Baggrund
Læsetid: 8 min.

Pandemien kan skabe positive samfundsmæssige forandringer, hvis politikerne vil

Regeringen har en unik mulighed for at skabe positive forandringer i samfundet, men forspilder den, mener adfærdsforsker. For genåbningen af samfundet er en mulighed for at guide borgerne til et grønnere, sundere og mere kulturelt liv, siger eksperter
Da samfundet for et år siden blev som tømt for mennesker, var det en anledning til at tænke nyt – men er den blevet udnyttet?

Da samfundet for et år siden blev som tømt for mennesker, var det en anledning til at tænke nyt – men er den blevet udnyttet?

Rune Johansen

Moderne Tider
6. marts 2021

Man kunne se Danmark under coronakrisen som en racerbil i et pitstop. Med en mulighed for at lave ændringer, når det hele alligevel er brudt op og sat på pause.

Men den chance har politikerne tilsyneladende forspildt.

Det mener Pelle Guldborg Hansen, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i menneskelig adfærd.

»Når man har en krise som en pandemi, så kan man også lave nogle samfundsmæssige forandringer. Det står i den politiske håndbog, men den har de åbenbart ikke haft på Christiansborg,« siger han og tilføjer:

»Alle café- og restaurantejere har brugt nedlukningen til at tænke: Skal vi bygge køkkenet om, så vi er mere effektive? Skal vi indrette siddepladserne anderledes? Skal vi have nye ting på menukortet? Det ser ikke ud til, at politikerne overhovedet har gjort sig lignende tanker på samfundsplan,« siger han. 

Pelle Guldborg Hansen forsker selv i et projekt om, hvad man kan ændre, når eleverne kommer tilbage til skolen, for at gøre deres hverdag bedre og sundere.

Man kunne for eksempel indføre morgengymnastik om onsdagen, påpeger han:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Politikere er bare politikere og det gik jo meget godt, indtil coronaen ødelagde det hele. Jeg tror ikke de folkevalgte på Christiansborg ser det som deres opgave at lave om på den måde vi lever vores liv på, andet end hvis det er til direkte skade for samfundet eller andre medborgere - som jo er lidt der hvor vi er i dag. Så i det omfang vores ageren var OK før epidemien, er den det nok også efter og det gælder lige fra skiferier, stadionfodbold og festivaler over krydstogt til storbyferier med fly og natteliv. Så mon ikke det hele brager løs igen om et års tid - forudsat naturligvis, at vi får den vaccine vi er blevet stillet i udsigt.

I øvrigt kommer de store positive forandringer sjældent under en krise, men ofte et lille stykke tid efter. Fem til ti år er ikke usædvanligt; det så vi efter både efter WW1 og WW2, hvor henholdsvis de brølende tyveres optimisme og halvtredsernes fremadstormende økonomi og teknologiske landvindinger afspejlede store forventninger til fremtiden, ligesom de afstedkom store udforskninger og erkendelser, for nu ikke at sætte direkte navn på månelandingen i 1969.Jeg glæder mig i hvet fald allerede til 2025 og det er ikke politikernes skyld.

Steffen Gliese

Øjensynligt har det ikke at åbne for fysiske boghandlere i højere grad ført folk derhen, hvor de gerne skulle: til e-bøger og lydbøger, som ikke kræver papir, og derfor ikke belaster celluloseproduktionen.
Regeringen lovede jo faktisk en grøn omstilling, og det er ærlig talt temmelig forsømmeligt, at de ikke allerede i eftersommeren satte gang i større initiativer, der kunne foregribe en mere gennemgribende omstilling til grønne energiformer, grønne produktioner og grønnere madvaner.
Der er yderligere nogle fordele ved stresspausen, jeg har opdaget på det sidste: visse sanser skærpes. Jeg bemærker, hvordan min hørelse er blevet langt bedre til at opfatte nuancer, f.eks. i musik, og det er en ganske fornøjelig udvikling, der bestemt også kan være med til at styrke de kulturelle oplevelser, når vi stadig skal undgå at være lidt for fysiske tætte sammen - for så kan lyduniverser jo til en vis grad erstatte det visuelle og fysiske teaterliv, f.eks.

Jeppe Lindholm

Kaptajn Jensens morgengymnastik om onsdagen. Strålende ide nu, hvor onsdags sex er på vej til afskaffelse. Det er et mere gråt i gråt og ensrettet overvågningssamfund vi er på vej over i, hvor vi alle sammen kun må gå på den samme lige linie.

Nu skal de nye forfriskende tanker ud af skabet. For pandemien har givet os en enestående mulighed for at tænke os om, tænke nyt og skabe positive samfundsmæssige forandringer. Sådan var oplægget. Spændende. Jeg glædede mig til dette perspektivrige indspark, jeg var blevet stillet i udsigt.
Men se så, hvad der kom ud af det: To journalister havde fundet tre eksperter, som red hver deres kæphest med gammelkendte forslag: Morgengymnastik om onsdagen, var det ene forslag. »Her giver pandemien muligheden for en fresh start« udtalte forskeren, der med anvendelse af anglicismen ”fresh start” demonstrerede, at han er en rigtig ekspert. Han var allerede, fik vi at vide, i gang med et projekt. Jeg forstod ikke helt om det drejede sig om morgengymnastikkens positive samfundsmæssige virkninger, men i hvert fald, blev han citeret for: ”På samme måde kunne man også lave ændringer på samfundsplan”. Whau! Imponerende. Sikke perspektiver! Jordnære, folkelige og fornuftige. Selv landbruget og De Danske Skytte-, Gymnastik og Ungdomsforeninger kan være med. Og så endda udtænkt af en lektor på det universitet, der tidligere blev beskyldt for at være arnested for venstrerevolutionært hjernespind.
En anden af artiklens eksperter mente, at det ville være udtryk for enestående nytænkning, om vi fastholdt coronatidens restriktioner i alkoholsalget. Den chance måtte vi ikke forspilde. Dette forslag har godt nok været kendt - og restriktioner i tidspunkterne for salg af alkohol har i tidens løb også været implementeret med større eller mindre nidkærhed - siden brændevinsafgiften i 1917, men det er der sikkert mange, der har glemt. Og nu har vi jo lige vænnet os til at der ikke må udskænkes efter klokken 22. Han støttes heri af morgengymnastikforskeren fra RUC. Begge eksperter var endvidere enige med hinanden i, at vi har bedre af at leve sundere bare sådan i al almindelighed. Ja, sikke muligheder for nytænkning, pandemien har givet os!
Den tredje ekspert var ekspert på kulturens område. Hun havde faktisk ikke noget nyt at sige. Måske ville hun overlade dette til politikerne. Med hun udtalte sig kritisk om lukning af boghandler og museer, hvilket hun fik medhold i fra morgengymnastikeksperten, der således bidrog med ekspertudtalelser på hele tre komplicerede fagområder og endda på to sprog. Kultureksperten henviste til, at Tyskland havde holdt boghandlerne åbne under pandemien, og hun mente, at det burde vi også have gjort. Hun nævnte ikke, at tyskernes coronadødelighed er mere end dobbelt så høj som vores, og hun holdt sig fri af fristelsen til at pege på, at netop dette kunne være en af grundende, for det er der intet-som-helst videnskabeligt belæg for.
Grøn genrejsning fik også et par ord med på vejen, men denne gang ikke af en ekspert, men af en lobbyist, nemlig direktøren for den grønne tænketank Concito. »Det vigtigste er, at vi ikke understøtter gårsdagens teknologier«, siger han. Og heri kan han jo have ret, når det drejer sig om at tænke nyt og skabe positive samfundsmæssige forandringer.
Som oplæg og opfordring til nytænkning var denne artikel måske en smule tynd - eller rettere sagt meget tynd, ja nok nærmere sådan lidt tungen-ud-af-vinduet-agtigt. Tankevækkende er dog, at man ikke kan høre forskel på eksperter og lobbyist.
Endnu mere tankevækkende er, at journalisterne og i hvert fald én af eksperterne tilsyneladende går ud fra, at det primært er politikernes ansvar og forpligtelse at tænke nyt og udnytte den enestående mulighed til samfundsmæssige forbedringer, som pandemien påstås at give anledning til. En noget snæver opfattelse af demokratiet, må man sige. ”Spørg ikke hvad samfundet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for samfundet”. Vi har alle et medansvar.

Steffen Gliese, Steen K Petersen, t. helleskov, David Adam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Nogen der har overvejet om Folketingsvalget i 2019 var det sidste demokratiske valg i denne omgang?