Moderne Tider
3. april 2021
For godt en måned siden kom Macron-regeringens længe ventede svar på det franske klimaborgertings arbejde. Et arbejde, der foregik over otte måneder fra oktober 2019 til juni 2020 med 150 franske borgere, som deltog i syv forskellige sessioner. Målet var klart fra begyndelsen: Borgertinget skulle foreslå, hvordan CO2-udslippet kan reduceres med mindst 40 procent inden 2030. Dette arbejde har udmøntet sig i 149 forslag til gavn for klimaet. Men borgertinget har ikke kun handlet om klimapolitik. En forudsætning for arbejdet var også, at klimapolitikken skulle formuleres i det, der blev beskrevet som en socialt retfærdig ånd.
Er der nogen, der ved noget om det danske borgerting, men man må måske ikke vide noget om, hvad de laver?
Skuffende at Macron løber fra sine klare løfter:
"En undersøgelse viser, at 74 procent af franskmændene bakker op om de overordnede linjer i forslagene. 62 procent finder borgertingets forslag gode, effektive og realistiske. Alligevel har Macrons regering ændret i mange af dem, allerede inden de er bragt for Nationalforsamlingen. Det er sket, selv om Macron oprindelig havde lovet, at forslagene skulle vedtages som lov enten ved dekret, ved afstemning i Nationalforsamlingen eller ved en folkeafstemning."
Politikere i Frankrig (og i Danmark) mener åbenbart, at de altid véd bedst.
Hvornår begynder vores social demokratiske regering at lytte til eksperterne fra bl.a. Klimarådet og en lang række danske virksomheder - samt erfaringer fra Sverige og indfører en høj CO2 afgift som et uundværligt incitament for at nå målet om 70 % CO2 reduktion i 2030?
Hvornår bakker Klimaministeren op om det glimrende Bornholmske initiativ, der har stor og bred lokal opbakning mht. at lave en mindre havvindmølle park ud for Bornholm?