Genåbning
Læsetid: 10 min.

Samfund åbnes langsomt på klem over hele verden. Her er nogle af de mest vellykkede genåbninger

Over hele verden eksperimenterer lande med at finde nøglen til at genåbne samfundene uden at miste kontrol over smitten. Vi har lavet en overflyvning over nogle af de lande, der klarer sig bedst for at se, hvad vi kan lære af de udenlandske erfaringer
Et traditionelt madmarked i Hanoi er blandt de mange aktiviteter, som har kunnet køre videre under coronakrisen. Vietnam har kunnet undgå store altomfattende nedlukninger.

Et traditionelt madmarked i Hanoi er blandt de mange aktiviteter, som har kunnet køre videre under coronakrisen. Vietnam har kunnet undgå store altomfattende nedlukninger.

Linh Pham

Moderne Tider
27. februar 2021

I november besluttede den slovakiske regering at gøre noget ved coronaen en gang for alle. Den foretog den hidtil største massetestning af en befolkning, og på bare én weekend nåede de at teste 3,6 millioner slovakker, svarende til to tredjedele af befolkningen.

De smittede blev sendt hjem i karantæne. Og da man efterfølgende gentog testen, var antallet af smittede faldet med 60 procent. Det lignede en tiltrængt succeshistorie under pandemien. Lige indtil regeringen genåbnede samfundet.

»Det var meget imponerende. Men så ødelagde de det hele ved at lukke landet for hurtigt op,« siger professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet, Lone Simonsen. Og i midten af februar blev Slovakiet det land i verden, der på en uge havde flest coronadødsfald per indbygger.

Karakteren af en genåbning betyder noget, må man konkludere. Og der bliver i disse tider eksperimenteret med den svære disciplin rundt omkring i verden. Spørgsmålet er, om der er nogle mønstre i, hvad der virker – eller om hvert land må opfinde sin egen opskrift, der både tager hensyn til befolkningen, geografien og økonomien.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Margit Johansen

En usædvanlig ringe artikel om tiltag for at kontrollere Pandemien. Faktuelt helt ude i hegnet af redelig journalistik og folkeoplysning. Landene er ikke sammenlignelig med hensyn til udbredelse af de mere smitsomme, mere sygdomsfremkaldende - nu også hos yngre grupper - og skræmmende mere belastende for sundhedsvæsnet og meget mere dødelig varianter. Landene er heller ikke sammenlignelige med hensyn til vaccinationsprogrammer, geografi , demografi - indenrigs- og udenrigspolitiske udfordringer. Og så videre.

Søren Dahl, Anne-Marie Krogsbøll og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Når man gør op omkring genåbning af samfundene, bør man nok forholde sig til parallel erne omkring covid-19.

For der er ganske begrundet dokumentation hos både Unicef og Unaids , der påviser, at 2,5 mio. borgere er bukket under fro sygdommen.

Men samme dokumentation fra begge nævnte organisationer viser desværre også, at nedlukning af samfundene faktisk har medført tab af 2,5 mio. andre menneskeliv.

Hvis verden opdeles i en rig og en fattig halvdel, boede 90% af alle døde af corona i den rige verdensdel, og næsten alle var over 60 år. Medens de som døde i den fattige del af verden som følge af de rige landes pandemirestriktioner, i væsentlighed var unge mennesker.

Også på denne måde kan man jo fastslå, at de rige lande ikke har tage deres samfundsansvar særlig alvorligt.

Kilder:
https://www.unicef.org/media/86881/file/Averting-a-lost-covid-generation...

https://www.unaids.org/en/resources/presscentre/pressreleaseandstatement...

Spildevandssporing ud i yderste led ved centralt konstateret smitteopblomstring med efterfølgende obligatoriske (hjemme)test og karantæne kunne være effektiv og mindske behovet for opsporing, som har vist sig ikke at være så effektiv i et frit samfund.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels Erlinger

Her er der vist en selvpiskende synder på spil.

” Medens de som døde i den fattige del af verden som følge af de rige landes pandemirestriktioner, i væsentlighed var unge mennesker.

Også på denne måde kan man jo fastslå, at de rige lande ikke har tage deres samfundsansvar særlig alvorligt.”

Fordi unge mennesker i den fattige del af verden dør samtidig med ældre i den rige del af verden, så er det ikke nødvendigvis den rige del af verdens ansvar.

Det er først og fremmest folks eget ansvar, at holde sig selv i live.

Det er ikke et ansvar der kan uddelegeres til andre.

Anne-Marie Krogsbøll

Gert Romme:

Det er frygteligt tragisk, men fremgår det direkte, at det skyldes de vestlige/rige landes restriktioner? For jeg falder over dette:

"The top reasons for decline in health services across these countries are reduction in demand due to fear of infection; mobility restrictions due to lockdown; and closure or postponement of services."

Fattige lande har jo indført deres egne restriktioner, og epidemien i sig selv har også forstyrret samfundenes fungeren.

Lillian Larsen

Jeg synes også de er noget sene til at komme i gang med den spildevandssporing.
Eller også hører vi bare ikke om det.

Jørgen Mathiasen

Videnskaben har opnået nogle meget fine resultater under pandemien, hvad ikke mindst udviklingen af mRNA-vaccinerne er et eksempel på. Til gengæld er der fortsat ringe indsigt i smittemønstre og metoder til at undgå smittespredning, og som konsekvens bliver tilbageførsel til normal samfundsaktivitet præget af hovedløshed og af forbehold om, at man kan komme til at lukke det hele ned igen.

Det er mange trætte af, og derfor ser man krav formuleret fra mange sider om, at der nu et år inde i pandemien endelig kommer nogle fremskridt på dette område. Foretagender som Statens Serum Institut og Robert Koch Instituttet har stadigvæk en opgave.

Lillian Larsen, Søren Dahl og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@ Anne-Marie Krogsbøll

"Fattige lande har jo indført deres egne restriktioner, og epidemien i sig selv har også forstyrret samfundenes fungeren."

Enig. Det er næppe restriktioner i rige lande, som er hovedårsagen til øget dødelighed i fattige lande. Derimod kan de fattige landes egne restriktioner i nogle tilfælde have gjort mere skade end gavn for folkesundheden, hvilket jeg har advaret om lige fra begyndelsen.

Det er dog meget uklart, hvor farlig COVID-19 i grunden er i fattige lande. Indien har haft meget lave dødstal men Sydamerika meget høje, og ingen har mig bekendt endnu kunnet komme med nogen god forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.

Jan Weber Fritsbøger

dette er ikke en forklaring men en teori, da jeg ikke har kendskab til de faktiske forhold, men man kunne forestille sig det mest handler om opgørelsesmetode, hvis man i indien kun tæller de dødsfald hvor man ved at årsagen er covid-19
og omvendt i sydafrika opgør "døde med covid-19" som her i DK (måske endda tester alle døde)
vil dette jo give en stor forskel i tallene, men ikke nødvendigvis i de faktiske årsager.

Finn Jakobsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar