Interview
Læsetid: 11 min.

I starten så Nick Hækkerup samtykkeloven som en pligtopgave. Nu er han blevet klogere

Den nye samtykkelov er mere end jura. Den skal også flytte holdninger og skabe en ny forståelse af ligeværd og overgreb, fortæller justitsminister Nick Hækkerup. Han er en af dem, den nye lov har flyttet et nyt sted hen. Det startede som en pligtopgave – i dag ser han den nye lov som »en af de virkelig manifeste ting«, regeringen har opnået

Jeg er jo selv jurist, og noget af det mest syrede ved det her har været at skulle skrive intime følelser om til jura, siger Nick Hækkerup om arbejdet med den nye samtykkelov.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
13. februar 2021

Vi er godt 20 minutter inde i interviewet, da Nick Hækkerup udbryder:

»Jeg tror, der er mange, når de læser det her, der vil tænke: ’Hold kæft, han var en idiot.’«

Han holder en lille pause.

»Eller måske i hvert fald: ’Det var da utroligt, at han ikke vidste bedre.’«

Vi sidder på justitsministerens kontor til en samtale om den samtykkelov, som netop er trådt i kraft. En lov, der fyldte meget i ministerens arbejdsliv sidste år, men som også har ændret noget i ham. Eller som han formulerer det:

»Jeg er blevet mere oplyst.«

Vejen dertil skal vi høre mere om, men lad os først rulle tiden tilbage til begyndelsen af juni 2019, hvor Nick Hækkerup trådte til som minister. På det tidspunkt var en ny samtykkelov skrevet ind i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale.

Det var en pligtopgave på Hækkerups blanke ministerbord – ikke et emne, han politisk brændte for.

»Det var en opgave som jeg – indrømmet – i begyndelsen ikke anerkendte vigtigheden og betydningen af,« siger han.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lis Kyllikki Turunen Pedersen

tak........ fordi du er "flyttet et nyt sted hen" / lyttede til de kvinder du spurgte , og nej jeg syntes ikke du er en idiot... lidt langsom i optrækket..... måske.

David Zennaro, Viggo Okholm, Søs Jensen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Mogens Holme og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Ofte strammes overskrifter på nettet ift. papirudgaven, men her er det gået omvendt. Og godt for det. Se selv efter.

At det at være hvid og mand kan være et privilegium, er ikke forkert, men det er blevet én stor kliché - man hører og ser udtalelsen uafbrudt, og som her ender justitsministeren med at benytte den om sig selv med tilføjelsen af alder.

En kliché, der både rummer en anklage og en bortforklaring, og som efterhånden virker noget metaltræt.

Margit Johansen

Ja, loven om straf for psykisk vold og loven om samtykke til sex er guld værd - ikke mindst for kvinder - og glem ikke - også for mænd. De to lovkomplekser er næsten en hel valgperiode værd i sig selv - kun næsten for vi mangler stadig at gøre op med handlen af kvinder og børn og prostitution. Det er det sidste store kvindesvigt der står tilbage på den direkte voldelige del af sexismen.

Fam. Tejsner, Estermarie Mandelquist, Rikke Nielsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Hvad indebærer det, klart og identificerbart, at hvide mænd er privilegerede? Hvad kan eller må de konkret, som andre er udelukkede fra? Kan det beskrives på en måde der er tydelig og uomtvistelig, for dem som ikke er forudindtagede til at være enige?

Dokumentation under en eller anden form, er ikke noget der plejer at forekomme ved sådanne påstande. Dette viser så til gengæld, at kvinder og ikke-hvide tydeligvis har et særligt privilegium. Nemlig retten til konstant at slå hvide mænd i hovedet med påstanden om deres privilegier, og egen undertrykkelse, uden at skulle besværes med et krav om at godtgøre dette.

Torben S Rose, Jens Jensen og Mads Jakobsen anbefalede denne kommentar

Peter Jensen:
Er du "fornærmet på digt køns vegne? Sådan læser jeg dig lige-undskyld, hvis jeg tager fejl.
Men hvis vi kigger tilbage i tiden og læser hvordan vi som mennesker reagerede i 69, må det da være tydeligt at den lov her er nødvendig, for det ser jo ud til at vi mænd ikke er i stand til at ændre menneskesyn omkring vores begær og lyst uden gensidighed uden lov hjælp.
Hvis vi som mænd skal have intimitet og sex også uden at være par skal vi sgu lære at der sle tikke må være tvivl om kvindens lyst og den der mellem benene skal lære at den ikke altid får sin vilje selv om den /vi har lyst.

Jeppe Lindholm

Misbrug og ydmygelse er ikke en envejskommunikation. Den er gensidig.

Har mænd ydmyget kvinder? Helt sikkert. Lige så meget helt sikkert det er, at kvinder har ydmyget mænd. Det her er ikke en ensidig definition. Det handler om gensidig respekt.

Kvinden er ikke bedre end manden. Sådan er det.

- Ellers kommer vi, mand/kvinde, ingen vegne.

I øvrigt, så har danske mænd været fremragende til at give kvinder plads og ligeberettigelse. Og det siger ikke så lidt om den danske mands rummelighed.

- Kvinder, glem venligst ikke dette.

Jeppe Lindholm

Danmark var blandt de første til at afskaffe slaveriet. Blandt de første til at give danske kvinder stemmeret.

Det er det danske DNA. Og det har vi alle sammen, kvinder som mænd, god grund til at være stolte af.

Jeg savner en mere nuanceret debat om, hvad der sker i det seksuelle spændingsfelt mellem mænd og kvinder. Det virker i høj grad til, at man stiltiende accepterer den feministiske fortælling om den kvindeundertrykkende mand, der vil gøre alt for at holde kvinder nede og at antallet af voldtægtssager og manglen på domme er et bevis for dette.
Denne tankegang dyrker Nick Hækkerup, for mig at se, sig også i dette interview og symbolværdien i samtykkeloven bygger på samme antagelse.

Det er mit klare indtryk, at en stor del af voldtægtssagerne ikke drejer sig om ondsindede mænds behov for at dominere kvinder, men derimod om sager, hvor forventningsafstemningen af forskellige årsager er blevet tilsidesat, så man på tragisk vis er havnet i en situation, hvor en kvinde føler sig krænket og en mand føler sig uretmæssigt anklaget.

At der skal være enighed om sex og at mænd skal respektere et nej er indiskutabelt, men hvis vi bare godtager tanken om, at mænd er undertrykkere, og ikke kigger nærmere på, hvilke faktorer, der ellers kan være på spil, er jeg bange for, at vi afskærer os selv fra at komme til kernen af problemet og dermed også at finde reelle løsninger. Vi bliver nødt til, at have en åben og konstruktiv dialog om dette emne. Jeg oplever desværre, at man alt for ofte glemmer, at kvinder også har et ansvar og at en gensidig respektfuld relation også stiller krav til kvinden.

Hvis den holdningsændring som Nick Hækkerup omtaler skal blive en realitet, vil jeg mene, at det ikke er nok kun at invitere drengene til forældresamtalen ved middagsbordet. Vi bliver nødt til at lære at anerkende og respektere hinandens forskelligheder og måske burde seksualundervisningen tage sit udgangspunkt der.

Jens Jensen, Jens Christensen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar

Viggo Okholm
Jeg stiller spørgsmål, fordi jeg ikke rigtigt accepterer, at man uden nogen klart gennemskuelig begrundelse, skal anerkende privilegier, som jeg vitterligt ikke kan se. Men som ikke desto mindre skal modvirkes med højest konkrete initiativer, som godt kunne medføre noget der mere tydeligt ligner privilegier. Jeg benægter selvfølgelig ikke, at der engang har været mandlige privilegier, men jeg vil mene at det er længe siden, og påstanden herom kan derfor ikke med rimelighed bare fremføres med samme automatik.

Svaret på den slags spørgsmål er ofte, at man ikke kan se sine egne privilegier. Men så må man jo kræve at deres eksistens godtgøres på en overbevisende måde. Ellers er det jo selve påstanden om privilegier, der udgør den reelle undertrykkelse.

Torben S Rose, Jens Jensen, Mads Jakobsen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar

Privilegier kommer i mange former og bliver udtrykt på mange måder...

Som det privilegier der er, at nogle kan slå andre oven i hoved med deres farve,køn og seksualitet, ude der er noget umoralsk i dette. Men skete det samme omvendt, så ville man være i store problemer..

Eller det privilegier som en kvinde kan nyder godt af, at hun ikke stilles til ansvar for hvad for en position hun stiller sig selv i, og hendes egen deltagelse i Kønsdynamikken. For hendes udgangspunkt er at hun er offer og mande er ikke.

Disse privilegier er et meget tydeligt og bevislig...
og kan ikke sammenlignes med mandes såkaldte påstået privilegier

Jeg sige ikke at manden ikke kan have privilegier. men de er som regel henholdt til en lille gruppe af mænd og ikke til mands køn som sådan. mens kvindes nyder godt af sit køns privilegier som helhed.