Fodbold
Læsetid: 6 min.

Pandemien puster til drømmen om den europæiske superliga

Coronapandemien har slået dybe furer i fodboldens økonomi. Redningen er en europæisk superliga, mener mange. Men det er både en gammel og forudsigelig idé
Barcelona inkasserer et mål i 1-4-nederlaget til Paris Saint-Germain. Også økonomisk er spanierne klem fra alle sider. I det lys kan den europæiske superliga virke tillokkende.

Barcelona inkasserer et mål i 1-4-nederlaget til Paris Saint-Germain. Også økonomisk er spanierne klem fra alle sider. I det lys kan den europæiske superliga virke tillokkende.

Albert Gea

Moderne Tider
20. februar 2021

Professionel fodbold ligner ikke sig selv. Der er tomme stadioner uge efter uge. Der er dåsebrøl og computeranimationer på fjernsyn og indersidespark, der tydeligt kan høres hjemme i sofaen.

Pengene fosser ud af klubkasserne. I foråret 2020, da corona meldte sig, var det især de fraværende tv-billeder, som gjorde ondt. I efteråret samme år og frem til nu er det stadionindtægterne, som får klubberne til at bløde. Måske lige bortset fra dem med olie og lande i ryggen. Paris Saint-Germain og Manchester City. Men alle de andre, de har det ikke godt.

Den 27. oktober sidste år trådte Josep Maria Bartomeu op på scenen. Han skulle annoncere sit farvel til præsidentembedet for storklubben FC Barcelona.

En gammel drøm

Men det var ikke det, der stjal overskrifterne. Det var derimod nyheden om, at Bartomeu sammen med resten af bestyrelsen i den catalanske klub havde besluttet at være med i en lukrativ europæisk superliga.

Desuden ville man, fortalte ekspræsidenten, arbejde på et helt nyt format for verdensmesterskabet i klubfodbold. Bartomeu meddelte, at FIFA havde været med inde over planerne, og at det var den eneste mulighed for, at en klub som Barca fortsat kunne klare sig økonomisk på øverste hylde.

Nyhedsmedierne spiste af Bartomeus hånd. Men i realiteten var der intet nyt under solen. Klubber som Real Madrid og Bayern München havde agiteret for en overnational superliga i årtier. Der var den gamle lobbyorganisation G14, der allerede fra årtusindets begyndelse havde puffet og puffet til fodboldens beslutningstagere.

Hvad var FIFA’s og UEFA’s rolle? Og set i bakspejlet, hvorfor var Bartomeus sensationspip ny vin på gamle flasker og temmelig forudsigeligt?

FIFA svarer hårdt igen

Lad os først lige se på, hvad der ligger i drømmen om en europæisk superliga.

I december måned 2020 var det spanske sportsprogram Deportivo Carrusel stolte af at kunne afsløre detaljerne i en ny superliga.

Der ville være 16 eller 18 mandskaber med deltagelse fra de fem største ligaer – Spaniens La Liga, Englands Premier League, Tysklands Bundesliga, Italiens Serie A og Frankrigs Ligue 1. Carrusel mente at vide, at britiske klubber muligvis ville blive begunstiget på grund af deres »historiske relevans«. Antallet af kampe over en sæson, på hjemme- og udebane, ville lande på enten 32 eller 36.

Som sagt er spekulationerne og de detaljerede planer mere end et årti gamle. Hver eneste gang har FIFA og UEFA dementeret rygterne om deres aktive medvirken.

Senest skrev FIFA i en officiel udtalelse i slutningen af januar 2021:

»Enhver klub eller spiller, som er involveret i sådan et konkurrenceformat (europæisk superliga, red.), vil som konsekvens heraf ikke få lov til at deltage i turneringer organiseret af FIFA eller dets affilierede sammenslutninger.«

Bemærk de to sidste ord, ’affilierede sammenslutninger’, som jo er en anden måde at sige UEFA, det europæiske ben af FIFA.

Hvad er UEFA’s største indtjeningskilde? Champions League. Hvad sker der med Champions League, hvis vi får en europæisk superliga? Den dør.

Penge i tre lag

I kølvandet på Josep Bartomeus udtalelser fløj La Ligas præsident, Javier Tebas, til tasterne og beskyldte den afgåede Barca-præsident for at mangle enhver forståelse for fodbold. Bartomeu var en kyniker og en spradebasse, mente Tebas. En europæisk superliga ville betyde døden for de nationale ligaer.

Hvem er det egentlig, en europæisk superliga primært kommer til at gavne?

Groft sagt kan man skelne mellem tre lag i europæisk topfodbold.

I det øverste, økonomiske lag er der de klubber, som enten har mellemøstlige og russiske oliepenge i ryggen eller finansieres af amerikanske investorer. Altså klubber som PSG, Manchester City, Chelsea og til dels Manchester United.

I det andet lag finder vi hele Premier League. I de senere år har de væltet sig i penge på grund af nye, svimlende tv-aftaler. Men corona gør også her sit til, at det finansielle eventyr er på retræte.

Endelig er der det tredje, største og mest brogede lag. Nemlig alle de andre. Det vil sige Real Madrid, Barcelona, Juventus, Bayern München, Dortmund. Og så videre.

Selv i det tredje lag er der forskelle.

Real Madrid er i krise, men de har indtil videre klaret sig langt bedre igennem pandemien end rivalerne fra Catalonien. Bayern München fortsætter med at tjene godt og købe fornuftigt ind, men på hjemmefronten i Bundesligaen overhales de af Dortmund, som har en mere innovativ forretningsmodel.

Italiensk fodbold er i de seneste år kravlet længere ind i rampelyset på den europæiske scene – kig bare på Champions League – og det skyldes to ting: Juventus gik forrest med en modernisering af stadion og fanbase, hvorefter de andre klubber fulgte trop. Og så det forhold, at Milano-klubberne Inter og AC Milan lige nu topper Serie A. Det har skabt kærkommen konkurrence og mere interesse fra investorernes side.

Champions (Super)League?

Det er i det lys, man skal tolke Bartomeus udtalelser. Barcelona er ikke blot trængt af engelske klubber med store og fede tv-aftaler. De er også presset af olieklubber som PSG og Chelsea. Læg dertil de medieeventyr i Mellemøsten og Asien, som alle i sportens verden gerne vil sætte sig på, hvor klubber som PSG, City og United lige nu fører på point. Og selvfølgelig den interne både økonomiske og sportslige rivalisering med Real Madrid.

Det var derfor, Bartomeu i oktober 2020 talte både gammelt og forudsigeligt. Af tre grunde.

For det første har vi allerede set konsekvenserne af den hidsige snak om en europæisk superliga. Fodbold anno 2021 er ikke et enten-eller. Det er ikke enten nationale ligaer eller overnational superliga. Det er et både-og. UEFA’s flagskib, Champions League, blev moderniseret for nogle år siden. Blandt andet garanterede man deltagelse af flere hold fra de bedste ligaer, og mens UEFA udadtil kommunikerede fornyelse og kreativitet, skyldtes forandringen i virkeligheden et desperat forsøg på at gøre Champions League ’superligaagtig’, før de største klubber blev for egenrådige.

For det andet var der noget forudsigeligt over, at det netop var Bartomeu, der råbte op. Sikkert også, fordi han ville lave rav i den på sin sidste lønningsdag. Men mere interessant, fordi det reelt var en gentagelse – omend en mere opulent en af slagsen – af Florentino Pérez og Real Madrid.

Pérez’ drøm blev afsløret i 2018 af Football Leaks. Men Pérez havde været i gang længe. Der, hvor en europæisk superliga særligt var på tegnebrættet, var i årene, hvor Los Blancos ikke nåede langt i Champions League.

’Intet vil blive som før’

Det ændrede sig, da Zinedine Zidane vandt tre Champions League-trofæer på rad og række. Til gengæld havde Premier League i mellemtiden skrevet under på udbytterige tv-aftaler, og klubber som PSG og City var i fuld krig med at ekspandere på det asiatiske og amerikanske marked. Og så kom der gang i Pérez og superligadrømmen igen.

Fuldstændig som Bartomeu sidste oktober. En Pérez-version 2.0.

For det tredje var det lige så forudsigeligt, at Bartomeu talte med uld i munden, når det gjaldt FIFA’s – og UEFA’s – tilstedeværelse i en ny superliga. Han vidste godt, de ikke ville være med.

Florentino Pérez er ikke så flamboyant som Josep Maria Bartomeu. Han er faktisk lidt kedelig.

Til gengæld skal man bide mærke i, hvad Pérez siger, for historien viser, at han som regel får ret.

20. december 2020, godt og vel to måneder efter Bartomeus mediestunt, holdt Pérez sin årlige tale for Real Madrids generalforsamling. Den blev citeret i den madrilenske sportsavis AS:

»Intet vil blive som før. Pandemien forpligter os til at gøre fodbold mere konkurrencedygtig. Vi må innovere og jagte nye formler for at sikre os, at fodbold bliver ved med at være attraktiv,« sagde Pérez og fortsatte:

»Real Madrid har spillet en vigtig rolle i dannelsen af FIFA, og Champions League trænger til at blive revitaliseret. Det har ikke mindst COVID-19 vist med al tydelighed. Fodbold har brug for et nyt momentum, og Real Madrid vil være lige dér i centrum af den.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her