Sport
Læsetid: 6 min.

Tiger Woods’ far betragtede sin søn som en slags Messias. Det viste sig at være uheldigt

At være forælder er en svær opgave for os alle, men man kan gå til den med mere eller mindre fanatisme. Det understreger HBO-dokumentaren om golfspilleren, kvindefortæreren, faderen og sønnen Tiger Woods – en af sportens bedste og mest brogede karakterer
Earl Woods mente, at hans søn Tiger ville blive ikke bare verdens bedste golfspiller, men ligefrem gøre verden til et bedre sted at leve i.

Earl Woods mente, at hans søn Tiger ville blive ikke bare verdens bedste golfspiller, men ligefrem gøre verden til et bedre sted at leve i.

ROBERT SULLIVAN

Moderne Tider
3. april 2021

På et vigtigt tidspunkt i mit liv sidder jeg hos min læge med min kæreste i hånden, mens vi taler om det ufravigelige faktum, at vi spændt venter vores første barn. En søn. Lægen, en garvet type, holder min partners blik fast og siger: »Inden for psykologien siger man, at det er den sværeste relation i familien, den mellem far og søn.«

I det øjeblik tænker jeg egentlig mest ’Pyha, et lille fripas for moren’. Men da jeg for nylig ser HBO-dokumentaren Tiger om golfikonet Tiger Woods, bliver jeg mildest talt bekræftet i, at der i nogle tilfælde er noget om den snak.

Det, lægen talte om, er, at der kan udvikle sig et uhensigtsmæssigt konkurrenceforhold mellem far og søn, hvor faderen prøver at udleve sine uforløste ambitioner gennem sit drengebarn.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tiger Woods, og med ham hovedparten af de glitrende idoler på toppen af den lysende bakke, er endnu et eksempel på hvilke ekstremer vor kapitalistiske forretnings- og forbrugerkultur gerne går til, trods den menneskelige pris. Woods historie er også endnu et eksempel på at der intet læres af ulykkerne; stygge striber af nye, forkvaklende idoler og stjerner venter vor knirkende klodes oplevelses- og identitetssyge hob af historieløse forbrugere. Så længe at Titanic sejler.

Jan Rousseau Kelgren, Jeppe Bundgaard og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
John Reynolds

Cathrine, du ved ikke en skid om golf. Det er ikke bare "det ultimative spil for rige magtmænd."
Jeg spiller i Roskilde Golfklub, hvor der kommer helt almindelige mennesker, halvdelen pensionister.
Og golf er ikke kun et individuelt spil. Man spiller som regel i hold på op til 4. Selvfølgelig spiller man mod de andre, men man spiller også mod sig selv. Og man spiller sammen med de andre. Og behandler hinanden ordentligt.
Og apropos magtmænd: mine makkere er en sømand, en kloakmester, en driftsassistent og en læge. De dage, hvor jeg ikke spiller sammen med min kone og hendes veninder.
Du er velkommen til en prøvetur og du må gerne tage knægten med, der er flere og flere helt unge, der spiller og vi har flere unge elitespillere i Danmark. Lige som vi har mange elitefodboldspillere.
Kh
John