Feature
Læsetid: 10 min.

Republikanerne tør ikke dømme Trump i rigsretten, hvor gerne de end ville

Om få dage begynder rigsretssagen mod Donald Trump, og den har skabt et dilemma for mange af hans partifæller. Flere har givet ham ansvaret for angrebet på Kongressen, men i sidste ende tør de ikke dømme ham skyldig – og deres frygt er fuldt forståelig, siger to eksperter
Når så få republikanske senatorer er villige til at dømme Trump i rigsretssagen, hænger det sammen med en frygt for ekspræsidentens støtter. Både dem, der kan detronisere politikerne ved næste primærvalg – og dem, der har vist sig klar til at bruge mere ekstreme metoder.

Når så få republikanske senatorer er villige til at dømme Trump i rigsretssagen, hænger det sammen med en frygt for ekspræsidentens støtter. Både dem, der kan detronisere politikerne ved næste primærvalg – og dem, der har vist sig klar til at bruge mere ekstreme metoder.

Mark Peterson

Moderne Tider
6. februar 2021

Med sin dybe, mumlende sydstatsdialekt slår Mitch McConnell det fast fra talerstolen, så det ikke kan misforstås: »Masserne blev fodret med løgne.« Han holder en lille kunstpause. »De blev tilskyndet af præsidenten og andre magtfulde personer.«

Det er angrebet på Kongressen, han taler om. Og McConnell, den republikanske mindretalsleder i Senatet, der lod sine bemærkninger falde dagen før indsættelsen af Joe Biden, står ikke alene med sin kritik.

I ugerne efter optøjerne den 6. januar trådte en række republikanske politikere frem på Kongressens talerstole, på Fox News og på Twitter, hvor de anklagede deres egen mand, Donald Trump, for at være medansvarlig for de begivenheder, der blandt andet kostede en 42-årig politibetjent livet.

Selv da demokraterne besluttede sig for at stille Trump for en rigsret, stemte ti republikanere i Repræsentanternes Hus for forslaget. Det lyder måske ikke af meget, men det er det højeste antal, der nogensinde har stemt for en rigsretssag mod en præsident fra samme parti.

Et kort øjeblik kunne man tro, at magten igen havde skiftet hænder i det gamle parti. At de traditionelle konservative havde vundet deres parti tilbage.

Men som rigsretten nærmer sig, ser det alligevel ud til, at trumpisterne har en hel del at skulle have sagt. Og meget tyder på, at mange af de republikanske senatorer, der skal afgøre sagen, på forhånd har besluttet, at de vil frifinde Trump. Sådan lyder i hvert fald analysen fra to eksperter i amerikansk politik.

»Tag for eksempel Mitch McConnell. Han har været meget kritisk over for Trump, men jeg tror simpelthen ikke på, at han vil dømme ham,« siger professor Marty Cohen, der forsker i Det Republikanske Parti, om det dilemma, mange senatorer befinder sig i.

»Konsekvenserne ved de næste primærvalg er alt for store.«

Rubio under pres

Når de republikanske senatorer frygter for konsekvenserne ved at dømme Trump, hænger det sammen med, at de hver især skal genvælges ved partiets primærvalg i deres hjemstater. Og for en dels vedkommende er det stater, hvor en ikke ubetydelig del af vælgerne går med ’Stop the Steal’-kasketter og har Trump-klistermærker på bilen. Skal man genvælges i Trump-land, er det kort sagt en dårlig idé at dømme ham og stemme for, at manden aldrig må stille op til et offentligt embede igen.

Et godt eksempel på en politiker, som føler vægten af denne situation, er Marco Rubio, der skal genvælges ved primærvalget i Florida om to år. »Han kan godt få sig en stor udfordring,« siger professor Marty Cohen fra James Madison University.

Rubio ligner på mange måder den stereotype personificering af den amerikanske drøm. Den 49-årige senator fra Miami er søn af fattige cubanske immigranter. Han fik en god uddannelse, kæmpede sig frem i verden og var for fire år siden med i kapløbet om at blive republikanernes præsidentkandidat. Det var her, Trump døbte ham »Little Marco«.

Når Rubio kan få sig en udfordring ved primærvalget, skyldes det blandt andet en kvinde, der som barn tilbragte sine sommerferier tre timer fra Miami, i det noget mere velhavende Palm Beach. Nærmere bestemt det overdådige, guldbelagte palæ, Mar-a-Lago.

Siden Trump-dynastiet rykkede til Florida, har det nemlig svirret med rygter om, at selveste Ivanka Trump vil stille op i staten. Uanset om rygterne har hold i virkeligheden, er Florida forvandlet til en Trump-højborg, siden Rubio sidst var på valg.

»Det gør ham til en af de mest sårbare ved det kommende primærvalg, og derfor vil han nok passe på sig selv,« siger Marty Cohen. Det vil sige: for alt i verden undgå at gøre Trump-støtterne vrede.

Engang var Rubio blandt de hårdeste kritikere af Trump. Han har kaldt ham en plattenslager, en galning og en løgner. Gennem de seneste fire år er kritikken forstummet, som hos så mange andre i partiet, men da Trump erklærede, at han var blevet frarøvet sin sejr i november, slog Rubio fast, at demokraterne havde vundet valget på ærlig vis.

Det resulterede i, at en flok Trump-støtter mødte op foran Rubios private bolig i Miami iklædt kapper af det amerikanske flag, Trump-masker og lidt forvirrende skiltning, blandt andet med påskriften ’Jesus is king’. Men budskabet var alligevel klart: »Stop tyveriet« råbte de. »Hvis han ikke taler højt om valgsvindlen, skaffer vi os af med ham,« sagde en demonstrant.

Tre uger senere stemte et flertal i Repræsentanternes Hus for en rigsretssag mod Trump. Og Marco Rubio sad pludselig noget mere klemt hos Fox, med rande under øjnene og blev spurgt ind til sagen.

»Jeg synes, præsidenten har et ansvar for noget af det, der skete. Det var i hvert fald en forudsigelig konsekvens af alt det, der foregik,« begynder han. »Men det betyder ikke, at vi skal genbesøge hele sagen og sætte røre i tingene. Vi har vigtigere ting at arbejde på, at samle nationen. En rigsret vil være dårligt for landet,« sagde han.

Det synspunkt nyder bred opbakning blandt hans kolleger. 

45 republikanere støttede for nylig et forslag fra Kentucky-senatoren Rand Paul, som krævede, at Senatet skulle stemme om, hvorvidt det strider imod forfatningen at stille en afgået præsident for en rigsret. Kun fem af deres partifæller stemte for at lade rigsretsprocessen fortsætte – et klart signal om, at demokraterne næppe vil få den opbakning fra 17 republikanere, som er nødvendig for at dømme Trump skyldig i Senatet.

Frygten for vold

Enkelte republikanere har taget konsekvensen af den vanskelige situation, de befinder sig i. Blandt andre Rob Portman, en gråhåret senator fra Ohio, hvis mest løsslupne øjeblik var, da han imiterede hønselyde på live-tv i 2012. Den ellers lidt stive senator gik hårdt efter Trump oven på angrebet på Kongressen og sagde offentligt, at præsidenten bar en stor del af ansvaret for optøjerne – og så gik han på pension få dage senere.

»Hvis du vil bruge al din tid på Fox og være et røvhul, har der aldrig været en bedre tid at være folkevalgt i. Men hvis du vil være hensynsfyld og få lortet ordnet, har der aldrig været en værre tid,« sagde hans rådgiver efterfølgende.

Men de færreste republikanere i Senatet drømmer nu engang om en pensionisttilværelse. I det amerikanske valgsystem er det dog kun en tredjedel af senatorerne, der er på stemmesedlen, når der er valg hvert andet år. Nogle medier har derfor spekuleret i, om republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell, tillod sig at være ekstra hård i debatten om rigsretssagen, fordi han blev valgt i 2020 og dermed er sikret sin plads seks år frem.

Og der er noget om den udlægning, siger Geoffrey Kabaservice, analytiker ved centrumhøjre-tænketanken Niskanen Center og forfatter til bogen Rule and Ruin om de moderate republikaneres fald.

»Det er ikke entydigt, men logisk set giver det jo god mening, at man kan tale friere, hvis man ikke er på valg foreløbig,« siger han. Frygten for at dømme Trump handler dog ikke kun om primærvalgene, siger han:

»Virkeligheden er den, at dødstruslerne fra Trumps støtter ikke forsvinder, bare fordi man ikke skal genvælges. Jeg tror, at mange republikanere drømmer om et fredeligt liv lige nu. Og hvis de stemmer imod Trump, vil de blive chikaneret i deres hjemstat for altid.«

Selv en langvarig Trump-støtte som senator Lindsey Graham fra South Carolina er efter sin blåstempling af Bidens valgsejr blevet mødt af vrede aktivister, der har kaldt ham »forræder« og har lovet at forfølge ham fremover. Hele rigsretssagen finder grundlæggende sted i en stemning præget af utryghed, mener professor Marty Cohen.

»Republikanerne er bange, og det er også en personlig frygt for fysisk vold. Tænk på, hvad Trump-støtterne har vist sig at være i stand til,« siger han. »Engang kunne politikere måske frygte et vredt telefonopkald. Nu har de en reel frygt for rørbomber, våben og overfald, hvis de gør de her mennesker vrede.«

Det er ikke kun stormløbet mod Kongressen, der kan have plantet en frygt i senatorerne.

Efter præsidentvalget fortalte to republikanske politikere med ansvar for valghandlingen i Georgia, at de modtog dødstrusler, fordi de ikke gik med på ideen om, at Trump havde vundet delstaten. En af dem, Gabriel Sterling, måtte have politibeskyttelse ved sit hjem. Og det republikanske kongresmedlem Peter Meijer – der støttede rigsretssagen – har sagt til Fox, at han og partikollegerne har »sat deres sikkerhed på spil« med beslutningen.

Fronterne trækkes op

De færreste taler dog åbent om sådanne bekymringer. Flere republikanere har i stedet argumenteret for, at en rigsret vil splitte landet unødigt og brugt det som forklaring på deres nej til processen. Blandt andre mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy.

Men den forklaring tror Geoffrey Kabaservice ikke på.

»Republikanerne gik ikke særlig meget op i sammenhængskraft, da Trump var præsident og splittede nationen ad. Det er mildest talt dobbeltmoralsk,« siger han.

Argumentet om, at en rigsret vil trække fronterne endnu mere op, er sådan set rigtigt nok, siger Kabaservice. Det politiske system er lige nu fuldstændig dysfunktionelt – til et punkt, hvor man ikke engang kan gennemføre helt rutinemæssige lovgivningsprocesser.

»Og ja, rigsretten vil kun gøre Trump-støtterne endnu mere vrede. Men det vil alligevel være det bedste for partiet, fordi det kan hjælpe dem med at komme videre fra Trump-æraen og den autoritære stil,« mener han.

For skør til at vinde

I den republikanske partitop frygter man ifølge Kabaservice, at det vil gå ud over partiets fremtidige valgchancer, hvis Trump-loyale kandidater vinder frem i stor stil ved de næste primærvalg. Kabaservice peger på den kontroversielle Georgia-politiker Marjorie Taylor Greene fra Repræsentanternes Hus som et eksempel på den risiko, partiet løber.

Greene ligner måske på overfladen så mange andre våbenglade abortmodstandere fra sydstaterne med afbleget hår og lyserød læsestift. Men hendes holdninger er en tand mere radikale. Hun har promoveret konspirationsteorien QAnon, har liket opfordringer til drab på demokrater på sociale medier og flirtet med teorier om, at skoleskyderier er iscenesatte.

»Hun er ikke ved sine fulde fem,« konkluderer Kabaservice.

Greene er opstillet i et stærkt konservativt valgdistrikt, hvor hendes særprægede synspunkter ikke giver hende problemer. Men i andre stater kan det gå hårdt ud over Det Republikanske Parti, hvis græsrødderne vælger så »ekstrem« en kandidat:

»Og sker det for mange steder ved næste primærvalg, kan republikanerne tabe et helt præsidentvalg på det. Så når senatorerne ikke vil tabe deres stat til en Trump-støtte, er det altså ikke kun, fordi de er uenige med dem, men fordi det er en politisk tabersag for partiet.«

Derfor, mener Kabaservice, kan det koste republikanerne mange valg ud i fremtiden, hvis deres traditionelle, konservative kandidater bliver erstattet af Trump-støtter over de kommende år.

Den analyse deler professor Marty Cohen ikke helt. Han mener, at man overser en vigtig pointe, hvis man mener, at de næste otte til ti års valg allerede er tabt for republikanere.

»De kan nemlig godt vinde valg på denne her måde. Trump var trods alt meget tæt på at vinde valget i efteråret. Jeg mener ikke, at han har vist sig som en politisk taber,« siger Cohen.

»Og på grund af valgsystemet behøver Trump-lejren ikke at få majoriteten af stemmerne. De kan godt gå efter at hive en meget smal sejr hjem på strategisk rigtige steder valg efter valg uden nogensinde at få flertallet af stemmerne.«

Det er en meget mærkelig situation, konstaterer han tørt.

Republikansk borgerkrig

Når nogle republikanske folkevalgte sandsynligvis ikke tør sige deres mening eller stemme frit i rigsretten, selv efter at Donald Trump har forladt præsidentembedet, er det fristende at konkludere, at magtkampen mellem Trump-fløjen og det gamle parti allerede er afgjort. Trump vandt. De gamle konservative tabte.

Men den udlægning er hverken Geoffrey Kabaservice eller Marty Cohen enige i. De mener, at kampen stadig er i gang. »Det er en regulær borgerkrig,« siger Kabaservice og giver et par eksempler.

For nylig kaldte Mitch McConnell Georgia-politikeren Marjorie Taylor Greene for en »kræftsvulst« på partiet, som støtter gakkede løgne og konspirationsteorier.

McConnell har til gengæld offentligt støttet Liz Cheney, et ledende republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, da hun blev kritiseret for at stemme for rigsretssagen af Trump-tro kolleger. Flere af dem lavede sågar en offentlig opfordring til hende om at træde tilbage fra sin post.

Men trods de hårde magtkampe kan ingen af fløjene lige nu klare sig uden hinanden, anfører Marty Cohen. Ingen af dem er nemlig stærke nok til at kunne vinde et valg på egen hånd. Og derfor tror han heller ikke, at Trump vil danne sit eget parti.

Spørgsmålet er, hvordan republikanerne kommer videre herfra. Hvis de almindelige konservative vil redde deres parti, er der på sigt ikke nogen vej uden om et brud med Trump-lejren, mener professoren:

»De er nødt til at rense partiet for de mest ekstreme elementer, selv om det vil koste dem dyrt ved næste valg. De må bryde fuldstændig med Trump-fløjen og så arbejde sig tilbage over de kommende otte til ti år,« siger Cohen. »Men det bliver ikke kønt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

kjeld hougaard

Det er vel det der er kernen i et demokrati – eller burde være det: man handler som politiker som repræsentant for sine vælgere?

Selvfølgelig bliver Trump ikke dømt i rigsretten, og slet ikke af republikanerne, - "ingen på denne jord skal eller må dømme republikanernes Messias", hans genkomst skal være uplettet.

Det ligger helt i tråd med og forlængelse af de mange sekter der findes rundt omkring i Amerika i dag, og hvor forvrænget disse sekter end er., - således også de republikanske parti!

I de foregående 4 år har Trump overrasket alt og alle - selv republikanerne, men alligevel har de holdt hånden over og under ham, som deres store leder("Messias").

Republikanernes drøm om deres "Messias" genkomst til frelse for demokratiet, er også udsigten til endelig at afskaffe det demokratiske parti for dets udemokratiske ideer, som landet skal frelses fra, så man undgår kommunistiske tilstande, - en angstpsykose som rækker helt tilbage til 1950erne hvor Joseph McChaarthy og han bevægelse jagtede kommunister overalt i Amerika, - men fandt kun ganske få kommunister, og ødelagde til gengæld tusinder af mennesker liv i flere generationer begrundet i grundsløse beskyldninger uden beviser, drevet af lunke og lumpe spørgsmål der foregav at være på retligt grundlag.

Ved "messias" genkomst vil Amerika blive en etpartistat - ledet af "messias" til hans død, hvor andre overtaget embedet i hans fravær, - og måske opretter man kontorer med boghylder osv. overalt hvor "Messias" har været, og som man kan se gennem vinduerne så han ved sin genkomst("reinkarnation") kan tage sit kontor i brug.

Daniel Joelsen

En ting er at dømme en præsident for en demonstration der gik galt, noget andet er at dømme samme for en krig der var bygget på en løgn med titusinder af døde civile.