Kærlighed
Læsetid: 9 min.

Vi har ladet os forføre af Tinder og andre datingapps

Brugen af datingapps er vokset under coronakrisen, hvor andre veje til at møde nye mennesker er blevet lukket. Men har datingindustrien overhovedet en interesse i at lede os hen til den rette og ud af swipe-loopet?
Brugen af datingapps er vokset under coronakrisen, hvor andre veje til at møde nye mennesker er blevet lukket. Men har datingindustrien overhovedet en interesse i at lede os hen til den rette og ud af swipe-loopet?

Thit Bitsch

Moderne Tider
20. marts 2021

Nanna Bays forelskelse i Anna begyndte at spire, da Anna fumlede nervøst med kaffemaskinen i 7-Eleven på Østerport på deres første Tinder-date. Det var december, Danmark var lige gået i lockdown igen, og det var koldt udenfor. Anna var på sin første date med en kvinde, og det var derfor, hun var nervøs.

»Annas nervøsitet viste en ærlig side af hende, som jeg faldt for. Paraderne var nede, og selv om vi havde skrevet sammen inden, var det først foran kaffemaskinen, jeg fik et glimt af, hvem hun var,« siger Nanna Bay.

I dag er de kærester.

Nanna Bay er 32 og en erfaren netdater. Hun har netdatet i perioder, siden hun var 17, hvor hun fandt ud af, at hun var lesbisk. Hun har oplevet, at datingapps kan være vejen til meningsfulde kærlighedsforhold. Men hun har også oplevet, hvor overfladiske og afhængighedsskabende datingapps kan være, hvis ikke man tænker over, hvordan man bruger dem. Og interaktionen mellem brugerne er blevet mere overfladisk i de senere år, hvor datingappsene er blevet mere populære, mener Nanna Bay.

Populariteten er kun taget til under pandemien. Match Group, der sidder på 60 procent af datingmarkedet og står bag apps som Tinder, Hinge, Match og OkCupid, oplevede en stigning på 15 procent i antallet af nye brugere i andet kvartal af 2020. Og antallet af beskeder på deres tjenester er steget med 30 procent fra slutningen af februar til april sidste år, oplyser Match Group til Financial Times.

Én årsag til den aktuelle tilstrømning  af brugere til datingapps er selvfølgelig, at de udgør en af de få kanaler til at møde nye mennesker under coronakrisen. Men applikationernes popularitet var allerede for opadgående inden pandemien, fremgår det af branchesitet BusinessofApps.

Den stigende brug af datingapps vidner måske om, at vores kærligheds- og datingkultur er ved at undergå en større transformation. En transformation, som betyder, at apps ikke kun er et middel til at møde andre, men også kan blive et mål i sig selv, mener Carolina Bandinelli, der forsker i fænomenet ved University of Warwick i England:

»Appsene er designet på en måde, så de stimulerer brugeren, selv om man ikke mødes med sine matches.«

Mens nogle brugere har held med at finde kærligheden via Tinder eller andre apps, bliver jagten på anerkendelse og opmærksomhed for andre det primære mål.

Ét nyt kærestepar, to kunder mindre

Som forsker ville Carolina Bandinelli, der er uddannet i filosofi, egentlig gerne beskæftige sig med spørgsmålet: Hvad er kærlighed? Men, siger hun med syngende italiensk accent fra sin lejlighed i London, »det er kun Platon og Beyoncé, der kan beskæftige sig med det spørgsmål«. Så i mangel af bedre valgte hun at fokusere på datingapps. De er nemlig et ideelt prisme til at anskue, hvordan mange håndterer kærligheden i det 21. århundrede. 

Carolina Bandinelli har lavet mange fokusgruppeinterview med folk, der dater på nettet. Her talte hun eksempelvis med personer, der var i et forhold, men stadig var på en datingapp for at sikre, at de stadig var attraktive. Det var også mange, som brugte appen til at få selvtillid efter et parforholdsbrud – vel at mærke uden faktisk at mødes med nogen. En kvinde havde sågar sat appen til kun at vise folk, der boede langt væk fra hende selv. Det ville være pinligt at støde ind i et match, lød hendes rationale.

Ifølge Carolina Bandinelli er det næppe en tilfældighed, at en del brugere anvender apps på denne måde, selv om det umiddelbart synes at stride mod deres formål. 

»Hvis datingapps rent faktisk levede op til deres løfter, ville brugerne finde en kæreste og slette deres profil. Så selvfølgelig virker appsene ikke,« bemærker Carolina Bandinelli tørt.

Applikationerne forfører i virkeligheden deres brugere, mener hun.

»Appsene siger: Rør mig, se på mig, jeg vil have dig, og hvis du ikke kigger på appen i et stykke tid, lokker den dig tilbage.«

Man får at vide af appen, at man er attraktiv og elskværdig, når man får matches og beskeder fra andre personer, der er interesserede i en. Dermed oplever brugerne, at de rent hypotetisk har mulighed for at opfylde romantiske drømme og seksuelle fantasier, uden at de reelt behøver at gøre det.

En anden årsag til, at folk bruger datingapps uden at mødes, er ifølge Carolina Bandinelli, at der er et udbredt kulturelt ideal om at være i et parforhold – eller i det mindste at date nogen. For nogle bliver appen altså et instrument, som man kan bruge til at vise, at man lever op til normerne i en bestemt datingkultur. 

»Jeg tror, at datingapps er meget brugbare i forhold til kravet om at udleve ens seksualitet og finde kærlighed, fordi man kan give udtryk for, at man udlever den side gennem appen,« siger hun.

Maven guider hjertet

I de 15 år Nanna Bay periodisk har været på onlinedatingmarkedet, er det efter hendes opfattelse blevet mere overfladisk. Det har hun også kunnet mærke på den måde, hun selv har brugt datingapps på.

»På et tidspunkt blev jeg en del af det her swipelife. Det er så nemt at falde i, fordi man bare kan sidde og swipe 200 gange uden at vide, hvad man skal gå efter. Jeg har også oplevet, når jeg er mødtes med nogen, at det er gået for hurtigt med at have sex, eller at mødet er blevet for overfladisk. Der har jeg manglet den der dans, som man oplever, hvis man møder folk i det virkelige liv.«

Nanna Bay

Nanna Bay

Emilie Lærke Henriksen

Efter et stykke tid prøvede Nanna Bay at finde en metode til at komme ud af den endeløse ’bladren’ gennem Tinder-profiler:

»I stedet for at fokusere på det, som jeg ikke fandt tiltrækkende, gik jeg efter min mavefornemmelse. Hvis der var en pæn baggrund, eller hun havde søde øjne eller et flot hår, gik jeg ind på profilen, og hvis der også var noget, jeg godt kunne lide, swipede jeg ’ja’.«

Tinder ifølge Platon

Anne Marie Kragh Pahuus er lektor i filosofi og prodekan på Aarhus Universitet og har skrevet en bog om kærlighed i Tænkepause-serien. Når hun skal udlægge den kærlighedsforståelse, der ligger bag tidens datingapps, griber hun tilbage til Platon. 

»Fra Platons tid stammer der en forståelse af, at kærlighed ved første blik eksisterer. Den tanke handler om, at vi ikke kan planlægge kærligheden, lige pludselig kommer den som et lyn fra en klar himmel, så får man kærlighed i sit liv, og alt bliver godt,« siger hun.

For moderne mennesker er drømmen om lige pludselig at støde ind i den rigtige et helle i en tilværelse, hvor man hele tiden bliver stillet til ansvar for de valg, man træffer, mener hun.

»Vi har lyst til, at livet sommetider bare vælger for os, og den følelse kan en datingapp, hvor det er ret tilfældigt, hvem man bliver matchet med, give os,« siger hun.

De forskellige apps er dog ikke kun en kilde til tilfredsstillelse af drømme og fantasier – de kan også skabe en ny type frustrationer, påpeger Carolina Bandinelli. Hun trækker på den slovenske filosof Slavoj Zizek, der mener, at kapitalismen i dag konstant stiller krav til os om at nyde. Det afspejles også i datingapps og i den bredere datingindustri, der både opfordrer os til at udforske vores seksualitet, men også nærer drømmen om at finde den rette.

»Vi skal finde en partner, som vi kan udforske vores sexliv med, men som vi også har en tæt emotionel forbindelse til. Samtidig er det essentielt, at vi har et langt kærlighedsforhold baseret på troskab og sammenhold. Det må naturligvis ikke have den konsekvens, at man går på kompromis med sin egen frihed og autonomi,« siger Carolina Bandinelli om de mange, modstridende idealer.

Overflod af valgmuligheder

Ideen om, hvilke relationer en datingapp kan føre med sig, har ændret sig i de senere år, vurderer Carolina Bandinelli. Industrien har  kæmpet hårdt for at gøre op med forståelsen af apps som værktøjer, der bare faciliterer en løssluppen sexkultur.

»For nogle år siden var det pinligt at indrømme, at man brugte datingapps, fordi mange troede, at sex var det eneste, datingapps handlede om,« påpeger hun.

Den opfattelse var bad for business. Det var blandt andet derfor, den amerikanske datingside OkCupid i 2018 lavede en meget omtalt kampagne med det mål at ændre folks syn på datingmarkedet. De tog udgangspunkt i akronymet DTF, der står for Down To Fuck (kan løst oversættes til klar på et knald), og har været forbundet med ideen om datingappens seksualkultur. 

Tanken bag kampagnen var at få F’et i DTF til at stå for noget andet end fuck. DTFARMER’S MARKET, DTFIFTY-FIVE-HOUR BINGING, DTFIGHT ABOUT THE PRESIDENT, stod der blandt andet på de farverige kampagneplakater, som altså insinuerede, at datingapps også kunne føre til ture på grøntsagsmarkedet, timevis af tv-seriekiggeri, politisk diskussion eller andre parforholdsagtige aktiviteter. Med DTFURIOUSLY MAKE OUT fik firmaet dog også slået fast, at netdating skam stadig kan handle om sex.  

I princippet har apps som Tinder skabt en overflod af romantiske og seksuelle valgmuligheder, som altid kun er få swipes væk. Og det mulighedsrum kan også virke tiltrækkende på folk, der allerede er i et parforhold.

Det oplever Jytte Vikkelsøe, der har en ph.d. i socialpsykologi, er forfatter til bogen Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte, medvirker som kærlighedsekspert i DR-podcasten Hjerteflimmer for voksne og arbejder som parterapeut. Hun fortæller, at datingapps og sociale medier også dukker op som problemstillinger i terapien. Det afspejler sig for eksempel i begrebet mikroutroskab: Det handler om personer, der er i parforhold, men i al hemmelighed har små hemmelige flirts eller private samtaler på sociale medier og datingapps.

»Når den anden part tilfældigvis opdager det, føler vedkommende sig både såret og svigtet og bliver mistroisk og usikker på, om de egentlig kan stole på den anden. Det er et punkt, hvor jeg virkelig kan mærke, at sociale medier og datingapps skaber frygtelig meget ballade i parforholdet.«

Mikroutroskab bunder ifølge Vikkelsøe i frygten for at gå glip af noget, en frygt som sociale medier og datingindustrien er med til at nære. Man bliver ved med at spørge sig selv, om man har valgt den rigtige, eller om der mon venter noget bedre rundt om det næste hjørne. Det er destruktivt for et parforhold eller for opstarten af en relation. 

Der kan også opstå problemer eller uklarhed om, hvornår man skal lukke sin datingapp; i nogle tilfælde sletter den ene part i et forhold appen, mens den anden bliver ved med at være aktiv.

»Det vidner om en tøvende villighed til at committe sig til – om ikke andet – at undersøge, hvad relationen egentlig har at byde på. På den måde signalerer datingappen, at der stadig står en bagdør på klem, man tøver med at lukke,« siger Jytte Vikkelsøe.

Fra online til on life

Selv om datingappen for alvor har vundet indpas i manges liv i de senere år, er det langtfra sikkert, at den form, som vi i dag kender fra Tinder, vil være dominerende fremover. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra virksomheden Future Navigator forventer, at datingindustrien kommer til at ændre sig på en række punkter i de kommende år.

»Vi har så meget skærmtid og er så meget online, at vi har brug for at gå on life,« siger hun.

Den udvikling kan antage forskellige former. Eksempelvis er der en japansk restaurantkæde, der nu er at finde i flere asiatiske lande, som placerer mænd og kvinder tilfældigt ved siden af hinanden. Restaurantens forretningsmodel baserer sig altså på at organisere blind dates.

Den slags har potentiale til at blive langt større i fremtiden og kan udnyttes af app-industrien, mener Liselotte Lyngsø.

»På restauranterne, i offentlig transport eller i parker kan der være borde eller områder, hvor man på en app tjekke ud, hvem der sidder der. Således bliver det fysiske møde den første kontakt med personen,« forudser hun.

Det ville heller ikke undre Jytte Vikkelsøe, hvis den fremtidige tendens bliver, at folk i højere grad går offline i jagten på kærligheden.

»Alt har sin modsvingning. Nu har vi levet et liv, hvor vi konstant er på de sociale medier, og jeg tror, at den næste udvikling inden for datingindustrien kommer til at handle om nærhed og virkelighed,« siger hun og tilføjer, at corona nok også hjælper med at skubbe os i den retning.

»Det næste skridt kunne sagtens være indsigten om, at kærligheden har uendelig bedre vilkår i et autentisk, sårbart og oprigtigt møde. At vi dybest set længes efter at mærke det bankende hjerte på godt og ondt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Det ville heller ikke undre Jytte Vikkelsøe, hvis den fremtidige tendens bliver, at folk i højere grad går offline i jagten på kærligheden."

Online eller offline; det er selve jagten på kærligheden, som foregår i et kunstigt, narcissistisk ekkokammer, som fjerner mennesker fra den naturlige resonans, som udvikler kærlighedsrelationer mellem mennesker (kærlighedskapitalisme par excellence).

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Martin Rønnow Klarlund, Anders Reinholdt og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

@Hanne Utoft - så dating er også klassekamp? :-)

Martin Rønnow Klarlund, snarere kasseklamp (forstået som reproducerede klassesamfundsdynamikker).