Reportage
Læsetid: 18 min.

Historien om, hvorfor en tidligere losseplads på Amager Fælled betyder så meget for så mange

På Amager Fælled kæmper borgere og aktivister for at forhindre et boligbyggeri på en tidligere losseplads. Balladen tegner til at blive årets tema i kommunalvalgkampen. Som femtegenerationsamagerkaner satte jeg mig for at undersøge, hvorfor stedet har fået så stor værdi for mange københavnere
Bare fordi den gamle losseplads ikke rummer globalt uerstattelig natur, kan den godt have en bevaringsværdi, siger biolog Hans Henrik Bruun.

Bare fordi den gamle losseplads ikke rummer globalt uerstattelig natur, kan den godt have en bevaringsværdi, siger biolog Hans Henrik Bruun.

Emilie Lærke Henriksen

Moderne Tider
27. marts 2021

Min far er født og opvokset på Amager. Han hedder Morten Juhl, og da han var dreng i 1950’erne, rendte han rundt med en salonriffel og skød rotter ude på lossepladsen på Amager Fælled. Lige præcis der, hvor borgere og aktivister netop nu forsøger at forhindre et boligbyggeri.

Jeg skal skrive om sagen, kommer i tanker om historien og ringer til min far.

»Kan du huske der, hvor der engang lå en losseplads, ude på fælleden? Hvor du skød rotter …«

»Ha, ha. Ja, det kan jeg godt huske.«

»Hvordan var det nu, det var?«

Min far trækker vejret ind til en længere forklaring:

»Altså, som et led i rottebekæmpelsen i København efter krigen kunne man i begyndelsen af 1950’erne få penge for rottehaler. Så mig og mine klassekammerater stjal margarine fra din farmors køkken og lagde det ude på lossepladsen på et stykke madpapir. Så kom rotterne vrimlende. Som fluer om en lort. Vi lå på lur med en salonriffel og pløkkede dem. Og så skar vi halerne af med en lommekniv og afleverede dem nede på politistationen, hvor man fik stykbetaling.«

Pengene brugte de på softice.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Løvborg

Anne Skovbro spørger "Hvor meget handler det om, at man bare ikke vil have flere boliger?"

Men de må sgu godt bygge flere boliger, bare et andet sted. De kunne fx flytte byggeriet 100m til den anden side af Vejlands Alle, til det areal der i dag bruges til golfbane.

Forskellen er selvfølgelig at golfbanen er privat grund, som det koster 990 kr. at besøge, mens Lærkesletten er vores allesammens ejendom, og så endda helt gratis at bruge.

Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Elgaard Larsen, Anders Reinholdt, Daniel Joelsen, Dorte Sørensen, Inger Pedersen, Erik Winberg, Martin Rønnow Klarlund, Per Torbensen, Liselotte Paulsen, Jens Peter Nielsen, Jimmy Hansen, Halfdan Illum, Morten Balling, Søren Cramer Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jeppe Bundgaard, Morten Voss, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Ruba Altawil, Hanne Larsson, Hanne Utoft, Mogens Holme, Ruth Sørensen, Carsten Munk, Martin Mortensen, John Damm Sørensen, Inge Lehmann, Christina Hansen, nanna Brendstrup, Søs Jensen, thomas jørgensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Henrik Bruun

#Søren Løvborg. Blot en detalje: Golfbanen er statslig ejendom på langtidsleje til en privat golfbaneoperatør. Men arealet er stadig fælles ejendom. Måske måske styrker det blot din egentlige pointe.

Daniel Joelsen, Inger Pedersen, Carl Chr Søndergård, Anders Reinholdt, Søren Løvborg, Jimmy Hansen, Halfdan Illum, Morten Balling, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Mogens Holme og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Hvis man er så vild med natur, så undre det mig at man har slået sig ned i Danmarks absolute største by?

Tanken om både at blæse og have mel i munden kommer nemt til mig her.

Den evige kamp mellem mennesker og natur-naturen er der bare, men mennesket vil både have luksus-adgang til motion og æstetik og så lige en mulighed for at fare vild uden at blive beskidt!
Spørgsmålet er jo så er mennesket det vigtigste skadedyr på kloden?
Jeg er ret sikker på det mener det er det og at det kun meget presset kan indrømme at jeg er et skadedyr, men ret mange må ikke høre det.
Selve sagen her skal jeg ikke blande mig i bor ikke i byen, men havde et halvt år i 70 og venner i Ballonparken. Set ude fra må en gammel losseplads trods alt ikke være uberørt natur. Billige boliger til almindelige mennesker bør så trods alt være en ret, jeg vil påstå de ikke er så store skadedyr som den på golfbanen! Undskyld grovheden!

Henning Kjær

Pengene er allerede brugt på metro, så hvem skal nu betale?
Er der nogle voksne der vil betale til stede?

Naturen er ikke noget man kan lave og alle der tror andet er temmelig langt ude. Mangler der boliger kan man starte med at stamme bopælspligten så de borliger der er bliver brugt i højere grad. Det vil så selvfølgelig gøre dem mindre værd, men det tror jeg også er tiden...

Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Daniel Joelsen, Carsten Munk, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

P.s. Naturen kan godt erobre nye områder og derfor kan den godt overtage en tideligere losseplads.

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Elgaard Larsen, Daniel Joelsen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Amager Fælled var, da jeg begyndte på en skole klos op ad området i 1974, et mytisk område hvor kun dele var offentlig tilgængelig. De forbudte områder var legeplads for rødder som lavede bål og røg smøger. De tog snoge med over på skolen og de andre elever skreg af skræk når slangerne stak hovedet frem fra skjorteærmet. På den måde var det et frit område, fri for pædagogisk bedreviden og ungerne var snavsede og lugtede af bål, og nåh ja senere brugte jeg selv Fælleden til sammen med eleverne at bestemme nogle af de botaniske vækster der var så rigelig af. Fælleden var en rodebutik med volde og vandhuller som formentlig var lavet af militæret og som gav gode muligheder for kælkning om vinteren på det ellers så flade Amager.
Områdets tiltrækning bestod i at det netop ikke var tiltrækkende, det var tilfældigt og rodet, det blev brugt som affaldsplads for den der ikke gad at aflevere deres skrammel andre steder og det var et sted hvor man kunne se se byen i horisonten. En by som jo var forudsætningen for at nogle syntes at Fælleden var attraktivt, fordi der var mennesker der syntes det var et slaraffenland uden regler og uden artig æstetik. Havde det ligget 15 km væk var der formentlig ingen der havde opdaget dens herligheder. Blottere og sære eksistenser og de vilde børn havde et frirum her. Fælleden blev stort set kun brugt af de få. Sådan er det ikke mere.
Gennem tiden er Fælleden blevet spist af og nu altså igen. Havde militæret ikke haft den som øvelsesplads var det formentlig forlængst blevet bebygget. Nu er der Metro, DR-hus, Universitet og mod vest på det opfyldte område Nokken og store områder med kolonihaver. Bevar Fælleden jo da, men hvordan ?

Anders Reinholdt, Daniel Joelsen, Carl Chr Søndergård, Søren Løvborg og Morten Voss anbefalede denne kommentar

Peter Hansen
28. marts, 2021 - 10:58

Hvis man er så vild med natur, så undre det mig at man har slået sig ned i Danmarks absolute største by?

Tanken om både at blæse og have mel i munden kommer nemt til mig her.

Hallo @Peter Hansen: Fordi det er storbyen. Her skal kæmpes hårdere for naturen, da der næsten intet er. Mennesket er også natur. Jeg kommer fra provinsen og har mærket den menneskelige natur i provinsen.
Derfor bor jeg i storbyen.
Man kan så vælge at citere Goethe,- eller lade være.

Steen K Petersen, Martin Mortensen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvem skal betale for Metroen spørges der?

Det skal brugerne af metroen naturligvis, som alle andre store infrastrukturprojekter som Storebælts-, Øresunds- og Fehmernforbindelsen.

Det skal IKKE være naturen som betaler. Dræb det misfoster af en neoliberal finansieringsmodel.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Carl Chr Søndergård, Per Torbensen, Carsten Munk, Martin Mortensen, Eva Kjeldsen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Peter Hansen

Well, jeg er født i byen, voksede op på Amager og brugte en stor del af min barndom på Fælleden. På den anden side tror jeg man bliver slemt skuffet, hvis man mener at man kan redde Fælleden fra at blive asfalteret og dænget til med beton. Det løb er kørt, ligesom løbet med at redde "biodiversiteten". Den døde i 1970'erne samtidig med at jeg legede på Fælleden med mine venner.

Biodirvisiteten - DET DER ER TILBAGE- har stadig en mulighed.
Det, der uddør og allerede er uddødt, kan ingen få tilbage.
Men resterne skal der kæmpes for.
Nu.

(Jeg var førskolebarn i 1960´erne og husker tydeligt udviklingen ude på landet, hvor lugten af gift fra markerne rev i næsen, og frøerne i åen døde pga gift fra den nærliggende lampefabrik!)

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Inge Lehmann, Carsten Munk og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Torben Morten Lund

Som igangsætter F Fælledens Venner i 1992 hvor vi startede en debat mod Ørestad gennemførte vi 182 natuevaondringer med alle slags snaturfolk som guider. Også Lle partibossernes osv, men resultatet blev ved freningssagen at David Rehling fik fredet lodsepllads isf gammel strandnatur. Noget som kæmper for det noget. Værdiløses stykke mellem vandrehjem og Vejlands alle. Og g det forholdsvise lille område front til moderne træbyggeri, plejehjem mv. Og pas på strandsengen.
Tak, Torben

Dorte Sørensen

Hørte i P! at byggeriet var midlertidig standset - samt at flere politikker var harme, da det vil betyde mindre byggeri af boliger , der skulle kunne bruges af "almindelige mennesker".

Ja det er problemet at der ikke bliver opført billige boliger. Den % almene boliger, der er lovfæstet ,bliver jo heller ikke opført viser de seneste opgørelser.

Folketings politikere I må på banen og lovgive så der i realiteten kan opføres billige boliger i ALLE boligområder. Så har I løst jeres problem med blandede boliger som I vil rive gode lejligheder ned og smide folk ud for at skaffe i de såkaldte ghettoer.

Nils Bøjden

Jeg hørte en Soc.Dem fra Borgerrepræsentationen forklare sig i fjernsyne: Det er for at bygge billige boliger.

Der bliver sgu da ikke bygge billige boliger i så naturskønne områder. Har han fuldstændigt tabt sutten.

Hvis man vil bygge billige boliger til en større befolkning i København, kan man uden problemer tillade byggeri op til10 eller 12 etager.Dette vil efterlade naturområderne udenfor tåbelige kommunalpolitikeres rækkevidde.

Eller man kan flytte 20.000 studiepladser og 30.000 offentlige arbejdspladser ud af byen.

Men argumentet om man skal kunne bygge billige boliger i de stort set mest naturskønne områder i København tenderer bavl.

John Damm Sørensen

Københavns Kommunes politikere himler hele tiden op om, at der mangler byggemuligheder, men når letbanen langs ring 3 kommer i 2025 bliver 21 km omdannet til stationsnært område med noget nær uendelige byggemuligheder. Det burde række i mange år frem. Men det giver naturligvis ikke Københavns Kommune flere skatteborgere.

John Damm Sørensen

Lidt off topic men den begrundelse som klagenævnet anfører som grundlag for at standse aktiviteterne på Lærkesletten er helt identisk med den begrundelse, der blev anvendt i sagen om beskyttede arten i den gamle TV i Gladsaxe.

I den sag fandt det hedengangne Naturklagenævn ikke grundlag for at ændre noget, og byggeriet blev gennemført uden nogen form for undersøgelse af beskyttede arters yngle- og rastesteder. Bygherren Sjælsø Gruppen gennemførte endda en dybdefræsning af hele grunden i den periode, hvor dyrene rastede.

Jeg må blot konstatere, at der i denne og andre sager er strammet alvorligt op siden tvangsforflytningen af sagsbehandlere til Viborg.

Hævnen er sød.