Interview
Læsetid: 6 min.

Det er et demokratisk sundhedstegn, at vores politiske liv ofte er kedeligt

Der er intet sexet eller storladent over kompromiser. Men de er ikke bare politisk nyttige, de er også udtryk for en demokratisk kerneværdi, påpeger politolog Christian Rostbøll. En værdi, der er under pres fra både teknokrater og populister
Venezuelas forhenværende leder Hugo Chávez er et eksempel på en venstreorienteret populist. Populister har en forestilling om, at samfundet er opdelt mellem det gode og sande folk og den onde og korrupte elite, mener politolog Christian Rostbøll.

Venezuelas forhenværende leder Hugo Chávez er et eksempel på en venstreorienteret populist. Populister har en forestilling om, at samfundet er opdelt mellem det gode og sande folk og den onde og korrupte elite, mener politolog Christian Rostbøll.

Moderne Tider
27. februar 2021

De fleste, der har haft samfundsfag i gymnasiet, har formentlig hørt Danmark beskrevet som et konsensusdemokrati. Det dækker over, at vi har en lang tradition for brede politiske aftaler. At vi lytter til hinanden, inkluderer flest mulige interesser i beslutningsprocesserne og taler os til rette.

Men betegnelsen er misvisende, lyder det fra Christian Rostbøll, der er professor i politisk teori på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. For sandheden er, at politik meget sjældent involverer konsensus:

»Konsensus betyder jo, at vores holdninger er i overensstemmelse med hinanden. Hvis der er konsensus om noget, vil vi slet og ret det samme. Vi vil have den samme skattepolitik eller de samme klimatiltag, og det ser vi så godt som aldrig i demokratisk politik,« siger han.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"»Fordi populister deler verden så skarpt op, og fordi de samtidig opfatter politik som noget, der kun producerer absolutte vindere og tabere, ser de ikke deres politiske modstandere som nogle, de er uenige med. De ser dem som fjender, der skal bekæmpes, og det giver meget lille grobund for kompromiser,« siger Rostbøll og går derpå videre til teknokratiets talsmænd."

Er dansk udenrigspolitik, hvor man arbejder på at bekæmpe det iranske styre, det syriske styre og det venezuelanske styre, også populistisk? Den hviler, efter meget at dømme, på en konsensus mellem de traditionelt magtbærende partier i Folketinget, foruden en konsensus i de traditionelt magtbærende lag i EU.