I retten: »Han var stor og sagde tydeligt: Du får tæsk, hvis du ikke giver dem til mig«

Den ældre førtidspensionist, T, havde en øl i den ene hånd og en papæske med benzodiazepiner i inderlommen, da han kom gående ud fra Københavns Hovedbanegård. 

Han var ifølge sin egen forklaring på vej hen for at købe grøntsager og krydderier i en butik i nærheden, men besluttede sig for at sætte sig på en bænk bag banegården for at drikke en øl. Et stykke derfra stod en politibetjent i civil og observerede T. Ifølge betjenten begyndte T at henvende sig til forbipasserende. De fleste gik forbi, men efter nogle minutter satte en mand sig ved siden af ham. 

Kort efter blev T anholdt.

Nu sidder han i retssal fire ved Københavns Byret, tiltalt for at have overtrådt lov om euforisende stoffer ved at have solgt fire receptpligtige tabletter til manden på bænken og for derudover at have solgt et ukendt antal piller for i alt 350 kroner.

»Jeg havde en bajer i hånden og kunne ikke stå på benene«

T sidder i vidneskranken i en blå skjorte med tynde striber og en sporty vest ud over. Han er velklædt på samme afslappede måde som folk på en lystbådehavn og ligner ikke en mand, som man ville se sidde på en bænk bag Københavns Hovedbanegård og sælge benzoer.

Anklageren kigger på T.

»Jeg skal stille nogle spørgsmål til episoden,« siger han.

»Var du til stede?«

T nikker. Ved siden af ham sidder hans kontaktperson fra kommunen, en ung mand med et venligt smil og et rødt fuldskæg.

»Hvorfor var du der den dag?«

»Jeg bor i Albertslund og var taget ind til Hovedbanegården, hvor jeg plejer at købe ind i en af butikkerne i området.«

T havde drukket og var ifølge sin egen forklaring i retten så fuld, at han han måtte have hjælp til at komme ned ad trapperne ved udgangen fra Hovedbanegården til Reventlowsgade.

»Jeg havde en bajer i hånden og kunne ikke stå på benene. Der kom så en mand hen og spurgte: ’Har du drukket?’«

T bekræftede over for manden. »Er du fuld,« spurgte han. Og T bekræftede igen.

Han tager fat kraven på sin skjorte med den ene hånd for at vise de tilstedeværende i retten, hvordan manden på Hovedbanegården havde holdt ham fast for at forhindre ham i at falde på trapperne.

»Det var en gentleman,« siger han.

T kom ud på Reventlowsgade og satte sig på en af bænkene med sin øl. Mens han sad der, kom der en mand hen og satte sig ved siden af ham, forklarer T.

»Han spurgte mig så, om jeg havde noget. Det havde jeg ikke, sagde jeg, men han blev ved. ’Du har noget,’ sagde han. Han begyndte at true mig med tæsk.«

T kigger over på anklageren og fortæller, at han tidligere er blevet overfaldet i samme område og var bange for manden.

»Han var stor og sagde tydeligt: ’Du får tæsk, hvis du ikke giver dem til mig.’ Jeg blev bange … jeg er jo ikke ret stor.«

T endte med at give ham pillerne. Så spørger anklageren til pakken med piller i hans jakkelomme. 

»Er det korrekt forstået, at du havde 20 tabletter,« spørger anklageren.

»Ja.«

»Og hvad skulle du med dem?«

»Jeg bruger dem selv. I dag tager jeg tre tabletter om dagen, men dengang var det meget mere. Otte om dagen.«

»Og de her penge … du havde 300 kroner på dig. Hvor havde du dem fra?«

»Dem havde jeg fra min førtidspension.«

Udbredt handel med receptpligtig medicin

T forklarer, at han blev tilkendt førtidspension efter en episode for omkring 15 år siden.

Han havde siddet på en bænk i Albertslund og drukket øl, men havde på et tidspunkt rejst sig for at gå hen og tisse. Mens han var væk, havde nogle unge drenge ifølge hans forklaring hældt ammoniakopløsning eller et andet meget stærkt rengøringsmiddel i hans øl. Han var kommet tilbage til bænken og havde taget en tår af sin øl. Kort efter blev han indlagt.

Han forklarer i retten, at han i lang tid ikke kunne spise andet end »yoghurt og energidrik«, og at han senere blev tilkendt førtidspension. På grund af sine problemer med at sove fik han ordineret bromazepam, som er et middel mod angst og uro. De kaldes benzodiazepiner eller benzoer i daglig tale.

»Den her medicin,« siger forsvareren, »er den fra lægen?«

Nu er det hans tur til at afhøre T. 

»Ja.«

»Så det er lægeordineret?«

»Ja.«

»Og de her øvrige 20 tabletter, det var ikke meningen, at du skulle overdrage dem?«

»Overhovedet ikke.«

Sagens eneste vidne er en ung kriminalbetjent fra narkosektionen i Københavns Politi. Han sætter sig i vidneskranken og forklarer, at han arbejder i området omkring Københavns Hovedbanegård, hvor der ifølge ham bliver solgt mange forskellige slags narkotika.

»Nede bag hovedbanen er der ret meget handel med receptpligtig medicin,« siger han.

Anklageren bøjer sig ind over bordet og finder politiets rapport fra den pågældende dag frem. Lægger den foran sig på bordet, slår op i tredje afsnit. Ifølge rapporten ser politibetjenten T sidde på bænken med en øl og i en sort åbentstående jakke.

»T henvendte sig

til flere forskellige forbipasserende,« står der i rapporten.

På et tidspunkt sætter en mand sig ved siden af T, og ifølge politiets rapport sælger T de fire benzodiazepiner til ham. De anholder ham og finder en papæske i inderlommen på jakken med yderligere 20 piller.

Betjenten kan ikke huske noget om episoden. Der har været for mange sager om salg af medicin siden dengang til, at han kan huske den fra de andre.

»Beklager,« siger han.

Efter mindre end en time med forelæggelse og bevisførelse går dommeren og de to lægdommere ud af retslokalet for at votere. Ifølge anklageren skal T idømmes fængselsstraf, mens forsvareren taler for frifindelse eller en betinget dom.

Dommeren og lægdommerne kommer tilbage kort efter. T kendes skyldig i at have solgt de fire tabletter. Han får syv dages betinget fængsel. Dommen ankes ikke.