USA
Læsetid: 13 min.

Bidens redningspakke kan blive starten på en ny æra for den amerikanske velfærdsstat

Joe Bidens coronaredningspakke handler ikke kun om akut krisehåndtering – den rummer også kimen til en regulær amerikansk velfærdsstat, og pandemien har skabt den type krise, som historisk har ført til styrkelser af sikkerhedsnettet. Lykkes projektet, kan planen få større betydning end Obamacare
Kun to gange tidligere – i 1930’erne og 1960’erne  – har USA taget så store skridt i retning af udvikling af en velfærdsstat.

Kun to gange tidligere – i 1930’erne og 1960’erne  – har USA taget så store skridt i retning af udvikling af en velfærdsstat.

Sigrid Nygaard

Moderne Tider
20. marts 2021

På Det Ovale Kontor, mellem et foto af pave Frans og sin afdøde søn Beau, sætter præsidenten pennen til papiret. Han skal underskrive sit eget forslag om en økonomisk redningspakke til en værdi 1.900 milliarder dollar. Biden lader pennen stryge hen over papiret, sætter en streg under og lægger den demonstrativt på skrivebordet. »Got it.«

Snart vil pengene flyde ud i de amerikanske hjem i form af blandt andet en udbetaling på 1.400 dollar til næsten alle amerikanere, en udvidelse af retten til børnepenge, hjælp til langtidsledige og meget mere. Og selv om redningspakken for nuværende er en midlertidig krisehjælp til en amerikansk økonomi i knæ, begynder flere allerede at spekulere i, hvordan dele af den kan gøres permanent.

Børnepenge, overførselsindkomst til arbejdsløse og udvidet mulighed for løn under sygdom – det lyder som størrelser, vi mere forbinder med en europæisk velfærdsstat end med USA’s mere skrabede model.

Flere amerikanske kommentatorer og forskere peger da også på, at Bidens pakke markerer et nybrud og potentielt kan indvarsle en æra, hvor USA’s sociale sikkerhedsnet bliver langt mere solidt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Vælgerlandskabet er ikke det samme som i 1996, hvor demokrater skulle appellere til Wall Street, og centrumhøjre stod stærkere, siger Julia Lynch. Og Biden har forstået, at han gør klogt i at række hånden ud til de marginaliserede grupper i samfundet."

Vælgerlandskabet, for så vidt at denne abstrakte betegnelse dækker over den brede befolknings ønsker og behov, i 1996 havde bestemt heller ikke behov for Demokraternes appel til Wall Street - ligesom det ikke tilfældet idag. Besynderlig konstruktion, Lynch hér foretager - ligesom hun genoptager diskursen om håb, mulige tegn på, indikatorer for, at USA vil udvikle en velfærdsstat, som blev fremsat i tilknytning til Obama-administrationens tiltrædelse.

Indtil videre er det et realpolitisk faktum at Biden-administrationen har givet midlertidig bistand til dele af den amerikanske befolkning i medfør af Covid 19-pandemien, men at varige, velfærdsstatslige, strukturelle ændringer som han flagede med under valgkampen; herunder

en offentlig option i sundhedsforsikringssystemet, eftergivelse af studiegæld for især ringe stillede amerikanere, en 15 dollar minimumsløn, gratis collegeudd. i op til 2 år;

lader vente på sig. Det er også et realpolitisk faktum at den hidtidige, samlede Covid 19-indsats, som Demokraterne har besluttet med og uden den hedengangne Trump-administration, klart indebærer en transfer af kapital/økonomisk velstand opad i det amerikanske klassesamfund. Og lakmustesten for en velfærdsstat er om den reducerer klasseskel via strukturel omfordeling af indkomst og formue/besiddelser, så det kan Lynch jo producere endnu en artikel om når der er gået nogle år.

Torben K L Jensen, Flemming Berger, Vibeke Olsen, Jeppe Bundgaard, Anders Graae, Jan Jensen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Hér et aktuelt og kritisk perspektiv på politikken efter Trump fra Chris Hedges: https://www.youtube.com/watch?v=69pEzsfX8Aw

Torben K L Jensen, Vibeke Olsen, Klaus Schwab, Jan Jensen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Havde det været Trump som skulle injicere de mange rare penge ind i det amerikanske samfund for at få gang i hjulene igen efter coronaen, havde ingen vel kaldt det kimen til.....eller progressiv politik. Trump nævnte ellers på et tidspunkt 2000$ pr. borger. Altså det samme som Biden. Mon ikke Trump også havde løjet.

Biden har altid ville frabede sig at blive kaldt progressiv, og altid gået politisk efter det konservative. Endda meget konservative. Længere straffe, lavere offentlige ydelser og flere krige. Så hvor kommer dette håb om en progressiv politik fra Bidens hånd?

Selv AOC hævder at det er progressivt. Specifikt nævner hun studiepolitikken. Ikke at studiegælden blev annulleret i Bidens plan, som hun siger, og som var på bordet. Men hvis den var blevet annulleret. Så havde det været skattefrit!!!!!

Thomas Barfod

Det er vel spørgsmålet hvad pengene skal bruges til om det batter. Det som USA skal investerer i er er infrastruktur, skoler, sundhedsvæsenet så det også fungerer for lavindkomstgrupperne i samfundet. Så skal de også investerer i deres virksomheder, så de producerer noget mere. Så skal de gøre der transport elektrificeret, og stille krav så deres bilvirksomheder, så de ikke skal leve af at købe billige elbiler fra Kina om 10 år. Så skal man indføre en høj CO2 afgift på varer fragtet hen over Stillehavet og hvor der er brugt kul til at producerer varerne. Så skal de investerer i atomkraft, vindmøller, solceller, termoenergi, vind og bølgekraft. Så skal de kun "importere" tillade en vis begrænset indstrømning af migration fra syd, som der er arbejdspladser til . Amerikanerne er et meget arbejdsomt folk, de skal bare tingene smartere. Håber at personer som Elon Musk og Tesla kan få andre amerikanske virksomheder op i gear.

@ Thomas Barfod,

Egentlig er der vel blot 2 forskellige ting, som pengene helst ikke skal bruges til:
- Opsparing under hovedpuden.
- Overførsel til udlandet.

Alle alt andet vil alt-andet-lige være til fordel for samfundet i USA. Selvfølgelig er det en fordel for USA, hvis man køber USA-produkter og ydelser. Men i sidste ende kan det have fordel for alle os andre også.

Bent Christensen

USA har vel ikke så mange skud i bøssen tilbage; stort budget underskud, stor gæld , stigende indvandring sydfra på grund af Biden. Velfærdsstat ala Danmark kan nok ikke anbefales da størstedelen af velfærden går til middelklassen.

Ib Christensen

Jeg tror der er nogen i USA der er nervøse for at det ses at give forbrugerne penge i hænderne har større effekt end at putte dem i lommen på hedgefondene og milliardærer.

Søren Fosberg, Torben K L Jensen, Vibeke Olsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Mogensen

Det drejer sig vel også om, hvem der skal betale. I USA er der masser af rige, der via skatten kan bidrage til at betale regningen. Om det så er politisk realistisk at få en radikal skattepolitik igennem, er så en anden sag. Det vigtigste i min optik er endvidere at få brandreguleret finanssektoren, så hele det neoliberale uproduktive og spekulative projekt bliver skudt i sænk, og få stoppet alle skattelyene. Det bliver op ad bakke, selvom de progressive non Wall Street demokrater har momentum nu.

Søren Fosberg, Vibeke Olsen, Ib Christensen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Sig mig, er den den hjælpepakke som Trump ville have gennemført, men som demokraterne med Pelosi nægtede at godkende - fordi de selv ville have "æren"?

Her et link fra Youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=gqPltMpWIwo

Christopher Ford

” Og befolkningen bakker ovenikøbet op. En undersøgelse foretaget af Pew Research Center viser, at 70 procent af amerikanerne støtter hjælpepakken.”

Men de fleste ved ikke at kun 7 procent af hjælpepakkens penge vil bruges mod corona. Mere end halv skal benyttes for at udfylde delstaters pensionsordninger, som er i bundløs gæld.