Skæbnevalg
Læsetid: 16 min.

De grønlandske vælgere står i et dilemma: Er det lokale miljø vigtigere end klodens klima?

På tirsdag går grønlænderne til et valg, der stiller dem over for store dilemmaer på klima- og miljøområdet. Det omdiskuterede mineprojekt i Kvanefjeld tvinger politikerne til at balancere økonomiske gevinster mod miljømæssige risici og lokale CO2-stigninger mod globale reduktioner. Resultatet af deres beslutninger kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke bare for Grønland, men for hele verdens grønne omstilling
Mange grønlændere frygter konsekvenserne af at udvinde uran, som vil være et biprodukt ved udvindingen af sjældne jordarter. På billedet er aktivister mødt op til et borgermøde i Narsaq om minedrift i Kvanefjeld.

Mange grønlændere frygter konsekvenserne af at udvinde uran, som vil være et biprodukt ved udvindingen af sjældne jordarter. På billedet er aktivister mødt op til et borgermøde i Narsaq om minedrift i Kvanefjeld.

Malik Brøns

Moderne Tider
3. april 2021

Midt i Narsaq lå Eli’s Blå Butik. I starten af 1980’erne var det bare en lille kiosk, hvor man kunne købe de mest nødvendige forsyninger. Men efter nogle år blev kiosken til en rigtig butik, som siden blev til et supermarked, fortæller Anne Merrild Hansen. Et særsyn i byen, hvor hun voksede op.

»Det var dengang, den stadig blomstrede«.

Narsaq ligger på et stort fladt plateau midt i Sydgrønlands dramatiske klippeformationer. Navnet betyder ’sletten’ på grønlandsk. Og indbyggertallet på sletten var stigende dengang. Der åbnede nye tøjbutikker, og indbyggerne i Narsaq begyndte at gå pænere klædt, husker Anne Merrild Hansen, der i dag er professor på Aalborg Universitet. Der kørte biler på vejene, og de karakteristiske grønne, gule og røde træhuse var velholdte.

»Det var et godt sted at vokse op,« siger hun. Byens børn og unge mødtes i sportshallen eller ude på Kvanefjeldet et par kilometer derfra. Her brugte hun en stor del af sin ungdom.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Er det lokale miljø vigtigere end klodens klima?"

Et land, der ikke har været gennem industrialisering, har ofte problemer med hungersnød, sygdom, fattigdom og befolkningsoverskud, og er teknisk-, økonomisk- og industrielt tilbagestående. Disse lande har ofte dårlig infrastruktur, ensidig eksport og et lavt uddannelsesniveau. Og det gælder især lande i Afrika, Asien og Latinamerika.

Dette spørgsmål er ikke blot centralt for Grønland, men for hele verden.

Og det helt store spørgsmål drejer sig naturligvis om vores ret til at forhindre andre lande i at nå op på vores levestandard.

Har vi, der har levet over (klodens) evne i mange år, og nu befinde s på et relativt højt konsumerende niveau, har vi ret til at forhindre andre i at nå op på vores niveau?

Eller har de mange lande, der er på et lavere niveau egentlig ikke ret til at nå op på vores niveau?

Og er vi indstillet på, at fordele vores velstand og konsumentevne ud på fattigere lande, så vi all bliver ligestillede?

Dette er i hvert fald det spørgsmål, som vi meget snart må finde et konkret svar på. For selvfølgelig kan vi formentlig udvikle nye produkter og en ny konsumerende livsstil, der er bæredygtig, og ikke skader natur, klima og mangfoldigheden, som vi kan dele med alle andre folkeslag. Men det er spørgsmålet, m vi kan gøre det hurtigt nok.

"Og er vi indstillet på, at fordele vores velstand og konsumentevne ud på fattigere lande, så vi all bliver ligestillede?"

I så skal vi (forstået som de rige, vestlige lande) drastisk ned i levestandard (som det er nu, skal der knap 4 kloders ressourcemængder til for at kloden kan have Danmarks levestandard). Men i Vesteuropa og i USA tales der om at øge velstanden - om at skabe endnu mere vækst indenfor eget revir, mens vi 'passer på hinanden' og 'står sammen' ved at 'holde afstand'.

Der er noget, som ikke rigtigt går op, rent ligningsmæssigt. Men det kan neoliberalismens kaffegrumsekiggere og håbefulde optimister sikkert snildt bortforklare for den menige vesterlænding.

Jacob Johansen, Arne Albatros Olsen, Tina Peirano og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

" Bæredygtig minedrift" kan nok kun foregå i en meget lille scala. Noget som de store mineselskaber sikkert ikke er glade for. Men det er den eneste mulighed.

Er det ikke ind imellem bare en lille bitte smule for belejligt at blamere neoliberalismen for alt ondt i verden Hanne ? Ethvert ekko mister både sin effekt og sin relevans over tid.

Hvis vi reducerer vores aftryk i verden med 100% alene på klimagasserne i 2050, må jeg som 97 årig forberede mig på et samfund med et forsynings- og underholdningsniveau som dengang jeg var 3, bare uden petroleumslampen og koks til kakkelovnen.

Gad godt vide hvor mange der egentlig har realiseret konsekvensen af klima håndfæstningen. Gad også godt vide hvor mange der har erkendt, hvor stor en del af fundamentet under vores nutidige slaraffenland, der udgøres af de fossile brændsler. Er det virkelig kun Dan Jørgensen der er på vej til at skimte udfordringerne i horisonten med den navigation, vi har bundet os fast til masten under ?

Hvor faste i troen på at alle andre gør som vi er vi, når vi nærmer os 2050 ? Ingen af os vil kunne se vores røve for bare skosåler længe inden da. På samme måde som vi håber på vaccinerne skal genoprette normaliteten, må vi håbe på at passere toppen af befolkningsbølgen og surfe lykkelige ned i smult vand igen. Mon ikke de vælger lige sådan i Grønland ?

No offence intended, just anglin' for a bit of realism.

Henning Kjær

Gang på gang kan man læse om de sjældne jordarter som om de er sjældne. Det er de ikke. Der er store forekomster flere steder i verden, men det er de færreste lande der ønsker at udvinde dem. Minedriften er milømæssigt problematisk. Oparbejdning af bjergarterne til rene metaller er endnu mere problematisk end den rene minedrift, og Kina er dominerende på markedet og har teknologien til udvindingen
For mange år sinde udvandt man sjældne jordarter i USA, men Kina dumpede priserne så udvindingen i USA stoppede.

Peder Bahne, jeg påpeger det, i forhold til bl.a. de forestående ressourcekriser, ganske urealistiske i at operere med økonomisk vækst og velstandsudvikling som hovedmål for europæisk/global politik ... foruden illusionen om at denne øgede velstand kan fordeles ligeligt til kloden via markedsoptimering og governance/npm etc. Du har ret i at det kan være trivielt at påpege neoliberalismen i denne sammenhæng, men det er nu engang et dækkende ideologisk paradigme til beskrivelse af ovenstående operationer og illusioner. Også selvom nogle vil påtale at det går af mode, eller udvikler et Ulven kommer-syndrom.

"Minedriften er milømæssigt problematisk."

Helt generelt er minedrift 'miljømæssigt problematisk' - men voldsomt øget minedrift verden over er ikke blot en forudsætning for den grønne kapitalisme og IT-teknologiudvikling, men også en konsekvens af kravet om fortsat vækst og velstandsøgning. De politiske sigtelinjer strider lodret mod hensyn til miljø, fauna og bevarelsen af klodens kendte økosystemer m.m.; dette er vel også, må man venligt formode, hovedårsagen til at såkaldt politiske maskinmestre udvikler kasinoøkonomiske kvotesystemer og børslignende mekanismer i tilvejebringelsen af grønne regnskabers kognitive konsonans.

Henning Egholk

Minedrift: Måske ok, men kun hvis Hjemmestyret laver kontrakter, hvor miljøet/forureningen helt klart er reguleret. Det skal påhvile selskabet at overholde regler og regulativer, samt rydde fuldstændigt op efter endt produktion! Desuden bør Grønland få et retmæssigt afkast af mineaktiviteten. Råstofudvinding har historisk set aldrig givet noget land et rimeligt udbytte.
Sociale problemer: Få styr på vold, overgreb og alkohol misbrug. Jeg mener at Hjemmestyret har sovet i timen. Selvmordsantallet i Grønland er måske verdens højeste ift befolkningens størrelse. Så kom igang!
Selvstændighed: Grønland modtager omkring 4 mia om året til drift af samfundet. Det er rimelig mange penge selv at skulle skaffe. Og det duer ikke at tro hvalfangst kan hjælpe på den konto. Hvalfangst er KUN til eget forbrug. Hvalprodukter må efter min viden ikke sælges kommercielt. Hvalfangst er godkendt til et indfødt folk netop fordi de spiser sæl, hval og fisk.
Minedrift kan måske sikre indtægter der kan erstatte bloktilskuddet. Men hvad så når mineselskabet stopper produktionen?
Turisme: Her bør der satses, der kan være stort potentiale i turister på hvalsafari, på ski ture, vandreture mv. Men her skal der så lige udbygges med hoteller og service til gæsterne. Med en stabil turistindustri kan der tjenes mange penge samt give arbejdspladser.