Et liv er forbi
Læsetid: 3 min.

Med kærlighed til de anderledes og de skæve

Skolelæreren Peder Sørensen samlede på skæve venskaber og søgte eventyr i de danske farvande
Peder Sørensen med sin kone, Sysser Thofte, i en glad stund

Peder Sørensen med sin kone, Sysser Thofte, i en glad stund

Privatfoto

Moderne Tider
13. februar 2021

Jerry var en mager irsk mand, der havde en fortid i den franske fremmedlegion og en forkærlighed for guldøl, og som i øvrigt manglede alle tænderne i munden. Man kunne kalde ham en lidt skæv eksistens. Historien gik på, at Peder Sørensen havde fundet Jerry på en bænk i Fælledparken og besluttet at tage ireren med, så han kunne få et sted at sove, og sådan havde de to lært hinanden at kende.

Mange år senere, efter Peder Sørensen havde stiftet familie på Samsø, tilbød han Jerry at komme og bo hos sig, og så flyttede den irske veteran ind på familiens loft, hvor han endte med at sidde i mange år og fortælle røverhistorier til Peder Sørensens børn, der blev glade for den nye beboer, som de bare kaldte ’butleren.’

Kost og logi skulle han ikke tænke på, men Peder Sørensen sagde, at ireren selv måtte betale for sine guldøl. Ellers stillede han ingen krav.

Peder Sørensen samlede på skæve venskaber gennem hele sit liv; han syntes, de gav tilværelsen kulør.

Samsø

I sluthalvfjerdserne var Peder Sørensen og hans kone, Sysser Thofte – begge var skolelærere – flyttet til Samsø fra København, fordi de ville stifte familie et sted, hvor de virkelig kunne se stjernerne. I begyndelsen havde han svært ved at finde arbejde på øen, fordi han gik med ørering, havde længere hår end de fleste lokale og var ret venstreorienteret, hvilket ikke faldt i de samsøske skoleinspektørers smag.

Peder Aaris Sørensen

  • Født 23. maj 1942.
  • Lærer.
  • Efterlader sig sin kone Sysser Thofte, to børn og to børnebørn.
  • Død 20. oktober 2020.

    Da han endelig blev ansat, fik han tildelt de hårdeste klasser, dem, som andre lærere var flygtet fra.

    Men ved at tale til børnene i øjenhøjde og fortælle dem røverhistorier lykkedes det ham altid at vende dem over på sin side. Han holdt særligt af de elever, der havde det svært fagligt og socialt. Måske fordi han var socialist og ville føre sine idealer ud i praksis, eller måske fordi han i sin barndom på Østerbro selv endte i slagsmål af og til og måtte skifte skole et par gange og derfor kunne genkende noget af sig selv i børnene.

    Nogle af de lokale unge holdt han kontakten til, efter de gik ud af skolen. Et par af dem lærte han at sejle, og det førte til flere livsvarige venskaber.

    Røde Orm

    I en årrække tilbragte Peder Sørensen det meste af sommeren ude på havet i sin knaldrøde sejlbåd – der hed Røde Orm efter vikingefiguren – sammen med venner, sin familie eller alene. En gang imellem dukkede han så op, smed skibet ind på havnen og gik vejrbidt, solbrun og storsmilende ind på land og gav sine børn et hurtigt kys, før han forsvandt ud på havet igen. Han elskede friheden og eventyret på de danske farvande.

    Han havde også andre hobbyer, som han gav videre til sine børn. Han var glad for heste og lærte sin datter at ride. Han var også en habil trompetist og spillede jazzplader for sine børn, og i dag er hans søn professionel jazzmusiker, mens hans datter arrangerer guidede rideture på Island.

    Juletræskrigen

    Hans iver efter eventyr blev ikke mindre med alderen. Da han var blevet 75, kastede han sig modigt ud i en ugelang tur på hesteryg på Island på datterens invitation.

    Det år havde han været udefinerbart syg, og han hostede meget. Nu skulle han ride ni timer om dagen i de islandske bjerge. Når dagene var omme, var han så træt, at han ikke kunne lande på benene, når han skulle ned fra hesten, så han øvede sig i at lande på andre måder.

    »Det er bare mit rullefald, jeg har styr på det,« sagde han, da de andre tourdeltagere så bekymret til.

    Han havde svært ved at acceptere, at hans krop var blevet svagere end hans eventyrlyst, men lidt modvilligt måtte han lytte til sin datter, da hun foreslog, at han kun red halve ture et par af dagene.

    Til sidst i livet ringede Peder Sørensen ofte til sine børnebørn og fortalte dem eventyr, vikingefortællinger eller røverhistorier fra sin egen barndom – som den om Juletræskrigen, hvor børnene fra de forskellige baggårde på Østerbro konkurrerede om, hvem der kunne lave det største gadebål af grantræer.

    I sommeren 2020 fandt Peder Sørensen ud af, han havde uhelbredelig kræft. I løbet af efteråret kom derfor en lang række af hans familiemedlemmer, skæve gamle bekendtskaber og tidligere elever forbi Samsø for at sige ordentligt farvel.

    Hans sidste ønske var at nå at komme til begge sine børnebørns fødselsdage. Han nåede det lige – og døde ti dage efter den sidste.

    Serie

    Et liv er forbi

    På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

    Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

    Seneste artikler

    Følg disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Lise Lotte Rahbek

    Nu hvor der ikke længere er mulighed for at anbefale/bifalde artiklen, må jeg gøre det her i stedet. Tak for denne serie af fortællinger om levet liv.

    Estermarie Mandelquist og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
    Maj-Britt Kent Hansen

    Jeg har spekuleret over, om der skulle ligge nogle højere tanker bag ved indførelsen af det nye layout.

    Umiddelbart synes jeg jo blot, at det er blevet mere omstændeligt at komme til feltet, hvor man kan skrive en kommentar.

    Da antallet af kommentarer og debattører i forvejen er hastigt for nedadgående, kan dette vel ikke være tilfældet, men kunne formålet være at holde sex-annoncerne borte - da ville dette alene være et fremskridt.

    Jeppe Lindholm

    Uanset layout og uanset holdninger, så synes jeg kommentariet på Information har en stor stor værdi.

    En STOR tak til Information for muligheden.

    Jeppe Lindholm

    ... Som giver alle mulighed for at være med, med småt og stort.

    Jeg vil endog gå så vidt, at kalde det en samtidshistorisk begivenhed og et vidnesbyrd for fremtiden. Ja ja, det lyder da noget sentimental. Men altså, alligevel.

    Jeppe Lindholm

    Jeg er ikke særlig smart. Jeg er ikke særlig klog.

    Men jeg har en mening.