Baggrund
Læsetid: 4 min.

Findes ’venstreislamismen’? Det strides den franske forskningsminister og forskerne om

Franske universitetsmiljøer er forfærdede over, at nationens forskningsminister vil have undersøgt, om deres forskning er blind over for kritik af islam og identitetspolitiske strømninger
Den franske minister for videregående uddannelser og forskning Frédérique Vidal, har bestilt en kulegravning af fænomenet ’venstre-islamismens’ indflydelse på akademia. Opdraget er »at udrede, hvad der er akademisk forskning, og hvad der er aktivisme«.

Den franske minister for videregående uddannelser og forskning Frédérique Vidal, har bestilt en kulegravning af fænomenet ’venstre-islamismens’ indflydelse på akademia. Opdraget er »at udrede, hvad der er akademisk forskning, og hvad der er aktivisme«.

David Niviere

Moderne Tider
27. februar 2021

Hvad er ’islamogauchisme’? Som Informations europakorrespondent, Christian Bennike, berettede om for nylig, står dette begreb – og fænomenet, det tænkes at beskrive – i centrum for animeret debat i Frankrig. Det er faktisk slet ikke en ny debat. Men nyt er det, at den føres på et så politisk højt og tilspidset niveau.

At det er kommet så vidt, skyldes ministeren for videregående uddannelser og forskning, Frédérique Vidal, der på fransk tv velsignede det kontroversielle begreb ved at tage det i sin mund. I udsendelsen erklærede hun, at der efter hendes overbevisning findes en islamogauchisme – hvilket kan oversættes til ’venstreislamisme’ – og at den »æder sig ind på universiteterne og samfundet«.

Vidal har nu bestilt en kulegravning af fænomenets indflydelse på akademia og betroet det delikate hverv til det ansete nationale forskningsinstitut CNRS. Opdraget er »at udrede, hvad der er akademisk forskning, og hvad der er aktivisme«.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Nu er det en del år siden, at jeg arbejdede for en stor fransk dækproducents hovedkontor, i øvrigt både i Paris og efter udflytning til provinsen. Men dengang var der i hvert fald intet, der tydede på, at der fandtes en venstre- og en højre-politisk fløj indenfor landets mange muslimer.

Disse muslimske, der egentlig var ganske velintegrerede i samfundene, trods at de absolut tilhørte den fattigske del af befolkningen, stammede i overvejende grad fra de tidligere nordafrikanske kolonier.

Og her, hvor vi bor netop nu, hvor mindst 35% af befolkningerne ser sig som muslimer, selv om kun ganske få kommer i moskeerne, - i øvrigt som i Frankrig, kendes der heller ikke til politiske fraktioner indenfor denne gruppe.

Men egentlig ville det være rigtig godt for Europas muslimske befolkning at have et stærkt politisk tilhørsforhold, som man ser det blandt de katolske grupper. Og dette bør absolut bygge på socialistisk solidaritet, og her bør man også aktivere Europas romaer.

Jens Ole Mortensen

Jamen, muslimer er da integrerede danskere og, sandsynligvis også, integrerede franske. De deler bare ikke de samme narrativer.
For år tilbage opholdt jeg mig ofte på et værested. Der sker, af og til, sådanne steder at en pædagog bliver udsat for grænseoverskridende oplevelser. Næsten bogstaveligt talt , får kniven for struben.
Og autisten her føler sig eksponeret og udstillet. Jeg kan ikke forholde mig til det. Mine øjne flagger. Og jeg er bange for at man tror jeg ikke kan føle empati. Og på et tidspunkt spørger voldsofferet. - Hvad er der galt.
Jeg må svare. Jeg forstår ikke rigtigt hvorfor du reagerer så kraftigt , når jeg hurtigt er på højkant efter sådanne oplevelser. Jeg har ofte været i lignende situationer. Så jeg konkluderer at det har ikke noget med graden af overgrebet at gøre. Og jeg slutter med at sige. -Det undskylder det ikke, men den som har gjort dette mod dig har ikke forstået hvor meget det påvirker dig.
Men det har gået op for mig at det har intet med at jeg er blevet hærdet.
Men at man i disse situationer , som voldsofferet oplever, Falder udenfor narrativerne og samfundsopfattelserne. Pædagoger og omgivelser samles om offeret. - Du kan være ganske tryg, vi er der for dig. og vi er verdens oplyste folk, vi har verdens bedste sikkerhedsnet, velfærdssamfund og er verdens smukkeste folk. og bedst uddannede psykologer. Traumaet bliver dulmet , og man abstraherer fra det i denne fællesopfattelse af virkeligheden, men der kan gå længe før man slipper af med af med smerten.
Jeg syntes samfundet er gennemsyret af narrativer. Lige fra fagforeningsbosser fra 70erne som krævede respekt ( alle 100000)
Hvad bildte jeg mig ind. De havde kæmpet hårdt og utrætteligt for dette her samfund.- Og mit svar faldt hurtigt. Tak for et lorte samfund.
Eller liberale. Som mener- vi må liberalisere økonomien. I Adam Smiths navn. - Det er jo fuldstændig planøkonomi . Headfonde har særlige privilegier. Kun få meget rige eller prominente personer bliver optaget. De agerer i krisetider ved at shorte og vha. gearing og devidende, kan de investere i krise, uden at have pengende. På den måde forhindrer man at bobler springer. Men i stedet vokser og vokser. Aktiebeholdningen overstiger markant de reelle værdier i mikroøkonomien. I en liberal økonomi i dets rødder ville en hunger katestrofe, krig, klimakatastrofe, pandemi påvirke aktier negativt. Men i dette økonomiske system som er nu , kan værdipapirerne stige, trods ulykke, og firmaer der går konkurs.
Så meget for de dynamiske effekter. De er der kun i en økonomi som er i balance med natur og virksomheder. Starter man virksomhed er man nødt til at sætte sine penge i det system. Hvor mindst 70 % er imaginære penge, som kun eksisterer så længe folk tror de eksisterer. Det er narrativer. Forskere regner ud at årgang 20 vil blive næsten 100 år i gennemsnit. Men præmissen er at verden er uforanderlig.- Et narrativ. En ung pige bryder, frustreret, samme for FN. Det er som at hælde vand på en gås. De er lukket inde i deres trygge narrativer.
Det interessante ved Pompei er at man levede i århundrede op ad en aktiv vulkan. og man beskyttede sig ved at ofre til guderne.
Mhst. islam og troen på samfundet. Jeg ser ikke andet en to religioner. Hvor troen på samfundet er den mest fanatiske. Måske fordi muslimer, trods alt, kommer fra mange og meget forskellige kulturer.
Og jeg får svære og sværere ved at se demokratiet i vores samfund. Det er efterhånden også , bare, et narrativ.