Idédebat
Læsetid: 4 min.

Hvornår kommer #MeToo’s tredje bølge?

Det er over tre år siden, at de første #MeToo-hashtags skyllede ind over Danmark. Siden fulgte en ny og mere kraftfuld bølge, men vi mangler stadig en dagsorden, der giver plads til minoritetserfaringerne
Stor tak til Sofie Linde for at have sat gang i anden bølge af #MeToo. Men det blev igen en fra den kreative overklasse, der blev bannerfører for #MeToo.

Stor tak til Sofie Linde for at have sat gang i anden bølge af #MeToo. Men det blev igen en fra den kreative overklasse, der blev bannerfører for #MeToo.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
6. marts 2021

I starten af februar inviterede Dansk Kvindesamfund til samtalesalon under overskriften »Sexisme, MeToo, Racisme og Klassekamp«. Panelet bestod af Aida Saraz, Bwalya Sørensen, Irina Olsen og Natalia Araya.

Fire forskellige kvinder med det til fælles, at de udgør minoriteter i Danmark. Hvad de derudover deler, er oplevelsen af ikke at blive inkluderet i #MeToo-debatten. De efterspurgte blandt andet at kunne komme til orde med deres egne beretninger i medierne i stedet for kun at blive skrevet om. Dette ville kunne fremhæve kompleksiteten af den sexisme, som mange etniske minoritetskvinder oplever. En sexisme, der kan forstærkes af racisme og islamofobi.

Ser vi på, hvad der overordnet har kendetegnet #MeToo, har bevægelsen været kolossalt influeret af den kulturelle og kreative overklasses beretninger. Blandt andet så vi i Danmark, hvordan historier fra især film- og teaterbranchen i starten af 2018 blev begyndelsen på bevægelsens første bølge. Og hvor der ikke bør herske tvivl om, at disse perspektiver var nødvendige, skal der rejses tvivl om, hvorvidt de er fyldestgørende.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her