Glenn Bech: »Alle bøger, jeg nogensinde har læst, bærer jeg hos mig som ét værk«

— Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

»Jeg håber aldrig, den bog bliver skrevet. Eller: Jeg fornemmer ligesom muligheden for at prædike her. For mig rummer litteraturen mere end blot distraktion. Læs noget, der gør dig større som menneske. Det er faktisk en kærlighedsbøn. Opdag træerne og bækkene og jorden i dig selv og omvendt. Og hvis du tilfældigvis er strandet som investment banker på din vej? Sig op omgående! Hvis døden har taget noget fra dig, så giv det tilbage.«

— Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

»Alle bøger, jeg nogensinde har læst, bærer jeg hos mig som ét værk. I krop og sind. Kunst og mennesker, jeg ikke bryder mig om, gør mig sommetider klogere på mine værdier, end dem, der bekræfter dem. En bog, der havde kolossal betydning for min spædeste skrift og læsning, var Timer i litteratur af Vladimir Nabokov. Nok gammelklogede manden sig elitært og heteroseksuelt, men en masse af de nøgler, han forærede mig, har jeg gemt helt tæt ved.«

— Hvad er den værste bog, du har læst?

»Facebook.«

— Hvilken type læser er du?

»At blive til den læser, jeg er i dag, har været en proces. På Forfatterskolen forsøgte jeg at udvide mit litteratursyn ved at læse så forskelligt som muligt. Nogle perioder har jeg foretrukket prosa og narrativer og plot frem for lyrik og udsvævende billeddannelse og sansning; mens det i andre perioder har forholdt sig anderledes. For tiden er jeg færdig med autofiktionens opgør og selvransagelse og er igen – som da jeg var yngre – forsvundet ind i tredjepersonsfortællingernes sci-fi, fantasy, grafiske noveller og magiske realisme. Historie og filosofi interesserer mig i stigende grad. Men igen er det vanskeligt at etablere et overblik over udviklingen; forleden læste jeg en dybt egocentrisk digtsamling og holdt meget af den.«

— Hvornår læser du?

»Det afhænger af bogen. Når det er en del af mit arbejde, forsøger jeg at begrænse læsningen til arbejdstiden. Bøger, jeg primært læser for interessens skyld, læser jeg enten i weekenden eller om aftenen. Skellene mellem lyst og pligt har det desuden med at flyde sammen for mig. Sommetider lytter jeg også til lydbøger, da det er min erfaring, at disse rolige, oplæsende, indlevende, tænkende stemmer kan hjælpe mig, når jeg selv forsøger at udtænke og lytte mig ind på, hvordan et eller andet afsnit eventuelt kunne skrives frem.«