Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Hvor meget skal jeg beskytte min søn?

Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet. Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne
Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet. Brevkassen svarer hver uge på spørgsmål fra læserne
Moderne Tider
20. marts 2021

Jeg har et dilemma. Og en smerte.

Min voksne søn har en sygdom, der langsomt udvikler sig. Han er i gode hænder på sygehuset, som følger ham tæt og godt. Han kan stadig passe sit arbejde og han cykler til arbejde hver morgen. Hans chef ved besked, men kun de færreste af kollegerne og slet ikke kunderne.

En af mine veninders mand kommer jævnligt på vores søns arbejdsplads i embeds medfør. Han er et venligt menneske, der mener det godt, men føler åbenbart, at han hver gang skal spørge til hans helbred. Sønnike bliver både ked af det og irriteret, for hans arbejdsplads er hans fristed, hvor han tænker på andet end sygdom.

Jeg har lyst til at blande mig, men ved ikke om det er klogt. Det er svært at bede voksne mennesker opføre sig anderledes ... og måske er det slet ikke mit bord?

— Mor

Svar I:

Nu begynder jeg lige med at erkende, at jeg som barnløs bestemt er på dybt vand uden korkbælte. Men heldigvis synes jeg sagtens, man kan se det fra en helt anden vinkel end den moderlige: Det handler måske slet ikke om at være en beskyttende forælder, men derimod om at være en hensynsfuld ven?

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Her er jeg på linje med Espen Fyhrie.

Hvis det er irriterende for din søn at en ven af familien blander sig på sønnens arbejdsplads, bør du nok sige det til ham, venligt men bestemt.

Din søn har jo beklaget sig til dig, og ikke følt at han kunne henvende sig til din venindes mand, præcis fordi han i "embeds medfør" er en del af arbejdspladsen.

Det er således din venindes mand, der træder over din søns grænser uden han selv kan sige fra overfor ham - uanset gode intentioner.

Jeg er generelt en mand der hurtigt for spat af overbeskyttende/pylrende mødre - men selvfølgelig skal du sige det - det er jo din venindes mand og ikke din søns venindes mand, men pas på ikke at overgøre det.
Nu ved jeg ikke hvor gammel din søn er nu eller hvor ung han var, da han blev syg - men jeg ved fra min egen ungdom at det er virkeligt VIRKELIGT røvsygt at blive spurgt til sit helbred når man er helt ung og meget hellere vil spørges om alt muligt andet. At man gerne vil være andet end sin sygdom .......