Det autoritære internet
Læsetid: 19 min.

Naomi Klein: Sådan hjælper big tech Indien med at forfølge klimaaktivister

Indiens hindunationalistiske regering fører undertrykkende kampagner imod landets miljø- og bondebevægelser, og Silicon Valleys giganter lader sig misbruge i informationskrigen. Virksomhederne er øjensynlig klar til at se stort på menneskeretskrænkelser for at bevare adgangen til det største marked for digitale mediebrugere uden for Kina, skriver Naomi Klein
Indiske bønder under en protestaktion mod den indiske regering, som vil indføre en ny landbrugslov, som blandt andet vil afvikle prisbeskyttelse af afgrøder. Det har medført omfattende protestaktioner i Indien i de seneste måneder.

Indiske bønder under en protestaktion mod den indiske regering, som vil indføre en ny landbrugslov, som blandt andet vil afvikle prisbeskyttelse af afgrøder. Det har medført omfattende protestaktioner i Indien i de seneste måneder.

Manish Swarup

Moderne Tider
13. marts 2021

Skoven af kameraer, der var opstillet uden for Delhis kæmpemæssige Tihar-fængsel, var den slags medieopbud, man ville forvente, hvis en premierminister var blevet afsløret i underslæb, eller en Bollywood-stjerne var blevet fanget i den forkerte seng. I stedet ventede kameraerne på Disha Ravi, en 22-årig vegansk naturelsker og klimaaktivist, der højst ekstraordinært er blevet viklet ind i en orwellsk juridisk skueproces, der omfatter beskyldninger om anstiftelse til oprør og deltagelse i en international sammensværgelse, og hvis elementer blandt meget andet inkluderer oprørske indiske bønder, den globale popstjerne Rihanna, påstået bagvaskelse af nationalsymbolerne yoga og chai, sikhisk separatisme og Greta Thunberg.

Hvis du synes, den historie lyder lidt for langt ude, så ligger du helt på linje med den dommer, der endte med at beordre Ravi løsladt efter hendes ni dage lange fængsling med gentagne politiforhør. Dommer Dharmender Rana skulle tage stilling til, om Ravi – en medgrundlægger af den indiske udgave af Fridays for Future, den klimaaktivistiske ungdomsgruppe, der blev startet af Thunberg – fortsat skulle nægtes løsladt mod kaution. Han så ikke noget i vejen for, at hun kunne løslades mod kaution, og samme aften kunne Ravi vende tilbage til sit hjem i Bengalaru.

Men ikke nok med det. Dommerens kendelse var på hele 18 sider, for han tog også stilling til mange andre aspekter af en sag, der har optaget Indiens medier og offentlighed intenst i ugevis, herunder til de varierende begrundelser, som Delhis politi havde givet som forklaring på, hvorfor Ravi overhovedet skulle arresteres i første omgang.

Politiets bevismateriale imod den unge klimaaktivist var, skrev dommeren, »sparsomt og mangelfuldt«, ja, der var »ikke skygge af bevis« for de anklager om anstiftelse af oprør eller konspiration, som var blevet rejst imod hende og to andre unge aktivister.

Medieforstærket jagt på aktivister

Men selv om den internationale konspirationssag herefter ser ud til at falde sammen, har Ravis anholdelse sat fokus på en anden form for lyssky virksomhed, nemlig den gensidige forståelse mellem premierminister Narendra Modis stadigt mere undertrykkende og antidemokratiske hindunationalistiske regering og Silicon Valleys techgiganter, hvis værktøj og platforme er blevet det primære middel, som regeringen og dens politiske bagland bruger til at tilskynde til had mod sårbare mindretal og kritikere – og som politiet bruger til at fange fredelige aktivister som Ravi i et højteknologisk digitalt overvågningsnet.

Sagen mod Ravi og hendes »medsammensvorne« bygger udelukkende på deres helt rutinemæssige anvendelse af almindelige velkendte digitale værktøjer: WhatsApp-grupper, et fællesredigeret Google Doc-dokument, et privat Zoom-møde og flere meget omtalte tweets, som alle er blevet gjort til centrale aktstykker og påståede beviser i en statsstøttet og medieforstærket jagt på aktivister. Samtidig er præcis de samme værktøjer blevet brugt i en koordineret og regeringsorkestreret kampagne for at vende den offentlige mening imod de unge aktivister og den bondebevægelse, de gik sammen om at støtte – ofte med åbenlyse overtrædelser af de beskyttelsesforanstaltninger, som de sociale mediefirmaer påstår at have etableret for at modvirke, at deres platform misbruges til at tilskynde til vold.

I et land, hvor onlinehadet ofte slår om i virkelige pogromer mod kvinder og mindretal, advarer menneskerettighedsforkæmpere om, at Indien står på tærsklen til en forfærdende ny voldsbølge, i værste fald i stil med de folkedrabsagtige overgreb imod rohingyaerne i Myanmar, som de sociale medier forstærkede og understøttede.

Tavse giganter

Gennem hele forløbet har giganterne fra Silicon Valley forholdt sig påfaldende tavse. Deres famøse omsorg for ytringsfriheden såvel som deres mere nylige engagement for at bekæmpe hadefuld tale og konspirationsteorier er ingen steder at finde i Indien. I stedet finder man en voksende og stiltiende medvirken i Modis informationskrig, et samarbejde, der står til at blive formaliseret og fastholdt i en drakonisk ny digital medielov, der vil gøre det ulovligt for teknologivirksomheder at nægte at efterkomme regeringsanmodninger om at fjerne krænkende materiale eller om at krænke privatlivets fred for udvalgte internetbrugere. Medskyld i menneskerettighedskrænkelser ser ud til at være en pris, det er værd at betale for at bevare adgangen til det største marked for digitale mediebrugere uden for Kina.

Den 22-årige indiske aktivist Disha Ravi er af den indiske regering blevet beskyldt for at anspore til oprør og deltage i en international sammensværgelse, fordi hun har støttet landets bønder i en kamp mod en ny landbrugslov.

Den 22-årige indiske aktivist Disha Ravi er af den indiske regering blevet beskyldt for at anspore til oprør og deltage i en international sammensværgelse, fordi hun har støttet landets bønder i en kamp mod en ny landbrugslov.

Trods en indledende modstand fra selskabets side er twitterkonti, der er kritiske over for Modi-regeringen, forsvundet i hundredvis og uden forklaring, mens regeringsembedsmænd, som er direkte involveret i skamløs voldstilskyndelse og hadtale på Twitter og Facebook, har fået lov til at fremture i en klar overtrædelse af selskabets politikker og fællesskabsregler; og Delhis politi praler ligefrem med, at de har fået omfattende og velvillig bistand fra Google til at gennempløje private kommunikationer fra fredelige klimaaktivister som Ravi.

»At disse selskaber tier helt om disse ting, fortæller os rigtig meget,« siger en digital rettighedsaktivist, der af frygt for repressalier ikke ønsker sit navn nævnt. »Men de er nødt til at tage stilling og nødt til at gøre det nu.«

Kriminalisering af menneskeretsarbejde

I den indiske presse omtales sagen skiftevis som ’Toolkit-sagen’, ’Gretas toolkit’ og ’Toolkit-konspirationen’; politiets fortsatte efterforskning af Ravi og hendes medaktivister, Nikita Jacob og Shantanu Muluk, har fokuseret på indholdet af en social medieguide, som Thunberg i begyndelsen af februar tweetede til sine fem millioner følgere. Da Ravi blev arresteret, motiverede Delhis politi dette skridt med, at hun var »redaktøren for Toolkit Google-dokumentet og den ledende konspirator bag dokumentets formuleringer og udbredelse. For det var hende, der oprettede en WhatsApp-gruppe og påtog sig en ledende rolle i samarbejdet om at formulere Toolkit-dokumentet. Hun arbejdede tæt sammen med alle andre om udkastet til dokumentet.«

Det såkaldte Toolkit var med andre ord ikke spor andet end et Google Doc-dokument, som blev udarbejdet i fællesskab af en ad hoc-gruppe af aktivister i Indien og den indiske diaspora med henblik på at støtte den bondebevægelse, som i de seneste måneders løb har stået bag omfattende og vedholdende protestaktioner.

Bønderne er stålsatte modstandere af de nye landbrugslove, som Modis regering har hastet igennem parlamentet under coronaviruspandemiens dække. Kernen i deres protester er en frygt for, at en eliminering af den mangeårige prisbeskyttelse på afgrøder og åbningen af hele landbrugssektoren for flere private investeringer reelt vil være en »dødsdom« over landets små landbrug, og at Indiens frugtbare jorde vil falde i hænderne på en lille håndfuld agroindustrielle giganter.

Mange af bøndernes sympatisører – i selve Indien såvel som den i globale sydasiatiske diaspora – har ønsket at hjælpe bønderne i deres kamp, og den ungdomsledede klimabevægelse følte et særligt ansvar for at deltage i det praktiske solidaritetsarbejde. Som Ravi forklarede i retten, støtter hun bønderne, »fordi de er vores fremtid, og vi alle har brug for at kunne spise«. Hun har også påpeget en forbindelse til klimaforandringerne: Tørke, hedebølger og oversvømmelser er blevet mere intense i de senere år, og Indiens smålandbrug står i frontlinjen for disse klimapåvirkninger. Ofte mister de både afgrøder og levebrød – oplevelser, Ravi kender til første hånd, da hun har set sine bedsteforældre kæmpe med ekstreme vejrforhold.

Politiet i færd med at arrestrere aktivister under en demonstration mod fængslingen af aktivisten Disha Ravi, som aktivt har støttet bondeprotesten i Indien.

Politiet i færd med at arrestrere aktivister under en demonstration mod fængslingen af aktivisten Disha Ravi, som aktivt har støttet bondeprotesten i Indien.

Altaf Qadri/Ritzau Scanpix

Ligesom utallige tilsvarende dokumenter fra organisationer i den digitale tidsalder indeholder den manual, som er stridens æble, en vifte af velkendte forslag til, hvordan folk kan udtrykke solidaritet med Indiens bønder, primært ved at markere sig på de sociale medier. »Tweet din støtte til de indiske landmænd. Brug hashtag #FarmersProtest #StandWithFarmers«; tag et billede eller en video af dig selv, hvor du udtrykker støtte til bønderne, start en underskriftsindsamling, skriv til dit parlamentsmedlem, deltag i en »tweetstorm« eller en »digital strejke«, deltag i en af protesterne personligt, hvad enten det er i Indien eller på den indiske ambassade i dit land, lær mere ved at deltage i en Zoom-informationssession. En tidlig version af dokumentet (der dog hurtigt blev slettet) opfordrede også til at udfordre Indiens image som en nation, der bygger på fred og kærlighed, på »yoga & chai«.

Næsten alle store aktivistkampagner udarbejder ’clicktivist’-vejledninger i stil med denne. De fleste mellemstore, ikkestatslige organisationer har pr-grupper, hvis opgave det er at udarbejde sådanne dokumenter og sende dem til potentielle tilhængere og »influencere«. Hvis sådanne kampagner skal være ulovlige, er det moderne aktivisme som sådan, der bliver kriminaliseret. Ved at anholde og fængsle Ravi for en påstået rolle som redaktør for manualen retsforfølger man hende grundlæggende, fordi hun fik Indien til at se skidt ud i verdens øjne. Men ud fra denne definition ville alt internationalt menneskerettighedsarbejde skulle afbrydes, da det sjældent præsenterer regeringer i et smigrende lys.

Globalt publikum

Netop denne pointe blev understreget af den dommer, der tog stilling til Ravis kautionsløsladelse. »For enhver demokratisk nations regering er borgerne samvittighedens stemme. De kan ikke sættes bag tremmer, blot fordi de vælger at erklære sig uenige i en statslig politik,« skrev han. Hvad angår delingen af manualen med Thunberg, »omfatter tale- og ytringsfriheden også retten til at søge et globalt publikum«.

Alt dette burde være indlysende og elementært. Alligevel er det helt og holdent harmløse dokument på en eller anden måde blevet fremholdt af flere indiske regeringsembedsmænd som indbegrebet af alt, hvad der er ondsindet og skændigt. General V.K. Singh, Modis minister for vejtransport, skrev i et facebookindlæg, at manualen »afslørede de egentlige grundrids af en sammensværgelse på internationalt plan mod Indien. Der er brug for at undersøge de parter, der trækker i trådene i dette ondsindede rænkespil. Instruktionerne er tydeligt beskrevet med hensyn til ’hvordan’, ’hvornår’ og ’hvad’. Konspirationer i en skala som denne kommer oftest for dagens lys.«

Politiet i Delhi samlede hurtigt tråden op og satte sig for at finde frem til beviserne på denne internationale sammensværgelse om at »krænke landets ære« og underminere regeringen. Det skete ved at påkalde sig en drakonisk lov om anstiftelse af oprør fra kolonitiden. Men det stoppede ikke der. Manualen blev også anklaget for at være del af et hemmeligt komplot om at opsplitte Indien og danne en sikhstat kaldet Khalistan (endnu mere oprørsanstiftelse), fordi en indisk-canadier fra Vancouver, der hjalp med at formulere det, tidligere har udtrykt en vis sympati for tanken om et uafhængigt sikhisk hjemland (hvilket ikke er nogen forbrydelse og ikke nævnes noget sted i manualen). Og politiet beskylder ligeledes forfatterne bag et Google Doc-dokument – som politiet hævder hovedsageligt er skrevet i Canada – for at have ansporet til og muligvis planlagt vold ved de indiske bønders store ’traktormøde’ i Delhi den 26. januar.

Skåner end ikke indisk te

I flere uger cirkulerede disse beskyldninger viralt på internettet, i vidt omfang gennem koordinerede hashtagkampagner anført af Indiens ministerium for eksterne anliggender og trofast afliret af de førende Bollywood- og cricketstjerner. Anil Vij, en regeringsminister i delstaten Haryana, tweetede på hindi, at »den, der har kimene til antinationalisme i sit sind, skal ødelægges fra rødderne af, om det så er #Disha_Ravi eller nogen anden.« Skønt tweetet blev fremdraget som et skoleeksempel på hadefuld tale fra en magtfuld figur, erklærede Twitter, at opslaget ikke overtrådte dets politikker og lod det stå.

Indiens trykte medier og radio og tv-kanaler har ubønhørligt gentaget de uhyggelige anklager om oprørsanstiftelse med langt over 100 historier om Ravi og manualen alene i Times of India. Ikke overraskende har raseriet bredt sig til gaderne med fotos af Thunberg og Rihanna (som også tweetede til støtte for bondebevægelsen), der blev afbrændt ved nationalistiske massemøder.

Modi har endog blandet sig personligt og talt om fjender, der »synker så dybt, at de end ikke vil skåne indisk te« – tilsyneladende en henvisning til den slettede »yoga & chai«-formulering.

Men så, i sidste måned, syntes hele den oppiskede stemning at falde til jorden. Dommer Dharmender Rana skrev i sin ordre om løsladelsen af Ravi, at »gennemlæsning af det omtalte ’Toolkit’-dokument afslører et påfaldende fravær af nogen som helst opfordringer til nogen som helst form for vold«. Påstanden om, at manualen var et separatistisk komplot, var også aldeles grundløs, skrev han, og alene et udspekuleret forsøg på at plante en guilt-by-association-mistanke.

Når det gjaldt anklagen om, at det var et forsøg på »oprørsanstiftelse« at formidle kritisk information om Indiens behandling af bønder og menneskerettighedsforkæmpere til fremtrædende aktivister som Thunberg, var dommeren særligt skånselsløs. »Overtrædelse af forbuddet mod oprørsanstiftelse kan ikke påberåbes for at lindre en regerings sårede forfængelighed.«

Den indiske premierminister, Narendra Modi og Facebook-chef Mark Zuckerberg i kærlig omfavnelse under et tidligere møde. De store techgiganter støtter dens indiske hindunationalistiske regering i den kamp mod landets bonde- og klimaaktivister.

Den indiske premierminister, Narendra Modi og Facebook-chef Mark Zuckerberg i kærlig omfavnelse under et tidligere møde. De store techgiganter støtter dens indiske hindunationalistiske regering i den kamp mod landets bonde- og klimaaktivister.

Jeff Chiu

Sagen verserer ganske vist endnu, men dommerens afgørelse er et stort tilbageslag for regeringen og en oprejsning for bondebevægelsen og de solidaritetskampagner, der støtter den. En sejr er det dog næppe. For selv om sagen om manualen har tabt fremdrift som følge af dommerens klare undsigelse, er den kun en af de ​​hundredvis af kampagner, som den indiske regering fører i sin jagt på aktivister, organisationer og journalister.

Fagforeningsaktivisten Nodeep Kaur, der kun er et år ældre end Ravi, blev også fængslet for sin støtte til bønderne. Straks efter sin løsladelse mod kaution hævdede Kaur i retten, at hun var blevet gennemtævet, da hun befandt sig i politiets varetægt. I mellemtiden sidder hundredvis af bønder stadig bag tremmer og nogle af de arresterede er meldt forsvundet.

Den virkelige trussel, som manualen var et tegn på for Modi og det herskende Bharatiya Janata-parti (BJP), er i bund og grund bondebevægelsens stærke folkelige appel. Modis politiske projekt repræsenterer en magtfuld fusion af hæmningsløs hinduistisk chauvinisme med stærkt koncentreret selskabsmagt. Bønderne har udfordret dette dobbeltprojekt, både med deres insisterende krav om, at fødevareproduktionen skal holdes uden for markedslogikker, og ved bevægelsens dokumenterede evne til at opbygge en bred magtbase på tværs af de religiøse, etniske og geografiske splittelser, der var livsnerven i Modis vej til magten.

Politisk afledningsmanøvre

Ravinder Kaur, der er professor ved Københavns Universitet og forfatter til bogen Brand New Nation: Capitalist Dreams and Nationalist Designs in Twenty-First-Century India, skriver, at bondebevægelsen »måske er den største massemobilisering i Indiens postkoloniale historie, fordi den spænder over både landbefolkningen og bybefolkningen og kobler oprøret mod dereguleret kapitalisme sammen med kampen for borgerlige frihedsrettigheder«. For Modis potente fusion af tværnationale kapitalinteresser med hypernationalistisk statsmagt udgør »mobiliseringen mod landbrugsloven den hidtil mest vedvarende og direkte udfordring«.

Protester fra bønder i og omkring Delhi er blevet mødt med vandkanoner, tåregas og masseanholdelser. Men de fortsætter og er for talstærke til at kunne nedkæmpes med magtanvendelse alene. Derfor har Modi-regeringen været så fast besluttet på at finde nye metoder til at underminere bevægelsen og undertrykke dens budskab, blandt andet ved gentagne gange at blokere internettet forud for protestaktioner og presse Twitter til at lukke over 1.000 profiler, der talte bondebevægelsens sag. Det er også grunden til, at Modi har forsøgt at mudre vandene til med skrøner om ondsindede manualer og internationale sammensværgelser.

Et åbent brev underskrevet af snesevis af indiske miljøaktivister efter Ravis anholdelse pointerer netop dette: »[De] aktuelle politikker fra centralregeringens side er afledningstaktik, der skal distrahere folk fra reelle problemer som de stadigt stigende brændstofomkostninger, den udbredte arbejdsløshed og nød, som coronanedlukninger uden nogen overordnet plan har forårsaget, og miljøets alarmerende tilstande.«

Det er med andre ord denne jagt på en politisk afledning, der forklarer, hvorfor en simpel solidaritetskampagne blev forvansket til et hemmeligt komplot fra kræfter i udlandet om at splitte Indien op og tilskynde til vold. Modi-regeringen forsøger at trække den offentlige debat væk fra et terræn, hvor den står påfaldende svagt – at varetage den indiske befolknings grundlæggende behov i en tid med økonomisk krise og pandemi – og forskyde den til et andet, hvor det etnonationalistiske projekt er på hjemmebane: os kontra dem, insidere versus outsidere, patrioter versus oprørske forrædere.

I denne velkendte manøvre blev Ravi og den bredere ungdomsklimabevægelse bare uforvarende ofre. De videre konsekvenser kan stadig blive meget skadelige, og ikke kun fordi afhøringerne stadig står på, og risikoen for, at Ravi ryger tilbage i fængsel, fortsat består. For som det fremgår af det fælles brev fra indiske miljøforkæmpere, har hendes anholdelse og fængsling allerede tjent et formål: »Regeringens hårdhændede intervention sigter tydeligvis på at terrorisere og traumatisere disse modige unge mennesker for at tale magten imod, og skal statuere et eksempel til afskrækkelse for andre.«

Den større skade ligger i den afskrækkende virkning, som hele kontroversen om manualen har haft på den politiske debat i Indien – med stiltiende medvirken fra teknologivirksomheder, der engang profilerede sig på noble mål om at åbne lukkede samfund og udbrede demokratiet verden over. Som en avisoverskrift udtrykte det: »Anholdelsen af Disha Ravi sår tvivl om privatlivsbeskyttelsen for alle brugere af Google i Indien.«

Deltagelse i den offentlige debat er endda blevet så potentielt kompromitterende, at mange aktivister i Indien er gået under jorden og har slettet deres sociale mediekonti for at beskytte sig selv. Selv fortalere for digitale rettigheder er forsigtige med at udtale sig til citat. En juridisk forsker, der beder om ikke at få sit navn frem, advarer imod det farlige samspil mellem en regering, der er dygtig til informationskrig, og sociale mediefirmaer, der satser på at skabe maksimalt brugerengagement for at udvinde brugerdata: »Alt dette stammer fra en stærkere magthaver-instrumentalisering af de sociale medieplatforme, end vi har set på noget tidligere tidspunkt. Dette forstærkes yderligere af de sociale medieselskabers tilbøjelighed til at prioritere mere viralt og ekstremistisk indhold, hvilket giver dem mulighed for at tjene flere penge på brugernes opmærksomhed.«

Regeringen strammer nettet

Siden Ravi blev anholdt, er indholdet af hendes private digitale liv blevet lagt ud til offentlig beskuelse og endevendt af skruppelløse nationalistiske medier. Tv-panelister og aviser har svælget som besatte i hendes private tekstbeskeder til Thunberg og i anden kommunikation fra aktivister, der ikke har gjort andet end at redigere en onlinepjece. I mellemtiden har politiet gentagne gange insisteret på, at Ravis beslutning om at slette en WhatsApp-gruppe var bevis på, at hun havde til hensigt at begå en forbrydelse, snarere end et rationelt svar på regeringens forsøg på at vende den fredelige digitale organisering til et våben mod de unge aktivister.

Ravis advokater har bedt retten om at beordre politiet til at stoppe med at lække hendes private kommunikation til pressen – oplysninger, de tilsyneladende har fra beslaglagte telefoner og computere. Politiet i Delhi har også stillet krav til flere store teknologivirksomheder om indsigt i private informationer. De har for eksempel bedt Zoom om at offentliggøre listen over deltagere til et privat aktivistmøde, som de siger handlede om manualen, og politiet har sendt flere anmodninger til Google for at få oplysninger om, hvordan manualen blev sendt og delt. Og ifølge nyhedsrapporter har politiet desuden bedt Instagram (ejet af Facebook) og Twitter om oplysninger vedrørende manualen. Det er uklart, hvilke virksomheder der har imødekommet hvilke krav og i hvilket omfang. Politiet har selv rost Googles samarbejdsvilje offentligt, men hverken Google eller Facebook har reageret på forespørgsler om kommentarer, mens Zoom og Twitter begge henviser til deres virksomhedspolitikker, der siger, at de vil overholde relevante nationale love.

Aktivister protesterer mod fængslingen af den 22-årige klimaaktivist Disha Ravi, som blev løsladt efter ni dages fængsling og et utal af politiforhør. Politiets bevismateriale var ifølge dommeren »sparsomt og mangelfuldt«.

Aktivister protesterer mod fængslingen af den 22-årige klimaaktivist Disha Ravi, som blev løsladt efter ni dages fængsling og et utal af politiforhør. Politiets bevismateriale var ifølge dommeren »sparsomt og mangelfuldt«.

Sajjad HUSSAIN

Hvilket måske er grunden til, at Modi-regeringen har valgt netop dette øjeblik til at indføre et nyt sæt regler, der udvider regeringens kontrol over de digitale medier, så den bliver næsten lige så omfattende som Kinas store firewall. Den 24. februar, dagen efter Ravis løsladelse fra fængslet, rapporterede Reuters om Modi-regeringens planlagte »kodeks for digitale medier«. De nye regler vil kræve, at medievirksomheder inden for 36 timer efter en regeringsordre fjerner alt indhold, der kan påvirke »Indiens suverænitet og integritet« – en definition så bred, at den uden videre vil kunne omfatte ironiseringer om yoga og chai. Det nye kodeks fastslår også, at de digitale medievirksomheder skal samarbejde med regeringen og politiet og imødekomme anmodninger om information vedrørende deres brugere inden for 72 timer. Dette inkluderer anmodninger om opsporing af den oprindelige kilde til »ondsindede oplysninger« på platforme og tilsyneladende også i krypterede messaging-apps.

Det nye kodeks introduceres angiveligt for at beskytte Indiens mangfoldige samfund og blokere vulgært indhold. »En udgiver skal tage hensyn til Indiens multiraciale og multireligiøse kontekst og udvise behørig forsigtighed og diskretion, når der formidles aktiviteter, overbevisninger, praksis eller synspunkter, der omhandler en hvilken som helst race eller religiøs gruppe«, hedder det i udkastet til det nye regelsæt.

I praksis råder BJP imidlertid selv over en af verdens mest sofistikerede troldehære, ligesom partiets egne politikere har været blandt de mest højlydte og aggressive afsendere af hadtale rettet mod sårbare mindretal samt kritikere af enhver art. For blot at nævne et eksempel blandt mange, deltog flere BJP-politikere aktivt i en misinformationskampagne, der hævdede, at muslimer bevidst spredte COVID-19 som en del af en »corona-jihad«. Hvad regelsæt som dette vil gøre er at lovfæste den dobbelte digitale sårbarhed, som Ravi og andre aktivister har oplevet: De vil herefter stå ubeskyttet over for online-pøbler, der gejles op af en hinduistisk nationalistisk stat, og de vil ligeledes stå ubeskyttede over for samme stat, når den prøver at invadere deres digitale privatliv med den ene eller den anden begrundelse.

Apar Gupta, der er administrerende direktør for den digitale rettighedsgruppe Internet Freedom Foundation, udtrykker især bekymring over de dele af det nye regelsæt, der kan gøre det muligt for myndighederne at spore ophavsmændene til meddelelser på platforme som WhatsApp. Dette, siger han til nyhedsbureauet Associated Press, »underminerer brugernes rettigheder og vil kunne føre til selvcensur, hvis brugere frygter, at deres samtaler ikke længere er private«.

Harsha Walia, administrerende direktør for British Columbia Civil Liberties Association og forfatter til bogen Border and Rule: Global Migration, Capitalism and the Rise of Racist Nationalism, sætter den aktuelle dystre situation i Indien i relief: »De seneste forslag til nye regler, der pålægger sociale mediefirmaer at hjælpe de indiske politimyndigheder, er endnu et skandaløst og udemokratisk forsøg fra den fascistiske Hindutva Modi-regering på at undertrykke uenighed, cementere en overvågningsstat og eskalere statslig vold.«

Hun fortæller mig, at dette seneste skridt fra Modi-regeringen skal forstås som en del af et meget bredere mønster i den sofistikerede informationskrig, som den indiske stat fører.

»For tre uger siden lukkede den indiske regering internettet i dele af Delhi for at undertrykke oplysninger om bøndernes protester. Sociale mediekonti tilhørende journalister og aktivister, der var med ved bøndernes protest eller tilhørte sikhdiasporaen, blev suspenderet, og big tech samarbejdede med det indiske politi i en række grundløse, men skræmmende sager om påstået anstiftelse af oprør. I de seneste fire år har den indiske regering givet ordre til over 400 internetafbrydelser, og den indiske besættelse af Kashmir er præget af langvarig kommunikationsbelejring.«

Det nye regelsæt, som vil omfatte alle slags digitale medier, herunder streaming- og nyhedssider, forventes at træde i kraft inden for de næste tre måneder. Kun få af Indiens digitale medier kæmper endnu imod. Siddharth Varadarajan, stifter af og redaktør for magasinet the Wire, tweetede sidste torsdag, at det »morderiske« nye kodeks »går efter at likvidere uafhængigheden for ​​Indiens digitale nyhedsmedier. Dette forsøg på at bevæbne bureaukrater med en beføjelse til at fortælle medierne, hvad de kan og ikke kan offentliggøre, savner ethvert retsgrundlag.«

Forvent ikke opvisninger i mod fra Silicon Valley. Mange amerikanske techledere ærgrer sig over de beslutninger, de tidligere har truffet under pres fra offentligheden og egne medarbejdere om at nægte at indgå i samarbejde med Kinas masseovervågnings- og censurapparat – et velbegrundet moralsk valg, men et valg, der koster virksomheder som Google adgang til et svimlende stort og lukrativt marked. Disse virksomheder ser ud til at være uvillige til at træffe et lignende moralsk valg, når det gælder Indien. Som Wall Street Journal rapporterede i august sidste år, »har Indien flere Facebook- og WhatsApp-brugere end noget andet land, og Facebook har valgt landet som det marked, hvor man kan implementere betalinger, kryptering og initiativer til at binde sine produkter sammen på nye måder; et projekt, som topchefen, Mark Zuckerberg, har sagt, vil holde Facebook beskæftiget i det næste årti.«

For teknologivirksomheder som Facebook, Google, Twitter og Zoom har Indien under Modi indvarslet et hårdt sandhedens øjeblik. I Nordamerika og Europa går disse virksomheder nu meget længere end før for at bevise deres pålidelighed som censorer af hadefuld tale og skadelige sammensværgelser på deres platforme, samtidig med at de beskytter friheden til at tale, diskutere og være uenig, der er en integreret del af enhver sund og demokratisk offentlighed. Men i Indien, hvor hjælp til regeringer med at jagte og fængsle fredelige aktivister og forstærke had ser ud til at være en pris, der er værd at betale for at få adgang til et stort og voksende marked, er alle disse hensyn og argumenter »røget ud af vinduet,« fortæller en aktivist mig. Og det har en simpel forklaring: »De tjener penge på disse skadevirkninger.«

Copyright Naomi Klein og The Intercept
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gert Romme, er EU nu blevet et 'nationalt område'? Det kan man da vist kalde et freudiansk slips.

Kurt Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Christensen

Hanne Utoft.
Hold dig til bolden eller kom med et rigtigt argument, for eller i mod Gert Rommes indlæg.
Please.......
Det virker som en glimrende ide at kunne retsforfølge Techvirksomheder for misbrug af deres informations-magt.

Ander Christensen, man behøver - så vidt jeg er orienteret - ikke at være hverken for eller imod andres kommentarer på information.dk; man kan lige så vel supplere med betragtninger og spørgsmål, som eksponerer præmisser for debatterne - hér at Gert Rommes våde drømme om et Europa bygget op efter amerikansk skabelon får ham til at udnævne EU som et nationalt område, der 'kan gøre det' (selvom amerikanerne vist har store problemer med samme).

Christian Mondrup

Et vigtigt perspektiv i Naomi Kleins artikel er profitinteressers (Google, Facebook, Twitter, Zoom osv) private tilegnelse af samfundsmæssig infrastruktur. Jeg tvivler på, at EU, USA eller andre samfundsmæssige instanser kan straffe sig ud af det grundlæggende problem. Vi har som borgere et legitimt behov i at kunne kommunikere: organisere os i forhold til politik, miljø, kultur osv. Dertil er elektronisk kommunikation overordnet set en tidssvarende teknologi. Det indså man allerede i forrige århundrede i de af Allende-ledede bestræbelser på at skabe et demokratisk Chile. Men teknologien skal udvikles og forvaltes samfundsmæssigt, ikke operere som privat profitinteresse. Det kan ske ske, hvis stater eller unioner af stater etablerer sig med troværdige, skattefinancierede projekter, der kan sætte tech-giganter ud af spillet. Naomi Kleins artikel har kun bestyrket mit personlige forsæt om at holde mig ude Facebook, Twitter etc.

søren ploug, Bent Gregersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Carsten Munk og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Meld jer ud af Facebook o.lign. våseunderlag. Det er lettere end ”man” påstår siger denne underskrift af egen erfaring. Efter at have sat mig ind i kattekillingers charme, familie kontroverser, ejendommelige beklædninger, appeller om ingenting osv. Meldte jeg mig ud. Efter sigende fra Facebook kan man ikke melde sig ind igen, hvilke er noget dubiøst da man i anden sammenhæng opfordres til at melde sig ind igen for at kunne deltage i debatten om kattekillingers samfundsmæssige stilling m.v.