Det franske klimaborgerting kritiseres for at være en skindemokratisk manøvre
For godt en måned siden kom Macron-regeringens længe ventede svar på det franske klimaborgertings arbejde. Et arbejde, der foregik over otte måneder fra oktober 2019 til juni 2020 med 150 franske borgere, som deltog i syv forskellige sessioner. Målet var klart fra begyndelsen: Borgertinget skulle foreslå, hvordan CO2-udslippet kan reduceres med mindst 40 procent inden 2030. Dette arbejde har udmøntet sig i 149 forslag til gavn for klimaet. Men borgertinget har ikke kun handlet om klimapolitik. En forudsætning for arbejdet var også, at klimapolitikken skulle formuleres i det, der blev beskrevet som en socialt retfærdig ånd.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Er der nogen, der ved noget om det danske borgerting, men man må måske ikke vide noget om, hvad de laver?
Skuffende at Macron løber fra sine klare løfter:
"En undersøgelse viser, at 74 procent af franskmændene bakker op om de overordnede linjer i forslagene. 62 procent finder borgertingets forslag gode, effektive og realistiske. Alligevel har Macrons regering ændret i mange af dem, allerede inden de er bragt for Nationalforsamlingen. Det er sket, selv om Macron oprindelig havde lovet, at forslagene skulle vedtages som lov enten ved dekret, ved afstemning i Nationalforsamlingen eller ved en folkeafstemning."
Politikere i Frankrig (og i Danmark) mener åbenbart, at de altid véd bedst.
Hvornår begynder vores social demokratiske regering at lytte til eksperterne fra bl.a. Klimarådet og en lang række danske virksomheder - samt erfaringer fra Sverige og indfører en høj CO2 afgift som et uundværligt incitament for at nå målet om 70 % CO2 reduktion i 2030?
Hvornår bakker Klimaministeren op om det glimrende Bornholmske initiativ, der har stor og bred lokal opbakning mht. at lave en mindre havvindmølle park ud for Bornholm?