Ugens person
Læsetid: 2 min.

Flygtning fra Myanmar har næsten ikke sovet siden kup: »Jeg ved, hvordan det er at bo i et militærdiktatur«

De seneste dage er tusindvis af demonstranter gået på gaden i Myanmar for at protestere mod militæret, som har taget magten i landet ved et kup. I Danmark har Biak Chin Par Lian, der flygtede fra landet i 2004, næsten ikke sovet, siden hun hørte om kuppet
Den 1. februar tog militæret i Myanmar magten i landet ved et kup. Siden har der været demonstrationer over hele landet.

Den 1. februar tog militæret i Myanmar magten i landet ved et kup. Siden har der været demonstrationer over hele landet.

Ye Aung Thu

Moderne Tider
13. februar 2021

– Hvornår hørte du om militærkuppet?

»Jeg vågnede om morgenen den 1. februar. Inden jeg nåede at se eller høre nyheder, fik jeg et opkald fra en ven, som sagde: Nu er det sket, militæret havde taget magten i Burma. Vi vidste, at det kunne ske, men jeg begyndte alligevel at græde. Jeg har næsten ikke sovet siden.«

– Hvorfor græd du?

»Det er så frygteligt. Siden 2010 har fremtiden ellers været lidt lysere i Burma. Folk har fået flere muligheder og rettigheder.«

– Hvad er anderledes i dag end tidligere?

»Næsten alt. Der er stadig meget fattigdom, men folk studerer og tør sige nogle ting, som de ikke turde sige tidligere. Militæret har været væk fra gaderne. Der er flere muligheder. For eksempel havde mine forældre ikke telefon tidligere. Når jeg skulle ringe til dem her fra Danmark, skulle de låne en telefon af en god bekendt eller bestikke nogen til at låne dem én. Det var meget besværligt at ringe til udlandet. Nogle gange kunne man kun lige ringe op og nå at høre hinandens stemmer, og så blev forbindelsen afbrudt.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her