtet om Lærkesletten ved Vejlands alle, at forureningen er
langt værre end først antaget, men analyserne holdes altså hemmelige, og
vi holdes alle i uvidenhed om følgerne af de enorme ekstraudgifter, og ikke
mindst om den øget gas- og giftfare, der kommer af at rode rundt i jorden -
og senere for dem der skal bo ovenpå dette giftdepot. At et flertal i BR
vedtog lokalplanen uden at være oplyst om de sidste undersøgelser
forekommer fuldstændig uansvarligt.
Ligeledes med Lynetteholm, så er den miljørapport der er udarbejdet for By
og Havn utrolig mangelfuld, både hvad angår biologiske forhold i Øresund
og andre steder hvor der skal udvindes råstoffer til dette gigant projekt.
Den samlede miljøbelastning for en ny bydel med 75.000 mennesker der jo er
intensionen med tilhørerende tunnel og ny metro ignoreres, hvorefter
miljøredegørelsen for opfyldningsprojektet blankt bør afvises. Især
relateret til erklærede mål for CO2 reduktion og naturbevarelse.
Det uhyggelige ved anlægslovgivninger er, at de kan ophæve fredninger,
samt at ministeriet overtager kommunalbestyrelsens beføjelser; både vedr.
byggelovgivning, naturbeskyttelse, vandforsyning, miljøbeskyttelse,
råstoffer, mv. og beslutninger herfra kan ikke påklages anden administrativ
myndighed.
For begge projekter gælder at bygherren By&Havn anvender private
virksomheder og tidligere samarbejdspartner til at foretage miljøvurderingen
og firmaer m.fl. til at udarbejde projekter, der et tilpasset selskabets
egeninteresser i jordspekulation; at kalde det foregår mafiøst, er ikke
helt ved siden af.
Demokratiet sættes helt ud af kraft med den slags selskaber, og
københavnerne har ingen indflydelse på de omfattende byudviklingsprojekter.
De vedtages af en lille håndfuld mennesker, som gladelig bidrager til en
urimelig byfortætning, svimlede boligpriser og vigende natur.
Denne model med kommunale og statslige selskaber som A/S’er der er uden for
demokratisk kontrol, kan man jo forestille sig udvides til lidt af hvert,
foruden privatiseringer infrastrukturer såvel som af energi- og affaldssektorerme, hvorefter Philip Larsens fromme håb om en udvidet offentlighedslov kan blive helt meningsløs.
Det er at tydeligt at den slags selskaber både fører til magtfuldkommenhed og demokratisk afsporing, og at kæmpe imod dem er lige så vigtig som at få offentlighedsloven tilbage på sporet igen.