Baggrund
Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Man skal hjælpe andre, hvis man kan

Leif Lauridsen var rig på energi og kunne få de fleste til at live op, selv de ensomme mennesker, han mødte på sin postrute
Moderne Tider
6. februar 2021
Leif Lauridsen med Thoma til danseuge for parkinsonramte og pårørende på Club La Santa på Lanzarote i efteråret 2019.

Leif Lauridsen med Thoma til danseuge for parkinsonramte og pårørende på Club La Santa på Lanzarote i efteråret 2019.

Privatfoto

Leif Lauridsen havde fart på.

Når han var færdig med sin daglige rute som postbud, kastede han sig over et væld af fritidsinteresser. Han passede banerne i den lokale tennisklub, han spillede kort med sine venner, han var formand i en teaterklub, og han reparerede og udbyggede sit hus, ude og inde.

Han stod også på ski og på rulleskøjter, og når han drønede rundt på vejene omkring Kirke Hyllinge i sin postbil, gerne et par kilometer over fartgrænsen, spærrede byens indbyggere øjnene op og sagde:

»Det er nok Leif, der kommer ræsende!«

De vidste, hvem han var.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tak Information for også at tage så livsbekræftende hændelser op .selv om det er en der siges farvel til. Han var da et menneske, som man kun kan holde af uanset man ikke kendte ham.