Analyse
Læsetid: 8 min.

Statsepidemiolog Anders Tegnell fik ret i én ting: En pandemi er ikke en spurt, det er en maraton

Udredningen om regeringens coronahåndtering i foråret er en fortrøstningsfuld fortælling om menneskene i systemet eller måske nærmere: at systemet er mennesker. Men den afføder mindst lige så mange spørgsmål, som den besvarer
Mette Frederiksens resolutte linje reddede os fra svenske tilstande. Det står klart efter læsningen af ekspertgruppens rapport. Men jo længere tid, pandemien varer, jo sværere bliver det at holde liv i statsministerens credo fra 11. marts: Én død af corona er én for mange.

Mette Frederiksens resolutte linje reddede os fra svenske tilstande. Det står klart efter læsningen af ekspertgruppens rapport. Men jo længere tid, pandemien varer, jo sværere bliver det at holde liv i statsministerens credo fra 11. marts: Én død af corona er én for mange.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
6. februar 2021

Det var mennesker, der tog sig af kampen mod coronapandemien i Danmark – ikke systemer. Det er den næsten rørende følelse, man sidder tilbage med, når man læser sig igennem den 600 siders Rapport vedr. håndteringen af covid-19 i foråret 2020, som professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen og hans udredningsgruppe har begået. Det er en fortælling om magt, om centralisering af magt, udøvelse af magt og håndtering af magt, men mest af alt er det en fortælling om ansvar og de mennesker, der tager det.

Ja, det er godt nok en såkaldt »uvildig ekspertudredning« bestilt af Underudvalget for Forretningsordenen hos et »hold af sundhedsfaglige eksperter med indsigt i virologi og epidemiologi, samfundsvidenskabelige eksperter i form af jurister og politologer med speciale i henholdsvis offentlig ret og forvaltning og økonomer« – og det lyder måske ikke umiddelbart som et pitch, der var gået igennem marketingafdelingen på et dansk forlag.

Men ikke desto mindre er den spændende som en krimi og faktisk også bemærkelsesværdigt velskrevet. Selv de citerede mails har filmiske og sine steder ligefrem litterære kvaliteter, og også på den måde bliver det kølige system, der forvalter vores rige, dejligt besjælet. Det kan jo så opleves både trygt og utrygt på én gang.

Selv om det meste af rapportens indhold er velkendt, velbeskrevet i pressen, og begivenhederne i øvrigt ikke ligger så langt tilbage, er det alligevel overraskende forfriskende at læse om hele forløbet i det skæbnesvangre tidlige forår af coronaepidemien, så detaljeret som rapporten fremlægger det. Det tilføjer nye dimensioner og dybder til dramaet.

’Myndighedernes anbefaling’

Særligt skiller tre forløb sig ud fra resten. Det første angår det for opposition og journalister mest interessante spørgsmål om, hvad Mette Frederiksen havde af faglig rygdækning, da hun på det historiske pressemøde den 11. marts offentliggjorde den største nedlukning af Danmark, landet har set. Dengang sagde statsministeren, at nedlukningen skete på baggrund af »myndighedernes anbefaling«, men det har senere vist sig at være lidt af en tilsnigelse, hvilket rapporten også tydeligt afdækker.

Her fremgår det blandt andet, »at Sundhedsstyrelsen ikke ud fra sundhedsfaglige grunde kan anbefale, at man i den nuværende situation foretager en fuldstændig lukning af vuggestuer, børnehaver, dagtilbud, skoler mv«, som Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm skrev til Statsministeriet i en mail. Han forklarer, at det ud fra hans »sundhedsfaglige vurdering er for præmaturt at iværksætte sådanne tiltag på nuværende tidspunkt«.

Det gjorde man som bekendt alligevel – med »myndighedernes anbefaling« – og beslutningen blev annonceret på et pressemøde, hvor Mette Frederiksen stod side om side med blandt andre Søren Brostrøm. Det har fået Jørgen Grønnegaard Christensen til siden at konkludere, at det i »den politiske kommunikation [er blevet] formuleret på en måde, så man må forstå, at den måde, som nedlukningen er udformet på, afspejler de indstillinger, der kom fra sundhedsmyndighederne«.

Det er lidt kringlet formuleret, men kort sagt: Mette Frederiksen pynter sig med lånte fjer.

Det har dog ikke rystet statsministeren, der i Folketingssalen i onsdags ligefrem understregede, at hun faktisk er »ualmindelig stolt af« beslutningen, der naturligvis også er blevet kritiseret på Christiansborg.

»Havde jeg ikke truffet det politiske valg den 11. marts, så havde der givet været mange flere syge danskere. Og desværre også mange flere døde danskere,« sagde Mette Frederiksen.

Selv om det lyder lidt som et Anders Fogh’sk ’vil du hellere have Saddam Hussein tilbage-argument’, har hun givetvis ret, og det er sikkert også årsagen til, at sagen ikke er blevet til mere. Allerede på det næste pressemøde blev det desuden understreget både af Søren Brostrøm og Mette Frederiksen, hvad der var »politiske beslutninger«, og hvad der var »sundhedsfaglige anbefalinger«.

Men der var uenigheder mellem sundhedsmyndighederne og Statsministeriet, og det er et andet forløb, der skiller sig ud i rapporten. Den slår nemlig fast, at Søren Brostrøm flere gange forsøgte at undgå at deltage i de pressemøder, hvor ministrene talte om regeringens strategier, netop for ikke at fremstå som rygdækning for den politiske beslutning.

Men det fik han som bekendt ikke lov til. Formentlig blev han direkte påbudt at stille op:

»Der er i det udleverede materiale flere eksempler på, at Sundhedsstyrelsens direktør har forsøgt at undslå sig deltagelse i regeringens pressemøder (…) Det samme gælder i øvrigt for ledelsen i Statens Serum Institut, om end der ikke her ser ud til at have været en tilsvarende intern diskussion om deltagelsen«, står der i rapporten. Den antyder, at uenigheden mellem Søren Brostrøm og regeringen skjultes på pressemøderne, selv om det nu flere gange blev sagt af både Søren Brostrøm og Mette Frederiksen, at Sundhedstyrelsen kom med anbefalinger, mens politikerne traf beslutningerne.

Brostrøm var ikke en Bolsonaro

Til stor skuffelse for dem, der er på udkig efter intriger, fremgår det dog også helt eksplicit af udredningen, at Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet ikke »grundlæggende« er uenige. Både Brostrøm og daværende direktør i Statens Serum Institut, Kaare Mølbak, afviste godt nok tidligt i forløbet, at der skulle testes i stort omfang, selv om både sundhedsminister Magnus Heunicke og departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, pressede på. Men ud over det, nogle forbehold omkring hospitalsnedlukninger og skolelukningerne, er der tilsyneladende ikke meget, der adskiller dem.

Brostrøm fremstår ikke som en Donald Trump eller en Jair Bolsonaro i forklædning. Han er ikke engang en kopi af sin svenske kollega, og Mette Frederiksen er heller ikke en dansk udgave af newzealandske Jacinda Ardern. Som det afværgende hedder i rapporten:

»Intet i forløbet tyder på, at regeringen i sine tiltag og indgreb har afstået fra en proportionalitetsovervejelse. Man kunne have gennemført en langt mere vidtrækkende nedlukning af landet, hvis det alene handlede om at forhindre smittede og døde med COVID-19. Omvendt er der heller ikke noget, der tyder på, at Sundhedsstyrelsen ikke har taget COVID-19 særdeles alvorligt. Det er i den forbindelse værd at understrege, at Sundhedsstyrelsens manglende støtte til den delvise nedlukning den 11. marts 2020 primært knytter sig til nedlukningen af daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner, herunder til, hvornår en nedlukning her bør komme på tale. Det er altså ikke en fundamental uenighed om, hvorvidt der på dette tidspunkt skal skrues ned for aktiviteten i samfundet.«

Håb er ikke en strategi

Den mest underholdende og iøjnefaldende figur i rapporten var imidlertid slet ikke med på pressemøderne. Det er Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, der demonstrerer, hvor magtfuld en position hun bestrider. Uden at kende til den generelle omgangstone i embedsværket, vil det være et godt bud at antage, at Barbara Bertelsen hører til i det tydeligere segment hos embedsmændene. På alle tider af døgnet skyder der medrivende mails ud fra hende, og allerede i februar sætter Statsministeriet sig alene på coronabekæmpelsen og skrotter sundhedsmyndighedernes gængse beredskabsplaner.

Tidligt forsøger hun at banke alvor ind i departementet ved at skrive om døde italienere, militærambulancer og mystiske kinesiske tal, mens hun rundsender interview med forskere og artikler fra lægetidsskriftet The Lancet under overskriften »pligtlæsning« til de andre. Hun når endda pædagogisk at kommentere sværhedsgraden og længden af artiklerne undervejs. Hendes opildnende fandenivoldskhed er næsten rørende, og før nedlukningen er en realitet, næsten råber hun worst case-scenarier i sine mails til Sundhedsministeriet og afslutter én af dem som en amerikansk film: »Hope is not a strategy«.

Hun taler til handlepligten hos sine departementschefkollegaer, mens hun beder embedsværket tænke ud af boksen. Midt om natten den 12. marts udsender Barbara Bertelsen en e-mail med emnefeltet »Alle mand på dæk«, som ifølge Grønnegård-udredningen kommer til at definere den danske coronastrategi:

»Vi er ikke særligt immune over for den virus – hverken som individer eller som samfund. (…) Risikoen er ikke at gøre for meget og for hurtigt – det er at gøre for lidt og for langsomt, herunder for inkrementelt. Det er en uvant situation for os som embedsmænd. Men det er dét, god krisestyring går ud på. Handlepligt og forsigtighedsprincip – vel at mærke forsigtighed til fordel for menneskeliv. Hellere gøre for meget end for lidt,« skriver hun og afslutter mailen med en opfordring om at smide slipset og personligt træde i karakter:

»Nu er tiden inde til, at I alle læner jer ind. Husk det ikke handler om perfekte løsninger. Husk at skønhedsindtrykket er ligegyldigt, vi skal bare have adfærden ændret nu i alle de hjørner af landet, som vi hver især har ansvaret for. Og husk, at selv om der ikke måtte være hjemmel til at gennemtvinge noget, kan man stadig sagtens gribe knoglen og appellere til sine samarbejdspartnere i virkeligheden om nu at vise samfundssind.«

Nu skal man passe med at lade sig rive med i den slags patos, men det er stærke scener. Det er levende mennesker, der tager levende beslutninger. Bruger magten og sætter sig igennem.

Hvad nu hvis?

Selv om rapporten grundigt afdækker forløbet, holder sig til sit opdrag og sin deadline, så afføder den lige så mange nye spørgsmål, som den besvarer. De fleste af dem politiske: Vil vi en anden gang tillade så voldsom en centralisering af magten i Statsministeriet under en krise? Gik man for langt, da man hastede en ændring af epidemiloven igennem? Andre spørgsmål er mere politologiske, filosofiske, ja, næsten eksistentielle, og dem kan man dårligt pålægge en ekspertgruppe at besvare.

For hvad nu, hvis Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen havde taget fejl? Hvad hvis denne manøvre kun var endt med koste os mange milliarder, psykisk nedbrudte børn, konkurser, skilsmisser og overbookede psykologer? For det har også kostet. Hvad havde vi så tænkt om systemet og de mennesker, der besjæler det?

Og det helt store spørgsmål er, om regeringens beslutning i sidste ende vil fremstå som den rigtige, blot fordi den har gjort det indtil nu. Jo længere tid der går, hvor coronavirussen bruser gennem verden, desto vigtigere bliver det at holde samtalen i gang. Og jo sværere bliver det at holde liv i Barbara Bertelsens og Mette Frederiksens credo fra den 11. marts: Én død af corona er én for mange.

Vi bliver nødt til snart at tale om andet end få uger og nødretstilstande, vi bliver snart nødt til at tale dybere om, hvilket samfund vi vil have sammen med COVID-19 eller lignende sygdomme i fremtiden.

Sverige er både i rapporten og politisk blevet brugt som skræmmeeksempel på, hvad der sker, hvis man slipper taget og letter på restriktionerne. Det er et stenkast væk, og bortset fra surströmming og elge ligner det Danmark til forveksling, men landet har som bekendt haft en anelse mere liberal tilgang til restriktionerne, og i disse dage passerer man 12.000 corona-dødsfald.

Det ser ud, som om statsepidemiolog Anders Tegnell har taget gruligt fejl målt over for de danske myndigheders vurdering, men ét fik han ret i: Allerede i marts udtalte han, at han ikke ville bedømmes på den første tid, for denne »pandemi er ikke en spurt, det er et maraton«.

For hver dag, hver uge, hver måned, hvert år der går med denne pandemi, står det mere og mere klart, at det er sandt. Barbara Bertelsen og Mette Frederiksen vandt spurten og reddede os for svenske tilstande. Det står klart i udredningsgruppens Rapport vedr. håndteringen af covid-19. Men den handler kun om spurten, og ingen ved, hvor langt maratonet bliver.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kerstin Lofvander

Anders Tegnell har ret i mange ting.
F.eks. at skolebørn ikke lider skade af corona. Mange lande har fulgt Sveriges eksempel med at holde skoler for mindre barn åbne.
Han har også ret i at friske mennesker ikke kan holdes isolerede i al evighed. Kronisk arbejdsløshed, depressioner, selvmord og vold i hjemmet opstår.
Han mente også at historien har vist at ned lukninger kan mindske smitte, men virus vil spredes over landegranser for eller siden. Kun en afgrænset ø, vil kunne forhindre smitte.

Anders Laursen, Daniel Holdt, David Zennaro, Peter Hertz, Jesper Frimann Ljungberg og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Der er magthavende og indflydelsesrige folk, som ihærdigt har arbejdet for at gøre det til en maraton, i stedet for en 10-kilometer. Det har de gjort ved konsekvent at modarbejde enhver fornuftig epidemibekæmpelse. Så snart vi har været ved at være i mål, har de insisteret på og propaganderet for uforsvarlig genåbning. Og resultatet er som forventet: Epidemien er blevet langt vanskeligere at få bugt med, end hvis vi havde været konsekvente fra starten.

I går var der et indslag på TV2 om Isle of Man, hvor man nu er coronafri, og har normalt liv efter 4 ugers HÅRD nedlukning, 4 UGER!!! det er jo ingenting ift. den maraton, vore myndigheder og pengemænd insisterer på at pine os med. De eneste restriktioner, der er tilbage på Isle of Man, er skrap grænsekontrol, hvor ALLE - også bosiddende - skal i 3 ugers tvungen karantæne, eller skal kunne fremvise 3 negative tests på 14 dage (i karantæne). Befolkningen er lykkelige!

Ja, jeg er klar over, at smitten kan snige sig ind på Isle of Man igen - men de er nu langt bedre stillede til at bekæmpe den, end vi er med vores uærlige, halvhjertede og inkonsekvente corona-fiflerier. Nu viser det sig, at ikke engang den lovede grænsekontrol for corona fungerer - endnu en gang har man signaleret noget ud ad til, og så er virkeligheden en hel anden i kulissen.

Manaus viser os, hvad vi risiker med "maraton-strategien" - totalt kaos og frit slag for nye, farlige varianter:
www.berlingske.dk/videnskab/mareridtet-i-manaus-en-coronaadvarsel-til-he...

Så ja - når vi styres desværre af kyniske og magtfulde fjolser, som ikke vil gøre det, som skal til, for at vinde over denne dødsensfarlige nye svøbe for menneskeheden, så bliver det en maraton. Men det er selvforskyldt - det er pengemændene, som svinger pisken over os andre, fordi dollartegnene i øjnene skygger for forståelsen af corona.

I mine øjne begår de forbrydelser mod meneskeheden. For deres fokus er på egen bundlinje, i stedet for på epidemibekæmpelsen, og de er villige til at ofre mange, mange, mange tusinde menneskeliv på det fokus. Gullasch-baroner!

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Sören Tolsgaard, jens peter hansen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Den mest udbredte floskel hedder: Corona kender ingen grænser. Som om virus var en tanke der fløj rundt. Og i øvrigt hvorfor skal man så holde afstand, hvis Corona ikke kender til grænser? Selvfølgelig er det vanskeligt at afgrænse et land, men nogle gange synes man at myndighedernes aflukning minder om Chaplins hus i Moderne Tider, hvor kun døren var intakt og derfor lukkedes og låstes. Sverige og sundhedsmyndighederne i DK ville jo ikke aflåse landet, men hvad gør Sverige lige nu ? Låser for at undgå den britiske variant. Når man tror at plejehjemmene bliver passet på viser det sig at regioner, sundhedsmyndigheder og kommuner tosser rundt og nu peger fingre ad hinanden. Men det er jo også lige meget for Corona kender ingen grænser. Langt hen ad vejen har der været gode fremskridt som fx hele testkapaciteten og nedlukningerne har jo nedsat smittetallene drastisk. Men nu bjæffer alle de små hunde igen......

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Sören Tolsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Anne-Marie Krogsbøll
Jeg benægter ikke Corona: Den findes og er en grim sygdom på linje med mange andre sygdomme.
Men Isle of Man eksemplet viser jo netop at det kun er mindre og stærkt afgrænsede samfund som kan nedlukkes på hård vis. At lukke hele samfund er efter min opfattelse en forkert måde at anvende ressourcerne på: Jeg tror, at det giver bedre mening at isolere de sårbare.
Hvornår har du i øvrigt sidst spurtet 10 kilometer?

Altså... Der er jo noget der hedder selvopfyldende profetier. Så at Tegnell, i den optimistiske tro at flok immunitet var lige om hjørnet, valgte at lade det sprede sig, så satte han jo også selv distance-stokken. Det lidt tavlige var at han også satte den for alle Sveriges naboer tætte:/

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Sören Tolsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Gah, mobil-tastertur.. tætte naboer skulle der stå.

Steffen Gliese

Det er meget interessant med de grænselukninger: først mente ingen, at de ville have nogen virkning. Nu er det klart, at de i foråret havde en afgørende betydning for nedkæmpelsen af corona i især mindre lande.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Lasse Lavrsen
Jeg synes ikke, at de sundhedsfaglige eksperter er uvildige, og det er også som der skrives i artiklen et epidemibekæmpelsen et maraton. Så den samlede sundhedsfaglige indsats, kan man sku' ikke evaluere på endnu.
De sundhedsfaglige ekspert er selv nogen der er dybt involveret i håndteringen, og har været i medierne konstant. Så de har en aktie i og udøvet aktiv kritik af SSI i medierne. Kritik der måske når det kommer til stykket skyldes at statsministeriet (som det står i rapporten) ønskede at kontrollere al kommunikation fra SSI og SST.

Ellers en god artikel !

// Jesper

Søren Kristensen

Forleden kom min chef med et afkrydsningsskema i hånden og spurgte om jeg ville kviktestes, idet hun understregede at det er frivilligt. Af samme årsag - og fordi jeg har decideret ømfindlige slimhinder i næsen, sagde jeg pænt nej tak. Så gik jeg hjem og googlede sundhedsstyrelsen anbefalinger. Der står i et underpunkt, som man skal klikke sig frem til, at SST anbefaler at man lader sig teste hvis ens chef mener det er nødvendigt fx. fordi man arbejder sammen med mange mennsesker. Som pedel i en børnehave gælder det jo mig. Ergo er der i realiteten tale om et krav, ikke sandt, idet stort set alle mine kollegaer, som hovedsagligt er pædagoger lader sig teste. Så den ubehagelige test kommer jeg selvfølgelig også til at acceptere, hvis det gode arbejdsklima skal bevares. Og nu komme min pointe: Hvorfor ikke bare sige at det ER et krav at blive testet, hvis du fx på arbejdet møder mange mennesker?

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Nazisterne kommer!

Nogle mente, at man kunne forhandle med dem, at man kunne tjene penge på dem, at de hverken kunne eller skulle stoppes.

Heldigvis var der også nogle, der indså, at man var nødt til at indstille sig på en lang og sej kamp for at trænge invasionen tilbage.

Ideologisk er der desværre stadig nogle, som støtter eller giver efter for tanken om, at de svage skal ofres for de stærkes skyld. De svage skal interneres, så de stærke kan få større frihed. Denne ideologi opfattes som en naturlov, vi skal følge, hvis samfundet skal fungere. Læs: Socialdarwinisme.

Anders Tegnell og hans mentor, Johan Giesecke, er blandt denne ideologis arkitekter, som under dække af videnskabelig evidens har anvendt Sverige som foregangsland. Efterhånden synes dog både regeringen, kongen, det tålmodige folk og bekymrede svenske forskere at tvivle, efterhånden som prognoser om snarlig flokimmunitet blev overtrumfet af nye virusangreb.

Kan man forhandle med denne virus? Demokratiet nøder os jo til at forhandle, og sålænge brede kredse forlanger, at der skal åbnes op af hensyn til økonomien, at de stærke skal have større frihed og de svage interneres, pågår sådanne forhandlinger, mens virus spreder sig.

De borgere og forskere, der gør gældende, at Østen har besejret denne virus, er stort set blevet ignoreret. Interesseorganisationer forhandler om, hvor meget og hvor hurtigt der skal åbnes, mens restriktionerne forbliver lemfældige og potentielle smittekilder flyver under radaren.

Det er desværre lykkes de socialdarwinistiske ideologer at vinde gehør for, at det er i de stærkes interesse at forlange frihed på bekostning af de svage. Resultatet ser vi nu som en opildnet råben og trampen af en sortklædt hob, hvis krav om øjeblikkelig frihed promoveres med hærværk og hadefuld retorik.

Vesten er groet fast i neoliberalismens hængedynd. Festen SKAL fortsætte, mens pandemien raser. Lidet indser vi, at det er vores egen adfærd, der giver stadig nye mutationer spillerum, hvor både stærke og svage vil ryge med i købet.

Østen tog derimod pandemien 100 pct. alvorligt.

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Peter Hertz:
"Men Isle of Man eksemplet viser jo netop at det kun er mindre og stærkt afgrænsede samfund som kan nedlukkes på hård vis. At lukke hele samfund er efter min opfattelse en forkert måde at anvende ressourcerne på: Jeg tror, at det giver bedre mening at isolere de sårbare."

Det er jo så din mening, helt i orden - og vi er rigtigt mange, som mener noget andet.

Jeg mener ikke, at konsekvent indelukning og grænselukning ikke kan bruges i andre lande - det er et spørgsmål om vilje og prioriteringer. Hvis man vægter penge meget højt, højere end alt andet her i livet (så længe man har et liv) er det ikke løsningen - men så BLIVER det et menneskeskabt maraton, hvor det kunne have været en 10 km.

Og har jeg nogen steder skrevet, at en 10 Km er en sprint? Nej, det har jeg vist ikke - 10 km er også en præstation, men i modsætning til en maraton, så er det en præstation de fleste kan mande sig op til, hvis det gælder livet for deres kære og dem selv.

Her er et eksempel på, at epidemien på nuværende tidspunkt er menneskeskabt/vedligeholdt, i den betydning at der er pengegriske og skruppelløse gribbe (forbrydere mod menneskeheden i mine øjne, selv hvis de juridisk ikke er), som er villige til at holde den vedlige, fordi de selv tjener tykt på den:
"Men det er også historien om, hvordan de to driftige læger tilsyneladende har haft så travlt med at ekspandere foretagendet under pandemien, at tusindvis af testede danskeres sikkerhed ifølge eksperters vurdering er bragt i fare.
»Ud fra det, som de ansatte beskriver, så er det stærkt bekymrende. Dårligt uddannet personale, der springer udskiftningen af engangshandsker og afspritningen af de berørte ting og flader over. Der er så mange, som bliver testet i disse testcentre, og hvis hygiejnen ikke er i orden, kan de være epicenter for smittespredning«, siger Hans Jørn Kolmos, ekspert i infektionshygiejne og professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet."
https://politiken.dk/indland/art8089927/Familiel%C3%A6ger-jonglerer-med-...

De forfærdelige personager bør fratages deres lægeautorisation øjeblikkelig!

Der er efterhånden masser af den slags historier. Det er ikke epidemien, der ikke kan bekæmpes, det er skruppelløse personer, som holder den i live, fordi de tjener på den, eller fordi de er for dovne og egoistiske til at tage hensyn til andre end sig selv. Hvordan er det møgfirma nogensinde blevet valgt til at varetage den opgave? Vi VAR jo advarede mod dem? Korruption? Jeg fatter ikke, at vi finder os i det, og gider høre på ligeså griske lobbyister, som vil bilde os ind, at det er umuligt at bekæmpe corona. Vi har jo slet ikke prøvet for alvor endnu herhjemme!

Inge Lehmann, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Anne-Marie Krogsbøll
Tak for dit var.
Beklager mht. "spurten": Jeg antog at du kommenterede på artiklens overskrift mht. Anders Tegnell, men det gjorde du altså ikke.
Resten af dit skriv, tilsat en god portion svovl, må stå for sig selv; men det var vist heller ikke et svar til mig.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"men det var vist heller ikke et svar til mig."

Nej, du har ret, Peter Hertz - det var bare svovl i al almindelighed....Undskyld, hvis det kunne misforstås..

Eva Schwanenflügel

Jeg læste i POV International denne klumme fra komiker og forfatter Sebastian Dorset :

"Her er et tip, hvis du som mig af og til føler dig gammel:
Kast dig ud i en diskussion med nogle af de konspirationsteoretikere, der mener at Corona slet ikke findes, eller ikke er farligt eller ”bare er en influenza”. Jeg garanterer, du på ganske få minutter føler dig ung igen.
Eller i hvert fald tilbage i skolegården, for hele ”bevægelsen”, diskuterer på niveau med de mest irriterende, børn, man overhovedet kan huske fra sin skoletid. Og med fuldkommen flade læringskurver:
Man kan forsøge at forklare dem, det nok ville være LIDT svært at lokke millioner af sundhedsfaglige mennesker verden over med på at opdigte en pandemi, uden at nogen af dem afslørede sandheden.
Man kan forsøge at appellere til deres logik: Hvad skulle formålet være? Hvem vinder på en nedlukning?
(Men det havde en af de opbragte demonstranter i ”Men in Black”-demonstration på Rådhuspladsen svaret på: Det er Magnus Heunickes store drøm er at overtage alle butikkerne, når de er gået fallit, selvom jeg ikke just ser ham som en oplagt førstemand i ”Deres” på Strøget…)
Det er ikke bare en kamp mod vindmøller at diskutere med dem, selvom et vist element af gennemtræk er involveret. Det er en fuldkommen umulighed, fordi man skal bevise at virkeligheden findes. Det er selvfølgelig en interessant diskussion, rent filosofisk, men kun så længe, man diskuterer med lyttende mennesker: Nu bliver alle dine fakta afvist som løgne, fordi de kommer fra medier, der er ”en del af det hele”.
Det er derfor det hele bliver så barnagtigt. På samme måde som (nogle!) børn afviser enhver viden, de ikke kan lide, og erstatter den med ”min far siger selv…”, så ler konspirationstosserne hånligt af forskere og universiteter og den slags, fordi de har vedtaget at sandheden er forbeholdt folk, der optager videoer til nettet i en lidt uflatterende belysning.
For ægte fanatikere findes der kun én sandhed, og den kan ikke diskuteres: ”Det er jo kun en influenza”, skriver de med caps lock i bund og tegnsætningen helt i skoven. Jeg har en gang forsøgt at indvende at Den Spanske Syge sådan set også ”kun” var en influenza, men det førte bare til at en alternativ behandler indigneret spurgte om jeg virkelig sammenlignede Corona med Den Spanske Syge?!
For Corona er i hvert fald ikke farlig, når man spørger konspiratorikerne. Det baserer de på en buket af idioti, de sætter sammen efter behag. Det kan være, de ikke selv kender nogen, der er døde, eller bare ved at man kun bliver syg, når man er gammel eller har ”set et sted” at alle dem, de siger er døde af Corona, i virkeligheden er døde af alt muligt andet. (”men det vil myndighederne jo ikke fortælle os!!!”)
Og uanset hvor mange behjertede mennesker, der træder med ind i skolegården og hjælper med folkeoplysningen, så holder Coronabenægterne sig til deres historie. Jeg har set søde, tålmodige sundhedsfaglige forklare at sundhedsvæsenet ikke kan holde til tusindvis af Corona-indlagte, hvis vi også skal håndtere andre sygdomme, som fx dem, selv konspirationstyperne har indrømmet eksisterer. Men hvad tæller en beretning fra en sygeplejerske, når hr. og fru Staniolhat har set en video på Youtube, hvor der var ledige senge på noget, der vistnok lignede en form for hospital?
Og uanset, hvor mange gange, der er en voksen, som prøver at forklare, HVOR mange mennesker, der skal sidde spærret inde for at vi kan holde de ældre ”isoleret”, så bliver forslaget ved med at poppe op. Også selvom man finder farvekridt frem og tegner smittekæden fra pensionist til plejere til plejeres pårørende, til pårørendes kolleger og til disses børn og deraf følgende institutioner: ALLE disse må lukkes inde, så Kenno og Mahmoud kan komme ned i deres fitnesscenter igen.
For det er det allerbarnligste ved Coronafornægtelsen: Det er så indlysende at den primære årsag til at folk trækkes ind i de her forvrøvlede teorier er at nogen skal have skylden for at de ikke kan gøre som de plejer.
Sådan er børn og barnlige sjæle: Det skal være nogens skyld, og en pandemi er for uhåndgribelig.
Så det er dumme Mette, der lukker for fitnesscenteret, ikke Coronaen. Det er ”regeringen”, der lukker det hele ned, og ikke nødvendigheden. Det er den dybe stat, der stjæler vores frihed, og ikke hensynet til fællesskab og folkesundhed.
Det tydeligste lighed med skolegårdstiden er demonstrationerne: Kan I huske det barn, der insisterede på at stille sig helt op ad en og skubbe, og som fulgte efter en, når man forsøgte at flytte sig, og skubbede noget mere, med argumentet ”jeg må da stå hvor jeg vil”? Gang det barn med 500 og du har ”Men in Black”.
Navnet er yderst passende, for de er da gået helt i sort. Ifølge politiet har gruppen rødder i hooliganmiljøet, og de bruger i hvert fald fuldkommen samme retorik: Det er aldrig deres skyld, for det er politiet der ”starter” eller ”optrapper konflikten”. Eller med andre ord: ”De må da stå hvor de vil”. Jeg har set fodbold i 25 år, og hver gang, der har været ballade med hooligans er retorikken den samme. Alle lyver om dem: Politiet, medierne, øjenvidner. Alle, men især politiet er slemme. Faktisk er det ifølge disse forfulgte uskyldigheder tit civilklædte betjente, der starter det hele, bare for at have en undskyldning for at genere disse ”ekstra engagerede fans”. Kaster med ting eller skyder med fyrværkeri eller ligefrem angriber tilfældige. Så luskede er dansk politi at de for at starte urolighederne gør lige præcis de ting, som man har set hooligans gøre ved talløse lejligheder. Men det var måske politiet hver gang? De har jo ikke vigtigere ting at tage sig til.
Jeg nævner bare den her hooligangruppe fordi deres retorik har spredt sig til resten af staniolhatte-bevægelsen: Da der sidst var demonstration ved Christiansborg og politiet standsede den, så blev sandheden lynhurtigt at det var en civilbetjent, der havde affyret en raket for at have et påskud til at forhindre den vigtige, demokratiske banken på potter og pander. Selv ikke, når det er dem selv, der gør ting, anerkender de det som en sandhed.
Det er derfor, jeg kalder det barnligt: Idéen om at man bare kan benægte de dele af virkeligheden, man ikke kan lide, burde jo forsvinde senest halvvejs inde i folkeskoletiden. Man burde lære kildekritik, og forskellen på forskning og fri fantasi.
Det kan man ikke forklare dem, der allerede er suget ind i benægtelse og afviser ”den officielle forklaring” om Corona. Man kan heller ikke diskutere med dem, for de lytter ikke, men deler bare en uendelig strøm af ligegyldige menneskers latterlige videoklip. Men man kan vise helt almindelige mennesker at selvom staniolhattene fylder meget på sociale medier, og tæppebomber samtlige opslag om Corona med deres løse påstande og nedladende grine-emojis, så er de kun en lille, højtråbende gruppe, og når gårdvagten kommer, får de en eftersidning.
Jeg orker ikke forsøge at forstå, hvorfor man vælger at tro på noget, der så indlysende ikke er sandt. Hvorfor man klynger sig til tilfældige menneskers udokumenterede påstande og ikke lytter, når videnskaben på området forklarer, hvad der er op og ned. Jeg synes ikke nedlukningen er mere synd for dem, end den er for alle os andre, bare fordi de er dårligere til at håndtere deres afsavn. Jeg synes ikke, det er en demokratisk dyd at ”lytte” til dem, når de nu ikke selv lytter til nogen, som modsiger deres teorier. Jeg synes, de har fået taletid nok, og jeg håber at der er flere, der vil være gårdvagter og hjælpe med at sige dem imod: Sagligt og roligt og – så længe, det kan lade sig gøre – på en høflig måde.
Jeg garanterer, man kommer til at føle sig noget så ung."

https://pov.international/corona-skepsis-alternativ-laering/

Inge Lehmann, Lillian Larsen, Anna Louise Finck-Heidemann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Denne klumme er også til Peter Hertz :-)

@ Eva Schwanenflügel
Tak for klummen :) Den er interessant.
Men som sagt er jeg ikke Coronabenægter.

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Hertz, velbekomme, og nej, naturligvis er du ikke coronabenægter :-)

Anne-Marie Krogsbøll

Dagens gode nyhed: SOS International røg ud på r... og albuer som leverandører af lyntests - et enkelt glædeligt eksempel på resolut handling! Mere af den slags!

Tina Peirano, Inge Lehmann, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det kan godt lade sig gøre:
"The country could take further steps such as requiring people to work from home when possible and improving contact tracing, which becomes easier as the numbers dwindle. Rolling out rapid tests could also help, and more can be done to encourage patients to isolate, says Michael Bang Petersen, a political scientist at Aarhus University; currently, 15% of those who receive a positive test do not self-isolate.

By doing more, Denmark can still rid itself of B.1.1.7 and avert a third wave, says Andersen, who points out that case numbers are falling in the United Kingdom, where B.1.1.7 now dominates: “It can be done, but it requires a tremendous amount of effort.” (He says Denmark should attempt to end its epidemic altogether, New Zealand style, through aggressive measures and border closures.)"
https://www.sciencemag.org/news/2021/02/danish-scientists-see-tough-time...

Anne-Marie Krogsbøll

Dette må lige gives videre:
https://nyheder.tv2.dk/2021-02-07-50-aarig-i-god-fysisk-form-var-kritisk...

Det er pinligt, når folk først forstår alvoren, når de selv bliver ramt - selv om det selvfølgelig er bedre med sent en aldrig.

Ikke at jeg forventer, at det gør indtryk på nedlukningsmodstanderne - ikke får den dag, de selv er ramt.

Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Anna Louise Finck-Heidemann anbefalede denne kommentar

Mig bekendt er der 500.000 medmennesker i landet, der er sårbare overfor corona. Hvor dælen isolerer man så mange mennesker henne? Fyn?

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Rikke jeg adderede alle sårbare grupper i vaccinationsplanen, inklusive alle dem over 65.

Jeg fik det til ca. at være 1.580.000 personer.

Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Inge Lehmann, ja, de kan nok ikke være på Fyn så... medmindre vi laver lejre til dem, hvor de bor i tætpakkede telte. meget smittevenligt.

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Personer-med-oeget-risiko-ved-COVI...

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Kender MIB egentlig til sortskjorterne i Italien eller er deres navn tilfældigt?

Achim K. Holzmüller

Ved at sammenligne covid-19 pandemien med diverse løbe-discipliner minder den mig hverken om en spurt, et 10 km- eller marathon-løb.
Mig minder den om træningsformen under løbetræning som kaldes interval-løb, og indenfor denne disciplin et superlangt et, der med sit bølgeagtige forløb nok strækker sig over år ..., hvis den i det hele taget nogen sinde forsvinder.
Under samme kategori må indordnes influenza, der ledsager os igennem hele livet.

På det tidspunkt hvor vi får styr på vaccinerne begynder hverdagen at normaliseres.
Så fat mod :-)