I retten: »Jeg kan ikke huske, hvad der skete. Jeg var påvirket«

Hver uge dækker Information en retssag, som den kan opleves fra tilhørerpladserne. I Københavns Byret er en mand tiltalt for at have røvet en kiosk og råbt skældsord efter politiet
E er tiltalt for syv forhold. Mest alvorligt er røveriet mod kiosken.

E er tiltalt for syv forhold. Mest alvorligt er røveriet mod kiosken.

Mia Mottelson

Moderne Tider
6. februar 2021

E er kommet i god tid og har allerede sat sig til rette i vidneskranken et kvarter før, det hele går i gang. Han er iklædt en nystrøget hvid skjorte og en sort blazer, og på fødderne sidder et par mørke gummisko. Håret er redt stramt tilbage.

Et par meter fra ham sidder en tolk. Da dommeren hilser på, går tolken straks i gang med at oversætte.

»Stop, stop,« lyder det fra forsvareren. »Min klient forstår fuldstændig dansk. Der er vist tale om en misforståelse.«

E ryster på hovedet, og både anklager og dommer begynder at bladre hektisk i nogle papirer.

»Det er vist et af vidnerne, som har brug for tolkebistand,« siger forsvareren så, og der bliver nikket anerkendende.

Anklageren mener, at tiltalte skal have en behandlingsdom.

Anklageren mener, at tiltalte skal have en behandlingsdom.

Der er mange grunde til, at E sidder her i dag. Faktisk er han tiltalt for hele syv forhold. Han er tiltalt for i juni 2018 at have begået røveri i en kiosk. For at have haft en kniv og noget hash på sig i indre København. Og for ved flere lejligheder at have råbt skældsord efter politiet.

E erkender kun det med kniven og hashen.

Røveriet

Anklageren starter med røveriet i kiosken for mere end to år siden og beder E forklare, hvad der skete.

»Jeg var der. Men jeg kan ikke huske, hvad der skete. Jeg var påvirket,« siger han.

Forsvareren spørger, hvad han var påvirket af.

»Alkohol. Det kan også godt være, jeg havde taget noget kokain den aften,« svarer E. »Jeg har haft det psykisk dårligt. Den sommer var det også sådan.«

På grund af corona er der sat plastiklaminerede skilte med et rødt kryds på halvdelen af siddepladserne i retslokalet. Alle pladser uden skilt er optaget. Da første vidne bliver kaldt ind, viser det sig, at hun både har sin datter og en bistandsadvokat med. En af dem, der allerede sidder på en stol, er E’s ven. Dommeren ser på ham og spørger, om han vil vige sin plads for vidnets datter et øjeblik. »Selvfølgelig,« siger han og går ud på gangen.

Vidnet er en ældre kvinde, som arbejdede i kiosken den aften, E angiveligt begik røveriet. Alle bliver hurtigt enige om, at det er hende, tolken skal oversætte for.

Hun går i gang med at fortælle, at der den dag i 2018 kom en ung mand ind i kiosken. »Han spurgte efter en kasse cigaretter og efter spiritus,« oversætter tolken.

Datteren, der sidder et par meter bag sin mor, afbryder. »Må jeg lige sige en ting angående noget sprogligt,« spørger hun. »Nej,« lyder det resolut fra dommeren.

Forsvareren mener ikke, at det er klarlagt, hvad der egentligt skete i kiosken, og kræver frifindelse.

Forsvareren mener ikke, at det er klarlagt, hvad der egentligt skete i kiosken, og kræver frifindelse.

Efter E har fået fat i flasken og cigaretterne, forlader han ifølge vidnet kiosken uden at betale, og hun følger efter ham. »Jeg tager fat i hans arm, så slår han mig med knyttet hånd,« siger hun. »Jeg falder ned på gulvet.«

Dommeren afbryder og spørger, om det foregik udenfor eller inde i butikken, eftersom tolken siger »gulvet«.

»Udenfor,« siger tolken, drejer hovedet mod vidnet og siger noget på farsi.

»Så det er på jorden,« spørger dommeren.

»Ja.«

Der opstår tvivl om, hvor mange cigaretter E har taget. Når tolken siger »en kasse«, er der måske snarere tale om »en karton«, men i politiets rapport fra den dag har vidnet sagt »fem pakker«. Vidnet har også sagt, at der var to personer i kiosken, men i dag husker hun kun, at der var én. Mængden af cigaretter kommer der aldrig enighed omkring.

Blev filmet

Dagens andet vidne var ude at gå en tur og kom forbi kiosken den pågældende aften. Hun husker, at kioskdamen kom skrigende ud af forretningen.

»Længere fremme er en mand på en cykel. Han har en flaske et-eller-andet i hånden. Kioskdamen hiver fat i ham, men han skubber til hende, så hun flyver væk,« siger vidnet.

Ifølge politiets rapport skulle også hun have sagt, at der var to mænd til stede.

»Det er over to år siden. I dag kan jeg kun huske ham på cyklen,« siger hun.

Da der er mange forhold på dagsordenen, bliver der hastet videre. Endnu et vidne bliver kaldt ind. Denne gang er det en politibetjent. Han har løse jeans på, en grå sweater og en snegl i øret, som han tager ud. Han er her for at vidne om en af de gange, E har råbt skældsord efter politiet. Konkret en dag på Christiania for mere end et år siden.

»Jeg husker, at tiltalte går hen imod os og ytrer gloser som ’du er en mor-knepper’, og at han har lyst til at spytte mig i ansigtet,« siger han og tilføjer, at han har filmet episoden fra et go-pro-kamera, som sad fast på brystet af ham. Anklageren viser videoen på en stor skærm.

»Han har gjort sig bemærket med lignende forhold tidligere,« siger betjenten.

Betjenten siger i sin vidneforklaring, at tiltalte tidligere har gjort sig bemærket med skældsord mod politiet.

Betjenten siger i sin vidneforklaring, at tiltalte tidligere har gjort sig bemærket med skældsord mod politiet.

De andre gange, E skulle have råbt efter uniformerede betjente, er også blevet optaget. Også disse videoer afspiller anklageren. Hver gang siger E, at han ikke kan huske episoderne. På en af videoerne kan han slet ikke genkende sig selv, og både han og forsvareren mener, at det er utydeligt på flere videoer, hvad der nøjagtigt bliver sagt.

Et punktum

E har tidligere været i psykiatrisk behandling. Derfor mener anklageren også, at E skal have en behandlingsdom. Forsvareren argumenterer for, at E helt skal frifindes. Han mener, at der grundet problemer med oversættelsen er usikkerhed om, hvad der egentlig skete i kiosken.

Dommeren ender med at erklære E for skyldig, og han bliver dømt til ambulant behandling.

»Du vil gerne have sat et punktum for det her, ikke‚« siger forsvareren spørgende til E, efter de kort har drøftet sagens udfald.

»Jo,« siger E. »Jeg modtager dommen.«

Hans ven, som har overværet sagen, klapper ham på skulderen. »Er du okay?«. E siger ikke noget, tager sin jakke på og står et øjeblik for sig selv. Så åbner han døren for forsvareren og laver en høflig gestus med den ene hånd.

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her