Center for Vild Analyse
Læsetid: 4 min.

Inger Støjberg er dansk politiks svar på Smadremanden

Hvorfor elsker så mange Støjberg uden at sige præcis hvorfor?
Politikere som Støjberg og Trump bliver tydeligvis elsket intenst af deres tilhængere, men hvorfor bliver denne kærlighed altid udtrykt med den distance, der ligger i den generelle formulering?

Politikere som Støjberg og Trump bliver tydeligvis elsket intenst af deres tilhængere, men hvorfor bliver denne kærlighed altid udtrykt med den distance, der ligger i den generelle formulering?

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
13. februar 2021

Da Inger Støjberg efter længere tids hændervriden meldte sig ud af Venstre og samtidig bedyrede, at hun repræsenterede det sande Venstre i modsætning til det Venstre, som fandtes på Christiansborg, var der en del medlemmer af partiet, der med det samme støttede hende. Det interessante var imidlertid måden, hvorpå tilslutningen blev formuleret: Det foregik i yderst generelle og vage termer. Støjberg, måtte man forstå, stod for de rigtige værdier, hun var god til at kommunikere dem, og hun forstod de bekymringer, som folk i Udkantsdanmark går og gør sig.

Vagheden er måske ikke så overraskende, når man betænker de helt konkrete sager, som Støjberg befinder sig i netop nu. Det er alligevel de færreste, som har lyst til at sige, at de støtter op om Støjberg, fordi de synes, at det er en god idé at give ulovlige instrukser. Endsige at gøre det for at se hårdfør ud i befolkningens øjne under dække af at ville forsvare nogle unge kvinder, som ulovlighederne langt snarere traumatiserede, hvilket selv Venstre-medlemmer har gjort opmærksom på. Ikke mange støtter op om præcis det, helt eksplicit og til citat. Men hvorfor egentlig ikke?

At elske Støjberg

Lad os begynde med at konstatere, at det generelle ved opbakningen til Støjberg minder om opbakningen til Trump. Også han ’siger det, som det er’ ifølge tilhængerne. Men ikke mange af dem bliver mere konkrete end det. De nævner ikke isoleringen af små børn fra deres forældre, den ekstreme nepotisme, benådningen af hans personlige venner og så videre. Politikere som Støjberg og Trump bliver tydeligvis elsket intenst af deres tilhængere, men hvorfor bliver denne kærlighed altid udtrykt med den distance, der ligger i den generelle formulering?

Måske er svaret fortrængning. Man fortrænger nogle af Støjbergs ubehagelige sider og tager blot ’essensen’ af det, hun står for. Sagen er dog, at det netop er i det fortrængte, at det mest nydelsesfulde ligger. Det konkrete, der fortrænges, er samtidig den virkelige grund til at elske Støjberg. Hun gør dét, man hemmeligt drømmer om, men som er svært at forklare og forsvare. De abstrakte formuleringer er nødvendige, fordi man ikke er helt tilpas med den virkelige grund.

Karisma

Det er almindeligt at antage, at højrefløjens populister er karismatiske, og at det er derfor, befolkningen ser igennem fingre med deres mere dystre sider. Men hvad nu hvis forklaringen er det modsatte? Hvad nu hvis disse politikere bliver (opfattet som) karismatiske, fordi de er ubehagelige.

Som allerede Walter Benjamin bemærkede i Til kritik af volden, så besidder de store forbrydere mindst lige så meget tiltrækningskraft som de store helte. Vi bliver med det samme fascinerede, når nogen eller noget fremstår som magtfuldt. Men hvorfor er det sådan? Hvad er det ved Urfaderen, der gør, at vi bliver ved med at fascineres af ham?

Måske er det netop ikke kun hans frimodighed og selvsikkerhed, men simpelthen det, at han smadrer ting. Er det ikke præcis derfra, den særlige aura ved figurer som Trump og Støjberg stammer? Støjberg taler ikke blot frimodigt – hun gennemførte en benhård, endda ulovlig, udlændingepolitik og fejrede den med lagkage.

Er det ikke oplagt, at kærligheden til Støjberg handler om dette? At det er på grund af den grundlæggende destruktive impuls, der blæser højt og flot på alle ’politisk korrekte’ lorteregler og lover at smadre det hele, at folk føler sig kaldet til Team Støjberg? Hendes karisma dækker ikke over det groteske overdrev, hendes handlinger foregår på, den stammer derfra.

Instruktionskomiteen

Støjberg er i den forstand ret enestående i dansk politik. Den eneste, som kunne måle sig med hende, ville formentlig være Søren Østergaards komiske figur Smadremanden, hvis optræden består i at give fuckfingre, svine publikum til og slå slik i stykker. Smadremanden hærger. Og vækker på den måde glæde.

Kunne man ikke næsten høre Smadremanden synge med, da Støjberg kommenterede Instrukskommissionens rapport:

»I dag er barnebrudskommissionen kommet med deres konklusion. Venstrefløjen har nu brugt knap 40 millioner kroner på en kommission, der har afdækket, at jeg er inderligt imod barnebrude. Ærligt talt – det tror jeg faktisk er gået op for de fleste!«

Eller som Smadremanden nok ville have formuleret det: »Så er ’Instruktionsskomiteen’, eller hvad fanden det nu hedder ... Jeg kalder den for BARNEbrudskommissionen, for det er sgu da det, den er, for fanden mand, så er den kommet med sin ’kon-klu-sion’. Ja, det kan jo ikk’ blive fint nok. Jeg er sgu aldrig kommet med en ’konklusion’. Jeg er kommet med bussen lige fra Otterup a’. Men de har altså brugt 40 millioner kroner på at hitte u’ a’, at jeg skulle være imod barnebrude. Ja, det sgu man fandme da tro, at de fleste godt vidste fra starten a’! Står der idiot i panden på mig måske?!«

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006. CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Det er næsen.

Niki Dan Berthelsen

@Søren Kristensen
Hvilken en?
Den politisk udstedte næse i form af rigsretssagen?
Den figurative næse/sans for politik/ballade?
Den faktiske næse på* hendes ansigt?

*: "På den ansigt" (sagt på Gellerupsk).

Altid?
Det lyder som én, der vil skændes.
Måske er årsagen den, at aviserne - inklusive Information - har en tilbøjelighed til systematisk at frasortere henvendelser, der på kvalificeret vis argumenterer for andre holdninger end deres egne?
Mvh
Dorte Nielsen

Anders Sørensen

Hvorfor skal det gøres så besværligt? Inger Støjberg er populær, fordi hun er markant og åbenmundet fremmedfjendtlig grænsende til det racistiske, men samtidig fra et veletableret parti. Så ved at støtte op om IS vælger man det sikre fremmedfjendske kort, og man behøver ikke gamble med fx en Pernille Vermund.